Forårspakke 2.0[i] giver personskattelettelser for 26 mia. kr. og andre lettelser for tre mia. kr. Lettelserne er fuldt finansierede ved øgede grønne afgifter for erhverv og husholdninger, beskæring af skatteværdien af rentefradraget og andre ligningsmæssige fradrag, øgede afgifter på forbruget af fedt, sukker og tobak samt stramninger for erhvervslivet, herunder øget lønsumsafgift for den finansielle sektor. Skattepakken forventes at øge arbejdsudbuddet svarende til ca. 19.000 fuldtidspersoner og øge velstanden med 30 mia. kr.  Forårspakke 2.0 har konsekvenser for pensionsbranchen og dens kunder, bl.a. fordi der indføres et loft over årlige indbetalinger til ratepensioner og ophørende livrenter på 100.000 kr. Livsvarige livrenter er således herefter den eneste opsparingsform uden loft over de årlige indbetalinger. Dette stiller krav til branchen om rådgivning af de knap 100.000 personer, der rammes af det nyindførte loft. Disse 100.000 personer indbetaler tilsammen mere end 18 mia. kr. over 100.000 kr.-loftet.  En særskat på høje pensionsudbetalinger - også benævnt udligningsskat – overvejes, men den er ikke udmøntet i lovgivning. Den kan, hvis den gennemføres, få betydelige negative konsekvenser for pensionsopsparingen.  

1.  Perspektivering og sammenfatning

Siden 1987 har hovedlinjen i ændringerne af det danske skattesystem været følgende:[1]

• Nedsættelse af beskatningen af arbejdskraft og udvidelse af beskatningsgrundlaget ved mindskelse af fradragsmuligheder, fx den skattemæssige værdi af rentefradrag og andre ligningsmæssige fradrag
• Nedsættelse af selskabsskat og skat af overskud af egen virksomhed samt udvidelse af beskatningsgrundlaget ved reduktion af afskrivninger og andre fradragsmuligheder
• Udvikling i retning af et dualt indkomstskattesystem, hvor kapitalindkomst generelt beskattes med en lavere sats end arbejdsindkomst
• Øgede grønne afgifter på energi og forurening.

Denne udvikling afspejler en erkendelse af, at der er store forvridninger ved høje skatter på arbejdskraft og kapital - især i en åben og globaliseret verden. Forvridningerne viser sig i form af reduceret arbejdsudbud, sort arbejde samt hjerne- og kapitalflugt ud af landet.    

Rækken af skattereformer har fastholdt to væsentlige principper for den skattemæssige behandling af pensionsafkast samt pensionsindbetalinger og –udbetalinger:

• Afkastet af pensionsopsparing beskattes med en lavere sats end en række andre former for kapitalafkast
•  Alle indbetalinger til pensionsordninger med løbende udbetalinger fratrækkes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst og beskattes ved udbetaling.  Herved udskydes skattebetalingen, men den reduceres ikke

Det er nødvendigt med en lempelig beskatning af afkastet af pensionsopsparing, hvis der skal ske en fremme af bunden opsparing til alderdomsforsørgelse, der aflaster de offentlige finanser. Der findes imidlertid kapitalafkast, der beskattes med en endnu lavere sats end afkastet af pensionsafkast, fx afkastet af egen bolig.

Skattereformen Forårspakke 2.0 viderefører en række af principperne fra de tidligere skattereformer – lavere marginalskat på arbejde, øget beskatningsgrundlag, lavere beskatning af positiv kapitalindkomst og øgede grønne afgifter. En undtagelsen er erhvervsbeskatningen, der på en række områder strammes for at finansiere lavere skat på arbejde. 

En anden undtagelse er pensionsbeskatningen, hvor der sker brud med princippet om, at indbetalinger til pensionsordninger med løbende udbetalinger ubegrænset kan fratrækkes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst. Endvidere er der overvejelser om en særskat på høje pensionsudbetalinger, der bryder med princippet om, at pensionsudbetaling beskattes med samme sats som anden skattepligtig indkomst.

I artiklen påvises, at disse to ændringer vedrørende pensionsbeskatningen kan have negative samfundsmæssige konsekvenser.

