Forsikringssvindel – åbenhed er et must!

Article author: Preben G. Wæsel
Edition:
3, 1998
Language: International
Category:

231 NFT 3/1998 Skaderegistre Flere lande har oprettet et skaderegister i større eller mindre omfang. I Danmark har vi intet skaderegister, men branchen er meget interesseret i oprettelsen af et sådant register. For år tilbage udarbejdede branchen en vejledning i behandlingen af skadesager spe- cielt med henblik på, hvad sagsbehandleren skulle være opmærksom på af eventuelle mis- tænkeligheder. Ingen er i tvivl om, at langt de fleste forsik- ringskunder er ærlige mennesker. I 1996 modtog branchen afslag fra myndig- hederne på en ansøgning om tilladelse til at oprette et skaderegister. Måske var man bange for, at et register kunne misbruges på forskellig vis. Forsik- ringsbranchen besluttede i stedet for, at iværk- sætte en revidering af føromtalte vejledning. Efter et års udvalgsarbejde fødtes en ny og tidssvarende vejledning i 1997. Med tiden er begreberne og normerne flyttet, således at det ikke længere er ømtåleligt – officielt at tale om, at selskaberne selv foreta- ger efterforskning i mistænkelige sager. Man kaldte en spade for en spade og døbte udvalget ”Svindeludvalget”, ligesom vejled- ningen helt åbent blev navngivet ”Svindel- håndbogen”. Samtidig med arbejdet med “Svindelhåndbogen“ arbejdedes der videre med myndighederne i det fortsatte ønske om at få grønt lys til at oprette et skaderegister. Myndighederne har ultimo 1997 barslet med en ny betænkning til en ny registerlov – kun een, og dækkende både det private og Forsikringssvindel – åbenhed er et must! af Skadekonsulent Preben G. Wæsel, Skade og Teknik, Codan Forsikring Preben G. Wæsel Vi fejer ikke noget ind under gulvtæppet – der er ikke noget at lede efter – men søger du, så slå op i SKADERE- GISTERET. Konkurrencen i erhvervslivet er hård – ikke mindst i forsikringsbranchen. Denne artikel omhandler betragtninger og fakta om- kring forsikringssvindel, der belaster erhvervet i tilta- gende grad og har en række eksempler fra Australien, hvor man i udstrækt grad anvender skaderegistre. 232 offentlige område. Det er tanken, at ændre navnet fra Registertilsynet til Datatilsynet. Videoovervågning Tiden arbejder for et mere reguleret samfund – på visse områder. Vi skal derfor passe på, ikke at fremmane spøgelset ”Big Brother is watching you”. For det er naturligvis ikke det, der er hensigten med at dæmme op for forsik- ringssvindel eller andre former for ulovlighe- der. I Danmark er der indført videoovervågning i busserne, hvor disse kører i risikofyldte områder. Overvågning ikke mindst af hensyn til buschaufførerne. Banker og flere forret- ninger har længe haft videoovervågning. Sikring af udvendige vægge/skallen på for- retningscentre med videoovervågning er også indført for flere år siden. Senest er der indført fotografering af chauffører og evt. passager, hvis hastighedsbestemmelserne overtrædes. Nægter bilejeren at have ført bilen, tilsendes at lyve overfor et selskab ved at fortie, at han er opsagt fra sit tidligere selskab – eksempel- vis på grund af svigagtige oplysninger i en skade. En mere sikker vej til at undgå ulovligheder af forskellig art, er naturmetoden – naturligvis. Forebyggelse er en langsigtet løsning – men den rigtigste. Vi har det bedst med at kunne se hinanden i øjnene. Mange voksne mennesker ser stort på små- svindel som lidt skattesnyderi, momssnyderi, lidt sort arbejde og smugleri i mindre omfang. Børnene tager som bekendt ved lære af de voksne og disses moralbegreber. Det er derfor børnene vi skal have fat i, så de kan vokse op med en anden indstilling til tingene og dermed lysten til at udvise en større ærlighed. Skolerne har kriminalpræventive foredrag – erhvervs- vejledning, praktik mv. På disse steder kan man udmærket tale om de forannævnte emner. Holdningsændringer Det er en holdningsændring, vi skal have opbygget