Sök artikel

Den brølende fremgang som har kendetegnet det seneste årti er med ét afløst af en verdensom-spændende krise. Ingen kender endnu dybden og længden af den økonomiske afmatning, men det står klart for de fleste, at de kommende år vil udfordre forsikringsselskaber i et hidtil uset omfang.

Forårspakke 2.0 giver personskattelettelser for 26 mia. kr. og andre lettelser for tre mia. kr. Lettelserne er fuldt finansierede ved øgede grønne afgifter for erhverv og husholdninger, beskæring af skatteværdien af rentefradraget og andre ligningsmæssige fradrag, øgede afgifter på forbruget af fedt, sukker og tobak samt stramninger for erhvervslivet, herunder øget lønsumsafgift for den finansielle sektor. Skattepakken forventes at øge arbejdsudbuddet svarende til ca. 19.000 fuldtidspersoner og øge velstanden med 30 mia. kr. Forårspakke 2.0 har konsekvenser for pensionsbranchen og dens kunder, bl.a. fordi der indføres et loft over årlige indbetalinger til ratepensioner og ophørende livrenter på 100.000 kr. Livsvarige livrenter er således herefter den eneste opsparingsform uden loft over de årlige indbetalinger. Dette stiller krav til branchen om rådgivning af de knap 100.000 personer, der rammes af det nyindførte loft. Disse 100.000 personer indbetaler tilsammen mere end 18 mia. kr. over 100.000 kr.-loftet. En særskat på høje pensionsudbetalinger - også benævnt udligningsskat – overvejes, men den er ikke udmøntet i lovgivning. Den kan, hvis den gennemføres, få betydelige negative konsekvenser for pensionsopsparingen.

Danske forsikringsselskaber og pensionskasser er som alle andre finansielle virksomheder berørt af den finansielle krise. Men selskaberne er bedre rustede til at modstå krisen end under den seneste alvorlige markedsturbulens umiddelbart efter årtusindskiftet. Krisen har vist, at det er vigtigt at søge at undgå, at forsikringsselskaber og pensionskasser under urolige markedsforhold agerer procyklisk og dermed skubber yderligere til en i forvejen negativ markedsudvikling. Livsforsikringsselskaber og pensionskasser er langsigtede investorer, der skal kunne optrædende stabiliserende på de finansielle markeder i urolige tider. At fremme tiltag, der modvirker procyklisk adfærd, bør være en væsentlig målsætning for de kommende år. Den finansielle krise rejser krav om skrappere finansiel regulering og mere åbenhed om risikooplysninger fra de enkelte finansielle virksomheder. Kravet er forståeligt, men det bør sikres, at initiativer til at fremme åbenhed om solvenssituationen mm. sker på et gennemarbejdet og konsistent grundlag.

I sommer blev der i Danmark indført øget offentlighed om en række afgørelser, der træffes af de finansielle tilsynsmyndigheder. De finansielle erhverv bakkede op om grundideen med mere offentlighed, men havde foretrukket en grundigere lovforberedelse herunder en grundigere vurdering af forslagets konsekvenser.

Den danske Forsikringsforening runder i slutningen af november måned de første 125 år. Artiklen gennemgår hovedtræk i foreningens historie og konkluderer, at foreningen her ved jubilæet lever i bedsteJørgen Gawinetski

Den danske regering har fremsat lovforslag om en statslig terrorforsikringsordning for skadesforsikring. Ordningen skal forhindre, at store dele af forsikringsbranchen går konkurs som følge af en stor terrorbegivenhed i Danmark. Forsikringsbranchen i Danmark bakker i store træk op om den foreslåede ordning, som alene omfatter propertyforsikringer. Branchen har dog peget på, at ordningen kun kan opfylde sit formål, hvis der samtidig gennemføres en løsning for arbejdsskadeforsikring.