Ny dansk lov om forsikrings mæglervirksomhed

Article author: Flemming Lyngholm
Edition:
3, 1999
Language: Danish
Category:

289 NFT 3/1999 1. Forsikringsmæglerloven Loven indeholder bestemmelser, der gennem- fører dele af Rådets direktiv nr. 77/92/EØF af 13. december 1976 om forsikringsagenter og forsikringsmæglere og Kommissionens Hen- stilling nr. 92/48/EØF af 18. december 1991 om forsikringsmæglere. Hverken direktivet eller henstillingen for- pligter medlemsstaterne til at gennemføre regler for forsikringsformidlere. Direktivet og henstillingen tilkendegiver alene, at såfremt et land lovgiver på området, er landet forplig- tet til at acceptere og anerkende de øvrige medlemsstaters regler og anse disse for lige- værdige krav til udøvelse af erhvervet. Som ovenfor nævnt, blev direktivet allerede ved- taget i 1977. Danmark har således først efter mere end 20 år fundet anledning til at indføre regler om forsikringsmæglervirksomhed. Baggrunden for reguleringen af forsikrings- mæglervirksomhed skyldes, at det efter ved- tagelsen af det 3. livsforsikrings- og skades- forsikringsdirektiv er blevet langt lettere for forbrugerne at købe forsikringsprodukter på tværs af landegrænserne. Forbrugerne har ofte svært ved at vurdere de forskellige for- sikringsprodukter, der kan være af meget Ny dansk lov om forsikrings- mæglervirksomhed af Flemming Lyngholm og Jon Stefansson, Advokatfirmaet Kromann & Münter, Århus. Det danske Folketing vedtog den 21. april 1999 en lov om forsik- ringsmæglervirksomhed. For- sikringsmæglervirksomhed har ikke tidligere været undergivet en særlig offentligretlig regule- ring eller kontrol i Danmark. Økonomiministeriet, der står bag lovforslaget, regner med, at der i Danmark findes ca. 78 virk- somheder med ca. 470 ansatte, der beskæftiger sig med forsik- ringsmægling. Herudover skøn- nes det, at der er ca. 100 enkeltmandsvirksomheder, der driver forsikringsmæg- lervirksomhed. I det følgende redegøres der for de væsentligste punkter i loven om forsikringsmæglervirksomhed. Flemming Lyngholm Jon Stefansson 290 teknisk karakter, og på denne baggrund har forsikringsmægleren fået en mere central rolle. Et grundlæggende princip i loven er prin- cippet om forsikringsmæglerens uafhængig- hed. Loven afgrænser forsikringsmæglerens uafhængighed ved at indføre et forbud mod såvel direkte som indirekte retlige, økonomi- ske eller driftsmæssige bindinger til forsik- ringsselskaber eller koncernselskaber. 1.1. Definition af forsikrings- mæglervirksomhed Loven sondrer generelt mellem forsikrings- mæglervirksomhed og øvrige grupper af for- sikringsformidlere, såkaldte forsikringsagen- ter m.v. Loven finder alene anvendelse på forsikringsmæglervirksomhed. Forsikringsmæglervirksomhed defineres som: ”erhvervsmæssig formidling, tilbud om di- rekte forsikringer fra flere forskelligt frit valgte forsikringsselskaber samt eventuelt hertil administration og rådgivning om for- sikringsforhold i tilknytning hertil.” I definitionen af forsikringsmæglervirksom- hed ligger, at en person eller et selskab, der udøver sådan virksomhed, ikke må have be- grænset sin virksomhed til alene at indhente tilbud fra bestemte forsikringsselskaber. De- finitionen afgrænser også forsikringsmægler- virksomhed fra personer og virksomheder, hvis erhvervsudøvelse baserer sig på aftaler med et eller flere forsikringsselskaber. I denne kategori falder bl.a. ansatte assurandører, agenter, formidlere, der har indgået sam- arbejdsaftaler med meget få og ikke særlig repræsentative selskaber, franchiseaftaler og fuldmægtige. Desuden omfatter kategorien særlige branchebestemte