I midten af august måned sendte erhvervsminister Simon Kollerup et udkast til ny lov om forsikringsvirksomhed i offentlig høring. Lovprojektet har været undervejs et par år, og blev iværksat bl.a. på baggrund af en anbefaling i 2018 fra Erhvervsministeriets udvalg om den finansielle lovgivning. Coronaepidemien førte til forsinkelse af den nye lov om forsikringsvirksomhed, der tidsmæssigt blev overhalet af en ny lov om fondsmæglervirksomhed. Lov om forsikringsvirksomhed skal efter planen følges op af en ny lov om kreditinstitutter og en fælleslov om tilsynet med hele den finansielle sektor. Lov om finansiel virksomhed vil hermed være ophævet.
Tidsplanen er, at forslag til lov om forsikringsvirksomhed skal fremsættes i Folketinget i november måned 2022. Planen kan dog blive ændret, såfremt der - som det er forventningen - udskrives valg til Folketinget i oktober måned.
Med forslaget får forsikringserhvervet igen sin egen danske lovgivning om tilladelse til og drift af forsikringsselskaber, der dermed flugter med den særlige EU-regulering på forsikrings- og pensionsområdet, som findes i Solvens II-direktivet fra 2009 med senere ændringer. Reguleringen af forsikringserhvervet i Danmark tages i den forbindelse ud af lov om finansiel virksomhed, der i nogle og tyve år har været den fælles lovramme for hele den finansielle sektor, dvs. udover forsikringsselskaber og pensionskasser bl.a. også banker og realkreditinstitutter.
Af præsentationen af den nye lov på Høringsportalen fremgik det, at der i meget vidt omfang er tale om videreførelse af den gældende regulering af forsikringsbranchen i lov om finansiel virksomhed. Hensigten med forslaget er at skabe en enklere og lettere tilgængelig regulering af forsikringserhvervet. Forsikringsområdet har i øvrigt – i modsætning til banker og realkreditinstitutter - siden 1930 haft sin særlige forsikringsaftalelov, der ved sin fremkomst var ens i alle de nordiske lande.
Lovudkastet medtager nogle vigtige ændringer af reguleringen fra de senere år, og lovforslaget vil i den endelige version formentlig også medtage nogle planlagte lovændringer, der kommer til at køre parallelt med lovforslaget. Ændringerne er bl.a. følgende:
· Afskaffelse af kravet om at samtykke til videregivelse af fortrolige kundeoplysninger skal være skriftligt, idet der samtidig i overensstemmelse med den almindelige databeskyttelseslovgivning er krav om, at et afgivet samtykke skal kunne dokumenteres af forsikringsselskabet
· Forsikringsselskaber såvel som andre finansielle virksomheder kan med henblik på entydig identifikation uden samtykke behandle forsikringstageres, begunstigedes og skadelidte personnummer til administration, rådgivning og tilbudsgivning af produkter til allerede eksisterende kunder. Ændringen, der trådte i kraft 1. august 2022, vil forbedre selskabernes muligheder for at betjene de nævnte persongrupper og yde en bedre og sikrere service.
· Nogle ændringer til lov om finansiel virksomhed, som er foreslået i lovforslaget om gennemførelse af Ansvarsudvalgets anbefalinger og ændring i reglerne om egnethed og hæderlighed, som F&P også har afgivet høringssvar til, er indarbejdet i forslaget til lov om forsikringsvirksomhed.
· Endvidere vil der formentlig blive indføjet bestemmelser i den nye lov, når det i EIOPA er afklaret, om selskaberne f.eks. kan eje og drive skove o.l. som accessorisk virksomhed.
