Skybrud, oversvømmelse, høje temperaturer og tørke – vejret er en væsentlig risikofaktor, når det gælder skader på bl.a. bygninger, biler og infrastruktur. I takt med, at vi oftere oplever ekstremt vejr, stiger behovet for præcis og rettidig varsling. Derfor har forsikrings- og pensionsbranchen en tæt dialog med nogen af dem, der ved allermest om emnet, nemlig Dansk Meteorologiske Institut (DMI).
Hver dag, døgnet rundt, kværner DMI’s computere store mængder af data, som efter grundig gennemtygning bliver spyttet ud i form af diverse vejrudsigter og prognoser. Men der bliver i stigende grad også leveret varslinger.
For med klimaforandringer følger ekstremt vejr og dermed også stor risiko for skader, som både borgere, myndigheder, beredskaber – og ikke mindst forsikrings- og pensionsbranchen – vil gøre meget for at minimere.
Orkan viste behov for nyt varslingssystem
Fundamentet for DMI’s nuværende varslingssystem blev lagt efter Decemberorkanen i 1999. Mange danskere vil stadig kunne huske 3. december 1999. Det var et voldsomt døgn med vindstød op over 50 m/s og flere dødsfald, et stort antal sårede samt enorme ødelæggelser fulgte i kølvandet.
Efterfølgende indgik Rigspolitiet, Beredskabsstyrelsen og DMI en myndighedsaftale med hinanden om hvilke varslingstyper, der skal være i Danmark: Hvornår varsles der om vind, hvornår om vand, tæt tåge, sne osv. Varslingssystemet baserer sig på meteorologiske data og prognoser, og vurderes ud fra både sandsynlighed og forventet konsekvens.
Det fortæller beredskabschef Knud-Jacob Simonsen, da Forsikringsforeningens medlemmer er på rundvisning i DMI’s hovedkontor i København.
”Vores mission er at sprede varslerne så bredt som muligt. Og for at opnå størst mulig effekt, afstemmer vi løbende forventninger, så vi har en fælles forståelse af varslernes indhold, usikkerheder og anvendelsesmuligheder”, uddyber Knud-Jacob Simonsen.
I den sammenhæng er der også en løbende dialog mellem DMI og Forsikring & Pension. Som eksempel leverer DMI data til hjemmesiden forsikringsvejret.dk. Her har forsikringsselskaber og deres kunder mulighed for at hente oplysninger om lokale vejrforhold. Formålet er at skabe større gennemsigtighed om forsikringsdækning af vejrskader og samtidig vejlede om forebyggelse af skader.
Derudover nævner Knud-Jacob Simonsen, at DMI har særlig fokus på, hvordan varsler for forhøjet vandstand og ekstrem nedbør kan formidles så tidligt og præcist som muligt. Jo bedre varsling, desto stærkere står forsikringsselskaberne i forhold til skadeforebyggelse og kommunikationen med deres kunder.
Den meteorologiske værktøjskasse
For at kunne udsende præcise varsler og pålidelige vejrudsigter 24/7, indsamler og bearbejder DMI store mængder data. De meget komplekse data indgår i vejrmodeller, som simulerer atmosfæren og bruges til at lave vejrprognoser. Ifølge Knud-Jacob Simonsen ligger modellerne helt fremme i den meteorologiske værktøjskasse:
Modeller – beregner vejrudviklingen ud fra observationer og ligninger, der beskriver de fysiske love. DMI beregner konstant udviklingen for de kommende 75 sekunder og giver prognoser 2 – 3 døgn frem. Prognoser derudover er baseret på fælles europæiske modeller.
Radarer – overvåger døgnet rundt intensitet og bevægelse af nedbør og partikler i Danmark. DMI analyserer radarbillederne og kan ud fra det fremskrive nedbørsbilledet 1½ time. Radarerne spiller en afgørende rolle i forhold til korttidsvarsling af fx kraftig regn og skybrud.
Satellitter – overvåger skydække, temperaturer og stormsystemer i realtid. Informationen bruges i modellerne og giver et billede af vejrsystemers bevægelser og udvikling inden for de næste få timer.
