Udfordringer og muligheder i pensionsbranchen

261 Udfordringer og muligheder i pensionsbranchenNFT 3/2003 Udfordringer på flere fronter Pensionsopsparing vil i de kommende år få større betydning for flere menneskers velfærd i en længere 3. alder. Det vil helt sikkert øge kravene til pensionsbranchens service. Kun- derne vil i stigende grad forvente fleksible produkter, hurtige leverancer og realopdate- ret information om deres pensionsforhold, og kommunikationen skal vel at mærke være til at forstå. Det vil give store og gode udfordringer for branchen. De høje ydelsesgarantier og det lave finans- afkast er på en anden front en helt vital udford- ring for branchen. De strukturelle udfordringer De fleste af branchens ydelsesgarantier er 4,5%-garantier, og de gælder ikke blot for de præmier, der er indbetalt, men også for frem- tidige indbetalinger. Det er et forhold, som er svært at forstå for en udefrakommende, at der ikke blot gives garantier knyttet til de penge, som er indbetalt, men også til de penge, der indbetales i de næste måske 20-30 år. Med de garantier, vi har, skal vi på sigt præstere afkast på minimum 4,5% efter skat. Det er selskabernes reserver, der afgør, hvor længe vi kan leve med finansafkast under 4,5%. Alle selskaber vil komme i vitale van- skeligheder, hvis perioden med meget lav rente bliver langvarig. Branchen mener selv, at det er ydelses- Udfordringer og muligheder i pensionsbranchen af Henrik Heideby Henrik Heideby Henrik Heideby er adm. direktør, PFA Pension. Som andre steder i verden står pensionsbranchen i Danmark i disse år over for store udfordringer som følge af lav rente og aktiekursfald kombineret med de ydelsesgarantier, der er givet til kunderne. Pensionsbranchen er samtidig en branche med gode vækstmuligheder. Antallet af pensionister vil stige mange år frem i tiden, og det samme vil behovet for at spare op til pensionsalderen. Artiklen er skrevet på baggrund af et debatindlæg holdt i Forsikringsforeningen den 28. januar 2003. Enkelte oplysninger er senere opdateret. 262 Udfordringer og muligheder i pensionsbranchen garantier, der er givet. Men der har været sat spørgsmålstegn ved, om ikke det er rentega- rantier, som er mere byrdefulde. Ved en ren- tegaranti menes, at kunderne år for år som minimum skal have tilskrevet f.eks. 4,5% i rente. Det er til forskel fra en ydelsesgaranti, hvor der er garanteret nogle pensionsydelser, som er baseret på, at der over en lang periode i gennemsnit kan opnås en rente på 4,5%. 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 22 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 Danmark Tyskland 50 100 150 200 250 300 350 400 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 Renter på 10-årige statsobligationer, % MSCI World i DKK Indeks januar 1990 = 100 263 Udfordringer og muligheder i pensionsbranchen opbygget skyggekonti for beløb, som kunder- ne skylder til egenkapitalen, fordi der i 2002 ikke blev opnået et tilstrækkeligt resultat til aflønning af egenkapitalen. Reserver der tilfalder kunderne Bonusreserve % 2000 2001 2002 PFA 15,2 6,2 5,6 Danica 19,5 7,2 *3,2 Nordea 30,6 12,8 *4,1 Codan 14,4 8,2 *4,5 Top 15,0 6,2 3,5 * Skyggekonto til egenkapital: Danica 1.748 mio. kr. svarende til ca. 1,3% af livhensættelserne Nordea 470 mio. kr. svarende til ca. 0,7% af livhensættelserne Codan 58 mio. kr., svarende til ca. 0,1% af livhensættelserne Hvad nu hvis perioden med meget lav rente bliver langvarig, så alle selskaber kommer i vanskeligheder? Så vil Finanstilsynet få travlt, og der vil sikkert være behov for et politisk initiativ. Ansvaret for driften ligger naturlig- vis hos ledelsen i selskaberne. Det kan og skal ikke skydes over til Finanstilsynet og politi- kerne. Men ingen kan formentlig være inte- resseret i et kolaps for hele pensionsbranchen, som vil være ødelæggende for den fortsatte pensionsopsparing. Den har samfundet stadig brug for uanset om selskaberne kan leve op til de forpligtelser, der blev givet tilbage i tiden under helt andre økonomiske vilkår. Is i maven er