Danmark er et fladt land omgivet af hav på næsten alle sider. Derfor har der siden tidernes morgen været en latent risiko for stormflod overalt i Danmarks kystnære områder. Næsten hvert år opleves storme, som får havet til at stige så meget, at huse, sommerhuse og erhvervsbygninger oversvømmes.
I Danmark er det på grund af topografien meget forudsigeligt, hvor havet vil ”gå over sine bredder”. Som følge heraf er stormflodsrisikoen traditionelt altid anset for at være en ikke-forsikringsbar risiko. Dels fordi risikoen for mange samtidige skader er høj og dels fordi præmieniveauet for at forsikre de stormflodstruede bygninger i udsatte områder vil blive prohibitivt høj. Normalt vil private og erhvervsdrivende derfor ikke kunne tegne hverken bygnings- eller løsøreforsikring, som omfatter oversvømmelse fra havvand.
Det samme er gældende for ejendomme som rammes af oversvømmelser fra søer og vandløb (de indre vandveje), som heller ikke bliver anset for at være en forsikringsbar risiko.
Som følge af den manglende mulighed for at tegne stormflods- og oversvømmelsesforsikringer, er der i Danmark ved lov oprettet en offentlig stormordning, som dækker stormflods- og oversvømmelsesskader, som statistisk set forekommer sjældnere end hvert 20. år. Stormrådet har det overordnede ansvar for ordningen.
Stormordningen har eksisteret i ca. 25 år og er i årenes løb blevet revideret af flere omgange. Puljen finansieres kollektivt af alle forsikringstagere med bygning- og løsøreforsikringer med branddækning. P.t. betales der 50 kr. pr. police årligt til puljen. Årligt svarer dette til samlede indtægter i puljen på ca. 260 mio. d.kr. Der er aftalt en statsgaranti under ordningen, hvis midlerne i puljen ikke måtte slå til ved større eller mange hændelser over kortere tidsrum.
I 2010 blev stormordningen markant ændret både dækningsmæssigt og administrationsmæssigt ved en lovændring. Selve dækningen blev tilpasset den dækning, som kendes fra forsikringsområdet, og sagsbehandlingen for stormflodsskaderne blev lagt ud til forsikringsselskaberne, som på vegne af Stormrådet behandler de stormflodsskader, som deres egne kunder måtte få. Oversvømmelsesskader fra søer og vandløb behandles fortsat centralt af Stormrådets sekretariat. Herudover blev der som noget nyt oprettet en ”negativliste” med ting og forhold, som ikke var omfattet af ordningen. Huse med anmeldte skader i stormordningen bliver registreret i det centrale ejendomsregister i Danmark.
Selskaberne aflønnes af puljen med et fast beløb pr. sag + taksatorudgifter efter medgået tid.
Stormrådet består af en formand og en række medlemmer fra ministerierne, Naturstyrelsen, Kystdirektoratet, Forbrugerrådet og Forsikring & Pension og har til huse hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i København. Stormrådet og dets sekretariat er klage- og tilsynsinstans for ordningen. Når der klages over selskabernes afgørelser, er det Stormrådet som afgør, om sagsbehandlingen og afgørelsen er korrekt. Samtidigt udtager Stormrådets sekretariat af egen drift en række sager til tilsyn. Hvis der konstateres fejl i sagsbehandlingen har Stormrådet mulighed for at sanktionere selskabet med kritik, påbud og bortfald af honorar.
Ideen med at stormordningen i højere grad skulle lægge sig op ad normal forsikringsdækning var at få en enklere og mere forudsigelig dækning, for dem som bliver ramt. Samtidigt var der et ønske om at benytte den fagkundskab og det beredskab, som allerede findes hos selskaberne. I spidsbelastningssituationer var det tanken, at dette kunne forhindre de værste flaskehalse ift taksation og skadesagsbehandling, som ofte ved større storme havde medført ekstremt lange sagsbehandlingstider i stormrådssekretariatet, der indtil 2010 behandlede alle skader i ordningen.
