Beretning 1994

Article author: Bent Knie-Andersen
Edition:
3, 1994
Language: Danish
Category:

250 TEMA EUNFT 3/1994 For den finansielle sektors vedkommende er udsigterne også i dag lysere, hvilket naturlig- vis bl. a. er en konsekvens af tendensen til almindelig økonomisk fremgang. En mere positiv udvikling på dele af ejendomsmarke- det og store kursstigninger på både obliga- tioner og aktier har for 1993 forbedret regn- skabsresultaterne væsentligt. Det er dog sta- dig et tilgrundliggende træk i den finansielle sektor, at virksomhederne har problemer med rentabiliteten i den primære drift. Disse kends- gerninger bliver selvsagt ganske åbenbare, når kursstigningerne ophører, og et lavere renteniveau i øvrigt har nedbragt finansind- tægterne. På forsikringsmarkedet er denne sammen- hæng lysende klar. Samlet bliver skadesforsik- ringsselskabernes regnskabsresultatet for 1993 positivt med et pænt milliardbeløb, men re- sultatet skyldes årets kursgevinster. Alt i alt har der været tale om en forværret skadesud- vikling, og på trods af gennemførte rationali- Beretning 1994 ved formanden for Assurandør-Societetet adm. dir., cand. oecon. Bent Knie-Andersen, Alm. Brand Efter den økonomiske stagnation, der har varet fra slutningen af 1980’erne, er et økonomisk opsving nu på vej i Danmark, ligesom der også kan konstateres frem- gangstendenser i en række andre lande i vor økonomi- kreds. Fremgangen mærkes tydeligst i hjemmemarkeds- erhvervene, der for manges vedkommende har ligget økonomisk underdrejet i de senere år, og det er meget positivt, at der nu kan spores økonomisk optimisme i mange af disse for dansk økonomi væsentlige erhverv. At udviklingen kan ske på basis af et solidt overskud på betalingsbalancens løbende posterer er naturligvis en afgørende forudsætning, som det er vigtigt vedvarende at få opfyldt, hvis det danske opsving skal betragtes som samfundsøkonomisk holdbart. Bent Knie-Andersen seringer og omkostningsbesparelser, om en forringelse af resultatet af den egentlige for- sikringsdrift. Derfor har forsikringsselskaberne da også over en bred front varslet og gennemført præmieforhøjelser. Der skal fortsat skæres i omkostningerne, hvor det er muligt, men den vej kan dog kun betrædes indtil et vist punkt, når selskaberne som moderne servicevirk- somheder skal leve op til kundernes berettige- de forventninger. Når renteniveauet i løbet af få måneder er blevet reduceret med tre pro- centpoint, skærper det naturligvis kravet til den øvrige indtjening. Der foregår på for- sikringsmarkedet benhård konkurrence — så- vel på privat- som på erhvervsforsikrings- området. Det har ført til at for mange selska- ber nok i for lang tid har udsat præmieforhø- jelser. Sådan er imidlertid markedsvilkårene. Det har umiddelbart været til kundernes for- del, og det er der ingen, der skal beklage sig over. Til gengæld giver den stærke konkur- 251 TEMA EU rence mellem forsikringsselskaberne også kunderne den bedst mulige garanti for, at de også i fremtiden kommer til at betale de lavest mulige præmier. For forsikringsselskaberne har udviklingen dog medført at det fremover er bydende nødvendigt, at man løbende juste- rer præmieniveauet i takt med skadesud- viklingen. Livs- og pensionsforsikringsområdet På livs- og pensionsforsikringsområdet befin- der vi os i en omvæltningstid. Der er i løbet af de seneste år indført et udtalt pluralistisk system med mange livs- og pensionsforsik- ringsselskaber, arbejdsmarkedspensionssel- skaber og tværgående pensionskasser, som i fællesskab bærer denne vigtige del af det eksisterende og kommende sociale trygheds- system. Der er fin tilgang til markedet og også interesse for at spare op til alderdommen hos nye samfundsgrupper, hvilket bl. a. de mange arbejdsmarkedspensionsordninger vidner om. Men meget er under ændring. Rentefald og massekonverteringer, nye lovregler, ændrede skattebestemmelser, udsigt til øget inter- national konkurrence og i det hele taget en forstærket konkurrencesituation, er altsam- men forhold, som livs- og pensionsforsik- ringsbranchen må tilpasse sig. Vi lever i en historisk lavinflationstid, der som bekendt også har omsat sig til et fald i den nominelle rente. Det medfører, at fremtidens rentega- ranti må tilpasses de