Antallet af arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer er vokset voldsomt i Danmark siden en lovændring i 2002 gjorde disse skattefrie for medarbejderne. Der er livlige politiske og faglige diskussioner om skattefritagelsens berettigelse. Diskussionerne handler både om påvirkning af de offentlige finanser, fordelingsmæssige aspekter og politikernes mulighed for at regulere markedet. Denne artikel beskriver udviklingen på markedet for sundhedsforsikringer, gengiver hovedresultaterne af en nyere analyse af forsikringernes effekt på de forsikredes langvarige sygefravær samt præsenterer Forsikring & Pensions strategi for sundhedsområdet.
Indledning
Ca. 1 mio. danskere har en sundhedsforsikring, hvoraf 9 ud af 10 ordninger er arbejdsgiverbetalte. Antallet af arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer er vokset betragteligt siden 2002, hvor en lovændring muliggjorde, at medarbejdere ikke bliver beskattet af værdien af disse forsikringer. Betingelsen for at opnå skattefritagelsen er dog, at alle medarbejdere på en virksomhed skal tilbydes forsikringen.
Trods det store antal sundhedsforsikringer – og tidshorisonten for deres udbredelse - er der ringe faglig viden om deres effekt og samspillet med det danske sundhedsvæsen. Dette fremhæves i en rapport fra 2009 udarbejdet af Dansk Sundhedsinstitut på initiativ af Lægeforeningen, jf. Dansk Sundhedsinstitut (2009).
Trods den begrænsede faglige viden er der omfattende politisk debat om sundhedsforsikringernes effekt og især skattefritagelsens berettigelse. Politisk er der særlig fokus på det fordelingsmæssige aspekt. Kritikerne mener, at skattesubsidiet til sundhedsforsikringer strider mod princippet om let og lige adgang til sundhedsydelser.
Spørgsmålet om skattefrihed er komplekst og principielt. Det er ikke alene et fordelingspolitisk spørgsmål, men et grundlæggende spørgsmål om marked contra regulering. Skattefriheden er politikernes adgang til at regulere markedet for sundhedsforsikringer, herunder at stille krav om, at samtlige medarbejdere på en virksomhed er omfattet og at der alene dækkes udgifter til behandlinger, der er lægeligt behov for.
Denne artikel beskriver udviklingen på markedet for sundhedsforsikringer, gengiver hovedresultaterne af en nyere analyse af forsikringernes effekt på de forsikredes langvarige sygefravær samt præsenterer Forsikring & Pensions strategi for sin sundhedsindsats.
Udviklingen i markedet for sundhedsforsikringer 2003-09
Siden skattefritagelsen af sundhedsforsikringer i 2002 er der sket en kraftig stigning i antallet af sundhedsforsikrede. Ligeledes er bruttopræmieindtægterne og erstatningsudgifter steget kraftigt. Denne udvikling er illustreret i figur 1. I 2003 var der godt 200.000 sundhedsforsikrede i Danmark, mens antallet er steget til knap 1 mio. i 2009. Det er stort set kun private virksomheder, der tilbyder sundhedsforsikringer til deres ansatte.
Faldet i antallet af sundhedsforsikrede fra 2008 til 2009 skyld et betydeligt fald i beskæftigelsen som følge af finanskrisen. Andelen af ansatte i den private sektor med en sundhedsforsikring er faktisk steget fra 2008 til 2009.
Udviklingen i markedet for sundhedsforsikringer 2003-09
Siden skattefritagelsen af sundhedsforsikringer i 2002 er der sket en kraftig stigning i antallet af sundhedsforsikrede. Ligeledes er bruttopræmieindtægterne og erstatningsudgifter steget kraftigt. Denne udvikling er illustreret i figur 1. I 2003 var der godt 200.000 sundhedsforsikrede i Danmark, mens antallet er steget til knap 1 mio. i 2009. Det er stort set kun private virksomheder, der tilbyder sundhedsforsikringer til deres ansatte.
