På den sidste dag i juni måned og af det lettiske formandskab lykkedes det politikerne i EU og medlemslandene at opnå politisk enighed om et nyt forsikringsdistributionsdirektiv – Insurance Distribution Directive (IDD). IDD vil afløse det gamle forsikringsformidlingsdirektiv (IMD), men kommer til at regulere væsentligt mere end traditionel forsikringsformidling via mæglere og agenter. Det regulerer også forsikringsselskabernes direkte salg og distribution af forsikringer og pensioner, og vil indebære væsentlige ændringer på en række områder.
IDD – andet ben i "grundloven", der regulerer forsikringserhvervet?
Direktivet vil få stor direkte betydning for forsikrings- og pensionsselskaberne. Sagt på en anden måde, efter den store solvens 2 reguleringstsunami er turen kommet til det andet af de to ben i den grundlæggende regulering af forsikringserhvervet, nemlig regulering af selskabernes "udadrettede" adfærd i forhold til kunderne.
Lad det blive slået fast med det samme, reglerne vil påvirke alle, der er involveret i at formidle eller sælge forsikringer og pensioner, som er reguleret af solvens 2. I forhold til det danske marked betyder det eksempelvis, at alle arbejdsmarkedspensioner – hvad enten de er baseret på en overenskomst eller på en firmaaftale – vil blive underlagt de nye regler.
IDD har mange arme og rækker vidt om i reguleringen
De nye regler indfører fælles minimumstandarder på markederne i EU for formidlere og forsikringsselskabers god skik, kundeinformation- og rådgivning, håndtering af interessekonflikter, kompetence- og uddannelseskrav til rådgiverne og andet salgspersonale samt governanceregler for selskabernes produktudviklingsprocesser mv. Dertil kommer en stramning af sanktionsmulighederne.
Der er tale om omfattende regulering, der har til formål, at øge og ensrette beskyttelsen af forsikringskunderne i EU samt sikre kunderne bedre og sammenlignelig produktinformation. Samtidig skal reglerne sikre lige vilkår i konkurrencen mellem formidlere og selskabernes direkte salg af forsikringer, samt fremme det indre marked for forsikringer.
IDD kommer således uden tvivl til at få stor betydning for nationale god skik regler mv. på trods af eksisterende høje niveau for forbrugerbeskyttelsen i de nordiske lande. Dog vil meget afhænge af de nationale implementeringer.
Et godt resultat også for branchen
På trods af et omfattende regelsæt med vidtrækkende konsekvenser er der i IDD overordnet set tale om et godt resultat for branchen. Også set med danske øjne er det et resultat med flere vigtige "sejre". Eksempelvis lykkedes det at sikre det danske provisionsforbud for mæglere, som ellers har været truet i flere omgange fra EU's side og af intens lobbyindsats fra den europæiske mæglerindustri. Givet den politiske virkelighed og det store pres fra EU om øget forbrugerbeskyttelse, ensretning af god skik-, informations- og rådgivningsregler på tværs af EU-landene og ikke mindst på tværs af de finansielle sektorer er der ikke tvivl om, at IDD er landet tilfredsstillende for branchen. Det bliver tydeligt med et tilbageblik på forhistorien til IDD, der startede i 2007. Resultatet forstærkes yderlige i betragtning af de væsentlig mere vidtgående forslag med langt flere bemyndigelser til niveau 2 regler, der løbende fra været i spil i processen siden Kommissionens oprindelig forslag fra 2012.
Anvendelsesområde: Al forsikringsdistribution omfattes i udgangspunktet
Før jeg giver en oversigt over reglerne i det nye IDD, er det vigtigt at præcisere anvendelsesområdet for IDD:
“'Insurance distribution' means the activities of advising on, proposing or carrying out other work preparatory to the conclusion of contracts of insurance, concluding such contracts, or assisting in the administration and performance of such contracts, in particular in the event of a claim."
Der er tale om et meget bredt anvendelsesområde. Det vigtigste at bemærke er, at det ikke kun er decideret “salg" af forsikringer der omfattes.
