Har alle ret til en forsikring på rimelige vilkår?

 

 

Tema på Forsikring & Pensions årsmøde 2016

Forsikring & Pensions årsmøde den 12. maj 2016 var bygget på temaet om, hvorvidt alle skal have adgang til en almindelig forsikring på rimelige vilkår. Emnet er ikke nyt, men blev valgt ud fra, at der er tale om et meget kontroversielt og spændende emne, der netop nu er højaktuelt. Fx kom Finanstilsynet i 2014 med en rapport om psykisk syges adgang til forsikring. En rapport som satte spørgsmålstegn ved, om selskaberne kan nægte en gruppe mennesker at tegne en forsikring, selvom man er i stand til at dokumentere en forhøjet risiko og sagligt begrunde en afvisning på tegning af forsikringen. Sidenhed har spørgsmålet om solidaritet også være behandlet i en anden af Finanstilsynets rapporter, nemlig rapporten om forsikringsselskabernes adgang til at efterforske forsikringssvindel. Begge rapporter gav anledning til offentlig debat og kritik af branchen.

Et spørgsmål om solidaritet

Selvom vi med efterforskning af forsikringssvindel er i en lidt anden boldgade end forsikring af psykisk syge, er det ret beset bare to aspekter af solidaritetsspørgsmålet, der fokuseres på. Ærlige forsikringstagere vil ikke nødvendigvis være interesseret i at betale mere for deres forsikringer alene fordi, uærlige forsikringstagere svindler med forsikringsbegivenheden eller det lidte tabs størrelse. På samme vis kan der også stilles spørgsmålstegn ved, om og i hvor høj grad forsikringstagere med en lav risiko vil betale mere for at indgå i et risikofællesskab med andre forsikringstagere, som udgør en væsentlig anden risiko.

Problemstillingen kan meget sigende eksemplificeres ved, at Finanstilsynets konklusioner i føromtalte rapport om psykisk syges adgang til forsikring var, at forsikringsselskaberne ikke med deres gældende praksis havde begået nogen overtrædelser af de gældende forbrugerbeskyttelsesregler. Finanstilsynet valgte dog alligevel at pege på behovet for en række ændringer og præciseringer på baggrund af undersøgelsen for at påvirke forsikringsselskabernes praksis i en anden retning. Fx foretog Finanstilsynet en præcisering af selskabernes ret til at anmode kunden om at afgive helbredsoplysninger og lagde op til begrænsninger i selskabernes ret til at anmode om kundens samtykke til indhentelse af helbredsoplysninger. Dermed tog man endnu et skridt i retningen af særhåndtering af det vi kender som restgruppen, A- og B-holdet og såkaldte ”dårlige liv”.

Årsmødets debatter

På årsmødet var der, foruden taler af Erhvervs- og Vækstministeren Troels Lund Poulsen, Forsikring & Pensions formand Søren Boe Mortensen samt Forsikring & Pensions direktør Per Bremer Rasmussen, inviteret til to forskellige paneldebatter. Én for skadesforsikring og en for personforsikring.


Overordnet tema for debatterne:

Almindelige forsikringer til alle på rimelige vilkår. Hvad betyder det?

Debat I – Skadesforsikring

  • Hvornår er det rimeligt eller urimeligt at prisdifferentiere efter risiko?
  • Er det mere rimeligt at give rabat til dem, der er påpasselige end at forhøje prisen for dem, der lever risikabelt?
  • Hvad er solidaritet? Er det samme pris uanset risiko?
  • Er fri konkurrence og frit kundevalg foreneligt med sociale hensyn?
  • Skal alle kunne købe forsikring i alle selskaber?

 

Paneldeltagere:

Panelet var sammensat af politikere med forskellige politiske indfaldsvinkler, en forbrugerrepræsentant samt en repræsentant for forsikringsbranchen.