Faldet i antallet af sundhedsforsikrede fra 2008 til 2009 skyld et betydeligt fald i beskæftigelsen som følge af finanskrisen. Andelen af ansatte i den private sektor med en sundhedsforsikring er faktisk steget fra 2008 til 2009.
Figur 1: Antal sundhedsforsikrede, bruttopræmier og erstatningsudgifter, 2003-2009
Appendix 1.
Kilde: Forsikring & Pension.
Bruttoerstatningsudgifterne var i 2009 knap 1,3 mia. kr., mens bruttopræmieindtægterne var godt 1,4 mia. kr. I 2008 var erstatningerne lidt større end præmierne. Erstatningerne udgør ca. 1 pct. af de samlede sundhedsudgifter i Danmark.
Der udbydes forskellige typer af sundhedsforsikringer. Disse kan overordnet deles ind i tre kategorier: Behandlingsforsikringer, arbejdssundhedsforsikringer og sundheds- og forebyggelsesordninger.
Behandlingsforsikringer dækker udgifter til undersøgelser, behandlinger og operationer på privathospital og klinikker samt udgifter til medicin under indlæggelse på privathospital. Desuden dækker (langt de fleste) af disse forsikringer genoptræning efter dækningsberettiget indlæggelse eller operation. Endelig dækker forsikringerne efterkontrol og behandling.
Behandlingsforsikringer kan desuden dække hjemmesygeplejersker, hjemmehjælp og medicin efter dækningsberettiget indlæggelse eller operation. Endvidere dækkes forskellige andre områder som fx behandling af misbrug og behandling (ud over genoptræning) hos kiropraktor og fysioterapeut samt behandling hos zoneterapeut, akupunktør og psykolog. Behandlingsforsikringerne dækker derimod ikke kosmetiske operationer, forebyggende behandlinger, herunder helbredskontrol, alternative behandlingsformer, fedmeoperationer, behandlinger i forbindelse med seksualitet og graviditet, herunder HIV/AIDS, samt tandbehandlinger og –kirurgi.
Arbejdssundhedsforsikringer består af forsikringer, hvis formål er at forebygge arbejdsskader, sygemeldinger og for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Forsikringerne dækker udgifter til forebyggende behandlinger af arbejdsrelaterede og –betingede skader, lidelser og gener i bevægeapparatet. Behandlingerne finder sted hos kiropraktor, fysioterapeut, zoneterapeut eller massør. Forebyggende forsikringer dækker ikke skader, lidelser eller gener opstået i fritiden eller som følge af udøvelse af sport.
Sundheds- og forebyggelsesordning omfatter generelle helbredsundersøgelser af medarbejderne. Undersøgelserne har fokus på kondition, vægt, blodtryk og deslige. Forsikringerne kan omfatte misbrugsrådgivning eller rådgivning i forbindelse med overvægt, rygning eller motion. Forsikringerne omfatter ikke udgifter til behandling af de problemer, som helbredsundersøgelsen måtte vise for de enkelte medarbejdere.
Behandlingsforsikringerne er klart den mest udbudte forsikring i Danmark. I 2009 havde 87,8 pct. af de sundhedsforsikrede en behandlingsforsikring, mens hhv. 10,5 pct. og 1,7 pct. havde en arbejdssundhedsforsikring eller en sundheds- og forebyggelsesordning.
I 2009 var 67 pct. af erstatningerne udgifter til operationer, 17 pct. var udgifter til fysioterapi, kiropraktor mv., mens resten af erstatningerne er fordelt mellem udgifter til psykolog, psykiater mv. og udgifter til fx hjemmehjælp, rekreation og ledsageordning. Udviklingen i den relative fordeling på områder for årene 2003-9 er vist i figur 2.
Set over perioden 2003-2009 er det mest bemærkelsesværdige, at udgifterne til psykolog, psykiater mv. er steget, mens udgifterne til hjemmehjælp, rekreation og ledsageordning er faldet. Udgifterne til operationer har været stabil over perioden som helhed.
Figur 2: Fordeling af erstatninger på områder, 2003-09
Appendix 2
Kilde: Forsikring & Pension.