salgskanaler såsom autoforhandlere, rejsebureauer, pengeinsti- tutter, ejendomsmæglere m.v. En forsikringsmægler kan være en person eller et selskab, der har fået meddelt tilladelse fra Finanstilsynet og er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som nærmere beskrevet nedenfor. Forsikringsmæglervirksomheder kan kun udøves som enkeltmandsvirksomhed, interessentskab eller i et aktie- eller anparts- selskab. Forsikringsmæglervirksomheden kan drives fra et eller flere forretningssteder, der skal være ledet af en forsikringsmægler. I interessentselskaber skal alle interessenterne være forsikringsmæglere. Det er således ikke muligt at have en medinteressent, der ikke opfylder de nedenfor anførte betingelser. 1.2. Formelle betingelser for at drive forsikringsmægler- virksomhed Forsikringsmæglervirksomhed kræver Fi- nanstilsynets tilladelse. Når Finanstilsynet har meddelt tilladelse, kan forsikringsmægleren eller forsikringsmæglervirksomheden regis- treres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Titlen som ”forsikringsmægler” eller ”for- sikringsmæglervirksomhed” forbeholdes så- ledes personer og selskaber, der har fået den nævnte tilladelse fra Finanstilsynet. Titlen ”forsikringsmægler” er altså en beskyttet titel, der ikke kan anvendes, medmindre tilladelse er indhentet. Ansøgning om tilladelse til at udøve forsik- ringsmæglervirksomhed skal være ledsaget af forskellige oplysninger. Der opstilles såle- des krav til myndighed, økonomiske forhold, erfaring i branchen, ren straffeattest, samt krav om, at den pågældende skal være i stand til at varetage stillingen på forsvarlig måde. Finanstilsynet kan nægte en forsikrings- mæglervirksomhed tilladelse, såfremt de per- soner, der leder forsikringsmæglervirksom- heden, faktisk ikke opfylder de ovenfor be- skrevne krav. Tilladelse kan endvidere nægtes, såfremt en eller flere kapitalejere skønnes at ville modvirke en forsvarlig drift af forsik- ringsmæglervirksomheden. Tilsvarende reg- ler findes i den danske lov om forsikrings- virksomhed, der regulerer forsikringsselska- bers virksomhed. 291 Såfremt forsikringsmæglervirksomhedens uafhængighed er i fare p.g.a. snævre forbin- delser til andre selskaber eller personer, kan tilladelse nægtes. Vurderingen af, om uaf- hængigheden bringes i fare, skal foretages i hvert enkelt tilfælde. Denne vurdering fore- tages efter de samme retningslinier, som i lov om forsikringsvirksomhed. Disse retnings- linier udmunder i et krav om gennemsigtig- hed, som skal sikre et effektivt tilsyn, og omfatter bl.a. en vurdering af ejerstruktur, den formelle og reelle ledelsesstruktur, og om forbindelsen er af varig eller blot midlertidig karakter uden mulighed for at udøve afgørende indflydelse. Loven regulerer endvidere adgangen til at eje eller kontrollere betydelige kapitalandele i en forsikringsmæglervirksomhed. Finans- tilsynet skal på forhånd underrettes om en- hver fysisk eller juridisk persons erhvervelse af en kvalificeret andel, dvs. direkte eller indirekte erhvervelse af en kvalificeret andel i en forsikringsmæglervirksomhed samt så- danne forøgelser, der medfører, at den kvali- ficerede andel udgør eller overstiger en grænse på henholdsvis 20%, 33% og 50%, eller at forsikringsmæglervirksomheden bliver et datterselskab. En kvalificeret andel defineres som direkte eller indirekte besiddelse af kapitalen eller stemmerettighederne eller en andel, som giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på ledelsen. Loven pålægger altså forsikringsmæglerne en vidtgående underretningspligt. Når henses til, at de fleste forsikringsmæglervirksomhe- der er mindre virksomheder samt enkelt- mandsvirksomheder, må det antages, at de fleste ændringer af ejerforholdet skal ind- berettes til Finanstilsynet. Finanstilsynet tillægges vidtrækkende be- føjelser, såfremt kravene til underretning ikke følges. Finanstilsynet kan således ophæve stemmeretten for kapitalandelene i selskabet, såfremt Finanstilsynet ikke er blevet under- rettet, eller såfremt det viser sig, at ejerne modvirker en forsvarlig drift af selskabet. En tilsvarende bestemmelse findes i lov om for- sikringsvirksomhed. 