Forsikringsbranchens fremtid

20 Forsikringsbranchens fremtid NFT 1/2006 Jens Erik Christensen er cand.act., adm.direktør for Codan/Trygg-Hansa samt Formand for Forsikring& Pension. Michael Knie-Andersen er cand.oceon., MBA, PhD og direktionsassistent i Codan/Trygg-Hansa. Forsikringsbranchens udfordringer Forsikringsbranchens mere langsigtede ud- fordringer kommer fra flere sider. I nedenstå- ende figur er en række af de væsentligste, der efterfølgende skal kommenteres. Ændret risikobillede Risikobilledet er under ændring og bliver stadigt mere komplekst. Nye risici opstår hur- tigere og efterlader kortere tid for forsikrings- selskaberne til at tage de nødvendige for- holdsregler. Samtidig spiller de forskellige risici sammen på måder, der er stadig sværere at gennemskue. Nye teknologier opstår og vinder hurtigt indpas i vores dagligdag. Eksempler på ny Forsikringsbranchens fremtid af Jens Erik Christensen og Michael Knie-Andersen Jens Erik Christensen Jec@codan.dk Michael Knie-Andersen Knn@codan.dk Forsikringsbranchen står i de kommende år over for betydelige udfordringer. En række af tendenserne på kortere sigt er velkendte. Dette drejer sig blandt andet om krav som øget transparens i forhold til forbrugerne (f. eks. „treating customers fairly“), i forhold til de finansielle markeder (f.eks. governan- ce krav) samt lovgivningsmæssige krav (f. eks. forkortet opsigelsesvarsel på forsikringer). Til de forøgede og ofte ændrede eksterne krav kommer indikationer af, at markedet er ved at blive „blødt“. En skærpet priskonkurrence vil sætte pres på forsikringsselskabernes indtjening og dermed lønsomheden. Eftersom forsikringsselska- berne i stigende grad gennem de seneste år har indset nødvendigheden af at tjene penge på selve forsikringsdriften uafhængigt af investeringsresultaterne, forbliver en fortsat stram omkostnings- styring nødvendig. Endelig bevirker den stigende brug af IT både i forsikringsbranchen og af kunderne, at der stilles øgede krav til sektorens medarbejdere, ligesom distributionsformerne vil udvikle sig og blive mere raffinerede. Til gengæld er der her mulighed for de store selskaber at kunne høste nogle stordriftsfordele i forbindelse med udvikling af IT-værktøjer. 21 Forsikringsbranchens fremtid teknologi, som vi i dag tager for givet – ja måske knap nok ænser – er nanoteknologi, internettet og gensplejsning. De teknologiske risici i dag er ofte vanskeligere at forstå og forudse end tidligere. Hurtig innovation og udbredelse medfører, at forsikringsselskaber- ne kun har kort tid til at opfatte, afdække og reagere på konsekvenserne af introduktionen af ny teknologi. Forsikringsbranchen er også en del af globa- liseringen. Den internationale samhandel og samspillet på og mellem de finansielle marke- der øges. Det skaber en større kontakt mellem mennesker på tværs af nationalitet. Den øgede mobilitet muliggør, at eksempelvis sygdom- me som SARS og fugleinfluenza potentielt kan sprede sig globalt på meget kort tid. At risikobilledet for forsikring rækker ud over landets grænser, fremgik tydeligt efter terrorangrebet på USA den 11. september 2001. Selvom dansk forsikring kun i begræn- set udstrækning var direkte påvirket, for- plantede dønningerne sig indirekte videre til de hjemlige himmelstrøg. Genforsikrings- præmierne steg dramatisk, og det blev van- skeligt at købe risikoafdækning mod terroran- greb her i landet. Målt over tid er der sket en betydelig tilvand- ring til de større byer. Koncentrationen af befolkningen og værdierne i storbyer bevir- ker, at forsikringsselskabernes eksponering mod store skader øges. Lægges dertil, at man- ge af de tættere og tættere befolkede områder ligger i kystnære områder udsat for naturens mange forskellige luner, forstås, hvilke po- tentielle risici