ikke nok Styring af aktiver og passiver. Fordelingen af investeringsaktiverne afgø- rende for afkastet. Aktiv styring i forhold til samfundsvilkårene. Finanstilsynets trafiklys upopulære, men nyttig. Gennem 1990-erne blev pensionsopsparing i stigende grad placeret i aktier. Det gav gode afkast og argumentet for højere aktieandel var Rentefald og aktiefald Renteudviklingen gennem de sidste 30 år, viser hvor store udfordringer, de langsigtede garantier giver. Den 10-årige statsobligarti- onsrente toppede med næsten 22% i 1982 og er siden faldet til nu godt 4%. Aktiekurserne er steget kraftigt gennem 1990-erne, men er herefter faldet. Generelt er markederne præget af politisk usikkerhed og stor volatilitet uden sikre tegn på en mere positiv udvikling. PFA opstiller tre forskellige scenarier til vurdering af afkastmulighederne, et basisfor- løb, et værre- og et bedre-forløb. I forhold til de forløb, som PFA opstillede i slutningen af november, har både rente og aktiekurser i begyndelsen af året ligget mel- lem basisforløb og værre-forløbet. Afkast og reserver I 2002 varierede investeringsafkastet blandt de store kommercielle pensionsselskaber fra næsten 0 og op til 6%. PFA opnåede det højeste afkast og har hermed igen bragt sig tilbage i feltet efter det vanskelige år 2001. Årene 2001 og 2002 har gjort et kraftigt indhug i pensionsselskabernes reserver. Ved udgangen af 2000 varierede bonusreserverne i de fem store selskaber fra knap 15% til godt 30%, mens de ved udgangen af 2002 varierer fra 3,2% til 5,6%. Flere selskaber har samtidig -2,0% -1,0% 0,0% 1,0% 2,0% 3,0% 4,0% 5,0% 6,0% 7,0% PFA- koncernen*) Danica koncernen*) Nordea*) Codan Top Investeringsvkast 2002 264 Udfordringer og muligheder i pensionsbranchen desuden, at aktier på langt sigt har givet højere afkast end obligationer. Når aktier i de seneste år er faldet kraftigt, lyder det, at man bare skal have is i maven, fordi pensionsopsparing er langsigtet, og ak- tierne skal nok komme op igen. Men det er vel ikke sikkert, at aktier altid vil komme tilbage til samme eller højere niveau? Og i hvert fald er det ikke et godt råd bare at have is i maven, når man investerer i aktier. Aktier indebærer en større risiko end obli- gationer og skal derfor give et højere afkast. Men kursudsvingene for aktier er i de senere år blevet meget større. Tabene kan derfor blive meget store og vanskelige at hente ind igen med is i maven. Selv om aktier historisk over meget lange perioder har givet højere afkast end obligationer, er der også lange delperioder, hvor det ikke har været tilfældet. Man optimerer derfor ikke sin pensionsop- sparing ved bare at købe aktier og have is i maven. Man skal derimod løbende vurdere sammensætningen af investeringstyper og til- passe risiko og aktieandel efter udviklingen i samfundsøkonomien. I et pensionsselskab er det vigtigt, at der sker en samordnet styring af aktiver og passi- ver. Det er ikke nok at optimere investerings- afkastet uden at tage hensyn til forpligtelserne over for kunderne. Det er blevet tydeliggjort ved overgangen til markedsværdier, hvor både aktiver og passiver nu opgøres til de aktuelle markedssatser. Værdien af de forsikringsmæs- sige hensættelser ændres nu i takt med æn- dringerne i det aktuelle renteniveau. Rente- følsomheden på de forsikringsmæssige hen- sættelser skal der tages hensyn til ved sam- mensætningen af investeringsaktiverne. Det er ikke tilstrækkeligt med et højt investerings- afkast, hvis der tabes lige så meget eller mere på værdiændringen af de forsikringsmæssige hensættelser. Det er afkast og værdiændringer samlet, der er afgørende for, hvad der kan fordeles til kunderne. Det er selvfølgelig vigtigt med en god per- formance for de enkelte aktivklasser. Men det er først og fremmest fordelingen af investe- ringsaktiverne og tidspunktet for eventuelle ændringer, der er afgørende for investerings- afkastet. PFA har i de seneste år udbygget overvåg- ningen af de samlede finansielle risici. Vi kan hermed nøje afbalancere, hvor store risici, vi samlet tager, og