i samfundet. I fjernsynets ”OBS”- udsendelser kan der laves spot også om emnet forsikringssvindel – og oplyses om forsik- ringsbranchens forskellige tiltag som under- visning internt omkring forsikringssvindel – registrering af skader mv. En dusørordning for oplysninger om for- sikringssvindel af den ene eller anden art vil også være aktuel. I Norge har man for mange år siden oprettet et svindelregister kaldet FOSS-registeret (For- sikringsselskapenes Sentrale Skaderegister) og registeret har netop fået ny koncession fra Datatilsynet til at fortsætte med et centralt skaderegister. Forsikringsselskaberne afslører årligt over 700 svindelsager, hvor en del af disse er udsprunget af det centrale skadere- gister. I Norge han man opfundet en slags logo – en ”Snylte”, der lanceres som ”milliardæren Snylte”. han det optagne foto, hvor en sort bjælke dækker pas- sagereren. Således en klar tilkendegivelse af, at sam- fundsborgerne har accep- teret nødvendigheden af, at der gøres forskellige tiltag – som for eksempel en re- gistrering – for at dæmme op for ulovligheder af den ene eller anden art. Det offentlige system har for længst har indset nødvendigheden af at samkøre flere og flere forskellige registre. Det synes uforståeligt hvorfor der ikke er politisk vilje til at lade forsikringsselskaberne gå sammen om et register, der ganske enkelt skal registrere få data omkring en skade, der anmeldes til selskaberne. Derved kan en borger ikke lave svindel ved for eksempel at anmelde den samme skade til flere selskaber. Det vil heller ikke være muligt, 233 Ingen i Norge, som har set, hvad der står i registeret, er urolige af den grund. En engelsk undersøgelse viste fornylig, at folk i dag er mindre ærlige, end de var for 20 år siden, og nutidens børn vil vokse op til at være mere uærlige som voksne. Samfundet har ingen interesse i at moralen er for nedad- gående. En dommer i Texas, USA, udtalte fornylig, at der i år 2050 ville være flere indsatte i fængslerne end på fri fod, hvis tendensen i det generelle kriminelle tiltag fortsætter. Derfor må der sættes ind på det forebyggen- de område. Landet down under – Australien Jeg besøgte Australien i oktober 1997. Det er en af verdens yngste nationer, der fejrede 200-års jubilæum i 1988. Der er 17,7 mio. indbyggere. Urbefolkningen, aborigines, ud- gør 260.000 personer. Befolkningen lever på et område, der er større end Europa eller på samme størrelse som USA minus Alaska. Tværs over øst-vest er der ca. 4000 km og fra nord til syd ca. 3200 km. Der lever ca. 2 personer pr. km2. Klimaet går fra tempereret i syd over sub- tropisk til tropisk i nord. Svindelregister I Australien har man for mange år siden oprettet et meget omfattende svindelregister kaldet ”IRS”, Insurance Reference Services (fig. 1). Historisk skete der dette, at det private kreditfirma, ”CRAA”, Credit Reference As- sociation of Australia Ltd., i 1984 oprettede en database for forsikringsbranchen. Det var før, der blev lovgivet på området, hvilket senere er sket. Nogle forsikringsselskaber benyttede data- basen og andre gjorde det ikke, idet man havde sin egen database. Databasen omhand- ler mange emner som skattegæld, gæld i øv- rigt, restancer, offentlige kendelser og domme m.m. I 1991 oprettede forsikringsbranchen i Australien sit eget skaderegister ”IRS”, idet man udskilte sig fra ”CRAA”. Registeret har en database med skader og oplysninger om erhvervskredit og offentlige registeroplys- ninger. ”IRS”, der er en non profit organisa- tion, ejes af de fleste forsikringsselskaber, og mere end 100 enkeltpersoner som Insurance Assessors – Loss Adjusters og Claims Inve- stigators. Kort sagt det ejes af medlemmerne. ”ICA”, der er den australske forsikringsor- ganisation, Insurance Council of Australia, udpeger således fire ud af de otte direktører i Figur 1: How the IRS database works 234 ”IRS”s bestyrelse. Kun medlemmerne af ”IRS” kan