Tilbagekaldelse af produkter kan have vidtrækkende økonomiske konsekvenser for den virksomhed, der bliver ramt, og konsekvenserne kan blive fatale for virksomhedens overlevelse. I artiklen gennemgås virksomhedernes muligheder for ved tegning af forsikringer at begrænse de økonomiske konsekvenser ved en tilbagekaldelse. Herudover sættes der fokus på den vanskelige situation, som en virksomhed risikerer at stå i, når virksomheden bliver tvunget til at tilbagekalde et produkt fra markedet.