Som udgangspunkt omfattes alle, der er involveret i salg eller indgåelse af forsikringsaftaler. Det samme gælder for alle, der giver information eller rådgiver om eller medvirker til administrationen af sådanne aftaler. Det er værd at bemærke, at sammenligningsportaler på internettet – de kaldte "aggregators" – specifikt opfattes som forsikringsdistribution, når man enten direkte eller indirekte kan indgå en aftale på portalen.
Der er dog undtagelser til anvendelsesområdet. Undtagelserne er primært motiveret af proportionalitetsbetragtninger. Eksempelvis er der undtagelser for lejlighedsvis rådgivning om forsikringer som led i andet erhverv, fx udført af revisorer og for fx rejsebureauers formidling af rejseforsikringer. Undtagelserne til anvendelsesområdet er – ligesom det var tilfældet i IMD – ikke helt ligetil. Det kræver lidt nærstudier og kendskab til de nationale markeder og distributionspraksis at gennemskue, hvilke tilfælde der er omfattet af undtagelserne.
Et overblik: De regulerede emner i IDD
Tilladelse til forsikringsformidling. IDD vil ligesom IMD indeholde autorisations- og registreringsreglerne for forsikringsformidlere (mæglere og agenter) mv. Der er også en række bestemmelser om kompetencefordelingen og samarbejdet mellem "home" og "host" medlemsstater i forbindelse med grænseoverskridende forsikringsformidlingsvirksomhed.
Uddannelses- og kompetencekrav til formidlere og til selskabsansatte kunderådgivere m.v. samt ansvarlige i ledelsen (fit & proper krav). Som noget helt nyt indføres der krav til løbende efteruddannelse, der kendes fra fx advokatbranchen (15 timer om året). Der lægges dog i en vis grad op til metodefrihed nationalt.
Klageadgang og udenretlig bilæggelse af tvister. Medlemsstaterne skal sikre, at der indføres procedurer for så vidt angår klager over distributører af forsikringer og for udenretlig bilæggelse af tvister.
God skik, informations- og rådgivningskrav & håndtering af interessekonflikter. Kapitel V i IDD indeholder de generelle informationskrav og regler om god forretningsskik for distribution af generelle skades- og livsforsikringsprodukter. I Danmark gælder reglerne også for alle arbejdsmarkeds- og individuelle pensionsordninger. Følgende nye regler kan fremhæves:
- en generalklausul om god skik indføres i EU-reglerne med krav om, at distributøren handler ærligt, redeligt og professionelt i deres kunders bedste interesse
- markedsføringsmateriale skal være reelt, klart og ikke vildledende
- selskabernes og formidlernes generelle aflønningspolitik og –strukturer må ikke tilrettelægges på en måde, der strider mod deres pligt til at handle i kundernes bedste interesse
- generelle informationskrav om udbyderne, men også krav til oplysning om aflønning og evt. provisioner mv.
- kravet om den såkaldte "demands and needs test", når der ydes rådgivning og ved salg, der ellers er uden personlig rådgivning
- skærpede krav til mæglernes rådgivning
Hjemmel til nationale strengere informationskrav og mulighed for undtagelse for "large risks" (visse erhvervsskadeforsikringer) mv. Der er også hjemmel til, at der nationalt kan indføres krav om personlig rådgivning ved alle former for salg af forsikringer. Forbilledet er Frankrigs eksisterende regler på området.
Eksplicit hjemmel til nationale forbud mod provisionsbetalinger. Som bekendt har der både i Finland og Danmark eksisteret et forbud mod provisionsbetalinger mellem forsikringsselskaber og uvildige mæglere. Senere har Holland og UK fulgt samme trend, dog har reguleringen taget en anden form og været produktafhængig. Men det har i alle tilfælde været utroligt kontroversielt på de pågældende markeder at indføre provisionsforbud. Der har også været omfattende lobbyindsats imod regulering af provisionsbetalinger på EU-niveau, da der har været stærke politiske ønsker særligt i Europa-Parlamentet om at regulere og gerne eliminere interessekonflikter hos finansielle rådgivere generelt. Det er lykkedes at sikre, at medlemslandene nationalt kan vælge at indføre eller opretholde provisionsforbud. Adgangen er sikret ift. til alle typer af forsikringsprodukter.
