Velfærdssamfundet kan og skal sikres

Artikelförfattare: Stine Bosse
E-mail: stine.bosse@tryg.dk
Utgåva:
1, 2005
Språk: Internationell
Kategori:

25 Velfærdssamfundet kan og skal sikresNFT 1/2005 Der er overordnet set fire udfordringer for den danske velfærdsmodel: • Befolkningens sammensætning ændrer sig. Vi bliver flere ældre, og færre i den arbejds- dygtige alder. • Vi ønsker mere og bedre offentlig service - uden at betale mere i skat. • Tendensen til individualisering kan betyde mindre ansvarsfølelse overfor fællesska- bet. • Globaliseringen stiller nye og stærke krav - både til samfundet, virksomhederne og til os som borgere og individer. Det danske velfærdssamfund stiller en lang række tilbud til rådighed for befolkningen: Børnepasning, uddannelse, hospitaler, ældre- pleje osv. Samtidig har vi et veludbygget socialt sikkerhedsnet med kontanthjælp, dag- penge og pensioner m.m. Velfærdssamfundet kan og skal sikres af Stine Bosse Stine Bosse stine.bosse@tryg.dk Stine Bosse er koncernchef i TrygVesta og medlem af Velfærdskommissionen. Alt dette er meget dyrt, og vi har derfor valgt at finansiere det over skattesystemet, som i høj grad er progressivt, dvs. jo højere ind- komst, desto mere betaler man i skat. Balancepunktet flyttes Samfundet har således en slags balancepunkt mellem på den ene side de velfærdstilbud og det sociale sikkerhedsnet, vi stiller til rådig- hed, og på den anden side antallet af erhvervs- aktive og dermed skattebetalere. Man kan sige det direkte på den måde, at hvis ikke mange er i beskæftigelse, vil det være meget svært at finansiere et veludbygget velfærds- samfund efter den model, som vi har valgt her i Danmark. Når diskussionen handler om de grundlæggende velfærdsordninger i det danske samfund, så har debatten det med at blive skarp, følelsesladet og ofte også ganske ubrugelig. Politikerne har tilmed en næsten panisk angst for at diskutere indretningen og reformer af vore velfærdssystemer. Det er synd og skam. I løbet af de næste 10-50 år vil den danske velfærdsmodel nemlig være under pres, og derfor er der behov for, at vi diskuterer, hvordan vi moderniserer og fornyer vort velfærdssamfund, så det er stærkt og robust og kan modstå presset. 26 Velfærdssamfundet kan og skal sikres Og netop det forhold, at vor velfærd hænger direkte sammen med, hvor mange der er i arbejde, får nogle alvorlige konsekvenser i de kommende år. Det skyldes, at vi allerede nu kan se, at der fremover vil ske ganske betyde- lige ændringer i befolkningens sammensæt- ning. Frem til 2040 vil der således blive ca. 400.000 flere over 65 år og ca. 350.000 færre i aldersgruppen mellem 15 og 65 år. Der bliver altså 400.000 flere, der er på folkepen- sion og ikke i arbejde og 350.000 færre, der er i det, vi kalder den „arbejdsduelige alder“. Hvad vil det betyde for vort samfund? Konsekvenserne af at lade stå til Vi har i Velfærdskommissionen set ganske grundigt på dette. Ser man på mulighederne for at opretholde velfærdssamfundet, som vi kender det, når befolkningens sammensæt- ning ændrer sig, er der to nyheder: En god og en dårlig. Den gode nyhed er, at det går meget godt, og at vi skal helt frem til omkring 2020, før der for alvor bliver problemer. Og ser vi på vore naboer i EU, så ser det langt værre ud for mange af dem. Men hvad kan vi bruge det til, når den dårlige nyhed er, at vi på ganske kort tid vil opbygge store underskud og dermed enorm gæld i den offentlige sektor - hvis vi altså bare lader stå til. Underskuddet i økonomien vil være så stort, at det enten vil kræve, at vi hæver skatten markant eller at vi skærer dybt i de offentlige velfærdsydelser. Velfærdskommissionen har set på størrel- sesordenen af de tilpasninger, der skal til, hvis man først ændrer politik gradvist fra 2011 og frem til 2021. Så skal bundskatten øges med 8,5 procentpoint eller der skal gennemføres offentlige besparelser svarende til ca. 3,5 pro- cent af bruttonationalproduktet. Det svarer næsten til, hvad vi bruger på det offentlige sygehusvæsen! Der er ingen patentløsninger Når vi har fremført disse analyser, så er vi blevet mødt med en række påstande om, at problemet sagtens kan løses med et snuptag. Men vore beregninger viser, at ingen af de såkaldte „patentløsninger“ virker efter hen- sigten. Det skyldes den måde, vi har indrettet velfærdssamfundet på. Et par eksempler: Flere børn vil