forsikringsselskaberne må for- holde sig til. Hertil kommer ændring af risici som følge af klimatiske ændringer. Udledningen af CO2i atmosfæren bevirker global ophedning, at polarisen smelter, og at naturkatastrofer op- står med hyppigere frekvens. Samlet kan det konstateres, at nye risici opstår, og eksisterende forstærkes samtidig med, at en tiltagende systematisk sammen- hæng mellem de forskellige risici ændrer 22 Forsikringsbranchens fremtid risikobilledet og reducerer diversificerings- mulighederne. Offshoring På lidt længere sigt udfordres forsikrings- branchen tillige af muligheden for at outsour- ce en række funktioner til lande i den tredje verden. Forsikringsselskaberne er for nuvæ- rende langt mere afventende i forhold til at udnytte mulighederne for outsourcing end f. eks. pengeinstitutternes – outsourcinggra- den er for forsikringsselskaberne 0,3 % mod pengeinstitutternes 0,7 %. En række back-office funktioner som IT, regnskab, skadebehandling og lønadministra- tion vil potentielt være kandidater til outsour- cing. McKinsey estimerer i et studie, at op mod 19 % af forsikringsbranchens ansatte poten- tielt lader sig outsource. I en dansk sammen- hæng virker dette estimat højt sat, da skatte- regler og sproglige forskelle lægger effektive hindringer i vejen. Hertil kommer en række komplikationer og governance-faktorer ved offshoring, som ikke bør undervurderes. Uden at lægge offshoring helt død forekommer et mere realistisk alternativ at være en videre- udvikling af infrastrukturen gennem investe- ring i IT og automatisering (eks. EDI). Nye markeder Den offentlige velfærd er under pres, fordi den er svær at finansiere, og fordi den er ufleksibel. Velfærdskommissionen har doku- menteret dette i deres analyser og anviser et behov for reformer. Private forsikringsløs- ninger har meget at byde på i sammenhæng med velfærdsudviklingen. Og privat forsik- ring står ikke i et modsætningsforhold til offentlige ydelser. Tværtimod kan private for- sikringsløsninger supplere offentlige velfærds- ydelser. Gode eksempler kendes inden for arbejdsmarkedsområdet, care-/helbredsforsik- ringer og arbejdsløshedsforsikringer. Den eksisterende arbejdsdeling mellem of- fentlige velfærdsydelser og forsikring er præ- get af historiens tilfældigheder og er på mange måder arbitrær. Med forsikringsløsninger kan det på nogle områder være lettere at gennemføre velfærds- reformer end med skattefinansierede løsnin- ger. Flere nye forsikringsløsninger må derfor forventes i de kommende år. En anden spændende mulighed for vækst er indgang på de østeuropæiske markeder. I disse lande er der et betydeligt potentiale som følge af en relativt høj økonomisk vækst kombine- ret med en lav forsikringspenetrering (målt som bruttopræmieindtægt både i forhold til bruttonationalproduktet og per capita). Mar- kederne er desuden ved at blive mere stabile, og lovgivningsmæssigt forankrede, efter at flere lande er kommet i EU eller har søgt optagelse. Endvidere er de statslige monopo- ler i opbrud. Samlet er der tale om interessante markeder med et stort potentiale over en læn- gere tidshorisont, selvom forsikringspræmi- erne for nuværende er for lave. Ændret aflønning Mæglere balancerer mellem rollen som råd- givere og sælgere. Den hidtidige aflønning har været uhensigtsmæssig på en række punk- ter, fordi den kan beskyldes for at have til- skyndet mæglerne til i højere grad at varetage den anden rolle på bekostning af den første. Tre årsager hertil skal nævnes. For det første har provisionsaflønningen medført, at mæg- lerne har tjent mere, jo højere præmien var. Det har kunnet fortolkes som et incitament for mægleren til at overforsikre kunden. For det andet har de fulde omkostninger ikke været synlige for forsikringstager, hvilket har stillet