forventede økonomiske realiteter. At renten falder, resulterer selvsagt i et lavere afkast af pensionsformuen. Det behøver pensionisterne dog i almindelighed ikke at være bekymret over, for de lavere prisstigninger vil sørge for, at realværdien af fremtidens pensionsydelser vil kunne beva- res, såfremt man vel og mærke også i fremti- den undgår en inflationær udvikling. Men det er klart, at hele omstillingen til et lavinfla- tions- og lavrentesamfund kan give nogle umiddelbare forklarings- og omstillings- problemer for selskaberne på markedet. Det viser sig også her, at skatteregler nemt kom- mer ind og skaber forvridninger og urimelig- heder, der kan gøre tilpasningen kostbar for en række pensionsopsparere. De Danske livs- og pensionsforsikringssel- skaber bliver ofte kritiseret for, at der for forbrugerne er for ringe gennemsigtighed, og at der er for mange barrierer i form af gebyrer, ændringer i forsikringsvilkår, kollektive med- lemskaber i ordninger og andet, der sætter den naturlige konkurrence ud af spillet. Ingen bør være i tvivl om at Assurandør- Societetet ønsker den bedst mulige gennem- sigtighed på denne del af forsikringsmarke- det. Samtidig er det klart, at der er tale om produkter af en ofte meget kompliceret og langsigtet natur. I de senere år er der gjort meget, f. eks. opstilling af fælles forudsæt- ninger for udformning af bonusprognoser, udsendelse af depot- og kontooversigter og i øvrigt et omfattende informerende materiale. For øjeblikket arbejdes der med udvikling af såkaldte regnskabsnøgletal, som på forskellig måde kan belyse forholdene i pensionsinstitut- terne. Der findes ikke inden for EU i dag nogen anden pensionssektor, der har gjort så meget for at fremme gennemsigtigheden som den danske forsikringsverden. Og så bør man vel heller ikke undervurdere den danske for- bruger, der er veluddannet og velinformeret, og som på en lang række andre områder er i stand til at gennemskue komplekse pro- blemstillinger. Selve muligheden for at flytte pensionsord- ninger mellem de enkelte pensionsinstitutter er naturligvis også et led i konkurrencen. Der er imidlertid i individuelle ordninger tale om en ganske kompliceret sag, hvis der ikke skal åbnes op for store spekulationsmuligheder til ensidig ugunst for dem, der ønsker at blive i allerede etablerede ordninger. Disse proble- mer vil nu blive søgt løst gennem implemen- tering af forslagene i den rapport om genkøbs- 252 TEMA EU fradrag, som Assurandør-Societetet i samar- bejde med pensionskassernes organisationer og Finanstilsynet har udarbejdet. Herefter vil det i høj grad være den frie konkurrence, der kommer til at regulere disse forhold. For så vidt angår de kollektive ordninger i firmaer eller på bredere dele af arbejdsmarke- det, er der typisk tale om aftaler, der pålægger en obligatorisk deltagelse. Dette muliggør særlig lave administrationsomkostninger, og ordningerne er ofte et led i virksomhedens eller branchens samlede personalepolitik. En flytteret i sådanne ordninger er derfor ikke umiddelbar mulig. Brancheglidning Den finansielle sektor har i høj grad i disse år offentlighedens og mediernes opmærksom- hed. Det er vi ikke kede af, for det giver også os bedre muligheder for at få vore budskaber ud og skabe forståelse for de ofte komplekse sammenhænge, som er af afgørende betyd- ning for aktiviteten i den finansielle sektor. Somme tider kan vi dog finde, at der er tale om en helt udtalt proportionsforvrængning i den interesse, medierne vier f. eks. spørgsmå- let om ændringer i ejerskabet mellem de fi- nansielle virksomheder. Der er en lang tradi- tion for såkaldte krydsejerskaber. F. eks. er forsikringsselskaber og pensionskasser sam- let nogle af de største aktionærer i en lang række pengeinstitutter, ejerandele der i øvrigt er øget gennem en længere årrække. Efter lovændringer for få år siden fik forsikrings- selskaber og pengeinstitutter dertil direkte adgang til at have helejede datterselskaber på tværs af brancheskellene, også i relation til realkredit. En tilsvarende adgang er for øje- blikket ved at blive gennemført for realkredit- institutternes vedkommende. Alt dette er ikke udtryk for brancheglid- ning. For at den ene sluger den anden, som det hedder i nutidens kulørte mediesprog. Der