Dansk forsikring mod år 2000

15 NFT 1/1994 Indledning Dansk forsikring oplevede gennem 80’erne en periode med kraftig ekspansionslyst. Vækst var dagens løsen, og der fokuseredes både på indenlandsk og udenlandsk ekspansion, li- gesom der gennem holdingselskabsstrukturer eksperimenteredes med grænseoverskridende virksomhed. Forventningen til effekten af EFs indre marked var stor, og strømlining af admi- nistrative systemer og økonomiske tilpasning- er havde ringe fokus. I begyndelsen af 90’erne ændredes dette markant. Den økonomiske krise satte ind og den likviditetsrigelighed, der havde eksisteret, forsvandt. Nedregulering af værdier af fast ejendom, værdipapirer og andre investerings- aktiver fulgte, og salgs- og udlejningsvanske- ligheder for fast ejendom opstod. Fokus rette- des mod rationaliseringer, tilpasninger og om- kostningsbesparelser, og lysten og økono- mien til ekspansion og eksperimenter for- svandt. Dansk forsikring mod år 2000 af adm. dir. Bent Knie-Andersen1 Dansk forsikring har i de seneste år gennemgået betyde- lige ændringer. Efter 80’ernes ekspansionsstrategier og eksperimenteren med grænseoverskridende virksomhed gennem holdingselskabsstrukturer, har 90’ernes økono- miske krise bragt nedskæringer og omkostnings- fokusering. Udviklingstendenserne viser dog, at dansk forsikring er på vej ind i en dynamisk udvikling på vej mod årtusindeskiftet. Dansk forsikring er imidlertid atter inde i et nyt dynamisk forløb. Det midlertidige tilba- geslag har skabt en sundere grobund for de kommende års udvikling, og selv om der forestår betydelige strukturelle tilpasninger frem mod år 2000, kan konturerne af et dyna- misk erhverv ved årtusindeskiftet allerede anes. Dansk forsikring Dansk forsikring havde i 1992, der er det seneste år, der findes statistisk materiale fra, en samlet omsætning på 54 mia kr. Af dette beløb hidrører 22 mia kr. fra direkte dansk skadesforsikring, 19 mia kr. fra livs- og pen- sionsforsikring medens 13 mia. kr. stammer fra indirekte forsikring. Den samlede omsætning er delt på ikke mindre end 233 selskaber. Af disse er 194 skadesforsikringsselskaber og 39 livs- og pensionsforsikringsselskaber. 1) Bent Knie-Andersen er cand. oecon. og adm. direktør for Alm. Brand Koncernen; han er formand for Assurandør-Societetet. Bent Knie-Andersen 16 Mange af selskaberne er dog relativt små. Både inden for skades- og livsforsikring skri- ver de fem største selskaber eller koncerner sig for ca. 2/3 af den samlede omsætning. En medvirkende årsag til det store antal selskaber, er også at dansk forsikrings- eller skattelovgivning foreskriver eller nødvendig- gør opdeling af en koncerns aktiviteter i flere selskaber. Af de 233 selskaber er 44 % aktieselskaber, 38 % gensidige selskaber, medens 18 % er udenlandske. Af den samlede omsætning tegner aktie- selskaberne sig for 86 %, 10 % stammer fra gensidige selskaber, medens 4 % af omsæt- ningen hidrører fra udenlandske selskaber. Det skal dog tages i betragtning, at f. eks. en række gensidige selskaber har datterselska- ber organiseret i aktieselskabsform. Ved vur- dering af de udenlandske selskabers markeds- andel skal også erindres at flere forsikrings- selskaber, der drives i aktieselskabsregi, er udenlandsk ejede. Skadesforsikring Dansk skadesforsikring har gennem de se- neste år været kendetegnet af en meget kraftig priskonkurrence. Denne konkurrence har gi- vet sig udslag i, at stort set alle selskaber gennem en periode har deltaget i forskellige former for rabbattering over for forsikrings- tagerne, hvilket igen har medført, at dansk skadesforsikring totalt set gennem en længere periode har haft et uændret præmievolumen. Siden 1989 har de samlede skadesomkost- ninger imidlertid været stadig voksende. I periodens begyndelse skabte høje finan- sielle indtægter sammen med præmieindtæg- ten imidlertid ligevægt med udgiftssidens skadesudgifter og omkostninger. Da den øko- nomiske nedtur satte ind, blev svigtende fi- nansielle indtægter og kurstab følgen, og fo- kus svingede hurtigt over på at søge ny li- gevægt opnået gennem omkostningsreduk- tioner. 