1.3. God forsikringsmæglerskik m.v. I lovens § 12 fastslås, at forsikringsmægler- virksomhed skal drives i overensstemmelse med “god forsikringsmæglerskik”. Forsik- ringsmæglervirksomheden skal således fore- gå på et professionelt plan og mægleren var- etager alene kundens interesser. “God forsik- ringsmæglerskik” er en retlig standard, der kan ændres i takt med tiden og efterhånden som praksis udvikler sig. I forbindelse med Finanstilsynets fastsæt- telse af regler vedrørende god forsikrings- mæglerskik vil der sandsynligvis blive taget hensyn til, hvad der i øjeblikket anses for god forsikringsskik og god markedsføringsskik i øvrigt. God forsikringsmæglerskik præciseres i et vist omfang i loven. Som ovenfor nævnt, skal en forsikringsmægler alene repræsentere for- sikringstageren og kan således ikke ”tjene to herrer“. Forsikringstagerens behov skal af- dækkes og forsikringstageren forelægges den bedst mulige løsning eller et valg mellem flere løsninger. Forsikringsmæglerens særli- ge interesser bør ikke være afgørende for rådgivningens indhold – forsikringsmægle- ren skal opfattes som kundens fuldmægtig. Bemærkningerne til loven anfører bl.a. at den enkelte forsikringsmægler, efter forholdene, skal indhente et antal realistiske tilbud til kunden. Forsikringsmægleren skal uopfordret op- lyse kunden om størrelsen af den provision eller andet vederlag, som er knyttet til tilbud fra forsikringsselskaberne. Oplysningerne skal gives på en sådan måde, at kunden kan gen- nemskue de enkelte vederlag, som er forbun- det med tilbudene. Formålet med bestemmel- sen er endnu engang at sikre det grundlæg- 292 gende princip om forsikringsmæglerens uaf- hængighed. 1.4. Funktionel og økonomisk uafhængighed Uafhængigheden præciseres flere gange i loven. En forsikringsmægler må således ikke opnå ansættelse eller anden form for tilknyt- ning til forsikringsselskaberne. Hermed opnås den ønskede uafhængighed af forsikrings- selskabsinteresser. Forsikringsmægleren skal være i stand til at dokumentere at have ind- hentet et antal realistiske tilbud på risiko- afdækning. Dette skal dokumenteres ved år- lig indberetning til Finanstilsynet af fordelin- gen af indtjente provisioner. Forsikringsmæg- leren må hverken være driftsmæssigt eller kapitalmæssigt afhængig af et forsikrings- selskab. Forsikringmægleren må med andre ord ikke indgå underhåndsaftaler eller loyali- tetsaftaler med bestemte forsikringsselskaber. Tilsvarende må forsikringsmægleren ikke påtage sig hverv, der kan bringe uafhængig- heden i fare, eksempelvis ved at optræde som bestyrelsesmedlem i et forsikringsselskab. Fuldmagt fra et eller flere forsikringssel- skaber bringer ikke nødvendigvis uafhæn- gigheden i fare, så længe forsikringsmægle- ren ikke er forpligtet til at tegne forsikringer fra netop dette eller disse selskaber. Den kapitalmæssige uafhængighed bevir- ker, at forsikringsmægleren hverken direkte eller indirekte må have ejerinteresser i forsik- ringsselskaber, der overstiger 10 % af kapita- len eller stemmerettighederne. 