er derimod tale om naturlige og fornuftige kapi- talmæssige disponeringer, som fuldt ud sker under respekt for den fundamentale arbejds- deling på det finansielle marked. Det er denne arbejdsdeling, som betinger professionalis- men i det finansielle system. Den hviler rets- ligt på de forskellige finansielle love, der igen er forankret i EU direktiver, som i hovedtræk bygger på forsikring på den ene side og kredit- institutter — i Danmark opdelt i pengeinsti- tutter og realkreditinstitutter — på den anden side. Naturligvis er der konkurrence og branche- glidning mellem disse finansielle brancher på grænseområder — eksempelvis helt klart på pensionsopsparingsområdet — og selvfølge- lig vil samarbejde, krydsejerskab, produktud- vikling og ny teknologi kunne føre til mar- kedstiltag, ændrede distributionsformer og flytning af markedsandele. Distributions- og samarbejdsformer, der ikke var succesfyldte i går, kan godt vise sig at blive det i morgen, hvor f. eks. også den teknologiske udvikling kan give mindre og specialiserede selskaber en fordel. Det er umuligt med sikkerhed at sige, hvad udviklingen vil bringe, men de forskellige virksomhedsmodeller vil kunne komme til at vise deres succes eller det mod- satte på markedet. Det er således at konkur- rencens vilkår er. Der er ikke behov for regu- leringer, og alle seriøse ejerinteresser er selv- følgelig velkomne på forsikringsområdet. Skat Som bekendt vedtoges en skattereform i 1993. Dette indebar bl. a. gennemførelse af en brut- tobeskatning i form af såkaldte øremærkede arbejdsmarkedsbidrag. I modsætning til over- vejelserne i Personskatteudvalgets betænk- ning fra efteråret 1992 omfatter bruttoskatten også pensionsbidragene, og det er pensions- institutterne, der skal opkræve denne del af skatten. Assurandør-Societetet er ikke tilfreds med denne udvikling. Bortset fra de administrati- 253 TEMA EU ve belastninger, som dermed er pålagt livs- og pensionsforsikringsselskaberne, medfører bruttoskatten i sig selv en udhulning af fra- dragsretten for pensionsopsparing. Der har ellers siden skattereformen i 1985 været en forståelse for, at de skattemæssige vilkår for den private pensionsopsparing skulle fasthol- des, således at pensionsopsparerne kunne have tillid til, at vilkårene for pensionsopsparingen hæves op over den politiske konjunktur. Brut- toskatten kan man nok frygte vil blive brugt som et fremtidigt finanspolitisk instrument, og det vil kunne skade den stabilitet i opspa- ringsvilkårene, som man ellers fra alle sider har lovet at tilsikre. Som ordningen er gen- nemført nu, er det korrekt at pensionsydelser fritages for skatten. Dermed er der ikke sket nogen forringelse af vilkårene for den samle- de pensionsopsparing. Men er det også tilfæl- det 10, 20, 30 eller flere år ud i fremtiden? Det er der nogle, der har svært ved at fæste lid til, og det er jo næppe engang en situation, som dagens politikere har større indflydelse på. Fra Assurandør-Societetets side er det frem- deles ønsket, at bruttoskatten ændres, således at pensionsindbetalinger fritages for beskat- ning. Som det vil vides, har konverteringen af realkreditlån fra efteråret 1993 taget et bety- deligt omfang. Realkreditten regner selv med i 1993 og 1994 at skulle give i alt en million lånetilbud, svarende til omlægning af en låne- portefølje på omkring 350 mia. kr., eller ca. halvdelen af alle realkreditobligationer. Det er godt at renten har kunnet sænkes, og det er fint, at husejerne får en mindre an- strengt økonomi. Det er en væsentlig faktor bag det økonomiske opsving, som er i gang. Det er imidlertid beklageligt, at man fra reger- ingens side ikke har været villig til at gennem- føre sådanne tilpasninger af realrenteafgiften, at man kunne undgå den merbeskatning, som af rent beregningstekniske årsager sker til de meget høje afgiftssatser, som gælder i disse år. Det er, som om man i regeringen er offer for en total provenuforblændelse, selv om beregninger under såvel den ene som den anden forudsætning viser, at der herved sker en merbeskatning af pensionsafkastet. Sel- skaber og pensionskasser gør ved deres mar- kedsdispositioner, hvad de kan for at minime- re tabet, men det er nedslående, at der ikke har kunnet opnås relevant politisk støtte