Den danske erstatningsordning for tørkeskader har været i kraft siden 1. juli 2022. Og da sommeren 2022 i Danmark i perioder blev ret tør, blev der hurtigt anmeldt skader undere ordningen..
Denne artikel indeholder et interview med Caroline Simone Evers (CSE), som skrev den første artikel om tørkeskadeordningen i NFT 1/22. NFTs danske landeredaktør, Claus Tønnesen har interviewet Caroline Simone Evers. Hun er nøglemedarbejderen i relation til tørkeskadeordningen i Forsikring & Pension, som er brancheorganisation for forsikringsselskaberne i Danmark.
Hvordan vil du kort beskrive de første 8 måneder med den nye tørkeskadeordning
”Det har været nogle hektiske måneder med en næsten lodret stigende læringskurve for alle parter. Og erfaringerne peger på, at der er nogle forhold, som skal justeres, hvis ordningen skal fungere efter hensigten.”
Ordningen kom allerede i brug den første sommer. Hvad skete der?
”Der blev i løbet af de første måneder efter lovens ikrafttræden anmeldt godt 80 skader i det fælles sagsbehandlingssystem (Stormbasen), som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen står for, og som også bruges ved behandlingen af stormflodsskader og sager om oversvømmelse fra vandløb og søer. I starten af marts 2023 var antallet af anmeldelser knap 90. Vi er i færd med at se lidt nærmere på, hvor skaderne skete i Danmark, og om der er nogle fællestræk ved dem. I takt med, at sagsbehandlingen afsluttes, vil vi selvfølgelig i samarbejde med styrelsen og se på praksis i forhold til de enkelte elementer i sagsbehandlingen og behovet for tilpasninger af lovgivningen.”
Hvad sker der, når en skade er anmeldt i sagsbehandlingssystemet?
”Der har fra starten af ikke været klare og gennemsigtige procedurer for, hvad der rent praktisk skal ske, når en skade er anmeldt i Stormbasen. Men det ligger efterhånden fast, at de typiske faser i sagsbehandlingen er følgende:
Første besigtigelse
Retten til erstatning under tørkeskadeordningen kræver, at den beskadigede bygning er brandforsikret, og det er brandforsikringsselskabet, som i første omgang har pligt til at gøre noget.
Første skridt er, at en repræsentant for forsikringsselskabet besigtiger bygningen med to opgaver for øje.
For det første skal der være sikkerhed for, at skaden ikke falder ind under ”negativlisten”. Listen omfatter: 1) revner, der skyldes konstruktionsfejl, eller som er uden betydning for husets bæreevne og stabilitet, 2) skader, som skyldes indtrængende nedbør, 3) skævheder i gulv, der ikke har betydning for husets bæreevne eller 4) sætningsskader på kloak, herunder brud på vandstik og kloakledninger.
Skaden afvises straks af forsikringsselskabet, hvis der er tale om sådanne situationer.
Herefter skal der - inden for 5 dage fra anmeldelsen af skaden - sættes gang i en uvildig undersøgelse af skadestedet med henblik på, at Naturskaderådet kan afgøre, om der det pågældende sted har været en tørkehændelse, som har kunnet forårsage skaden på bygningen. I starten var det uklart hvilke firmaer, der opfyldte kravet til uvildighed og samtidige havde den fornødne ekspertise. Selskaberne blev henvist af styrelsen til at kontakte Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), som kunne hjælpe med kontakt til et jordbundsfirma og samtidigt sikre uvildighed. Der foreligger nu en liste over geotekniske firmaer på FRI’s hjemmeside, som forsikringsselskaberne kan anvende.
Den geotekniske undersøgelse
Undersøgelsen af skadestedet resulterer i en beskrivelse af en række geotekniske forhold på skadestedet om den ikke-overfladiske jordbund, herunder vandindhold, karbonatindhold, lermineralsammensætning og kornstørrelse, inkl. lerfraktion i jordbundsprøve og skadestedet i øvrigt. Beskrivelsen – som resulterer i en rapport - skal indeholde en konklusion på, om det er sandsynligt, at der har været en tørkehændelse på stedet, og om tørken kan have været årsag eller medvirkende årsag til skaden.
Naturskaderådets afgørelse
Naturskaderådet træffer på baggrund af den geotekniske rapport afgørelse om, hvorvidt der har været en tørkehændelse på ejendommen. Det har i flere sager været nødvendigt for Naturskaderådet at indkalde yderligere ekspertise, og det forlænger sagsbehandlingstiden. Selvom Naturskaderådet har truffet afgørelse om, at der har været en tørkeskadehændelse , er dette dog ikke ensbetydende med, at der ydes erstatning for skaderne på bygningen. Denne vurdering foretages af forsikringsselskaberne ved deres taksation og sagsbehandling.