Krav om et standardiseret faktaark for skadesforsikringsprodukter – den såkaldte "PID" (Product Information Document). Der er tale om standardiseret, præ-kontraktuel produktinformation. Ifølge direktivet indføres PID’en for alle skadesforsikringsprodukter, omfattet af bilag I i Solvens 2.
PID'en skal indeholde oplysninger om:
- type af forsikring
- dækninger, dækningssummer og resumé af vigtigste ekskluderede risici
- pris/præmie
- varighed og muligheder for opsigelse
- klagemuligheder m.v.
Kommissionen bemyndiges til at vedtage gennemførselsbestemmelser for formkravene til og præsentationen af oplysningerne i PID'en.
Fleksibilitetsbestemmelse for prækontraktuel information i arbejd-markedspensioner. På dansk initiativ er der indsat en specifik henvisning til, at medlemslandene skal sikre, at præ-kontraktuelle information i obligatoriske arbejdsmarkedspensioner kan gives umiddelbart efter aftaleindgåelsen. Det sikrer, at der nu er fokus på udfordringen ift. prækontraktuelle informations- og rådgivningskrav ifm. arbejdsmarkedspensioner, hvor optagelse af nye medlemmer i en ordning sker automatisk i forbindelse med ansættelse, og hvor selskabet således ikke kender vedkommende medlem før aftaleindgåelse. Derfor er præ-kontraktuelle krav i disse ordninger hverken muligt at give og heller ikke relevant i samme omfang som i individuelle pensionsordninger eller ved salg af øvrige forsikringer. Tilsvarende problemstilling gælder ift. gruppeforsikringer generelt. Der er dog ikke medtaget tilsvarende fleksibilitetsbestemmelse herom i direktivteksten, men der henvises hertil i præamblen.
Formkrav til kundeinformationen, herunder mulighed for at give oplysningerne på papir, andet varigt medium eller en personlig hjemmeside. Det bemærkes dog, at der er krav om, at informationen skal gives gratis på papir på kundens anmodning, hvilket harmonerer dårligt med Kommissionens og mange nationale markeders digitaliseringsstrategier og -målsætninger.
Regler for krydssalg, som gælder, hvor et forsikringsprodukt sælges sammen med et andet produkt eller service, der ikke er et forsikringsprodukt. Hvor forsikringsproduktet er det primære produkt, og pakkens elementer kan købes separat, skal priser mv. på de enkelte elementer oplyses. Hvis forsikringsproduktet supplerer det primære produkt i pakken, er der krav om, at det primære produkt skal tilbydes separat til kunderne, medmindre forsikringsproduktet supplerer et andet finansielt produkt. Sidstnævnte skyldes, at pakken i de tilfælde vil være reguleret at krydssalgsregler i anden sektorspecifikregulering for fx bankerne eller realkreditten. EIOPA kan fastsætte nærmere regler om tilfælde, hvor krydssalg ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til forbrugerbeskyttelsen (niveau 3).
Skærpede god skik regler for forsikringsbaserede investeringsprodukter (IBIPs). IBIPs (Insurance-Based Investment Products) er de forsikringsbaserede investeringsprodukter, som tidligere udelukkende blev henvist til som PRIIPs. Reglerne kopieres i vid udstrækning fra investorbeskyttelsesreglerne for handel med værdipapirer i MiFID2. Reglerne vil indføre krav om egnetheds- og hensigtsmæssighedstest, execution only (salg uden rådgivning og uden yderlig indhentning af information fra kunden) og regler for håndtering af interessekonflikter m.v. som kendes fra bankernes salg af værdipapirer i dag. Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter (niveau 2) med henblik på at specificere reglerne, ligesom EIOPA i et vist omfang bemyndiges til at udarbejde guidelines (niveau 3).