ikke løse problemet, faktisk bliver det lidt værre. Som vi har indrettet systemet, kommer hver nyfødt til at modtage lidt mere, end de yder til vel- færdssamfundet. Det siger selvfølgelig mere om systemet end om børnene. Men ikke desto mindre, så er her et grundlæggende problem. Yderligere indvandring vil ikke hjælpe på velfærdssamfundets finansieringsproblem, med mindre der er tale om indvandring af personer, der kan gå direkte ind på arbejdsmar- kedet, og som ikke har det store behov for velfærdstilbud, dvs. fx ikke tager familien med. Dette er ikke ensbetydende med, at bedre integration af indvandrere på det danske arbejdsmarked ikke er vigtigt. Det er det af en række menneskelige og sociale grunde. Men det er ikke noget mirakelmiddel, der automa- tisk løser velfærdssamfundets finansierings- problemer. Vi lever længere, men arbejder ikke mere Det forhold, velfærdssamfundets finansiering er mest følsom overfor, er vor levetid. Hvis vi ikke lever længere, bliver der heller ikke no- get problem! Dette er næppe den store trøst. De fleste vil sikkert være enige i, at længere levetid er et velfærdsfremskridt. Levetiden i Danmark er i en årrække ikke vokset i samme takt som i de lande, vi normalt sammenligner os med. I vor analyse regner vi med en stigning i levetiden på 3-4 år frem til 2040. Det betyder faktisk kun, at gennem- snits-danskeren i 2040 får en levetid svarende 27 Velfærdssamfundet kan og skal sikres til den, gennemsnits-svenskeren har i dag. Øget levetid betyder, at vi står uden for arbejdsmarkedet i en større del af vort liv. Så længe pensionsalderen fastholdes på en be- stemt dag, så vil den tid, vi arbejder, udgøre en mindre og mindre del af vort liv, samtidig med at tiden, hvor vi trækker på velfærdssystemer- ne, bliver længere. Det indvendes, at hvis vi bliver sundere og lever længere, vil vi så ikke kunne spare på udgifterne til hospitaler, ældrepleje m.m.? Det kan godt ske, men det er langt fra sikkert. Siden 1970 er levetiden også øget med 3-4 år, og det har ikke betydet besparelser på de ældrerelaterede udgifter. Tværtom. Samtidig ser vi allerede i dag et stort pres for nye behandlingsformer og nye muligheder indenfor lægevidenskaben. Og de sygdomme, som vor forandrede livsstil fører med sig, ændrer sig hele tiden. Derfor kan vi ikke med sikkerhed sige, at vi bliver billigere i drift i fremtiden, selvom vi lever længere og sundere. Historien viser os, at det plejer at gå den modsatte vej: Udgifterne stiger, når levetiden går op. Øget uddannelse vil hjælpe Når beskæftigelsen er så vigtig for velfærds- samfundet, vil der så ikke ligge en gevinst i, at yngre generationer er bedre uddannet end de ældre generationer, der trækker sig ud af ar- bejdsmarkedet? Jo! Uddannelse hjælper altid, især når vi medtænker den øgede globale konkurrence. Men netop i den globale konkurrence, så sakker vi desværre bagud. En undersøgelse, som OECD har foretaget, viser, at selvom vi har øget optaget på de videregående uddan- nelser, så er de yngre generationer relativt set dårligere uddannede end de ældre generatio- ner – i en international sammenligning. Ande- len af en ungdomsårgang, der har en videregå- ende uddannelse i Danmark er lige under 30 pct. Men i lande som Irland, Korea, Japan og USA er den langt over 40 pct. 0 102030400 1020304050 Irland Japan Korea USA Finland Belgien Norge Sverige Storbritannien Danmark Tyskland USA Sverige Finland Irland Norge Danmark Tyskland Storbritannien Belgien Japan Korea Videregående uddannelse 25–34-årige (Procent) Videregående uddannelse 55–64-årige (Procent) Figur 1: De ældre generationer er relativt bedre uddannede end de yngre generationer i Danmark. Andel af 25-34 hhv. 55-64-årige, der har en videregående uddannelse. Kilde: OECD 28 Velfærdssamfundet kan og skal sikres Det betyder, at vi faktisk står relativt dår- ligere i den internationale konkurrence om fremtidens jobs og vækst. Der er ingen tvivl om, at vi her har at gøre med et område, som kræver en indsats. Hvis en større andel af befolkningen får en uddannelse og uddan- nelsesniveauet generelt bliver højere, så vil vi være langt bedre rustet til et mere globaliseret verdensmarked. Men løsningen er tilsyneladende ikke blot at øge bevillingerne til uddannelsessystemet. For det har vi gjort over de sidste mange år – og tilmed på alle niveauer. Som man kan se af ovenstående