Bør vores pensioner være endnu nemmere at forstå og mere tilgængelige for kunderne? Ifølge nogle af de nye aktører på pensionsmarkedet er svaret ja. Det gælder bl.a., CEO Morten Dyhrberg fra Grandhood og Frederik Smedegaard Dannevang, stifter af Pensure, som begge har gjort det til deres mission at simplificere pension gennem teknologi.
Du har sikkert hørt det mange gange før: pension er et lavinteresseområde, det er svært at engagere kunderne, og markedet er desuden reguleret i en grad, der kan køre selv den største pensionsentusiast sukkerkold.
Ikke desto mindre bliver det danske pensionssystem igen og igen udpeget som et af de bedste af sin slags. Ni ud af ti danskere i arbejde sparer op til deres alderdom, og den samlede formue svarer til 200 procent af BNP. Det er tal, som imponerer, og gør Danmark til et internationalt forbillede (kilde: F&P).
En del af succesen kan blandt andet tilskrives, at pensionsmodellen ad flere omgange er blevet justeret siden sin etablering i 1956. Og flere pile peger i retning af, at det igen er nødvendigt at kalibrere i forhold til samfundsudviklingen. Lige nu er den mest åbenlyse og omdiskuterede udfordring danskernes stigende levealder, som politisk allerede har ført til ny lovgivning om gradvis forhøjelse af folkepensionsalderen.
Samtidig er pensionsmarkedet selv i gang med en strukturel transformation, drevet af teknologi, ændret kundeadfærd og et mere fragmenteret arbejdsmarked. Alt i alt en udvikling, der kalder på et kig ind i fremtidens pension.
Faktaboks:
De tre søjler i den danske pensionsmodel
· Søjle 1: De offentlige pensioner (folkepension, tillæg og ATP), som sikrer alle et økonomisk bundniveau.
· Søjle 2: Arbejdsmarkedspensionerne, som er obligatoriske ordninger opsat via din overenskomst eller arbejdsplads.
· Søjle 3: Individuel opsparing, som er dine egne private pensions- og bankopsparinger.
To stemmer fra branchens digitale forkant
Forsikringsforeningen har i et webinar taget fat i to aktuelle profiler fra pensionsbranchen - CEO Morten Dyhrberg fra Grandhood og Frederik Smedegaard Dannevang, stifter af Pensure - som begge har gjort det til deres mission at gøre pension mere tilgængelig gennem teknologi ud fra princippet digital first. (Medlemmer af Forsikringsforeningen kan se webinaret, der er faciliteret af Maja Klit Lindegaard, CEO i Arena Advisory, på foreningens hjemmeside Fremtidens pension).
På webinaret beskriver Morten Dyhrberg, at Grandhood er drevet af en ambition om at gøre det lige så nemt at navigere i pensionsverdenen som at købe noget online eller bestille en flybillet. Frederik Smedegaard Dannevang har en lignende ambition med Pensure, som siden opstarten i 2017 har udviklet sig fra formidler til platformleverandør for branchen. Pensure har især fokus rettet mod kundeengagement og advisor enablement, dvs. værktøjer, der klæder rådgivere bedre på til at levere gode kundeoplevelser.
Et system under pres fra et nyt arbejdsmarked
Begge to er enige om, at det danske pensionssystem historisk har været blandt verdens bedste. Men ser også, at systemet er under pres:
– Det er ikke helt så elegant længere, fordi arbejdsmarkedet generelt har flyttet sig. Der er flere selvstændige, færre overenskomster, og mange danskere har adskillige pensionsordninger spredt på forskellige selskaber, siger Morten Dyhrberg.
Det er en udvikling, som stiller nye krav til den rådgivning, kunderne har brug for, men uden at der nødvendigvis er flere hænder til at levere den. Som Morten Dyhrberg formulerer det, er der en grundlæggende kapacitetsbegrænsning:
– Man kan ikke bare sende flere rådgivere ud. Løsningen må derfor findes i den digitale understøttelse. Og i sidste ende handler det ikke om formen på rådgivningen, men om, at folk rent faktisk får den, understreger han.
AI ændrer kundernes forventninger allerede nu
Hvor digitalisering af pension tidligere handlede om dashboards og grafer, peger Frederik Smedegaard Dannevang på, at det i dag er udgangspunkt for kundedialogen.
– Jeg oplever, at flere spørger ChatGPT, før de ringer til deres rådgiver og bagefter også verificerer svarene der. Kunderne stiller simpelthen spørgsmål på en helt anden måde end før, og det fortæller mig, at de er interesseret i og klar til den nye teknologi.
Kundernes brug af AI-værktøjer kan derfor give et praj om, hvordan selskaberne bliver bedre til at formidle den komplekse pension. Det er helt naturligt at skrive ’forklar livrente så en 5-årig kan forstå det’ i en AI-chat, men knap så naturligt i en samtale med en pensionsrådgiver.
– Vi har brug for mindre compliance-sprog og mere kommunikation. Vi har bruger en terminologi, som ikke giver mening for kunderne, og jeg oplever massiv begrebsforvirring. Det er ikke lovgivningens skyld, det er formidlingen, lyder det fra Morten Dyhrberg.
Både han og Frederik Smedegaard Dannevang ser en fremtid for sig, hvor rådgivning i vid udstrækning foregår gennem kundens foretrukne AI-værktøj, og hvor teknologien også bruges til at skabe mere åbenhed og tilgængelighed på tværs af finansielle produkter.
I fremtiden er der fortsat brug for en tidlig start
Én ting, som står uforandret i pensionsverdenen, er princippet om renters rente. Jo tidligere du starter din opsparing, desto mere har du at gøre godt med i alderdommen. Kommer du (for) sent i gang, er det ekstremt svært at indhente.
Samtidig er det en uforandret svær opgave at få unge mennesker til at engagere sig i noget, der har uendelig lange udsigter. En del af løsningen kan ligge i valg af digitale platforme, formidling i øjenhøjde og relevante produkter, men også i noget mere strukturelt: hvem bestemmer, hvornår du må bruge din pensionsopsparing og til hvad?
Frederik Smedegaard Dannevang er varm fortaler for en lovændring, der giver større fleksibilitet, fx ved at give mulighed for at bruge dele af sin pensionsopsparing ved huskøb i de yngre år, og ved at genindføre 60-årsretten. Det har tidligere været muligt at starte udbetaling af sin pension fra 60 år, og det bør igen gælde for alle. Som reglerne er nu, kan nyere pensionsordninger starte udbetaling 3-5 år inden folkepensionsalder, og med den stigende pensionsalder bliver tidspunkt hele tiden udskudt.
- Skal vi for alvor motivere og ændre adfærd, er der brug for større fleksibilitet og et tydeligt incitament til at spare op, understreger Frederik Smedegaard Dannevang.
På den måde er fremtidens pension et spørgsmål om de valg, vi træffer lige nu.
– Hvis kunderne får bedre løsninger, vinder pensionsbranchen også.