 

Debat I – Personforsikring

  • Hvornår er det rimeligt eller urimeligt at prisdifferentiere efter risiko?
  • Hvorfor vækker det kritik at differentiere ved salg af individuelle forsikringer, når det er fuldt acceptabelt, at grupper med ensartet risiko danner forsikringskollektiver – fx tværgående pensionskasser og skadesforsikringsselskaber for særlige grupper
  • Vil det være acceptabelt at tilbyde dem med dokumenteret sund livsstil favorable forsikringspriser?
  • Er sundhedsforsikringer en trussel mod idealet om lige adgang for alle til sygdomsbehandling?
  • Giver forbud mod at anvende oplysninger om arvelige sygdomme mere rimelige vilkår?
  • Ville individuelt valg af pensionsleverandør være foreneligt med rimelige vilkår for alle?

 

Paneldeltagere:

Panelet var sammensat af politikere med forskellige politiske indfaldsvinkler, en forbrugerrepræsentant samt en repræsentant for forsikringsbranchen.

 

 

Hovedkonklusioner fra debatterne

Synspunkterne i debatterne lå tæt op ad hinanden og kan i det væsentligste opsummeres således:

  • Er vi villige til at acceptere, at nogle skal betale mere end andre, så længe det er fagligt og sagligt begrundet?
  • Vi agerer forskelligt om vi er borgere i samfundet eller forbrugere af forsikringsydelser.
  • Markedsmekanismer og regulering.

Villige til at acceptere prisdifferentiering

Der var ret bred enighed under debatten om, at vi de fleste accepterer, at Brian på 19 år betaler mere for sin motoransvarsforsikring, end Birthe på 44 år. Det skyldes, at Brian gennemsnitligt vil være skyld i flere forsikringsbegivenheder end Birthe, og det skal han selvfølgelig betale for. Det var dog også holdningen, at det er vigtigt, at Brians forsikring ikke bliver så prohibitivt dyr, at han i praksis ikke kan tegne en forsikring. På samme vis var også konklusionen på debatten om personforsikringer, at der til en vis grad gerne må prisdifferentieres, men at det er vigtigt, at enkelte svage grupper af mennesker ikke ekskluderes fra adgangen til at tegne forsikringer.

Borgere kontra forbrugere

Et af årsmødets mest interessante budskaber var, at man ved en diskussion af spørgsmålet om, hvem der skal have adgang til hvilke forsikringer og til hvilken pris, også er nødsaget til at acceptere, at vi som borgere henholdsvis forbrugere ikke handler ens. Forsikring & Pension havde som optakt til årsmødet foretaget en spørgeundersøgelse som viste, at vi som borgerne i samfundet grundlæggende gerne ville værne om en solidarisk og lige adgang til supplerende sundhedsydelser, men at vi samtidig ikke vil betale mere for at alle kan få forsikringer på rimelige vilkår. Direkte adspurgt, vil borgerne i rollen som forbrugere – hvor det som regel er pengepungen, der styrer, altså ikke udvise samme grad af solidaritet. En interessant sondring, som i den grad er relevant, når debatten også fremadretten falder på spørgsmålet om solidaritet i forsikringer.

Markedsmekanismerne kontra regulering

En tredje interessant konklusion var den brede enighed om, at alle problemerne med at skabe forsikringsdækning til alle ikke kan løses af forsikringsselskaberne selv. Forsikringsprodukter i deres rene form er ikke rigtig velegnet til at håndtere positiv særbehandling. Derfor må vi nogen gange overlade løsningen til politikerne, som med mulighed for at regulere kan fastsætte de rammer, som de finder nødvendige.

Hvad nu?

Med Forsikring & Pensions årsmøde 2016 velafsluttet må det erkendes, at branchen og samfundet endnu ikke er i mål med at drøfte spørgsmålet om almindelige forsikringer til alle på rimelige vilkår. Solidaritetsspørgsmålet vil fra tid til anden aktualiseres og kræve, at problematikken tages op til fornyet diskussion. Heldigvis er både forsikringsselskaber, politikere og forbrugere enige om, at ingen er tjent med, at nogen grupper i samfundet helt afskæres fra adgangen til forsikring af vigtige interesser.