graf (Figur 2), så er bevillingerne til uddannelsesområdet i faste priser steget jævnt hen over de seneste tyve år. Og på trods af, at investeringerne i uddannelsesområdet er steget, så følger resul- taterne ikke med. De seneste års OECD- undersøgelser af det faglige niveau i en række lande viser, at danske børns faglige kundska- ber ikke lever op til vore forventninger. Nedenfor er gengivet to grafer (Figur 3 og Figur 4), der viser resultaterne fra disse så- kaldte PISA-undersøgelser. Som det fremgår, så er Danmark i såvel læsning som natur- videnskab placeret under OECD-gennem- snittet, og langt efter de førende lande, som eksempelvis Finland, men også Japan og Korea scorer højt. Dette er en uholdbar udvikling. De yngste af de generationer, der er på arbejdsmarkedet i dag, er relativt set dårligere uddannede end deres forældre (i et internationalt konkurrence- perspektiv), og dette misforhold ser ud til at blive styrket i de kommende år, hvor der bliver endnu hårdere konkurrence netop på veluddannet arbejdskraft. I 1950‘erne var det ikke et stort problem, at 25 pct. af en årgang gik ud af skolen uden at kunne læse. Der var stadig masser af ufaglær- te jobs, som ikke krævede de store boglige kundskaber. Men disse jobs vil der ikke være i fremtiden i Danmark. De vil flytte til andre dele af verden. Figur 2: Off. udgifter til uddannelsesområdet. Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening 2004. Øgede investeringer på alle niveauer 0 20 40 60 80 100 120 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 Mi a. k r. (2 003- pr is er ) Folkeskolen Ungdomsuddannelser Videregående uddannelser 29 Velfærdssamfundet kan og skal sikres Figur 3 og 4: Skolebørns læseevner og naturvidenskabsevner i OECDKilde: OECD’s PISA-undersøgelse, 2001 Naturvidenskab 440 460 480 500 520 540 560 Ja pa n Hon g Kon g Ko re a Fin la nd Ca na da Ne w Z eal an d Aus t ra lie n UK Øs trig Irla nd Sve rig e Be lg ie n Fr an kr ig Sv ej ts Is lan d No rg e US A DA NM AR K Ty sk lan d Spa nie n Ita lie n Læsning 440 460 480 500 520 540 560 Japa n Ho ng K on g Ko re a Finl an d Ca na da Ne w Zea la nd Au st ra lie n UK Øs trig Irl an d Sv er ig e Be lg ie n Fr an kr ig Sv ej ts Is lan d No rg e US A DA NM AR K Ty sk lan d Sp an ie n Ita lie n 30 Velfærdssamfundet kan og skal sikres 0 5 10 15 20 25 30 35 40 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 År Danmark Eurolande Figur 5: Lønomkostninger pr. medarbejder i US$ pr. år. Kilde: Dansk Industri Figur 6: Pct. stigning i arbejdsgiveromkostninger. Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening 0 20000 40000 60000 80000 100000 120000 Kvindelig fabriksarbejder Bygningsarbejder Faglært industriarbejder Ingeniør M ellemleder Indien Tjekkiet Sydkorea Danmark USA 14 Pct. stigning i arb. giver omkostninger US$ pr. år 31 Velfærdssamfundet kan og skal sikres Det skyldes både den øgede globalisering, der gør det muligt at outsource funktioner og jobs til lande langt væk, samt ikke mindst de store forskelle i lønniveauer. Som man kan se af ovenstående graf (Figur 5), så er prisen for at hyre en dansk medarbej- der relativt set meget høj. Disse høje lønnin- ger kan kun fastholdes, hvis værdien af pro- duktionen er så høj, at det giver en konkurrence- fordel for virksomhederne at placere udvik- ling og produktion i Danmark. Ser man på konkurrenceevnen (Figur 6), så er der sket en alvorlig forskydning mellem Danmark og vore nærmeste naboer gennem bare de sidste 10 års tid. Forskellen i arbejds- giveromkostningerne i Danmark hhv. i Euro- landene er steget med 14 pct. point siden 1995 i Eurolandenes favør. Med andre ord så bliver vi mindre konkur- rencedygtige i forhold til vore nærmeste na- boer og samhandelspartnere - indenfor frem- stillingserhverv, vel at mærke. Velfærden kan bevares Et af velfærdssamfundets centrale mål er at skabe tryghed, og det gør man ved at sikre dets fremtidige finansiering. De skøn, der er lagt frem af Velfærdskom- missionen, afspejler grundige og nøje overve- jelser af de forhold, der kan påvirke velfærds- samfundets finansiering. De viser tydeligt, at omfanget af problemerne risikerer at vokse sig enorme, men samtidig viser de, at vi kan undgå problemerne og minimere indgrebene, hvis vi udviser rettidig omhu og foretager tilpasningerne så tidligt som muligt. Med an- dre ord: Jo før vi kommer i gang, desto