2. Hovedlinjerne i Forårspakke 2.0

Skattereformen Forårspakke 2.0 blev vedtaget i Folketinget d. 28. maj 2009. Forud var gået offentliggørelse af skattekommissionens anbefalinger d. 2. februar 2009, præsentation af regeringens eget skatteforslag tre uger senere og efterfølgende politiske forhandlinger, hvor regeringen og Dansk Folkeparti indgik forlig d. 1. marts 2009.

Denne artikel vil ud over at beskrive skattereformen og dens virkninger fokusere på betydningen for pensions- og forsikringsbranchen og dens kunder. Forårspakke 2.0 har vidtgående betydning for især pensionsopsparing.

Skattereformen betyder en mærkbar sænkning af marginalskatten på arbejde for især mellem- og højindkomster, jf. figur 1. Den højeste marginalskat sænkes 7,5 pct. fra 63 pct. til ca. 56 pct. For personer med indkomster i intervallet 410.000 til 450.000 kr. er der tale om en markant sænkning af marginalskatten på 22,5 pct. Det skyldes bortfaldet af mellemskatten på 6 pct. og øgning af topskattens bundgrænse. For indkomster under 410.000 kr. falder marginalskatten 1,5 pct.  

Figur 1. Marginalskat på arbejdsindkomst før og efter reform

Lettelserne i personskatterne koster i alt 26 mia. kr., jf. boks 1. Herudover er der andre lettelser for i alt tre mia. kr., der tilgodeser pensionister og enlige forsørgere samt kompenserer husholdninger med lavindkomster for betaling af øgede grønne afgifter.

Skattereformens finansieringselementer giver også 29 mia. kr.  Skatteværdien af rentefradraget og en lang række andre ligningsmæssige fradrag nedsættes fra 33 til 25 pct. Dog fastholder renteudgifter under 50.000 kr. (100.000 kr. for par) den nuværende skatteværdi. Dette giver på sigt 7,5 mia. kr. i øgede offent­lige indtægter. Endvidere er der øgede grønne afgifter for husholdninger og erhvervsliv for 6,4 mia. kr.

Erhvervslivet skal bl.a. købe CO2-kvoter, som de hidtil har fået gratis. Der er andre stramninger for erhvervslivet på 4,4 mia. kr., bl.a. forhøjes lønsumsafgiften for den finansielle sektor fra 2013. Hus­holdningerne bliver ramt af øget frynsegodebeskatning og øgede afgifter på fedt- og sukkerholdige madvarer samt tobak.

Det er oplagt at vurdere reformen på de samme målepunkter, som blev formuleret i regeringsgrundlaget "Mulighedernes samfund" fra december 2007:

”Tiden er kommet til at gennemføre en reform af skattesystemet. En skattereform skal gøre det mere attraktivt at yde en ekstra indsats. Sigtet er en markant sænkning af skatten på arbejdsindkomst, som skal stimulere arbejde og virkelyst. Reformen skal samtidig understøtte regeringens ambitioner på klima- og energiområdet, være fordelingsmæssigt afbalanceret og økonomiske holdbar”.

Boks 1. Forårspakke 2.0: Lettelser og stramninger for 29 mia. kr.

De samlede virkninger af forslaget vurderes af regeringen at være en øgning af arbejdsudbuddet med godt 19.000 personer og en forbedring af de offentlige finanser med 5,5 mia. kr. De offentlige finanser forbedres, fordi det øgede arbejdsudbud giver øgede indtægter fra især personskatter og forbrugsafgifter. Selvom velstanden øges med 30 mia.kr., mindskes CO2-udledningen med to pct., fordi øgede energipriser ventes at få både erhverv og husholdninger til at ændre adfærd og investere i mindre energikrævende teknologi. Indkomstfordelingen bliver en smule mere ulige af skattepakken, men den danske indkomstfordeling hører stadig til blandt de mest lige i verden.