betydelige krav til mæglerens integritet. For det tredje kan det ikke udelukkes, at mæglerne ind imellem har kunnet være fristet til at sub- optimere kundens valg på grund af forsik- 23 Forsikringsbranchens fremtid ringsselskabernes forskellige provisionsstruk- turer. Nettoprisprincippet, som blev introduceret i sommeren 2005, indebærer, at kunden beta- ler direkte for de tjenester, som forsikrings- mægleren yder. Intentionen har været at skabe en større åbenhed og gennemsigtighed om aflønningen af mægleren. Konsekvenserne af lovgivningsinitiativet lader sig endnu ikke fuldt bedømme. Et par effekter forekommer dog sandsynlige. For det første vil mæglerne forsøge at modvirke tab af løbende provisio- ner ved overgang til engangshonorarer ved hyppigere at genforhandle kundens forsik- ringspolicer. Dette kan medføre en reduceret kundeloyalitet på erhvervsforsikringsområ- det. For det andet vil mindre mæglere for- mentlig have vanskeligt ved at opnå priser for deres rådgivning, der giver dem et tilsvarende provenu som før lovgivningsændringen. En stærkere koncentration af markedet kan der- for blive følgen. Internationale standarder I kølvandet på de opsigtsvækkende erhvervs- skandaler i Enron og WorldCom blev indført en række juridiske og regnskabsmæssige op- stramninger i USA for at genopbygge inve- storernes tillid. Den måske mest omtalte af disse er Sarbanes-Oxley Act (SOx), blandt andet fordi den af mange ses som en overreak- tion på nogle enkeltstående episoder, der be- virker en ikke ubetydelig administrativ byrde på mange dynamiske virksomheder. EU har foreløbig haft en mere afdæmpet tilgang til SOx end USA ved at tillade et frivillighedsprincip frem for et lovgivnings- krav, men alligevel griber det om sig og synes på sigt at blive en global standard. SOx er endnu tilpas ny til, at det er vanskeligt at vurdere de økonomiske fordele, hvorimod det er tydeligt, at der i disse år investeres betyde- lige beløb i udvikling og implementering. Som en udløber af Basel II retningslinjerne følger Solvency II kravene. Disse indebærer en uafhængig inspektion af de interne kon- trolsystemer, inklusive risk management, etab- lering af metoder til at monitorere compliance på interne forretningsgange og verificering af, om det interne kontrolsystem er tilstrække- ligt til at sikre en hensigtsmæssig og korrekt virksomhedsdrift. Basel II og Solvency II består af en række fælles elementer. Disse omfatter blandt andet krav om vurdering af kontrolmiljøet, inklusi- ve kvaliteten af rapporteringen og systemer- ne. Omfattet er endvidere måden, hvorpå for- retningsmæssige risici og aktiviteter aggrege- res, og måden, hvorpå ledelsen takler opståe- de eller ændrede risici. Kapitalkravene for de enkelte selskaber vil fremover afspejle sel- skabets risikoeksponering, risikostyringspro- cesser og interne kontroller. Tendensen går i retning af, at kravene til banker og forsikringsselskaber bliver harmo- niseret, blandt andet fordi branchernes pro- duktudbud i mange tilfælde er overlappende. Banker og forsikringsselskaber skal derfor på baggrund af henholdsvis Basel II og Solvency II nytænke deres eksisterende strategier for risikohåndtering, herunder hvorledes risici håndteres og imødegås. Samlet medfører de skærpede krav til forsik- ringsselskaberne om kontrol og risikostyring, at det bliver stadig mere komplekst at drive forretning. Kravene er en udfordring særligt for de mange mindre virksomheder i dansk forsikring. Men også de store aktienoterede selskaber udfordres af disse skærpede krav, som i mange tilfælde lægger en hindring i vejen for grænseoverskridende finansiel virk- somhed. Finansiel risikoafdækning Den nuværende afdækning af forsikringsrisici gennem reassurance rummer en række be- grænsninger. For det første