Lovudkastets hovedindhold:
Ligesom lov om finansiel virksomhed omfatter lovudkastet livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber. Loven omfatter også arbejdsmarkedspensionsselskaber, dvs. pensionsselskaber, som er et led i de kollektive overenskomster på arbejdsmarkedet. EU-lovgivningen åbner mulighed for, at arbejdsmarkedspensionsselskaber kan omfattes af et særligt direktiv om pensionsfonde (IORP-direktivet), men arbejdsmarkedspensionsselskaberne har siden etableringen i 1990’erne været reguleret efter reglerne om livsforsikringsselskaber. Dette kan dog blive ændret, da IORP-direktivet stiller færre krav til selskaberne end lovgivningen om forsikringsvirksomhed.
Udover en række definitioner af små 50 forskellige begreber, der anvendes i loven, regulerer den bl.a. følgende hovedemner:
Krav om tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed
Loven indeholder den kendte sondring mellem gruppe 1- og gruppe 2-forsikringsselskaber, hvor reguleringen af sidstnævnte er mindre omfattende. Der fastsættes krav til indholdet af ansøgninger om tilladelse, at skadesforsikringsselskaber skal tilslutte sig Garantifonden for skadesforsikringsselskaber, at skadesforsikringsvirksomhed og livsforsikringsvirksomhed skal holdes adskilt, og at livsforsikringsselskaber skal anmelde det tekniske grundlag for deres virksomhed til Finanstilsynet.
Loven bestemmer også, at forsikringsselskaber har eneret til at benytte denne betegnelse, en bestemmelse som ganske ofte ikke efterleves, bl.a. af selvstændige forsikringsagenter.
Forsikringsselskaber skal være organiseret som aktieselskaber, gensidige selskaber eller tværgående pensionskasser (arbejdsmarkedspensionsselskaber). Selskaberne skal alle have en bestyrelse og en direktion.
Anden tilladt virksomhed
Forsikringsselskaber kan i et vist omfang drive anden virksomhed, bl.a. forsikringsformidling og agenturvirksomhed for andre forsikringsselskaber samt gennem en dattervirksomhed drive pengeinstitutvirksomhed, fondsmæglervirksomhed og investeringsforvaltningsvirksomhed. Det søges aktuelt afklaret, hvilke aktiviteter af accessorisk art, selskaberne kan eje og drive.
Grænseoverskridende virksomhed
Loven regulerer både udenlandske selskabers, herunder selskaber i andre EU-landes virksomhed i Danmark via filialer og grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed samt danske selskabers tilsvarende virksomhed i andre EU-lande hhv. i lande uden for EU.
Forbrugeregler, herunder god skik
Selskaberne skal drive deres virksomhed i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet. Ministeren fastsætter – som under lov om finansiel virksomhed – supplerende bestemmelser, herunder om omkostnings- og prisoplysninger, og om procedurer og oplysningsforpligtelser, som selskaberne skal iagttage i forbindelse med visse undersøgelser, herunder personobservation. Overtrædelse af reglerne kan medføre erstatningspligt.
Som noget nyt kan selskaberne som tidligere nævnt behandle personnummer med henblik på entydig identifikation af personer i forbindelse med administration og rådgivning og tilbud til eksisterende kunder.
Der er særlige regler om retshjælpsforsikring og bygningsbrandforsikring samt regler om, at selskaberne, når de tilbyder forbrugerforsikringer også skal tilbyde produkter, der kan opsiges med 30 dages varsel til udgangen af en kalendermåned.
Loven indeholder endvidere en række særlige regler om livsforsikringsaftaler, herunder en række særlige oplysningsforpligtelser.
Videregivelse af kundeoplysninger
Princippet om tavshedspligt opretholdes med de fleste af de særlige undtagelser om videregivelse uden samtykke, som fandtes i lov om finansiel virksomhed. Reglerne supplerer for personoplysningers vedkommende bestemmelserne i databeskyttelsesforordningen og den danske databeskyttelseslov.
Ejerforhold og ledelse af forsikringsselskaber
Reguleringen af disse forhold et meget omfattende og stiller bl.a. personlige krav til bestyrelsesmedlemmer og direktører i selskaberne, bestyrelses- og direktionsmedlemmernes rolle og opgaver (i en særlig ledelsesbekendtgørelse), afholdelse af generalforsamlinger, grundkursus for bestyrelsesmedlemmer og håndtering af interessekonflikter, som bl.a. direktører kan komme ud i.