sikre en optimal afdækning af den forskellige rentefølsomhed på aktiver og passiver. Finanstilsynet introducerede i 2001 de så- kaldte trafiklys, som er stressscenarier, så selskaberne kan måle, hvor godt de er rustede til at klare negative markedsudsving. Trafik- lysene har nogle steder i branchen været upo- pulære. Jeg mener, de har været nyttige og har medvirket til at sætte fokus på risikostyring i en tid med usikkerhed og store udsving på de finansielle markeder. Gennemsnitsrente med garanti kontra unit link Ydelsesgarantierne har aldrig haft større vær- di for kunderne end nu. Selskaberne taler varmt for unit-link pro- dukternes lyksagligheder. Mange siger farvel til høje garantier til for- del for ugaranteret udsigt til højere afkast. Selskabernes interesse. Kundernes interesse. Der er grund til at sætte spørgsmålstegn ved, om pensionsopsparernes interesser altid er identiske med pensionsselskabernes interes- ser, når det gælder gennemsnitsrente med garanti kontra unit link. Efter tre meget vanskelige år for aktieinve- steringer kombineret med faldende renteni- veau er det bemærkelsesværdigt, at Danmark tilsyneladende er i modfase med flere andre lande, når det gælder pensionsopsparing. I lande, hvor den markedsbaserede opsparing til pension, de såkaldte unit link-ordninger, er 265 Udfordringer og muligheder i pensionsbranchen fremherskende, har man de seneste år set en nedgang for disse ordninger. I stedet er opspa- ring i garanterede ordninger øget. I Danmark, hvor de garanterede ordninger er fremher- skende, er udviklingen derimod gået modsat. Hvorfor mon? Flere udbydere har arbejdet på at overbevi- se både eksisterende kunder og nye kunder om unit link-produkternes lyksaligheder, og det virker åbenbart. Mange pensionsopspare- re, som hidtil har haft ordninger med høj ydelsesgaranti, forlader disse ordninger til fordel for unit link-produkter, som er ugaran- teret eller kun har en lav garanti. Det er vigtigt, at kunderne i forbindelse med et sådant skifte får en god rådgivning, for her er der en latent interessekonflikt. Netop i disse år er tidligere tiders ydelsesgarantier mere belastende for pensionsselskaberne end no- gensinde før. Det er derfor i selskabernes interesse, at kunderne opgiver garantierne til fordel for unit link-ordninger, men det er næppe i alle opspareres interesse. I årevis har pensionsbranchen solgt produk- ter med garanterede ydelser til pensionsop- sparerne, og det er underligt, hvis det ikke længere kan være en god måde at spare op til pension på. Ydelsesgarantierne har aldrig haft større værdi for opsparerne end netop nu, hvor det er svært at opnå et investeringsafkast, som kan sikre de garanterede pensionsydelser. Det aspekt må indgå i en sober rådgivning i forbin- delse med et skifte, hvor pensionsopsparerne opgiver deres ydelsesgaranti, som vel at mær- ke også gælder for fremtidige indbetalinger. Ikke mindst for de, der har sparet op gen- nem en årrække, kan det være betænkeligt at opgive ydelsesgarantien. Med de store ud- sving, som præger de finansielle markeder, kan en stor del af pensionsopsparingen hurtigt gå tabt i en unit link-ordning, og det kan være svært at indhente igen, hvis der kun er få år til pensionsalderen. Det er ikke nødvendigvis et enten eller. Unit link-ordninger er udmærkede produkter, som også PFA tilbyder. De kan f.eks. for en del af opsparingen kombineres med traditionel pen- sionsopsparing med ydelsesgaranti. Det kan også være fornuftigt, at den unge pensionsop- sparer tager en større risiko med en højere aktieandel. Rådgivningen skal imidlertid være i orden, så der gøres opmærksom på værdien af de ydelsesgarantier, der eventuelt skal op- gives ved skift til unit link-ordning. Opsparerne bør også være opmærksom på omkostningerne i unit link-ordninger. Dag- bladet Politiken bragte den 25. januar 2003 et regneeksempel, som viste, hvordan afkastet i en unit link-ordning kan blive udhulet. Et afkast på 7% på aktier og 5,5% på obligatio- ner, som er de fælles brancheforudsætninger, blev efter