Den danske lov om en statsgaranti for tilfælde af at Danmark skulle blive ramt af større terrorskader ved brug af biologiske, kemiske eller radioaaktive våben er trådt i kraft den 31. marts 2010. Skulle den helt store terrorskade ske er danske forsikringstagere sikret erstatning og størstedelen af forsikringsbranchen ventes at kunne overleve. Branchen har stiftet en pool, der dog først træder i kraft fra det kommende årsskifte.
Den 1. juni 2008 vedtog Folketinget lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet (lov nr. 469 af 17. juni 2008). Loven er først trådt i kraft den 31. marts 2010, jf. bekendtgørelse nr. 233 af 16. marts 2010.
Formålet med loven, som er baseret på et omfattende udredningsarbejde i sin tid initieret af forsikringsbranchen, er at oprette en ordning, som kan understøtte markedet for forsikring mod terror, således at virksomheder og borgere beskyttes bedre mod økonomiske tab, som vil kunne opstå på baggrund af terrorangreb, hvor der anvendes nukleare, biologiske, kemiske eller radioaktive våben (NBCR-våben).
Loven fastsætter, at der skal etableres en ordning med statsgaranti for NBCR-skader på propertyforsikringsområdet. Skader defineres ifølge loven som skader på bygninger og løsøre samt dertil knyttet driftstab. Endvidere dækker ordningen kaskoskader på jernbanekøretøjer, motorkøretøjer og kaskoskader på skibe i Danmark som følge af NBCR-terror. Kaskoforsikring på skibe omfatter dog som altovervejende hovedregel i det danske marked ikke skader forårsaget af NBCR – terror og området falder derfor i praksis uden for lovens ordning.
Ordningen er inddelt i to lag. Første lag er et selvbehold (selvrisiko) for branchen. Andet lag er en statslig garanti, som udløses, hvis NBCR – skaderne inden for et kalenderår overstiger branchens selvbehold. Den statslige garanti er på 15 mia. dkr (ca. 2 mia. euro).
Størrelsen af selvbeholdet fastlægges for det kommende år om efteråret og fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren efter indstilling fra Terrorforsikringsrådet, der består af repræsentanter for Økonomi- og erhvervsministeriet, Finansministeriet, Finanstilsynet samt forsikringsbranchen. Ved den årlige vurdering skal inddrages den aktuelle mulighed for at købe genforsikring for NBCR-terrorrisici omfattet af ordningen. Derudover skal grænsen vurderes på baggrund af branchens samlede solvenssituation beregnet med udgangspunkt i reglerne i Solvens II.
De deltagende skadesforsikringsselskaber skal årligt betale en risikopræmie til staten for at få stillet garantien til rådighed.
I tilfælde af at der udbetales midler fra staten i henhold til ordningen, skal der efterfølgende ske tilbagebetaling fra forsikringstagere (private og virksomheder). Tilbagebetalingen sker ved en årlig opkrævning på den enkelte forsikringspolice med fem pct. af forsikringspræmien.
Loven fastsætter, at der skal etableres "en fælles juridisk enhed", som skal administrere præmiebetaling til den danske stat, skadesudbetalinger til medlemmerne samt tilbagebetaling til den jernbarekøretøjer, motorkøretøjer og på skibe i Danmark. Der skal derudover fastsættes nærmere regler for den juridiske enhed ved bekendtgørelse, hvilket ikke er sket endnu.
Medlemskab af ordningen
Tvungne medlemmer af ordningen er efter loven, er alle direkte tegnende skadesforsikringsselskaber, der har fået tilladelse af Finanstilsynet til at drive forsikringsvirksomhed, og som tegner forsikringer, der dækker NBCR-terrorrisici på bygninger og løsøre, herunder driftstab, samt på jernbanekøretøjer (jernbanekasko), motorkøretøjer (motorkasko) og på skibe (søkasko) i Danmark på mindst én af selskabernes policer inden for dette/disse forsikringsområder.
Det følger af lovens § 2, stk. 2 og 3, at udenlandske selskaber, som er anmeldt til at tegne forsikringer i Danmark for NBCR-risici, frivilligt kan tilslutte sig ordningen, det gælder:
1) Filialer af selskaber, som har hjemsted i andre lande inden for EU, eller lande som Fællesskabet har indgået aftale med.
2) Selskaber med hjemsted i andre EU-lande, eller lande som Fællesskabet har indgået aftale med.
Terrorforsikringspoolen
Allerede den 17. december 2008 blev der afholdt stiftende generalforsamling i den fælles juridiske enhed, "Terrorforsikringspool for skadesforsikring" (poolen). Etableringen af poolen var et led i forsikringsbranchens forberedelse af terrorforsikringslovens ikrafttræden. Poolen har hen gennem 2009 og første kvartal af 2010 forberedt indkøb af reassurance for poolens risici via et nedsat reaauranceudvalg og der er taget stilling til en række administrative og praktiske spørgsmål om håndtering og fordelingen af midler fra statsgarantien til selskaberne og tilbagebetaling af udbetalte statstilskud via poolen.
Ordningen først i kraft nu
Som nævnt er terrorforsikringsloven først trådt i kraft den 31. marts 2010. Den udskudte ikrafttræden skyldes, at ordningen har skullet godkendes af EU – Kommissionen i forhold til EU – traktaternes forbud mod statsstøtte. Efter er langvarigt afklaringsarbejde kom Kommissionens godkendelse i januar 2010, hvorefter forberedelserne af lovens ikrafttræden kunne afsluttes.
Kommissionens godkendelse er baseret på en konstatering af:
- at ordningen er nødvendig for at sikre tilfredsstillende forsikringsdækning mod NBCR – skader for danske forsikrignskunder;
- at ordningen er proportional i forhold til målene med denne;
- at virkningerne for konkurrencen på de berørte forsikringsområder er begrænsede;
I den danske lov betaler forsikringsbranchen som nævnt an fast risikopræmie på 0,15% pr. år for statsgarantien maksimum, dvs. 22,5 mio. dkr. på årsbasis.
Kommissionens godkendelse har imidlertid som vilkår, at betalingen for risikopræmien gradueres alt efter størrelsen af branchens selvbehold, således at lavere selvbehold og dermed risiko for aktivering af statsgarantien medfører øget risikopræmie medens højere selvbehold medfører lavere risikopræmie. Kan dog aldring blive større end 0,19% eller mindre end 0,10%.
Sikkerhed for forsikringskunderne og forsikringsselskaberne
Med terrorforsikringslovens ikrafttræden er sikkerheden for, at de skadelidte får deres forsikringserstatning efter den – forhåbentlig teoretiske – helt store terrorskade blevet væsentligt forøget og der er dermed også større sandsynlighed for, at der efter en sådan begivenhed vil være et funktionsdygtigt forsikringserhverv i Danmark til glæde for hele samfundet.
Hermed er et ønske, som forsikringsbranchen fremkom med kort tid efter 11. september 2001 gået i opfyldelse.
Lad os håbe, at der ikke blive brug for ordningen!