Loven regulerer også varetagelsen af følgende nøglefunktioner i selskaberne:
· Risikostyringsfunktionen
· Compliancefunktionen
· Aktuarfunktionen og
· Intern-auditfunktionen
Der er endvidere særlige regler om procedurer for godkendelse af nye forsikringsprodukter og for outsourcing af processer, tjenesteydelser og aktiviteter, der reguleres i en særlige bekendtgørelse. Der er også regler om pligt til at etablere en ordning for anonyme indberetninger til forsikringsselskabet (whistleblowerordning).
Endelig er der omfattende regulering af spørgsmålet om aflønning, bl.a. krav om fastsættelse af en lønpolitik, regler for fratrædelsesordninger osv.
Solvens, hensættelser og kapitalforhold
Hovedindholdet er, at selskaberne til enhver tid skal have tilstrækkelige midler til at kunne dække forpligtelserne (hensættelserne). EU-reguleringen er meget omfattende på dette punkt og findes i Solvens II-direktivet og den tilhørende forordning. Sidstnævnte er direkte gældende i Danmark og i de andre EU-lande.
Der er særlige regler om selskaber i koncernforhold, herunder koncerninterne transaktioner, og om selskabernes investeringer og aflæggelse af årsrapport og den tilhørende revision.
Indgreb og ophør
Overdragelse af forsikringsporteføljer og omdannelse af forsikringsselskaber skal godkendes af Finanstilsynet. Finanstilsynet kan under visse betingelse inddrage et selskabs tilladelse til at drive virksomhed, hvorefter selskabet skal afvikles, evt. ved likvidation eller konkurs. Finanstilsynet kan give påbud til selskaberne om øget kapitalisering eller anden genopretning. Finanstilsynet kan i visse tilfælde bestemme, at forsikringsbestande skal overdrages, og der er særlige regler om håndtering af situationer, hvor livsforsikringsselskaber ikke kan rekonstrueres.
Tilsyn og kontrol
Finanstilsynet er fortsat tilsynsmyndighed og har en række beføjelser over for selskaberne, herunder foretage inspektioner, indhente oplysninger og udstede påbud og tvangsbøder samt tage initiativ til at rejse straffesager ved lovovertrædelser.
Finanstilsynet
Loven indeholder omfattende regler om Finanstilsynet, herunder selskabernes finansiering af tilsynet, tilsynets ledelse og tavshedspligt og Finanstilsynets offentliggørelse af trufne afgørelser.
Straffebestemmelser
Selskabernes overtrædelser af lovens bestemmelser er som hovedregel strafbelagte. Hidtil har der været tale om ret få straffesager på forsikringsområdet.
Lovens omfang
Lovteksten fyldes ca. 100 teksttunge sider og det samlede lovudkast med almindelige og specielle lovbemærkninger til de enkelte bestemmelser i lovudkastet fylder omkring 775 sider af samme omfattende slags.
Skønsmæssigt fylder lovteksten det halve af lov om finansiel virksomhed og omfanget af lovbemærkningerne er også væsentlig reduceret. Sidstnævnte er i øvrigt svært at vurdere, da lov om finansiel virksomhed er ændret mange gange i de godt tyve år, den har eksisteret. De samlede lovbemærkninger til lov om finansiel virksomhed vil i øvrigt kunne indeholde fortolkningsbidrag til den nye lov om forsikringsvirksomhed.
Nogle (personlige) kommentarer til lovudkastet
Det danske forsikringserhverv med Forsikring & Pension i spidsen har i mange år arbejdet på, at reguleringen af tilsynet med forsikrings- og pensionsselskaberne sker efter regler, som er tilpasset forsikringsselskabernes særlige virksomhed, forsikringsprodukternes særlige karakter og den måde, som forsikringer formidles på i Danmark.