trække på systemet. Forsikringsskader ”IRS” har en database, der er et uvurderligt redskab for medlemmerne, til brug for opkla- ring af svindelkrav, bekræftelse af skadeforløb samt til måling af underwriting risici. Der er i 1997 mere end 12 millioner skader i databasen, som øges med 200.000 pr. måned. Erhvervskredit Medlemmerne får via ”IRS” automatisk ad- gang til erhvervskreditforløb for personer og virksomheder. Kreditoplysningerne vedlige- holdes af ”CRAA” og omfatter enkeltheder om tidligere misligholdelse af erhvervskredit. I øvrigt uden ekstraudgifter for spørgeren. Offentlige registre Medlemmerne af registeret får ligeledes auto- matisk adgang til offentlige registeroplysnin- ger, som eksempelvis konkurs, gældsdomme, stævninger og tilsigelser. Oplysningerne fås også omkostningsfrit. Anden anvendelse Adgang til IRS sker via ON-LINE systemet med en simpel PC’er og modemforbindelse – som den billigste måde at spørge på, mens en telefonisk forespørgsel er 3 gange så dyr. Ønsker et selskab overvågning af en per- son’s eller virksomheds situation, gøres dette gerne for en periode på 12 måneder. Man får simpelthen pr. post tilsendt de eventuelle løbende nye registreringer, som for eksempel konkurs, betalingsstandsning eller mislighol- delsesdomme. IRS yder også service i form af forespørgsel til andre specialregistre over eksempelvis virksomheder, direktører og in- dehavere. Medlemmer kan indsende oplysninger om mistede genstande i det australskasiatiske- skaderegister ”ALR”, hvorefter ALR vil søge i det verdensomspændende register over tabte og stjålne genstande på medlemmernes vegne. IRS databasen kan ikke bruges af hvem som helst eller til hvad som helst. Som tidli- gere nævnt er det kun stab af forsikringssel- skaber og skadetaksatorer, som abonnerer på ordningen samt lovhåndhævende myndighe- Figur 2: Claims in IRS Calims Register by Type as at 1 January 1997 70419 132815 30839 76605 6194011 39535 38843 5906873 163945 775991 8075 0 1000000 2000000 3000000 4000000 5000000 6000000 7000000 Workers´Comp Travel Pleasurecraf t Personal Accident Mo to r V eh ic le Mar ine Public Liability Household CTP Commer c ia l Credit Insurance 235 der, som er autoriseret af bestyrelsen af IRS. Databasen må kun anvendes til kontrol af forsikringssvindel ved vurdering af risici og regulering af skader. En oversigt over størrel- sesforhold og indhold er vist på fig. 2. Åbenhed er et must Forsikringsselskaberne, der er medlemmer, skal oplyse sine kunder om dette medlems- skab samt at en begrænset del af oplysningerne kan blive indrapporteret til IRS. Hvis en begæring eller skade bliver afvist som følge af oplysninger fra IRS’s database, skal kunden meddeles dette skriftligt, ligesom pgl. skal oplyses om, at der kan udleveres en kopi af vedkommendes IRS-sag ved en skrift- lig henvendelse til IRS. En følge af åbenhedspolitikken er, at en registreret person eller virksomhed har adgang til egne sager i IRS’s database og ret til at stille spørgsmål vedrørende information i basen. Hvis man spørger til en sag, påtager IRS sig at undersøge den, og hvis det er relevant også at foretage eventuelle korrektioner. Hvis op- lysninger i en IRS sag slettes eller ændres væsentligt, har den person eller firma, som sagen omhandler, ret til at få kopier af den ændrede sag sendt til de medlemmer, som allerede har modtaget de tidligere oplysninger. Hvis en person eller virksomhed er utilfreds og problemet ikke kan løses via IRS’s afdeling for offentlig adgang, vil man henvise til for- sikringsselskabets klagebehandlingsproces. Alarmerende skadeforløb Analyse af et skadeforløb hos en selvstændig håndværker viser, at mange små skader kan være lige så belastende som få store skader. Det er ikke unormalt, at forsikringsselska- berne betaler ”små” skader uden først at sende en taksator ud til kunden. Fig. 3 illustrerer tydeligt, at der er registreret påfaldende mange