1.5. Hensynet til forbrugerne Loven indeholder et krav om, at forsikrings- mægleren skal være forsikret mod ethvert økonomisk tab. Finanstilsynet fastsætter de nærmere bestemmelser om selvrisiko og forsikringens minimumsdækning m.v. Af bemærkningerne fremgår det, at disse regler også vil indeholde en direkte adgang for kun- den til at rette sit krav mod det forsikrings- selskab, hvor mægleren er forsikret, hvilket er en fravigelse af den danske Forsikrings- aftalelovs § 95, hvoraf det følger, at skade- lidte kun i det omfang, denne ikke har opnået dækning hos sikrede, kan indtræde i sikredes ret imod selskabet. Loven indeholder endvidere bestemmelser om klientkonto og erstatningsansvar. Såfremt forsikringstageren lider et økonomisk tab som følge af forsikringsmæglerens tilsidesættelse af sine pligter efter loven, har forsikrings- tageren ret til erstatning efter dansk rets al- mindelige erstatningsregler, dvs. ansvars- grundlaget hviler på culpa. Dansk rets almin- delige betingelser om årsagssammenhæng, adækvans samt konstatering af et økonomisk tab skal i dette tilfælde ligeledes være opfyldt. Forsikringsselskaberne kan ved at benytte sig af selvstændige forsikringsmæglere und- gå ansvar for mangelfuld eller urigtig rådgiv- ning, idet forsikringsselskabet netop ikke har ydet rådgivning i det konkrete tilfælde i mod- sætning til, hvor der er tale om ansatte assurandører, agenter m.v. Ansvaret for mangelfuld eller urigtig rådgivning hviler således alene på forsikringsmægleren og den- nes ansvarsforsikringsselskab i fremtiden. 1.6. Tilbagekaldelse af tilladelse Finanstilsynet kan under visse betingelser tilbagekalde en forsikringsmæglervirksom- heds tilladelse og en forsikringsmæglers tilla- delse. Dette er i overensstemmelse med lov- givningen indenfor de liberale erhverv. En afgørelse om tilbagekaldelse kan ske på tid fra 1 til 5 år eller indtil videre. Når tilladelsen tilbagekaldes, skal forsikringsmæglervirk- somheden afvikles. 1.7. Tilsyn, straffebestemmelser m.v. Finanstilsynet påser overholdelsen af loven og af de bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven. Opgaverne varetages i samarbejde med et 293 rådgivende udvalg vedrørende forsikrings- mæglervirksomhed. Såfremt forsikringsmæglervirksomhed dri- ves i strid med “god forsikringsmæglerskik”, kan Finanstilsynet give pålæg om, at sådan virksomhed skal bringes til ophør, jf. § 21. Afgørelser truffet af Finanstilsynet og Er- hvervs- og Selskabsstyrelsen i.h.t. loven eller forskrifter udstedt i medfør heraf kan ind- bringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter meddelelsen af afgørelsen. Loven træder i kraft den 1. januar 2000. Dog blev der allerede den 1. maj 1999 nedsat et rådgivende udvalg under Finanstilsynet vedrørende forsikringsmæglerforhold. For- sikringsmæglervirksomhederne skal derfor al- lerede nu i gang med at indgive oplysninger til Finanstilsynet vedrørende de ovenfor an- førte forhold. 2. Opsummering I Danmark indføres for første gang en lov for forsikringsmæglervirksomhed. Loven sondrer grundlæggende mellem forsikringsmæglere og ansatte assurandører, agenter og lignende og finder alene anvendelse på første kategori. Forsikringsmæglerens uafhængighed er en grundlæggende målsætning i loven, der skal sikre, at kundens behov og interesser vareta- ges bedst muligt. Forsikringsmæglervirksomhed skal således anmeldes til og godkendes af Finanstilsynet. Det er endnu uvist, hvilke kriterier og krav Finanstilsynet vil påse ved bedømmelsen af, hvorvidt en forsikringsmægler kan opnå tilla- delse til at drive erhvervsvirksomhed. I øvrigt opererer loven med et kriterium om ”god forsikringsmæglerskik“.