hertil. Danmark er stadig det eneste land på EU- kortet, hvor der eksisterer en så tyngende beskatning af pensionsopsparingens afkast, som den realrenteafgiften afstedkommer. Det er næppe holdbart på længere sigt, hvor det indre EU-marked også må forventes at kom- me til at fungere på denne vigtige del af kapitalmarkedet. Pensionsopsparingen vil fremdeles være af helt central betydning for samfundsøkonomien. Disse års store be- talingsbalanceoverskud ændrer ikke herpå, også fordi den meget store udlandsgæld stiller krav om fortsat løbende overskud på betalings- balancen, ligesom et opsving, der forhåbent- lig i længere tid vil forplante sig gennem økonomien, i sig selv udløser tendenser til en svækkelse af betalingsbalancestillingen. Af- gørende vil være, at man fastholder stabilite- ten i den skattemæssige behandling af pen- sionsopsparingen, så pensionsopsparerne fort- sat kan fæste lid til værdien af de typisk langsigtede opsparingsdispositioner. At den enkelte gennem pensionsopsparing i vidt omfang fraskriver sig dispositionsretten over betydelige formueværdier taler vel også i sig selv for, at der fortsat skal være et særligt incitament knyttet til opsparingen i denne form. Lovgivningen På det internationale felt er der grund til at fremhæve, at EU’s tredjegenerationsdirek- tiver på forsikringsområdet er vedtaget i dansk lovgivning og træder i kraft fra midten af året. Dertil kommer så, at de andre nordiske landes og Østrigs forsikringsmarkeder knyttes til 254 TEMA EU EU-markedet gennem EØS-aftalen, som vil være en realitet, hvadenten de omhandlede lande bliver fuldgyldige medlemmer af EU eller ej. Det er klart en milepæl med hensyn til ensartetgørelsen af det vesteuropæiske for- sikringsmarked, der hermed nås. Dette vil næppe med ét slag føre til nogen omkalfatring af konkurrencesituationen, for der er mange andre barrierer for konkurrencen over græn- serne end retsreglerne, f. eks. sprog- og kul- turforskelle og omkostningshensyn, ligesom der jo endnu på pensionsområdet eksisterer skattemæssige forhindringer, som Europa- kommissionen dog arbejder på at få ryddet af vejen. Alt i alt er der grund til at antage, at det indre EU-marked for forsikring på sigt vil udløse tendenser til øget konkurrence. I den forbindelse kan vi med tilfredshed konstatere, at forsikringsselskaberne i Danmark står med et præmieniveau, som i en europæisk sam- menligning er ganske konkurrencedygtigt. Herhjemme implementeres EU’s direktiver gennem de ændringer i forsikringslovgivning- en, som Folketinget netop har vedtaget. Lovændringerne, der også omfatter andet end EU-tilpasning, har været grundigt drøftet mellem repræsentanter for Industri- og Sam- ordningsministeriet og Finanstilsynet på den ene side og Assurandør-Societetet og Ar- bejdsmarkedspensionsrådet i et tæt samarbej- de på den anden side. Der har været tale om udvalgsarbejde og drøftelser på snart sagt alle niveauer, og det er glædeligt at kunne konsta- tere, at det hele har ført til en meget bred enighed om dette lovgivningskompleks. Sagen har dog også givet anledning til po- litiske dønninger vedrørende nogle af place- ringsreglerne i den nye lovgivning. Forsik- ringsselskaberne og pensionskasserne ønsket den eksisterende grænse på 40 % af de forsik- ringsmæssige hensættelser for placering i så- kaldte ikke-guldrandede aktiver (først og frem- mest aktier) forhøjet til 50 %, ligesom vi har foreslået en forhøjelse af den nuværende en- keltengagementsgrænse, der for livsfor- sikringsselskaber og pensionskasser er på 2 % af de forsikringsmæssige hensættelser. Den offentlige debat herom blev temmelig vidt- løftig, og diskussionen blev stort set koncen- treret om ATP’s og LD’s placeringsregler, der findes i en helt anden lovgivning. Jeg vil gerne i al stilfærdighed slå fast, at der intet samfundsomstyrtende eller letsindigt har været i Assurandør-Societetets ønsker. Der har været ønsket en højere grad af tilpasning til EU-reglerne samt en accept af den kends- gerning, at aktieindvestinger formentlig i frem- tiden kommer til at spille en vigtigere rolle i den samlede kapitalformidling. Erfarings- mæssigt giver aktier også over tiden et højere afkast end obligationer, så derfor er det for- nuftigt, at der gives mulighed for