Siden 2022 er antallet af borgere, der modtager tab af erhvervsevne, steget med 20 pct. Størstedelen er fra de ældre årgange, men flere og flere unge under 40 år bliver del af statistikken - især kvinder mellem 30 og 40, ofte som følge af psykiske lidelser, depression og stress. Det presser pensionsselskabernes udbetalinger og øger samtidig fokus på forebyggelse.
”I pensionsbranchen opfatter vi os selv som kanariefuglen i kulminen, der som de første mærker, når noget er galt. Så når et stigende antal yngre kunder henvender sig til selskaberne med mentale problematikker og psykiske belastningsskader, er det et tydeligt tegn på, at noget har forandret sig”, fortæller Mie Rasbech, sundhedspolitisk chef i den danske brancheforening, Forsikring & Pension (F&P).
Hun har igennem længere tid fulgt udviklingen i udbetalinger til tab af erhvervsevne (TAE) og er overrasket over, at der i løbet af få år er sket en stigning på 40 pct. i antallet af personer under 40 år, som får TAE. Gruppen er stadig lille, men tendensen er klar: antallet stiger hurtigere end i andre grupper.
”Traditionelt er det de ældre, som i årene op til pensionering, får udbetalt TAE på grund af fysisk nedslidning. Men nu ser vi langt yngre årgange komme til, som kan have 25 - 30 år tilbage på arbejdsmarkedet, og det er ulykkeligt både for individet, familien, samfundet og økonomien, at man må trække sig så hurtigt”, siger Mie Rasbech.
Hænger sammen med børns mistrivsel
Meget tyder på, at udviklingen hænger tæt sammen med stigende mental mistrivsel blandt børn og unge. For når ens barn har det svært, rammer det hele familien.
Det bliver bl.a. understreget i en økonomisk vismandsrapport fra efteråret 2025. Her et helt kapitel dedikeret til at undersøge forholdene for børn og forældre, der venter på en henvisning til udredning i børne- og ungdomspsykiatrien.
Èn af konklusionerne lyder, at det generelt er mødrene, der modtager kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, mens de passer det syge barn. Samtidig er det oftest mødrene, der selv bliver syge i et omfang, hvor der er behov for sygemelding.
”Hver gang det sker, er der et liv, som bliver sat på pause, og vi har alle sammen en interesse i, at pausen ikke skal blive permanent. Som branche er der et stærkt økonomisk incitament til at hjælpe og forebygge. Vi er sat i verden for at sikre pensionsudbetalinger, og når der bliver brugt penge på forsikring, trækkes det fra de egentlige pensionsydelser”, siger Mie Rasbech.
Netop det regnestykke er afsæt for en lang række forebyggelsesindsatser i pensionsselskaberne.
”Tidligere har vi groft sagt først interesseret os for vores kunder, når de i en sen alder havde tabt deres erhvervsevne. Men som tingene udvikler sig nu, bliver der handlet på et langt tidligere tidspunkt og vi ser, at sundhedsforsikringer og sundhedsordninger udvides med nye indsatser, som er målrettet hele familien”, fortæller Mie Rasbech.
Forebyggelse stopper negativ udvikling
Et eksempel er Danica Pension, som igennem de seneste to år har investeret massivt i at udvikle forebyggende og sundhedsfremmende løsninger. Samlet set har det reduceret antallet af TAE-skadesanmeldelser med ca. 10 pct. Det skyldes bl.a. løsningen ’Familieindsats’, som taler direkte ind i den generelle stigning af TAE-udbetalinger til unge under 40 år, ofte kvinder og ofte som følge af barns mistrivsel.
”Vi genkender, at børns mistrivsel påvirker forældrenes mentale sundhed direkte. Det kan føre til belastninger, der ender med stresssygemeldinger eller behov for længerevarende hjælp. Samtidig er lange ventetider i det offentlige system med til at forstærke følelsen af rådvildhed og pres hos familierne. Vores egne data viser, at en helhedsorienteret tilgang, hvor hele familien involveres, kan bryde den negative spiral og skabe markante forbedringer”, fortæller Rikke Nøglebæk, chef for sundhedsløsninger i Danica.
Løsningen ’Familieindsats’ involverer hele familien, skolen og barnets nærmeste miljø. Det har vist sig at være effektivt til dels at tage de mindre problematikker i opløbet, dels at anlægge en bredere tilgang til selve behandlingen.
”Mange forældre har haft en stigende tendens til at tolke barnets mistrivsel som noget, der kræver psykiatrisk udredning. Vores erfaringer viser, at man ofte bør lede efter løsninger på problematikken andre steder end i den kliniske udredning. Mange gange opstår problemerne i samspillet mellem barnet og dets omgivelser – hjemmet, skolen eller institutionen. Derfor har vi ændret vores tilgang til at fokusere på hele familiens dynamik og miljø fremfor kun individet. Det har givet bemærkelsesværdige resultater i forhold til at forbedre både barnets og forældrenes trivsel”, uddyber Rikke Nøglebæk.
Vores branche er del af løsningen
Pensionsselskaberne er altså godt i gang med en række forebyggende tiltag, som bidrager til at begrænse antallet af TAE-udbetalinger. Men tiltagene kan ikke stå alene, understreger Mie Rasbech fra F&P:
”Branchen står for 3 pct. af de samlede sundhedsudgifter og er dermed et supplement til det offentlige sundhedsvæsen. Hvis vi for alvor skal knække kurven, kræver det en langt stærkere offentlig indsats, ikke mindst i psykiatrien. Vores styrke er, at vi er tæt på de mennesker, som bliver ramt og derfor kan være med til at pege på udfordringerne. Og det vil vi fortsat gøre”.