17 Mange selskaber søgte at kompensere for stagnerende præmieindtægter, voksende ska- desudgifter og faldende finansindtægter gen- nem interne besparelser. Det danske for- sikringserhverv har da også gennem de se- neste år oplevet adskillige rationaliserings- runder. I løbet af 1993 har et markant rentefald resulteret i konvertering af en række realkre- ditlån. Dette giver forsikringsselskaberne mulighed for indtægtsføring af betydelige kursgevinster, men bibringer samtidig et la- vere nyinvesteringsniveau. Dette forhold har ført til, at de fleste selskaber har opgivet at skabe ligevægt mellem indtægter og udgifter uden præmiejusteringer. Præmiestigninger synes da også ved starten på 1994 at være ved at blive gennemført over en bred front såvel branche- som selskabsmæssigt. Den økonomiske udvikling har i et vist omfang medført opkøb eller sammenlægning- er af selskaber, men markedet er dog stadig kendetegnet af få store og mange små, ofte lokale eller nicheprægede selskaber. Antallet af mellemstore selskaber er der- imod begrænset. Dette hænger formentlig sammen med omkostningsstrukturen. De stør- ste selskaber har gennem stordriftsfordele mulighed for at skabe økonomisk drift. På samme måde kan lokale, ofte økonomisk vel- funderede selskaber eller nicheprægede mindre selskaber, opnå økonomisk rentabi- litet i driften. De mellemstore selskaber falder derimod mellem to stole. Det er svært at være et mel- lemstort, landsdækkende skadesforsikrings- selskab og tilbyde et all round sortiment af forsikringer og samtidig være konkurrence- dygtig. Livs- og pensionsforsikring På mange måder har livs- og pensionsforsik- ringsselskaberne oplevet samme udvikling som skadesforsikringsselskaberne inden for de seneste år. Også for livs- og pensionsforsikringssel- skabernes vedkommende har der været tale om en periode med kraftig fokusering på omkostningsreduktioner; og ligesom for skadesforsikringsselskabernes vedkommen- de vil det faldende renteniveau udløse store kursgevinster i 1993, men med lavere genpla- ceringsniveau til følge. Dette vil igen resultere i et lavere renteni- veau for de forsikrede i løbet af de nærmest- følgende år. På livs- og pensionsforsikringsområdet er det dog især forventningerne til ændringerne i de strukturelle forhold, der påkalder sig opmærksomhed. For den enkelte borger i Danmark har det grundlæggende fundament for alderdoms- forsørgelse været den offentlige folkepen- sion, der finansieres af staten, hvortil er kom- met private opsparings- eller pensionsord- ninger i primært livs- og pensionsforsikrings- selskaber. For funktionærgrupperne har der ud over private ordninger været tale om kollektive ordninger. Gennem de allerseneste år er der overenskomstmæssigt også for det øvrige ar- bejdsmarked oprettet kollektive ordninger. Dette har ført til dannelsen af en række arbejdsmarkedspensionsselskaber til forvalt- ning af de i første omgang beskedne bidrag, der indbetales, men over de næstfølgende år forventeligt kraftigt voksende indbetalinger. En række af de nye kollektive ordninger er dog placeret til forvaltning hos eksisterende livs- og pensionsforsikringsselskaber. Denne udvikling, samt en dalende tiltro til at folkepensionen på grund af den stadig stør- re andel af befolkningen, der vil befinde sig i pensionsalderen, vil være det bærende ele- ment i fremtidens alderdomsforsørgelse, gi- ver forventninger om en ikke ringe vækst på livs- og pensionsforsikringsområdet frem mod år 2000. Væksten vil formentlig hovedsageligt fin- de sted inden