Regler for produkttilsyn og styringskrav - medfører bl.a. krav til selskabernes produktudviklingsprocesser samt identifikation af kundemålgrupper mv. Tilsvarende regler er indført i anden finansiel sektorspecifik regulering og de europæiske finansielle tilsyn på værdipapir- og bankområderne (EBA og ESMA) er ved at udarbejde guidelines. EIOPA har også allerede været i gang med at udarbejde forholdsvis detaljerede guidelines – med henvisning til bemyndigelse i Solvens 2. Den samlede europæiske forsikringsbranche har forholdt sig meget kritisk, da EIOPA hermed foregreb de i gangværende politiske forhandlinger om niveau 1-reglerne i IDD. Den 30. juni i år afviste EIOPA’s Board of Supervisors da også at vedtage udkastet til guidelines om produkttilsyn. Nu er bemyndigelsen til at udstede niveau 2-reglerne på området fastlagt i IDD, hvor Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at konkretisere reglerne. Det er en udbredt opfattelse, at governance reglerne for produkttilsyn er en "rest", der ikke nåede at komme med i Solvens 2.
Nye skærpede sanktionsregler med øget adgang for nationale tilsynsmyndigheder til at fastsætte administrative bøder ved lovovertrædelser. Danmark forventes at udnytte optionen i direktivet, hvorefter administrative sanktioner kan erstattes af effektive strafferetlige sanktioner, der fastsættes af domstolene. Et udvalg i Danmark overvejer p.t., om og i givet fald hvordan skærpelserne af bødestraffene kan gennemføres.
Tidshorisonten: Bedste bud, at de nye regler vil gælde fra start 2018
IDD er p.t. i lovteknisk gennemgang i Kommissionen og er ved at blive oversat til de officielle sprog. Det forventes, at direktivet formelt kan vedtages i Europa-Parlamentet og Rådet og blive offentliggjort i Official Journal inden udgangen af december i år. Direktivet træder i kraft på 20. dagen efter offentliggørelse. Der er en 2-årig implementeringsfrist, og inden skal de delegerede retsakter samt de tekniske gennemførselsbestemmelser være vedtaget. IDD-reglerne kan således forventes at træde i kraft og få virkning via de nationale regler fra begyndelsen af 2018.
Fremtiden – IDD og hvad sker der så?
Arbejdet på EU-plan i Kommissionen og EIOPA med de kommende niveau 2- og 3-regler på baggrund af bemyndigelser i IDD er så småt ved at blive forberedt. Det samme er overvejelserne i medlemslandene om tilrettelæggelse af arbejdet med implementeringen af de nye regler. Der er ikke tvivl om, at det endelige resultat af IDD for forsikringsselskaberne og for kunderne i meget høj grad vil afhænge af fornuftige og proportionale implementeringer i de nationale regler, som passer til virkeligheden på markederne og til gavn for kunderne.
Der er også nyt initiativ på vej fra EU om den fremtidige regulering af forsikringsbranchen og for forsikringskunderne. Det er den bebudede grønbog fra Kommissionen til december i år om "Retail Financial Services and Insurances". Kommissionen har offentliggjort et roadmap, der redegør for det overordnede indhold og formål. Også her er der stort fokus på at fremme det indre marked samt at sikre forbrugerne høj forbrugerbeskyttelse, gode produkter og god information.
IDD – et tilbageblik
Efter den politiske enighed om IDD, er de nye regler og deres omfang blevet langt mere håndgribeligt for mange. Virkeligheden om nye regler, der sandsynligvis vil have stor indvirkning på forsikringsselskabernes og formidlernes hverdag, salgspraksis og kundeinformation mv., er rykket tættere på.
I den forbindelse spørger rigtigt mange: Hvor er alt det her kommet fra? Hvornår? Og vedrører det virkeligt os?
Overraskelsen kan skyldes flere ting. Jeg mener, at Solvens 2-giganten og de medfølgende implementeringsopgaver har krævet så omfattende ressourcer i selskaberne, at det har gjort det svært samtidig at forholde sig til fremtidige initiativer og flere ændringer på centrale forretningsgange og praksis på andre områder. Derudover har arbejdstitlen IMD2 sandsynligvis fejlagtigt signalieret, at reglerne kun vedrørte forsikringsformidlerne. Mange selskaber kan derfor føle at, de ”er blevet taget på sengen” i forhold til omfanget af de nye regler.