I figur 3 ses uddannelsesfordelingen blandt de sundhedsforsikrede. Til sammenligning ses også uddannelsesfordelingen blandt uforsikrede privatansatte og uddannelsesfordelingen blandt alle uforsikrede. Når gruppen af sundhedsforsikrede sammenlignes med de uforsikrede, er der ikke store forskelle i uddannelsesfordelingen. Der er en større andel af de forsikrede, der er faglærte, mens der til gengæld er færre, der har en mellemlang videregående uddannelse. Hvis gruppen af forsikrede sammenlignes med uforsikrede privatansatte, er andelen af ufaglærte mindre i forsikringsgruppen.
Ligeledes er der i forsikringsgruppen en større andel med videregående uddannelse.
Figur 3: Udannelsesfordeling blandt fuldtidsbeskæftigede sundhedsforsikrede og uforsikrede
Appendix 3
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registre og indberetninger fra forsikringsselskaberne.
Den forholdsvis lige uddannelsesfordeling blandt de forsikrede og uforsikrede skyldes sandsynligvis skattefritagelsen, hvor kravet er, at alle på en virksomhed skal tilbydes forsikringen. Hvis der ikke var skattefrihed og kravet om, at alle skulle tilbydes en forsikring, ville virksomheden muligvis kun tilbyde ordningen til nøglemedarbejdere. Og selvom alle medarbejdere fik tilbuddet, ville lavtlønnede i højere grad takke nej, hvis de skulle betale skat af præmien.
Forsikring & Pensions analyse af de forsikredes sygefravær
Forsikring & Pension har i en rapport undersøgt, om de sundhedsforsikrede har kortere langvarigt sygefravær end sammenlignelige personer, der kun adskiller sig ved ikke at have en sundhedsforsikring, jf. Borchsenius og Hansen (2010). En evt. effekt kan skyldes, at sundhedsforsikringer indeholder forebyggende tilbud (fysioterapi, kiropraktik mv.), der forhindrer sygdom, samt, i tilfælde af sygdom, udredning og behandling, som foregår hurtigere end i det offentlige sundhedssystem.
Analyserne bygger på individoplysninger om de sundhedsforsikrede i 2007 fra de forsikringsselskaber, der udbyder sundhedsforsikringer. Der måles på effekten af langvarig sygdom (over 3 uger) i perioden 2007-9. I effektmålingen skelnes mellem sandsynligheden for at blive langvarigt syg og, givet man bliver langvarigt syg, længden af sygdomsperioden. Ved sammenligning af de forsikrede og uforsikrede tages der højde for forskelle i socioøkonomiske karakteristika af betydning for sygelighed (alder, køn, uddannelse, stillingskategori, branche mv.) og indikatorer for historisk helbredstilstand.
Analyserne viser, at
- Sundhedsforsikrede har en signifikant lavere sandsynlighed for at blive langvarigt syg end uforsikrede. For en gennemsnitlig uforsikret er sandsynligheden 24 pct. for at blive langvarigt syg i perioden 2007-9; for en forsikret er sandsynligheden ca. 2 pct. point lavere, dvs. 22 pct.
- En sundhedsforsikret, der bliver langvarigt syg, har en signifikant kortere varighed af sygdomsforløbet end en sammenlignelig uforsikret. I årene 2007-9 er der tale om en samlet reduktion i varigheden på 1,2 uger.
- Effekterne af en sundhedsforsikring på varigheden af langvarig sygdom er mere udtalt for ufaglærte og faglærte end personer med en videregående uddannelse.
- De fundne effekter er robuste over for ændringer i definitioner og specifikationer.
- Hvis de fundne effekter lægges til grund, har reduceret sygefravær som følge af sundhedsforsikringer sparet det offentlige for udgifter til sygedagpenge for over 800 mio. kr. alene i 2010. Denne gevinst for de offentlige finanser er lidt større end udgiften til skattefritagelsen, der af skattemyndighederne er vurderet til 700 mio. kr. årligt.