mindre er behovet for reformer. Samtidig har vi mulighed for at justere løbende, hvis der skulle ske ændringer. Det er meget bedre at tilrettelægge politikken sådan, at man har mulighed for hen ad vejen at justere i forhold til det, der er betydningsfuldt. Et eksempel herpå er levetiden. Det er en oplagt mulighed at foretage en gradvis juste- ring af de alderstrin, der gælder for f.eks. efterløn og folkepension, således at de juste- res op i forhold til forøgelsen i levetiden. På den måde, så vil vi fastholde den andel af vort længere liv, som vi er på arbejdsmarkedet. Det har man gjort i Frankrig, hvor pensions- alderen nu hæves i takt med, at vi kan forvente at leve længere. Forsikring i velfærdssamfundet Men samtidig skal vi forholde os til, hvordan vi sørger for, at vores velfærdssystemer pas- ser til moderne, individualiserede mennesker. Allerede i dag kan vi se, at mange af vores systemer ikke lever op til vore forventninger. Børnehaven skal være åben, når vi ønsker det; hjemmehjælpen skal komme, når vi har brug for den osv. Offentlige ydelser og service har svært ved at levere individuelle løsninger uden det bli- ver meget dyrt. Derfor vil vi i fremtiden – forhåbentlig – se flere eksempler på „privat velfærd“, dvs. velfærdsydelser og services, som leveres og/eller finansieres af private selskaber. Det er faktisk ikke noget nyt. Sådan har det fungeret i mange år på mange områder uden at nogen har sat spørgsmålstegn ved det. Jeg ønsker ikke, at velfærdssamfundet skal privatiseres. Tværtimod. Men der er en række punkter, hvor der er store fordele ved at det offentlige enten arbejder sammen med private selskaber eller overlader opgaven til et privat marked. Lad mig give et par eksempler: Når man bliver arbejdsløs i Danmark er man sikret kontanthjælp. Langt de fleste har dog tegnet en ekstra forsikring ved at være medlem af en privat arbejdsløshedskasse og har derfor ret til at modtage de noget højere dagpenge. Er dagpengene ikke nok til at få økonomien til at løbe rundt i familien har man 32 Velfærdssamfundet kan og skal sikres indtil for nylig ikke haft mange muligheder. Men i dag tilbyder flere forsikringsselskaber såkaldte arbejdsløshedsforsikringer, der giver mulighed for at fastholde en højere indtægt, hvis man bliver arbejdsløs. Det er et ganske godt eksempel på, at private velfærdsudbyde- re supplerer de offentlige velfærdsydelser. Ligeledes på sundhedsområdet, hvor vi i Danmark har et ganske udmærket offentligt sundhedssystem, hvortil alle har fri og lige adgang. Her tilbyder forsikringsselskaberne sundhedsforsikringer, der giver en række for- dele, som man ikke får i det offentlige system. Det er min overbevisning, at vi kan opnå langt bedre service og et mere dynamisk sam- fund, hvis vi er mere parate til at bryde nogle af de gamle mure ned, som er opbygget om- kring nogle af velfærdssamfundets kerne- ydelser. Velfærdssamfundet skal ikke hver- ken afskaffes eller udliciteres – det skal be- skyttes og udvikles. Men den velfærdsmodel, som vi opfandt i Krønikens* tidsalder, kan vi ikke fastholde uden ændringer til evig tid. Hvis vi fortsat har et mål, at al alle danskere skal opleve tryghed og sikkerhed i hverdagen, så har vi brug for reformer. * Krøniken er en dansk familie TV-serie om tiden 1950- 1980. Fakta om Velfærdskommissionen Velfærdskommissionen er nedsat af re- geringen, for at analysere de udfordrin- ger, som det danske velfærdssamfund står overfor i første halvdel af det 21. århundrede, bl.a. som følge af befolknin- gens ændrede sammensætning. For at få et grundlag for en bred og offentlig debat, og som forberedelse af de nødvendige beslutninger, ønsker rege- ringen en dybtgående analyse af opgavens omfang og mulige reformforslag. Målet er at sikre grundlaget for social tryghed og balance samt et velfungerende vel- færdssystem i fremtiden. Kommissionen har udgivet et debatop- læg samt en analyserapport i foråret 2004. I februar 2005 udgives endnu en rapport, der denne gang ser på globaliseringens karakter samt omfanget og karakteren af de velfærdsmæssige udfordringer i en række sammenlignelige lande. Der vil blive udgivet flere rapporter inden den endelige betænkning udgives i 2005. Kommissionen afholder desuden løben- de debatmøder og konferencer. Kommissionen består af 9 sagkyndige personer. Se mere om Velfærdskommis- sionen på www.velfaerd.dk.