Forsikring er ikke bank
Den fælles lov med bl.a. banker og realkreditinstitutter har betydet, at den hastigt voksende regulering i kølvandet på finanskrisen af især bankernes virksomhed i mange tilfælde ret ukritisk også er kommet til at gælde for forsikringsselskaber. Forsikringsbranchen har haft vanskeligt ved at forstå denne udvikling, al den stund forsikringsbranchen både i Danmark og ude i Europa kun i yderst begrænset omfang var i alvorlige vanskeligheder i forbindelse med finanskrisen.
Forsikringsbranchen har konstateret, at synspunktet om ens regulering af hele den finansielle sektor stadig gør sig gældende i de danske myndigheders og politikeres tankegang og også er fremherskende hos de tre europæiske tilsynsmyndigheder på det finansielle område, de såkaldte ESA’er (EBA for bank, ESMA for værdipapirhandel og EIOPA for forsikring og arbejdsmarkedspension).
Tankegangen hos ESA’erne skinner meget tydeligt igennem i EIOPAs forslag fra september 2021 til direktiv om genopretning og afvikling af forsikringsselskaber. Den grundlæggende tankegang bag direktivets forslag er, at forsikrings- og pensionsselskaber i lighed med banker er ”systemisk vigtige” virksomheder og derfor skal underkastes samme regulering, som findes i EU-direktivet om genopretning og afvikling af banker.
Det er svært at se, at denne argumentation generelt er holdbar i forhold til forsikringsbranchen, jf. bl.a. de nævnte erfaringer fra finanskrisen. Det kan ikke udelukkes, at visse meget store pensionsselskabers sammenbrud kan få betydning for den finansielle stabilitet eller medføre andre, væsentlige samfundsmæssige konsekvenser. Omvendt er det vanskeligt at se, at noget tilsvarende gør sig gældende for skadesforsikringsselskaber, medmindre der enten er tale om meget dominerende specialselskaber, hvis produkter ikke umiddelbart kan købes i andre selskaber, eller er tale om meget store koncerner med omfattende aktiviteter i mange EU-lande.
Direktivforslaget krav om, at en meget stor del af selskaberne i de enkelte lande skal etablere og løbende vedligeholde genopretningsplaner og indgå i nationale afviklingsplaner skyder derfor langt over målet.
Det er håbet, at den nye lov om forsikringsvirksomhed vil skabe større forståelse hos myndighederne og i det øvrige samfund for, at lovgivningen for banker ikke pr. automatik også skal gælde for forsikrings- og pensionsselskaber.
Enklere og mere overskuelig lovgivning
Det fremlagte lovudkast bidrager til at gøre lovgivningen om tilsynet med forsikringsselskaber langt mere overskuelig og på en række punkter mere præcis. Det vil være til glæde for kunderne og deres rådgivere, for selskaberne og deres serviceleverandører, for investorerne og for de administrative myndigheder og politikerne.
Det er derfor håbet, at alle involverede parter vil tage godt imod den nye lov.
Lettere at tilpasse reguleringen til ændrede forhold
Det er endvidere håbet, at det fremover bliver lettere at tilpasse den nye lov. Erfaringerne med lov om finansiel virksomhed viser, at de 2-3 årlige forslag til ændringer af loven er meget omfattende og uoverskuelige, hvilket øger risikoen for fejl og den tidligere nævnte ”afsmitning” mellem de finansielle delsektorer.
Afslutning
Det fremgår af lovudkastet, at det skal træde i kraft den 1. juli 2023.
Opsplitningen af lov om finansiel virksomhed og den nye lov om forsikringsvirksomhed indebærer, at en række administrative reguleringer – især bekendtgørelser – skal justeres. Skal tidsplanen holdes, er det afgørende, at loven vedtages inden udgangen af 2022.
Jeg er overbevist om, at forsikringserhvervet med Forsikring & Pension i spidsen vil yde sit til, at loven kan træde i kraft den 1. juli 2023.