kræver reassu- ranceselskabet adgang til forsikringsselska- 24 Forsikringsbranchens fremtid bets allerhelligste – aktuariatet med informa- tioner om kunde – og skadehistorik. For det andet er det i stigende grad problematisk at opnå reassurancedækning af specifikke risici som eksempelvis terror. For det tredje er der blandt de mange genforsikringsselskaber re- lativt få, der via deres rating tydeligt demon- strerer den nødvendige kapitalstyrke. For det fjerde bliver forsikringsselskaberne ofte mere afhængige af et reassuranceselskab, end det er ønskeligt, fordi meget af den forretning, som tegnes, er „long-tailed“. Endelig er der en teoretisk risiko for, at genforsikringsselska- berne samtidig ikke er i stand til at vedstå deres forpligtelser, da også de indbyrdes er forretningsmæssigt snævert forbundne. En alternativ mulighed er at bruge det finan- sielle marked til at afdække forsikringsmæs- sige risici. En mulig måde var, at forsikrings- selskaberne udstedte obligationer. Disse skul- le, hvis skaderne i selskabet frem til indløs- ning ikke havde oversteget et forudbestemt niveau, indfries til kurs 100. Prisen på obliga- tionen på salgstidspunktet ville så afspejle investorernes risikovurdering af det konkrete forsikringsselskabs risici. For nuværende er dette marked uhyre be- skedent, men det har formentlig et potentiale. Endelig må konstateres, at det offentlige i flere tilfælde har spillet eller sågar været nødt til at spille en rolle, f. eks. ved indførelse af lovgivning omkring forsikring af stormflods- skader samt ved forsikring af flyselskaber i perioder efter den 11. september 2001 i USA. Et sådant samarbejde kan blive nødvendigt fremover, men trænger i givet fald til at blive lagt i fastere rammer. Mergers & Acquisitions Nordiske forsikringsselskaber har fulgt 3 stra- tegier. „Internationalisterne“ som eksempel- vis Codan, If og TrygVesta har udvidet deres traditionelle marked til også at omfatte en række markeder underlagt en beslægtet lov- givning. Disse selskaber udbyder en bred pro- duktpalet og kæmper indædt om markedsan- dele. En anden gruppe selskaber „Speciali- sterne“ har fokus på kerneaktiviteter til en veldefineret kundegruppe. Disse selskaber søger at dominere specifikke produktkatego- rier. Eksempler på selskaber i denne kategori er Sygeforsikringen „danmark“, Kommune- Forsikring, Gouda Rejseforsikring og Inter- national Health Insurance. En tredje strategi, som en række selskaber har valgt at følge, er kendetegnet ved fokus på national forretning med stærkt brand, bredt produktudbud til stort antal kunder og ofte indgåelse af eller samar- bejde med finansielle konglomerater. Pohjo- la, Storebrand, Alm. Brand og Topdanmark er eksempler på selskaber, der har valgt at forføl- ge denne strategi. Nye mergers og acquisitions må forventes at komme til at foregå på tværs af grænserne inden for brancher eller på tværs af brancher over grænser. Konklusion Forsikringsbranchen står over for betydelige udfordringer og må arbejde på flere fronter. I forhold til det ændrede risikobillede må forsikringsselskaberne reagere på nye risici ved hurtig opdagelse af disse, skabelse af kundeopmærksomhed om de øgede risici, eksklusion af de nye risici fra traditionelle produkter samt ved at udvikle nye produkter. Forsikringsselskaberne må også forstå at afdække risici bedre ved brug af kapitalmar- kederne eller ved at samarbejde med den offentlige sektor. Kapitalmarkederne og of- fentlige/private partnerskaber vil i stigende omfang blive benyttet som „reinsurer of last resort“. Udviklingen vil i et vist omfang ændre for- sikringsstrukturen fremover. Men forsikrings- selskaberne må også i stigende grad være klar til at arbejde sammen for at kunne takle de nye udfordringer, som de i disse år står over for.