omkostninger, skat og inflation til 1,46%. Det kan være svært at se, hvor omkostnin- gerne bliver af i værdikæden. Netop gennem- sigtighed på det punkt vil vi i PFA være meget opmærksom på, når vi til efteråret kommer med en ny version af vores unit link-produkt. Frit valg med omtanke • Sikkerhedsnettet for kommende pension- ister må ikke bringes i fare. Fordelene skal stå mål med omkostningerne. Selskabernes interesse. Kundernes interesse. Samfundets interesse. Regeringen nedsatte i februar 2002 et em- bedsmandsudvalg, det såkaldte Bremerudvalg, med henblik på at komme med forslag til liberalisering og større valgfrihed på pensions- „Unit link-pensionsopsparinger ædes op af omkostninger“ Politiken, lørdag den 25. januar 2003 266 Udfordringer og muligheder i pensionsbranchen området. Udvalgets rapport forventes offent- liggjort i slutningen af april. PFA er tilhænger af frihed på pensionsom- rådet, men ikke for enhver pris. Det må være et frit valg med omtanke. Liberaliseringen må ikke gå ud over sikker- hedsnettet og risikodækningen, så det bliver vanskeligt eller umuligt for nogle grupper at blive dækket. Fordelene ved liberaliseringen skal også stå mål med omkostningerne. Der er forskellige interesser, når det gælder liberalisering. Nogle selskaber ser gerne, at en større del af pensionsmarkedet kommer ud i fri konkurrence, mens andre selskaber er byg- get op med udgangspunkt i obligatoriske ord- ninger, herunder arbejdsmarkedsordninger som led i overenskomster. Kundernes interes- se må være at få bedst mulige ordninger til lavest mulige omkostninger. For kunderne må der desuden være en afvejning af, hvor solidarisk pensionsordningerne skal være og på hvilken måde. Liberaliseringen må også tage højde for samfundets interesse. Det kan således ikke være i samfundets interesse med en liberalise- ring, som fører til en mindre pensionsopspa- ring. Den offentlig forsørgerbyrde vil så blive større. Også pensionskunder har krav på nutidig service Effektiv produktion. Korte svar- og ekspeditionstider. Aktiv rådgivning med udgangspunkt i skif- tende kundebehov. Produkter og sprogbrug, som er til at forstå. Selv om pension for mange og især mange unge mennesker er et lavinteresseområde, er der ingen tvivl om, at pensionskunder i stigen- de grad vil kræve en nutidig service. Produk- tionen skal være effektiv, og svar- og ekspedi- tionstider skal være korte. PFA arbejder mål- rettet på, at kunderne kommer til at opleve en bedre service med korte leveringstider. Den sagspukkel, der har været, er hastigt på vej ned, og hermed kan ekspeditionstiderne også komme ned på et væsentligt lavere niveau. Vi skal i højere grad yde aktiv rådgivning til kunderne, og så skal vi sikre produkter og sprogbrug, som er til at forstå. Vi har iværksat et omfattende sprogprogram, som skal gøre vores sprog lettere tilgængeligt og sørge for, at kommunikationen tager udgangspunkt i, hvad kunden har behov for at vide. Det står ikke værre til med service og sprog i PFA end i mange andre pensionsselskaber, men vi har besluttet os for at gøre op med branchetraditionen og sætte nye normer for service. Det er en stor opgave, som derfor også vil tage tid, men vi er i gang. I maj lancerer PFA således en ny kommunikations- platform og et nyt logo. Store vækst- og udviklingsmuligheder Større privat pensionsopsparing så den frem- tidige forsørgerbyrde kan håndteres. Flere sundhedsforsikringer og sygdomsfore- byggende produkter som led i virksomheders pensionsordninger. Samspil mellem pensionsbranchen og det offentlige. Pensionsbranchen er ikke kun vanskelige ud- fordringer. Det er en spændende branche med store vækst- og udviklingsmuligheder. Der bliver flere pensionister, som vil være aktive og ønske et højt forbrug. Det kræver en fortsat større privat pensionsopsparing. Der vil være store vækstmuligheder for sundhedsforsikringer og sygdomsforebyggel- se. Der vil givet også komme et samspil med det offentlige, som kan aflaste det offentlige system, og som i fremtiden vil give branchen nye opgaver og vækstmuligheder.