Første gang det nye set up i ordningen fra 2010 skulle afprøves i praksis var i december 2013, hvor en kraftig storm forårsagede oversvømmelser fra havet i stort set alle egne af Danmark. Det viste sig hurtigt, at dækningen i den nye lovgivning ikke passede med ”kundernes” forventninger. Dels var der en række utilsigtede uhensigtsmæssigheder i lovgivningen, dels var dækningen på en række punkter dårligere end normal forsikringsdækning. Bl.a. en i forhold til forsikring høj trappe-selvrisiko, skrappe afskrivningsregler, begrænset genhusningsdækning og ingen dækning af skimmelsvamp og totalskadedækning. Grunden til, at puljen på en række punker giver dårligere dækning end de normale forsikringer var et bevidst valg fra lovgivers side, fordi der er et politisk ønske om at understrege puljens karakter som katastrofeordning. Samtidigt har man følt det vigtigt, at der fortsat var et incitament for borgerne til selv at forebygge skader.
De mange utilfredse borgere efter stormen i 2013 lagde hurtigt et voldsomt politisk pres på regeringen, som meget hurtigt i foråret 2014 gennemførte en ”lynændring” af lovgivningen med tilbagevirkende kraft, så de husejere m.v., som blev ramt i december 2013, fik en bedre dækning – bl.a. mindre afskrivning, og dækning af skimmelsvamp og totalskade.
Samtidigt med denne lynændring af lovgivningen i foråret 2014, blev det besluttet at nedsætte et ministerielt evalueringsudvalg, som mere grundigt skulle se på stormordningens hovedelementer. Evalueringsudvalget påbegyndte deres arbejde i slutningen af 2014 og forventes at fremlægge deres rapport med anbefalinger til forbedringer af ordningen i efteråret 2016.
Forsikring & Pension har på vegne af forsikringsselskaberne deltaget i evalueringsudvalget, og fremlagt en række forslag til forbedringer.
Det er under arbejdet blevet drøftet i branchen og i udvalget, om Danmark skulle kopiere den norske Naturskadepool eller låne elementer fra den nye engelske Flood Re-ordning. Også andre landes katastrofeordninger er blevet gennemgået. Branchens samlede konklusion blev, at man støttede op om den eksisterende danske ordning, herunder rollefordeling mellem selskaberne og det offentlige, dog med en række konkrete dækningsmæssige forbedringer - bl.a. bedre genhusnings- og opmagasineringsregler og mulighed for genopførelse på ikke-udsat beliggenhed. Herudover har branchen støttet den administrative ændring, at også sagsbehandlingen af skader forårsaget af oversvømmelser fra åer, søer og vandløb vil blive varetaget af forsikringsselskaberne på samme måde som stormflodssagerne.
Forventningen er, at evalueringsudvalget vil medtage stort set alle branchens forslag til ændringer i den endelige rapport. Når evalueringsudvalget har offentliggjort deres anbefalinger til ændringer i lovgivningen, forventes det, at politikerne vil vedtage de nye regler for stormordningen i slutningen af 2017.
Nogle af de ændringer, som forventes indført i 2017 er bl.a. bedre dækning af genhusning (ingen karensperiode) og opmagasinering, dækning af løsøre i kælder, ingen selvrisiko på skadesbegrænsning, mulighed for genopførelse på anden placering.
Herudover forventes det, at lovgivningen på nogle områder, vil lægge sig endnu mere op ad forsikringsdækning. Fx i forhold til loft på kontanterstatning (handelsværdien) og lovliggørelse (1 mio. d.kr.). Herudover går man bort fra et trappesystem for selvrisikoen, som erstattes af en fast procent med loft.
Det er indgående drøftet, om puljen - som i bl.a. Englands Flood Re - skulle indføre en cut off-dato, hvorefter nyt byggeri ikke skulle være omfattet af dækningen. Det er besluttet, at dette i første omgang ikke indføres i lovgivningen, men at man på myndigheds- og brancheniveau tager dialogen med bl.a. kommunerne, som varetager udstykning og byggetilladelser i Danmark.