Taksation og skadebehandling
Samtidig med, at forsikringsselskabet iværksætter den geotekniske undersøgelse, frigives sagen til taksation, sagsbehandling og skadeopgørelse. Disse skridt dokumenteres i Stormbasen på samme måde som i stormflods- og oversvømmelsessager. Det er forsikringsselskabet, der vurderer, om skaden er opstået som følge af tørken på ejendommen, eller om tørken har været medvirkende årsag til skaden. Forsikringsselskabet har særlig hjemmel til at indhente ekstern bistand til at vurdere, om skaderne er opstået som følge af tørken, hvis det er nødvendigt. Dette kan f.eks. være bistand til at vurdere et mere nøjagtigt tidspunkt for en revnedannelse i bygningen.
Udbetaling af erstatning
Som i stormflods- og oversvømmelsessager foranlediger forsikringsselskabet, at der udbetales erstatning til skadelidte, hvis skaderne er omfattet af ordningen. Erstatningerne finansieres af Naturskadepuljen, som rummer midler fra den naturskadeafgift, som forsikringsselskaberne årligt opkræver sammen med præmien for forsikringer med branddækning.”
Hvordan er det så gået med de knap 90 anmeldte skader?
”En aktuel status ultimo februar fsva. Naturskaderådets afgørelser om tørkehændelser viser følgende:
- 20 sager er afgjort af Naturskaderådet med afgørelse om tørke
- 27 sager er afvist af forsikringsselskabet eller trukket tilbage af anmelder
- De resterende ca. 40 sager er i proces, f.eks. hvor der er bestilt jordbundsundersøgelse, eller hvor rapporten afventer udarbejdelse mv.
I øjeblikket har firmaerne, der kan foretage jordbundsundersøgelserne, meget travlt med at ekspedere sagerne, og der går derfor en rum tid til ekspeditionen af den uvildige undersøgelse.
Vi kender endnu ikke til status for hvor mange sager, der har ført til udbetalt erstatning – og i så fald hvor meget.”
Hvilken del af Danmark har de fleste sager?
”Der er ikke lavet en geografisk oversigt, men der danner sig et billede af, at hovedparten af sagerne angår ejendomme i Jylland og Fyn. M Der er dog sager fra alle landsdele.”
Hvad synes du kunne forbedre og effektivisere ordningen?
Vi kunne i forsikringsbranchen ønske os, at Naturskaderådets praksis blev omsat til håndfaste retningslinjer for forsikringsselskabernes taksation og sagsbehandling, og at sagerne generelt kunne afsluttes lidt hurtigere. Det er jo forsikringsselskabernes kunder, det drejer sig om, og de retter deres eventuelle kritikmod selskaberne. Selskaberne har desuden udtrykt bekymring for, at rapporterne fra jordbundsundersøgelserne ikke er fyldestgørende nok, og at fristerne grundet en længere proces med jordbundsfirmaerne ikke overholdes. Derudover har selskaberne ikke tidligere skulle forholde sig til betydningen af revnedannelser, da disse er specifikt undtaget i forsikringsbetingelserne, hvilket også gør taksationen og dermed erstatningsopgørelsen vanskelig. F&P er dog sammen med Naturskaderådet blevet enige om, at der i forbindelse med tilsynet er forståelse for, at vi sammen er i færd med at danne en praksis, og at tilsynet i tørkesagerne har en konstruktiv tilgang over for selskaberne.”
Har du andre kommentarer på falderebet?
”Vi synes i forsikringsbranchen, at det er godt med en statslig erstatningsordning, da risikoen for skader på bygninger som følge af tørke er en ukendt og dermed en meget usikker risiko, som ikke er forsikringsbar i traditionel forstand. En forsikringsløsning vil derfor kunne blive meget dyr for husejerne.
Når det er sagt, vil jeg ikke lægge skjul på, at vi har fået en løsning, som er forbundet med store omkostninger – især til geotekniske undersøgelser og sagsbehandling i Naturskaderådet. Når vi har lidt flere erfaringer, må vi håbe på, at der viser sig at være rimeligt forhold mellem skaderne og de udbetalte erstatninger på den ene side og de samlede omkostninger ved ordningen på den anden side”, slutter Caroline Simone Evers.