yderligere investerering i denne slags papirer. For dem, som tror, at der ikke er usikkerhed omkring afkastet på obligationer, kan man erindre om hele konverteringssituationen i 1993 og 1994, hvor der efter en lovændring kom gang i omlægning af de kontantlån, hvor de under- liggende obligationer ellers reelt blev anset som værende uden for konverteringsrisiko. Der bør stadig være risikospredningsregler, og Assurandør-Societetet har alene foreslået en justering, så muligheden for — inden for EU-reglerne — at investere i større danske virksomheder blev forbedret. Det Assurandør- Societet har forestillet sig er en modernise- ring, der i højere grand kunne bringe forhold- ene i Danmark på niveau med forholdene i andre EU-lande. Det er nødvendigt i dag at tage udgangspunkt i den realitet, at et sam- fund som det danske er en ”lønmodtagerstat”, hvor det er en kendsgerning, at en meget stor del af opsparingen præsteres af denne sam- fundsgruppe. Dette sker i vidt omfang gen- nem den hastigt voksende pensionsformue på det organiserede marked. Disse midler skal naturligvis investeres under hensyntagen til pensionsopsparernes interesser, men herun- der også med henblik på bedst muligt at bidra- ge til en effektiv udvikling i dansk erhvervs- 255 TEMA EU liv, der til syvende og sidst skal bære velstan- den i samfundet. Det er her de såkaldte fonde kommer ind; og det er her at det er lykkedes at få etableret et pluralistisk system med mange ”magtcentre” og ikke-samordnet adfærd. Under forsikringslovgivningen eksisterer der i dag over 80 sådanne ”fonde”, og så er skadesforsikringsselskaberne, der også råder over betydelige aktiver, ikke medtalt. Det er et tilfredsstillende system, der er opbygger, og den virkelighed er man nødt til at forholde sig til. Det har man så gjort. Da debatten var slut og krudtrøgen lettede, havde regeringspartierne besluttet sig til en forhøjelse på visse vilkår af enkeltengagementsgrænsen til 3 %. 40 pro- cent-grænsen ændredes ikke, men det blev tilkendegivet, at denne kan justeres, såfremt der fremover måtte være grund hertil. Assurandør-Societetet er tilfreds med re- sultatet, fordi det trods alt peger i den rigtige retning. Samtidig groede der et nyt udvalgsar- bejde ud af situationen. Et såkaldt demokrati- udvalg der skal se på, hvordan medlemmerne af kollektive pensionsordninger kan få ind- flydelse på investeringspolitikken, på regler- ne for flytning af pensionsordninger ved job- skifte, nøgletal m. v. — foruden nogle særlige problemer med hensyn til ATP og LD. Assurandør-Societetet tilsiger en konstruk- tiv deltagelse i dette udvalgsarbejde. Vore forudsætninger er naturligvis at sikre den enkelte pensionsopsparer den bedst mulige forrentning, og det gælder selvsagt også for deltagere i kollektive arrangementer. Det er en selvfølgelighed, at et sådant udvalgsarbej- de bør respektere eksisterende ejendoms- og selskabsretlige realiteter. På lovgivningsområdet er der enkelte yder- ligere projekter i gang. således skal regering- ens børsudvalg efter det foreliggende afgive betænkning inden længe. Hensigten er, at en børsreform med implementering af bl. a. EU’s investeringsservicedirektiv skal være fuldt gennemført inden udgangen af 1995. Det kan ikke afvises, at reformen kan føre til et brud på Københavns Fondsbørs formelle monopol. Set fra Assurandør-Societetets investorsyns- punkt er det ikke så væsentligt, om der eksis- terer en eller flere børser. Afgørende for at fastholde værdipapirhandelen i Danmark er det derimod, at markedet både er præget af stærk konkurrence og ligelig adgang til infor- mation for alle markedsdeltagere. Høj likvi- ditet, stor gennemsigtighed og lavt omkost- ningsniveau vil være det udslagsgivende med hensyn til, hvilke handelspladser, der i frem- tiden kan tiltrække investorer og udstedere i et internationaliseret marked. Disse kvaliteter sikres bedst gennem effektiv konkurrence. Det vil i den sammenhæng være ønskeligt, at de institutionelle investorer får en direkte adgang til børsen, dels som handelsberettige- de og evt. aktionærer, dels som kontoførende i Værdipapircentralen. I det hele taget er det af stor betydning, at der udformes overordnede regler, der sikrer et højt og ensartet niveau for gennemsigtighed, børsetik, investorbeskyttel- se