Vejrstationer – samler observationer fra jorden, dvs. temperatur, lufttryk, vindstyrke, nedbør og luftfugtighed. Observationerne bruges bl.a. til at verificere prognoser og til at opdage pludselige vejromslag.
Og så er der selvfølgelig DMI’s vagthavende meteorologer. Det er dem, som med værktøjerne i hånden, har mandat til at vurdere, om der skal varsles, på hvilket niveau og hvornår.
”Modellerne er hovedværktøjet, og med den teknologiske udvikling får vi hele tiden mere og mere præcise data at arbejde med. Jeg plejer at sige, at vi for hver 10. år forbedrer udsigterne med 1 dag”, fortæller Knud-Jacob Simonsen.
Den teknologiske udvikling sker bl.a. gennem en række internationale supercomputer-samarbejder:
· Supercomputeren på Island, som drives i fællesskab med Island, Irland og Holland i organisationen United Weather Centres West.
· Supercomputeren for hele Europa, placeret i Bologna Data Centre, som kan levere de helt store globale modeldata.
· Og den nye supercomputer, Gefion, med adresse i Danmark, hvor DMI i samarbejde med Danish Centre for AI Innovation (DCAI) er med til at udvikle en AI-baseret vejrmodel.
Samspillet mellem de klassiske vejrmodeller, supercomputere og ny AI-teknologi betyder, at DMI rykker tættere på at kunne forudsige vejret hurtigere og mere præcist. Det kan give beredskaber, myndigheder og forsikringsbranchen et afgørende forspring, når ekstremt vejr truer.
Vejrdata til rådighed for alle
Du kan også selv dykke ned i data. I perioden 2019 - 2022 har DMI gjort alle data offentligt tilgængelig, kvit og frit, til gavn for bl.a. myndigheder, sektorer og forsikrings- og pensionsbranchen.
Et af produkterne er forsikringsvejret.dk, som allerede beskrevet.
Derudover finder du DMI’s Klimaatlas, som med en opløsning helt ned til 1 kilometer viser forventede fremtidige klimaændringer i Danmark. Det er altså muligt at kortlægge selv små geografiske områder og planlægge klimatilpasning, der matcher forholdene. For forsikringsselskaberne kan de samme data være en stor hjælp til fx at fastsætte præmier og udvikle forsikringsprodukter, som tager højde for aktuelle og fremtidige risici.
Et tredje produkt på DMI’s hylder er Frie data. Her finder du målinger af aktuelt vejr, lynaktivitet og klima, men også radardata og prognosedata fra vejrmodellerne. Alle data kan hentes direkte ind i forsikringsselskabernes egne IT-systemer via API'er – en løsning, som også er på vej til at omfatte Klimaatlasset.
”Og tag endelig fat i os, hvis I har ideer eller input til andet, vi kan gøre” lød budskabet flere gange fra både Knud-Jacob Simonsen og hans kollega, meteorolog Büsra Kilic, under besøget.
Det er et budskab, som vi tager til os. For der bliver helt sikkert brug for et fortsat tæt samarbejde om håndteringen af klimaforandringer og det ekstreme vejr.
Faktaboks:
Fakta om DMI
· Instituttet blev etableret i 1872 og hører i dag under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
· DMI er rigsfællesskabets myndighed for varsling, viden og data om vejr, klima og vand. I 2022 desuden udpeget som samlet varslingsmyndighed for oversvømmelser i Danmark.
· Hovedparten af DMI’s godt 400 medarbejdere gør tjeneste på hovedadressen i København. Derudover på flyvestationerne Skrydstrup og Karup, og hos Arktisk Kommando i Nuuk.
Billedtekst (illustration af varsling):
DMI’s varslingssystem bruger konsekvent farveskalaen gul, orange og rød til tydeligt at indikere alvoren af en vejrhændelse. Gul betyder, at vejret kan give gener, mens orange og rød signalerer større risiko for omfattende konsekvenser og kræver særlig opmærksomhed.
Billedtekst (foto fra operationscenteret):
I marts besøgte Forsikringsforeningen Dansk Meteorologiske Institut (DMI). Ud over en rundvisning i operationscenteret, fik deltagerne indsigt i DMI’s ansvarsområder og aktiviteter, særligt varslingssystemet, der medvirker til at begrænse skader ved voldsomme vejrsituationer.