Forsikring & Pensions strategi for sundhedsområdet
Sundhedsforsikringer er kun en måde blandt flere, hvorpå forsikrings- og pensionsbranchen bidrager til at forebygge og afhjælpe de privatøkonomiske og de samfundsøkonomiske konsekvenser af dårligt helbred.
Forsikrings- og pensionsselskaberne spiller en aktiv rolle for at sikre kunden mulighed for en hurtig og aktiv forebyggelsesindsats af sygdom og hurtig adgang til behandling og genoptræning, når det er nødvendigt. Branchen tager aktivt del i at nedbringe sygefraværet og i at modvirke tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Det sker gennem forsikringer tilknyttet pensionsordninger, ikke mindst dækning ved tab af erhvervsevne, men også arbejdsskadeforsikring, erstatningsansvarsforsikringer, ulykkesforsikringer og de forskellige former for sundhedssikring.
Sundhedsområdet er helt centralt i moderne velfærdsstater som de nordiske. Den ændring i arbejdsdelingen på sundhedsområdet mellem det offentlige og det private – ofte forsikringsfinansierede – bidrag i de senere år, skaber derfor følelsesladet debat om velfærdsstatens indretning.
Forsikring & Pension ønsker at indgå i en politisk dialog om, hvordan det danske samfund håndterer fremtidens udfordringer på sundhedsområdet. Efterspørgslen efter sundhedsydelser stiger i takt med aldringen af befolkning, nye behandlingsmetoder samt mulighed for meget tidligere diagnosticering. Samtidig er de offentlige finanser under konstant pres. Forsikring & Pension efterlyser en debat om, hvordan forsikring kan bidrage til at udvide den samlede behandlingskapacitet uden at gå på kompromis med de politiske prioriteringer og lighedshensyn.
Målet for branchens strategi på sundhedsområdet er derfor:
- Branchen skal bidrage til at holde arbejdsstyrken sund og arbejdsdygtig længst muligt.
- Branchen skal desuden bidrage til at afbøde de samfundsøkonomiske og de privatøkonomiske konsekvenser, når deltagere i arbejdsstyrken får forringet helbred.
- Branchen ønsker øget accept og anerkendelse blandt centrale politikere, forskere og opinionsdannere af, at branchen herved bidrager til en positiv samfundsudvikling og øget velfærd.
For at nå sit mål vil branchen bl.a. udvikle en fælles standard for en etisk ansvarlig forretningsmodel, som sikrer, at sundhedsforsikringsselskabernes forretning har patientens og samfundets interesser i centrum. Det betyder, at branchen bl.a. arbejder for at undgå overbehandling og at undgå, at sundhedssikringer afføder uønskede incitamentsstrukturer, der skævvrider kapacitetsudnyttelsen i den samlede sundhedssektor.
Branchen betragter det offentlige sundhedsvæsen som det grundlæggende fundament for den danske sundhedsindsats. Branchens ydelser skal derfor ses som supplement til de offentlige ydelser. Branchens indsats på sundhedsområdet skal derfor følge de samme overordnede retningslinjer og anbefalinger, som er gældende i det offentlige sundhedsvæsen.
Litteratur
Borchsenius, V. og J. V. Hansen (2010): Er sundhedsforsikrede mindre syge end uforsikrede?, analyserapport 2010:6, Forsikring & Pension.
Dansk Sundhedsinstitut (2009): Privat/offentligt samspil i sundhedsvæsenet, notat udarbejdet af Michael Nyhus Andreasen, Jes Søgaard, Jakob Kjellberg og Mette Bastholm Jensen, Dansk Sundhedsinstitut.
Vibeke Borchsenius er cand.polit. og konsulent i analyseafdelingen i Forsikring & Pension.
Jan V. Hansen er cand. oecon. og underdirektør i Forsikring & Pension med ansvar for analyseafdelingen. Han har tidligere arbejdet med samfundsøkonomiske udredningsopgaver i Finansministeriet, Det Økonomiske Råd og Velfærdskommissionen.
Anne Seiersen er cand.polit. og underdirektør i Forsikring & Pension med ansvar for liv og pensionsområdet, herunder sundhedsforsikringer