og meget andet. Under alle omstændighe- der er det nødvendigt at investorerne får ind- flydelse på udformningen af disse regler. I 1993 blev der nedsat et konkurrencelovs- udvalg, som skal overveje fordele og ulemper ved, at den danske konkurrencelovgivning ændres fra at hvile på et kontrolprincip til som EU’s kontrolbestemmelser at bygge på et forbudsprincip. Udvalget skal endvidere ud- arbejde forslag til en forbudsbaseret lovgiv- ning. Den finansielle sektor i Danmark har fremført, at konkurrencemyndigheden bør føres tilbage til Finanstilsynet, hvor den be- roede indtil den gældende konkurrencelov fra 1990. Det er Finanstilsynet, der alligevel ind- samler oplysninger vedrørende de finansielle virksomheder og først og fremmest har eks- pertisen på dette felt. Om det i øvrigt er forbudsprincippet, der skal være det grund- læggende princip for konkurrencelovgivning- en må naturligvis vurderes meget nøje. Skal det ske, bør det i hvert fald ikke være i form af 256 TEMA EU en kopiering af eksisterende EU-bestemmel- ser. Subsidiaritetsprincippet må muliggøre en særlig dansk lovgivning tilpasset dansk er- hvervslivs specielle struktur. Afslutning Afslutningsvis kan det være relevant at kom- me med nogle bemærkninger om det bidrag til den økonomiske og erhvervsmæssige udvik- ling, som forsikringserhvervet kan give i de kommende år. For det første håber Assurandør-Societetet på almindelig fremgang for den hidtidige virksomhed på et sundt driftsøkonomisk grundlag. En påkrævet økonomisk ekspan- sion i samfundet vil i sig selv bidrage hertil. Yderligere er det i den henseende nødvendigt at få rimelige basisvilkår, herunder også skat- teregler, og i det hele taget undgå diskrimine- ring i forhold til forsikringsselskaber fra ud- landet og andre finansielle institutioner. I den forbindelse bør der atter peges på den løn- sumsafgift, der fungerer som en særbeskat- ning af de finansielle virksomheder, idet disse betaler en afgift på 8,55 % af de udbetalte lønninger. Den afgift er direkte beskæf- tigelsesfjendsk. Yderligere bør peges på stempelafgiften for livsforsikringspolicer, som forsikringserhvervet tidligere har fået lov- ning på ophævelse af. Stempelafgiften er di- rekte konkurrenceforvridende, og i dette til- fælde er der ydermere kun tale om et ganske beskedent provenu til statskassen. For det andet vil vi skam også i Assurandør- Societetet interessere os for system- og struk- turændringer til sikring af samfundsøkono- miens fornyelse. I dag er det jo ikke længere nationaliseringer, der er på programmet. Nu er det udliciteringer, privatiseringer, samar- bejde mellem offentlige og private virksom- heder etc., der er på tapetet. Det er klart, at dele af forsikringsvirksomheden ligger tæt op mod den offentlige sektor, og man kan ikke afvise at forsikringserhvervet som led i en privatise- ringsproces kunne optage opgaveløsninger fra den offentlige sektor. I Assurandør-Socie- tetets regi har vi nedsat et udvalg af eksperter, der skal prøve at belyse privatiserings- mulighederne set i relation til den danske offentlige sektor. De er ved at udarbejde en redegørelse herom, som senere vil blive offent- liggjort. Om der så på forskellige områder kan eta- bleres private forsikringsløsninger til aflast- ning af de offentlige, til udbygning af alder- domsforsørgelsen eller i andre sammenhænge, det vil Assurandør-Societets enkelte med- lemmer naturligvis selv skulle vurdere. En række betingelser skal dog helt elementært være opfyldt for, at et privat forsikringssy- stem kan fungere. Det vil være nødvendigt, at dispositioner fra ellers lukkede systemer kom- mer ud på markedet, og det er en bydende nødvendighed, at der kan skabes en rentabel forretning. Dette kan givetvis ikke lade sig gøre på alle områder, men nok på udvalgte felter, og As- surandør-Societetet bidrager gerne til nøjere vurdering heraf. I regeringens overvejelser om samspillet mellem det offentlige og de private virksomheder bør forsikringserhvervet indgå som et vigtigt led. Forsikringserhvervet i Danmark påtager sig gerne en væsentlig rolle i den økonomiske og erhvervsmæssige udvikling fremover, ikke alene til glæde for forsikringstagerne og for- sikringsselskaberne, men også for det danske samfund.