for arbejdsmarkedspensions- 18 området, men også det mere individuelle livs- og pensionsforsikringsområde vil formentlig opleve en udvikling. Koncerner og finansielle konglomerater For skadesforsikringsselskabernes vedkom- mende er der næppe umiddelbart udsigt til vækst inden for det direkte danske skades- forsikringsmarked. De danske forsikrings- tagere er relativt velforsikrede, og der foregår ikke kraftig industriel ekspansion eller byg- gevirksomhed, der vil forøge det samlede forsikringsmarked. På livs- og pensionsforsikringsområdet sy- nes der at eksistere vækstmuligheder. Vækst- potentialet vil dog nok i højere grad ligge på arbejdsmarkedspensionsområdet end på det individuelle liv- og pensionsforsikringsom- råde. En række nye livs- og pensionsforsikrings- selskaber er på det seneste kommet til, men allerede inden da syntes antallet på 233 forsikringsselskaber at være meget stort i for- hold til det samlede marked. Hvis man for at have stordriftsfordele skal have en samlet andel på mindst 10—15 % af det samlede danske forsikringsmarked, er der ifølge sagens natur kun plads til 4—5 all round forsikringskoncerner på det danske marked. Konkurrencen mellem de større selskaber må derfor også gennem de næstfølgende år forventes at blive særdeles mærkbar i forbin- delse med de enkelte koncerners forsøg på at sikre opnåelse af kritisk masse. Herudover vil der være god plads til en række lokalselskaber og specialselskaber, der også må forventes at have gode vækst- muligheder gennem de nærmestfølgende år. De mellemstore selskaber, der vil udbyde hele produktsortimentet og som vil være re- præsenteret over hele landet, vil derimod få det vanskeligt, idet de har sværere ved at opnå et tilstrækkeligt lavt omkostningsniveau til at sikre konkurrenceevnen — med mindre de er meget velkapitaliserede. En tilsvarende udvikling kendes i øvrigt på de tilgrænsende finansielle områder; det vil sige pengeinstitutområdet og realkreditområ- det. Der må derfor forudses en vækst i antallet af finansielle konglomerater, fordi situationen opfordrer til grænseoverskridende aktivite- ter. Indtil for få år siden taltes der meget om finansielle supermarkeder — koncerner der gennem udbud af finansielle produkter og eventuelt andre produkter skulle tilbyde bred dækning af kundens behov. Også tanken var for bred, og i dag arbejdes der i stedet med et finansielt udbud inden for et snævrere finansielt område. Et finansielt konglomerat kan typisk bestå af en forsikringskoncern, der ud over for- sikring tilbyder sine kunder løsning af penge- institutopgaver gennem udbud af pengeinsti- tutprodukter fra egen bank; eller af en bank, der ud over at tilbyde sine kunder løsning af pengeinstitutopgaver også tilbyder livs- og skadeforsikringsprodukter fra egne for- sikringsselskaber. Der findes i dag mere end 200 finansielle konglomerater inden for EU; og antallet er i kraftig vækst. I Danmark findes der allerede en række forsikringskoncerner der tilbyder forsikrings- tagerne løsning af pengeinstitutopgaver gen- nem egne banker. Tilsvarende har en række pengeinstitutter startet egne liv- og skadesfor- sikringsselskaber; endvidere er en række pengeinstitutter startet udbud af realkredit- produkter gennem egne nyetablerede realkre- ditselskaber. Der må gennem de nærmestfølgende år forudses en vækst i antallet af selskaber, her- under forsikringsselskaber, der etableres på konglomeratbasis. 