sikringssmeltningsskader. Figur 3: Case study No. 1 – The Electrician 236 Dette kan være mistænkeligt, ikke mindst fordi forsikringskunden er elektriker. Forsikringsselskabet Suncorp er ikke så dårligt, som det ser ud til. Ligesom selskabet Lumley har Suncorp nemlig opdaget den høje skadeforekomst for denne person, hvor for- sikringen ikke blev fornyet medio 1991. Kunden har efterfølgende ændret adresse og er igen blevet forsikret via en anden afdeling af Suncorp ultimo 1991. Suncorp begik den samme fejl som så mange andre forsikrings- selskaber, idet man ikke opbevarede vigtige identitetsinformationer om personen – som fødselsdato, kørekort m.m. Dertil kommer, at deres system ikke var gearet til at kunne konstatere, at denne person tidligere var næg- tet forsikring i selskabet. Selvtægt Analyse af sagsforløbet hos et mindre firma og dets direktør viser, at “der går ikke røg af en brand, uden der er ild i den“ (fig. 4). Efter en konkursbegæring i april 1992 er der iværksat en frivillig akkord i maj 1992. Der ses registreret misligholdelse af erhvervs- kredit i juli 1992 som følge af tilbagetagelse af et leaset køretøj. Køretøjet blev stjålet i september 1992. Noget indikerer, at biludlej- ningsfirmaet kan have taget sig selv til rette og hentet køretøjet og eventuelt solgt det for at dække sit tilgodehavende. Hvis dette er tilfældet, er kravet om den påståede stjålne bil fremsat i ond tro. Check det – og bliv begej- stret for hjælpen via IRS. Hvordan behandles en kunde, der anmoder om at blive forsikret? Han skal underskrive en erklæring, hvor han oplyser om sine eventuelle tidligere forsik- ringsforhold, skader mm. Han skal acceptere, at eventuelle skader registreres i IRS og god- kende, at forsikringsselskabet retter henven- delse – i tegningssituationen – til IRS. Vil han ikke acceptere disse krav, kan han ikke blive forsikret. Branchen forlanger, at der spilles med åbne kort hele vejen rundt. Hvordan behandles en sag om et stjålet køretøj? Et sagsforløb hos Royal & Sunalliance er eksempelvis således: Figur 4: Case study No. 2 – The Company Director 237 Et køretøj anmeldes stjålet telefonisk. For- sikringsmedarbejderen noterer ikke blot navn og adresse og sender en skadeanmeldelse – der lyttes og noteres – til brug for den efterføl- gende sagsbehandling. Det noteres, om hændelsen lige var sket, om kunden virkede berørt af skaden, hvordan skaden var opstået etc. Disse oplysninger kan være af værdi, når der senere sammenlignes med dels andre oplysninger og dels oplysnin- gerne på den skriftlige anmeldelse. Sagen går videre til en sagsbehandler, der ud fra en ”check-liste” vurderer, om der er tale om en regulær sag, eller om noget bør undersøges nærmere. I sidste tilfælde gives sagen til afdelingen ”SCU”, en Speciel Claims Unit, hvor der kan være en tidligere politi- mand ansat. En sagsbehandler i SCU foreta- ger alle nødvendige ekstra check, som police- teksten, klausuler, tegningsdato og for hvor lang en periode – præmien er betalt, skader på policen, forespørgsel til IRS, værdi på køretø- jet, evt. finansiering, vurdering af gernings- stedet som evt. risiko-område samt hvad der i øvrigt er oplyst om køretøjet. Alle disse fremskaffede oplysninger anføres på en ”File-note”, og sagen går videre til en investigator, der tager et overblik over nota- terne og skønner, om der er grund til at gå dybere ind i sagen – eller om den blot skal ind i det almindelige sagsforløb. Da han – i dette tilfælde – er eneste ansatte investigator, kan han også beslutte, om sagen skal til et eksternt investigator-firma, der i øvrigt skal have licens. Royal & Sunalliance har valgt at opdele skaderne i 4 kategorier således: I) en politisag II) en forhandlingssag – SCU III) en normal sag (efter undersøgelse i SCU) IV) en almindelig og regulær sag Når en investigator er færdig med sine undersøgelser, giver han sagen og en rapport til en forsikringsmedarbejder