Sök artikel

Sökningen gav 161 träffar, visar 151 - 160

Regulering af koncerninterne transaktioner m.v. - i forbindelse med tilsynet med finansielle koncerner

Utgåva: 2 / 1994 | Kategori: Ekonomi och kapitalförvaltning, Tillsyn | Författare: Malene Stadil, Michael Holm

Etableringen af finansielle koncerner i Danmark i midten af 1980’erne medførte, at Finanstilsynet i højere grad måtte fokusere på koncerninterne transaktioner. Når selskaber indgår i en koncern, er der mulighed for at overføre over- og underskud mellem selskaberne gennem køb og salg af aktiver, prisfastsættelse af serviceydelser og omkostningsfordeling ved fælles funktioner (husleje, lønudgifter etc.). I det omfang sådanne transaktioner gennemføres på ikke-markedsmæssige vilkår, kan et selskab under tilsyn svækkes kapitalmæssigt til fordel for et andet koncernselskab, som ikke er under tilsyn. Endvidere vil der være mulighed for gennem lån fra f.eks. koncern-livsforsikringsselskaber at få finansieret aktiviteter, som forsikringsselskaberne ellers ikke ville have deltaget i, hvis de ikke havde været en del af en koncern. Den finansielle risiko på sådanne investeringer samt risikoen for, at der direkte flyttes midler fra livsforsikringsselskaberne, betyder, at tilsyn med finansielle koncerner må indebære en form for overvågning og kontrol af de transaktioner, som sker indenfor en finansiel koncern.

Penge og følelser

Utgåva: 1 / 1994 | Kategori: Ekonomi och kapitalförvaltning | Författare: Anne E. Jensen

Den økonomiske sektor virker ofte som en kunstig verden. Det er nemt at glemme jordforbindelsen, fordi man aldrig ser de ufattelige beløb man handler med. Og man kan blive grebet af troen på, at penge lever deres eget liv løsrevet fra den virkelige verden. Når man er midt i stormens centrum, kan man ofte ikke se begivenhedernes konsekvens.

Dansk forsikring mod år 2000

Utgåva: 1 / 1994 | Kategori: Ekonomi och kapitalförvaltning, Marknadsföring och konkurrens | Författare: Bent Knie-Andersen

Dansk forsikring har i de seneste år gennemgået betydelige ændringer. Efter 80’ernes ekspansionsstrategier og eksperimenteren med grænseoverskridende virksomhed gennem holdingselskabsstrukturer, har 90’ernes økonomiske krise bragt nedskæringer og omkostningsfokusering. Udviklingstendenserne viser dog, at dansk forsikring er på vej ind i en dynamisk udvikling på vej mod årtusindeskiftet.

Regresspørgsmålet ved pantsatte livsforsikringer

Utgåva: 4 / 1993 | Kategori: Försäkringsrätt | Författare: Torsten Iversen

Når en pantsat livforsikring kommer til udbetaling ved forsikringstagers død, vil panthaver fortrænge den begunstigede i det omfang, dette er nødvendigt til dækning af den pantsikrede fordring. Spørgsmålet er herefter, om den begunstigede har et regreskrav mod forsikringstagers dødsbo. Nyere teori er tilbøjelig til at besvare spørgsmålet benægtende. I denne artikel hævdes det derimod, at den begunstigede som udgangspunkt må have et sådant regreskrav.

Forsikringsselskabers samarbejdsaftaler set i lyset af EFs konkurrenceregler

Utgåva: 4 / 1993 | Kategori: EU och internationell försäkring, Marknadsföring och konkurrens | Författare: Ulrik Andersen

Efter at EF-domstolen i 1988 slog fast, at Romtraktatens konkurrenceregler gælder uindskrænket for forsikringssektoren, har der blandt forsikringsselskaber været stor usikkerhed med hensyn til, hvad der lovligt kan indgås samarbejdsaftaler om. EF-kommissionen har nu med virkning fra 1. april 1993 udstedt nogle retningslinier til sektoren i form af en gruppefritagelsesforordning, som automatisk fritager bestemte kategorier af samarbejdsaftaler på forsikringsområdet fra forbudet i artikel 85. I denne artikel gennemgås den af Kommissionen udstedte fritagelsesforordning, og forfatteren giver sin vurdering af, i hvilket omfang den fornødne klarhed på området er opnået.