19 Den grænseoverskridende virksomhed har, hvad enten den foregår indenfor en koncerns egne rammer eller i konglomeratsform, i dag i sig selv en dragende effekt på de etablerede finansielle institutioner, bl. a. ud fra ønsket om opnåelse af kritisk masse og håbet om omkostningsspredning. EU forbereder i øjeblikket direktivmæssige reguleringer af de finansielle konglomeraters aktiviteter. I det konglomeratsetablerende arbejde har især forsikringskoncerner og bankkoncerner været foregangsmænd. Realkreditinstitutterne har kun i begrænset omfang været inddraget i aktiviteterne. Dette hænger bl. a. sammen med den krise, de danske realkreditinstitutter gennem de se- neste år har befundet sig i. Væsentlige tab som følge af de faldende ejendomspriser, har givet institutterne økonomiske problemer. I et vist omfang synes disse problemer imidlertid at blive løst af den konverteringsbølge, der som følge af rentefaldet har ramt realkreditinsti- tutterne. De strukturelle problemer står imid- lertid stadig uløste. Realkreditinstitutterne opkøbte for få år siden en række danske ejendomsmæglervirksomheder, for at sikre adgang til den belåningsmæssige kilde. Som en følge af de gennemførte konverteringer vil der imidlertid gennem en periode ikke være brug for nybelåning i forbindelse med ejer- skifte, hvorfor ejendomsmæglervirksom- hederne som indgangsnøgle til etablering af nye realkreditlån for nærværende ikke er inte- ressante. Pengeinstitutterne har derimod en god kundekontakt — konvertering af et real- kreditlån kræver i de fleste tilfælde en banks medvirken — og dette giver de pengeinstitut- etablerede realkreditinstitutter mulighed for en tidlig kundeselektering. Hertil kommer endeligt at de danske real- kreditinstitutter organisationsmæssigt og be- skatningsmæssigt er blevet tvunget længere og længere i pengeinstitutmæssig retning; de eksisterende realkreditinstitutter vil forment- lig ende med at samarbejde med andre finan- sielle institutioner eller selv etablere eller omdanne sig til pengeinstitutvirksomheder. Udlandet I modsætning til hvad der var forventet, har EU’s indre marked på forsikringsområdet ikke ført til nogen større internationalisering af dansk forsikring. Udenlandske forsikringsselskaber har ikke i nævneværdigt omfang optaget grænseover- skridende aktiviteter i Danmark, og tilsvaren- de har danske forsikringsselskaber ikke i no- get videre omfang optaget grænseover- skridende aktiviteter i udlandet. 3. generationsdirektiverne på både skades- og livsforsikringsområdet, der skal være im- plementeret i dansk lovgivning inden 1. juli 1994, forventes heller ikke at forrykke dette billede. En række udenlandske selskaber driver i agentur- eller selskabsform forsikringsvirk- somhed i Danmark, men deres markedsandel har været ret stabil gennem de seneste år. Kun hvor udenlandske forsikringsselska- ber har opnået ejerskab af større danske for- sikringskoncerner, synes indsatsen at have båret frugt. Tilsvarende har danske forsikringsselska- ber ikke haft videre held med opkøb eller opstart af mindre forsikringsselskaber i ud- landet. På reassuranceområdet findes der dog dan- ske genforsikringsselskaber, der driver ver- densomspændende international virksomhed. En del danske forsikringsselskaber er ind- gået i forskellige former for mere eller mindre forpligtende former for udenlandsk samar- bejde, men disse former for samarbejde byg- ger i første række på kundehenvisning og erfaringsudveksling. 20 sentlig rolle inden for udbygningen af den finansielle sektor frem mod år 2000. Internationaliseringen må derimod forven- tes kun i beskedent omfang at påvirke dansk forsikring frem mod år 2000. For unge, der i dag skal vælge erhverv, er dansk forsikring derfor et spændende bud på et godt virkeområde; ikke alene frem mod år 2000 — men også i tiden derefter. Afslutning Dansk forsikring er på mange måder gået styrket ud af de seneste års prøvelser. De ikke bæredygtige elementer er blevet siet fra, og der er sikret en god basis for udbygning af et dynamisk erhverv frem mod år 2000. Grænserne mellem de finansielle aktører er under nedbrydning, og det må forventes, at dansk forsikring kommer til at spille en væ-

BilagaStorlek
55.45 KB