Det kan det være nyttigt, at kaste blikket tilbage og fortælle historien fra begyndelsen. Det kan skabe bedre forståelse for reglerne og sikre, at de ses i det rette perspektiv.
IDD – en lang fortælling om initiativet der voksede undervejs…
Enigheden om IDD er kulminationen på forsikringsområdet af et 8 år langt arbejde, som Kommissionen skød i gang i 2007 med "the Single Market Review". Reviewet havde til formål at sikre borgerne i EU de fulde fordele af det indre marked. Et af de identificerede områder var markedet for finansielle tjenesteydelser til forbrugerne.
Som opfølgning på en grønbog fra 2007 om "Retail Financial Services in the Single Market" udsendte Kommissionen i 2009 en kommunikation om "Packaged Retail Investment Products" (PRIPs). Formålet var at styrke investorbeskyttelsen på tværs af relevante finansielle delsektorer inklusiv for forsikringsbaseret PRIPs som fx unit-link pensionsprodukter. Initiativet voksede i omfang og betydning med den finansielle krise og efterdønningerne heraf, hvor behovet for at genskabe tiltroen til de finansielle markeder og udbydere blev forstærket.
Som opfølgning på krisen og nationale miss-selling skandaler i bl.a. UK blev det politiske pres for øget og ensretning af forbrugerbeskyttelsesregler således støt stigende. Samtidig var det veldokumenteret, at det indre marked ikke var velfungerende for finansielle tjenesteydelser i EU, hvorfor Kommissionen igangsatte flere initiativer.
I 2012 offentliggjorde Kommissionen en samlet pakke af reguleringsmæssige tiltag:
- Forslag til PRIIPs forordningen. Formålet var at fastlægge og ensrette prækontraktuel produktinformation om de pakkede og forsikringsbaserede investeringsprodukter. Inspirationen var Key Investor Information Document (KIID) for UCITS (Undertakings for Collective Investments in Transferable Securities). UCITS er et investeringsinstitut, reguleret af UCITS direktivet, der udsteder investeringsforeningsbeviser. PRIIPs forordningen 1286/2014 blev vedtaget i november 2014.
- Forslag til revision af MiFID (MiFID2). Markets in Financial Instruments Directive. Formålet var bl.a. en styrkelse af investorbeskyttelsesreglerne ved salg af værdipapirer. MiFID2 2014/65 blev vedtaget i maj 2014.
- Forslag til revision af forsikringsformidlingsdirektivet (IMD2). Forslaget, der senere blev omdøbt til IDD, havde flere formål:
- at revidere reglerne for udøvelse af forsikringsformidling og fremme det indre markedet for grænseoverskridende salg af forsikringer i EU
- at indføre særlige skærpede salgsregler for de forsikringsbaserede investeringsprodukter. Reglerne var i vid udstrækning kopieret fra tilsvarende regler i MiFID2 i form af egnetheds- og hensigtsmæssighedstest, execution-only, håndtering af interessekonflikter mv. Det skulle sikre ensretning af salgsreglerne for de såkaldte PRIIP's-produkter på tværs af delsektorerne.
- at øge forbrugerbeskyttelsen generelt og ensrette reglerne for distribution af øvrige forsikringsprodukter uanset distributionskanal. Det skulle sikre lige konkurrence mellem distributionskanalerne.
IMD2 blev omdøbt til IDD sent i forløbet
Det årelange arbejde med de nye distributionsregler i IDD har således foregået under arbejdstitlen IMD2, da det oprindelige forslag er en revision af IMD. Men da de nye distributionsregler i IMD2-forslaget både skulle gælde for forsikringsformidling (som IMD) og for forsikringsselskabernes direkte salg blev direktivet sent i forløbet omdøbt til Insurance Distribution Directive (IDD), for at afspejle det udvidede anvendelsesområde.
Den 30. juni 2015 blev der opnået politisk enighed om de nye regler for forsikringsdistribution i IDD, som vil afløse det eksisterende forsikringsformidlingsdirektiv.