Liv på plejehjem 1993

Utgåva: 4 / 1993 | Kategori: Övrigt | Författare: Marianne Schroll

Liv på plejehjem er navnet på en undersøgelse, der anvender et amerikansk udviklet redskab (flerdimensionelt spørgeskema) til vurdering af helbred, funktionsevne og trivsel blandt plejehjemsbeboere i København 1993.I København er gennemført 3500 interview ( som i gennemsnit varer 90 minutter) i 65 plejehjem. Redskabet har særlig god skelneevne i den tunge ende af funktionsevneskalaen. Desuden kan det af funktionstabene afledte ressourceforbrug beregnes. Vurderingen udføres af medlemmer af plejepersonalet, som står den enkelte beboer særlig nær. Vurderingen indgår i det enkelte plejehjems planlægning af den fortsatte pleje. November 1993 vil den første profil af resultaterne foreligge fordelt på køn, alder og institution. Undersøgelsen er repræsentativ for københavnske plejehjemsbeboere (størstedelen deltager i undersøgelsen), den udnytter et internationalt standardiseret og valideret redskab til vurdering af den enkeltes funktionsevne, uafhængigt af sundhedsvæsenets struktur i det pågældende land, hvorfor den er egnet til internationale sammenligninger. En nordisk forskergruppe søger således instrumentet implementeret i de fem nordiske hovedstæder.

Intern kontrol som tilsynsinstrument i reguleringen af finansielle virksomheder

Utgåva: 3 / 1993 | Kategori: Ekonomi och kapitalförvaltning, Tillsyn | Författare: Peer Schaumburg-Müller

Artiklen behandler muligheden for i højere grad at gøre brug af intern kontrol, eller selvforvaltning, som tilsynsinstrument, som led i den offentligretlige regulering af de finansielle virksomheder, forsikringsselskaber, pengeinstitutter og realkreditinstitutter. Det konkluderes, at der her synes gode muligheder som supplement eller eventuelt alternativ til den eksisterende offentlige kontrol der på længere sigt kan være med til at sikre, at den finansielle sektor har det bedst mulighed udgangspunkt i konkurrencen i det fremtidige marked.

Valutaen, EF og de finansielle institutioners fremtid i en ØMU

Utgåva: 2 / 1993 | Kategori: EU och internationell försäkring | Författare: Peter Wendt

Etableringen af Det indre Marked har været en succes, fordi EF-kommisionen benyttede sig af markedsstyring i stedet for statsstyring. ØMU repræsenterer et tilbagefald og det europæiske valutariske sammenbrud er blot udtryk for, at en sundere og mere markedskonform model til monetært samarbejde, baseret på den tyske forbundsbanks faktiske magtmonopol, er i færd med at konkurrere det bruxellske politiske kompromis ud. Og det vil nok på lidt længere sigt være en fordel for érhvervslivet, både i hård-kernelandene og i de devaluerende.

Panthaverdeklarationer

Utgåva: 1 / 1993 | Kategori: Övrigt | Författare: Philip Graff

I de senere år har der været ført adskillige sager mellem panthavere, låne- eller finansieringsselskaber og forsikringsselskaber i forbindelse med skader, hvor forsikringsselskabet ikke har ment sig forpligtet til at udbetale til financieren, mens denne har krævet at få udbetalt forsikringssummen til sig til dækning af sit tilgodehavende. Særligt har der været problemer i forbindelse med anvendelse af panthaverdeklarationer. Panthaverdeklarationsvilkår supplerer de generelt gældende regler i Forsikringsaftaleloven. Denne artikel omtaler alene panthaveres retsstilling, omend der i vidt omfang gælder en lignende retstilstand for andre sikrede. Der foretages ikke en nærmere afgrænsning af kredsen af sikrede.

Sidor