3. Skattepakkens konsekvenser for forsikring og pension

For pensions- og forsikringsbranchen samt dens kunder har Forårspakke 2.0 især konsekvenser på følgende områder:

1. 100.000 kr.-loft over indbetaling til ratepension og ophørende livrente
2. Smidiggørelse af detailregulering af rate- og kapitalpensioner
3. Overvejelse om særskat på høje pensionsindbetalinger
4. Øget lønsumsafgift for den finansielle sektor
5. Særlig pensionsopsparing (SP) kan udbetales i 2009 med lempelig beskatning

Områderne har ikke nødvendigvis stor betydning målt ved deres påvirkning af de offentlige finanser eller arbejdsudbuddet, men flere af dem har stor betydning for pensionsområdet. Det sidste punkt om udbetaling af SP-opsparingen er ikke i snæver forstand en del af skattepakken, men samtidig med aftalen om Forårspakke 2.0 blev der indgået aftale om en række konjunkturstimulerende initiativer.

ad 1.) 100.000 kr.-loft over indbetaling til ratepension og ophørende livrente

Ifølge lovforslaget er formålet med loftet at begrænse ”skattespekulation”, idet det er vurderingen, at store indskud på ratepension kan være spekulation i forskelle i marginalskatten på indbetalings- og udbetalingstidspunktet.  Dette er hverken sandsynliggjort i Skattekommissionens rapport eller regeringens eget oplæg. Den mest grundige undersøgelse af problemstillingen finder ingen tegn på, at høje indbetalinger på ratepension er motiveret af skattespekulation.[2] Store pensionsindbetalinger ses typisk hos midaldrende personer med en lang videregående uddannelse og pæne indkomster eller selvstændige med svingende indkomster. For disse grupper er store pensionsindbetalinger velbegrundet alene af hensyn til at sikre et fornuftigt forsørgelsesgrundlag som pensionist.

Endvidere er der en række alternativer til pensionsopsparing, hvor afkastet beskattes mere lempeligt end pensionsafkastskatten på 15 pct., fx investeringer i egen bolig. Det er derfor ikke urealistisk, at 100.000 kr.-loftet kan ende med at koste det offentlige penge, selvom initiativet er tænkt som et finansieringselement. 

100.000 kr.-loftet træder i kraft i 2010 - dog tidligst ved ophør af gældende overenskomstperiode for overenskomstaftalte, obligatoriske ordninger.  Herved sker der positiv særbehandling af disse ordninger i forhold til virksomhedsaftalte ordninger.

For selvstændige træder loftet først i kraft fra 2015, og indtil da kan disse grupper indskyde 30 pct. af årets overskud på en ratepension eller ophørende livrente. Selvstændige over 55 år kan fortsat indskyde 2,5 mio. kr. på en ratepension eller ophørende livrente ved salg af egen virksomhed.

Forsikring & Pension vurderer med udgangspunkt i registerdata, at 100.000 kr.-loftet vil ramme knap 100.000 personer, der tilsammen indbetaler 18,5 mia. kr. over loftet.  De personer, der rammes af loftet, er typisk mænd med en faglært eller lang videregående uddannelse i alderen 45-60 år.

Loftet giver en række udfordringer for pensionsbranchen. I pensionsaftaler på arbejdsmarkedet er det typisk en del af ansættelsesaftalen, at 12-17 pct. af indkomsten anvendes til pension. Hvis aftalen resulterer i indbetalinger på mere end 100.000 kr., skal der tages stilling til, hvad der skal ske: Om aftalen skal ændres, eller om en del af indbetalingen skal ske til livsvarige livrenter.  Pensionsinstitutterne har endvidere normalt ikke overblik over den enkelte pensionsopsparers samlede indbetalinger, der typisk finder sted i forskellige institutter.  Derfor kan institutterne kun vanskeligt give kundenær rådgivning om loftet, og det er kun myndighederne, der kan håndhæve loftet. Hvis loftet overskrides, kan pengene betales tilbage til indskyderen, hvis pensionsaftalen tillader det. Indskuddet kan ligeledes konverteres til en livsvarig livrente, hvis pensionsaftalen åbner mulighed herfor.  Er disse to muligheder ikke åbne, er det pensions­institutternes ansvar at sikre, at det overskydende beløb behandles som anden ”ikke PAL-pligtig” opsparing, hvilket vil sige, at afkastet beskattes som anden positiv kapitalindkomst. Dette er administrativt besværligt.