i SCU. Det er denne medarbejders opgave af afslutte sagen. Han kan eventuelt vælge at indkalde skade- lidte til en forhandling om erstatningens stør- relse eller afvisning på grundlag af nævnte rapport. Det er forsikringsselskabets egen afgørelse, om man vil indberette til skaderegisteret IRS. Samarbejde med politi og præventivt arbejde I Australien gør man den samme erfaring omkring opklaring af svindelsager via politiets indsats – eller mangel på samme – som vi gør her i landet. Politiet er presset af mange opga- ver og har ikke tilstrækkelig med resurser til at gå helhjertet ind i vore sager, hvorfor bran- chen selv ansætter tidligere kriminalpoliti- folk til at undersøge mistænkelige sager. I Australien udfører man et stort stykke præventivt arbejde. I samarbejde med politiet hænges plakater op i gadebilledet, idet man udlover op til 25.000 AUD for oplysninger, der fører til opklaring af påsatte brande og anden form for svindel overfor forsikrings- selskaberne (fig. 5 og fig. 6). Resultatet er mærkbart. Gennem de sidste mange år er Figur 5. forsikringssvindel aftaget. Man anslår, at der svindledes for 1,2 mia. AUD i 1996. Sam- menholder man det med en lignende undersø- gelse fra begyndelsen af 1990’erne, hvor man kom frem til, at der svindledes for 1,8 mia. AUD, så er det til at få øje på resultatet af den præventive indsats. 238 Der er i samarbejde med politiet oprettet en såkaldt ”HOT-LINIE” med et ganske bestemt telefonnummer. Brandfolkene er også uddannet til at iagttage mistænkelige spor, således at man hurtigst muligt bliver ledt den rigtige vej i opklarings- arbejdet. Medierne bliver med mellemrum mindet om dusørordningen, således at befolkningen bliver ”holdt til ilden”. Useriøse henvendelser undgår man ikke med en dusørordning – men det er til at overskue og forholdsvis nemme at sortere fra. Sydafrika, at man accepterer i visse skadetil- fælde at lade sig underderkaste en test i en løgnedetektor. Australiens forsikringsselskaber har megen udbytte af samarbejdet med bl.a. The Interna- tional Stolen Yachts Register. ICA er også medlem af det såkaldte Inter- national Loss Register, der har base i England. Afslutning Tilfældigt læste jeg i et notat, at de økonomiske fremtidsudsigter for den spanske fiskerflåde blev stadig dårligere. Samtidig med steg an- tallet af totalforlis. Hvad gjorde den spanske forsikringsorganisation så? De nedsatte en svindelgruppe og gav dem en database – således at man kunne krydschecke gamle skadesager og mistænkelige erstatningskrav. Mystik er der ikke tale om, når vi har et ønske om at oprette et skaderegister. Det er et ganske ukompliceret ønske, der alene har til formål at sikre, at de præmiekroner, der ind- betales for en forsikringsydelse står i rimeligt forhold til risikoen. Det er et usundt tegn, at en del af præmiebeløbet i realiteten indeholder bidrag, der i nogle tilfælde tilbagebetales til svigagtige kunder. Vi kan glædes over, at langt de fleste kunder er ærlige mennesker. Åbenhed i befolkningen omkring emnet forsikringssvindel er vejen frem. De færreste har noget imod, at en ganske almindelig forsikringsbegivenhed bliver re- gistreret centralt. Skaden bliver jo i alle tilfæl- de registreret. Jeg må konkludere, at mange lande længe har opereret med et skaderegister. Omfanget af registreringerne af forskellig fra land til land – og der er forskellige kriterier for, hvad et skaderegister må oplyse. I Danmark har vi også stærkt behov for et skaderegister. Figur 6. Fraud File Svindelhæftet er et mange sider stort hæfte, der redigeres i forsikringsorganisationen ICA og omhandler en lang række svindelrelateret stof. Der gives mange eksempler på det ”sidste nye” indenfor den kreative del af forsikrings- svindel. Der er ligeledes artikler om svindel i andre lande, idet man udveksler stof. En artikel beskriver således, hvordan det er et krav for at få forsikret et dyrt køretøj i