Den største udfordring for pensionsbranchen er imidlertid at få rådgivet kunderne om det nye loft og mulighederne for at spare op i livsvarige livrenter i stedet for ratepensioner.

ad 2) Smidiggørelse af detailregulering af rate- og kapitalpensioner

På en række punkter indebærer skattereformen en smidiggørelse af regelsættet vedr. rate- og kapitalpensioner: 

• Øvre, tvungne aldersgrænse for udbetaling af kapitalpension hæves fem år fra 1. marts 2009, hvilket vil sige, at udbetaling skal ske senest 15 år efter, at personen når efterlønsalderen
• 100.000 kr.-loftet over ratepension og ophørende livrente gør, at reglerne om fradragsfordeling[3] og efterbeskatning[4] ophæves
• Endvidere ophæves femårs-reglen for tidligste udbetaling af ratepensioner efter oprettelse og 60-årsreglen for højeste alder for oprettelse af rate- og kapitalpensioner.

ad 3.) Overvejelse om udligningsskat på høje pensionsudbetalinger

Nedsættelsen af marginalskatterne for især de høje indkomster kan rejse den problemstilling, at pensionister bliver beskattet med en lavere marginalskat af deres pension end den skattemæssige værdi af fradraget ved indbetaling. Derfor foreslog regeringen i sit skatteudspil en udligningsskat – eller særskat - på otte pct. på pensionsudbetalinger over 284.000 kr. aftrappet over 32 år med ¼ pct.-point om året.

Udligningsskatten rammer "gamle" pensionsindbetalinger, men skatten vil også ramme fremtidige pensionsindbetalinger med meget uheldige konsekvenser.  Personer tæt på pensionsalderen, der sparer op i en pensionsordning, kan risikere en konfiskatorisk beskatning, dvs. en beskatning højere end 100 pct., jf. tabel 1. Selv 60-årige, der sparer op i en pensionsordning med det formål at trække sig tilbage som 65-årige, kan vanskeligt opnå et afkast efter skat, der kan konkurrere med afkastet af fri opsparing.[5]

For personer tæt på pensionsalderen, hvor pensionsopsparingen som led i en overenskomst eller aftale er en fast andel af lønnen, vil udligningsskatten også indirekte straffe arbejdsudbud. Det er absurd, at en skatteaftale, der har som erklæret formål at øge arbejdsudbuddet, indeholder et delelement, der tilskynder højtlønnede til at gå tidligere på pension. Det er også i modstrid med en lang række andre initiativer i de senere år – fx opsat folkepension og bonus til efterlønsberettigede, som ikke udnytter ordningen – som har til formål at få ældre til at blive længere på arbejdsmarkedet.

Udligningsskatten er også i modstrid med de bærende ideer i det danske pensions- og pensions­skattesystem. Arbejdsmarkedspensioner og individuelle pensionsordninger giver erhvervsaktive mulighed for at spare op til en pensionsudbetaling, der – sammen med folkepension, ATP mv. - giver en passende kompensationsgrad. Fordi pensionsopsparing er en langsigtet og bunden opsparing, der også aflaster folkepensionens ydelser, boligydelse og andre indkomstafhængige ydelser til pensionister, gives der en lempelig skattemæssig behandling af afkastet af opsparingen.  

[1] Bilaget indeholder en beskrivelse af det danske skattesystem med satser og beløbsgrænser for 2009.

[2] Jf. rapport fra Forsikring og Pension, der kan downloades fra http://www.forsikringogpension.dk/Analyser/Sider/Forslagom100000krloftoverfradragforpensionsindbetalinger–etfejlskud.aspx.

[3] Fradragsfordeling indebærer, at ved indskud på privattegnet ratepension og ophørende livrente skal skattefradraget fordeles over 10 år, men man kan dog altid fradrage op til 46.000 kr.

[4] Efterbeskatning indebærer, at fradraget reguleres, hvis indbetalingerne til ordningen stoppes.

[5] Forårspakke 2.0 indebærer en lempeligere beskatning af positiv nettokapitalindkomst for beløb under 40.000 kr. (80.000 kr. for par.).

[i] Titlen Forårspakke 2.0 henviser til, at regeringen i 2004 gennemførte den første forårspakke, hvor der bl.a. blev indført et beskæftigelsesforedrag, og bundgrænsen for mellemskatten blev øget.