Sök artikel

Med det såkaldte ECN+-direktiv fra 2018 lægges der op til en række nye beføjelser for konkurrencemyndighederne i EU-landene og til et helt nyt sanktionssystem, som alvorligt svækker retssikkerheden for virksomhederne. I Danmark vil direktivet blive overimplementeret, da tilsvarende regler også kommer til at gælde for rent danske sager.

Den 25-27. september 2019 var den Suomen Vakuutusyhdistys ry (Försäkringsföreningen i Finland) værter for den årlige nordiske stipendiatudveksling mellem forsikringsforeningerne i Sverige, Norge, Finland og Danmark. Forsikringsforeningen havde tildelt stipendier til fire ansatte i de danske forsikringsselskaber

Forsikringsforeningen afholdt i november 2018 i samarbejde med Danmarks Apotekerforening og storskadetaksator René Stougaard fra Tryg et velbesøgt medlemsarrangement om genopbygningen af Dehns Palæ i Bredgade i København efter at en brand i begyndelsen af maj måned 2010 medførte omfattende skader på palæet.

Den 20. september 2018 var Forsikringsforeningen initiativtager og vært for en minikonference om ”Digitaliseringen i forsikringsbranchen – muligheder og udfordringer for de ansatte”. En fremtrædende fremtidsforsker, formanden for Forsikringsforbundet og direktøren for Finanssektorens Arbejdsgiverforening gav hver deres bud på, hvad der kommer til at ske, og hvad de ansatte i branchen og selskaberne kan eller ligefrem bør gøre for at sikre sig, at der er tilstrækkeligt som kan og vil arbejde i forsikringsbranchen.

EU-Kommissionen har fremsat forslag om en ”New Deal for Consumers”. Der foreslås bl.a. høje bøder og øget adgang til erstatning for overtrædelse af en lang række forbrugerregler. Og det skal være lettere at anlægge såkaldte gruppesøgsmål. Forslagene rummer opgør med flere fundamentale retlige principper og bør derfor behandles grundigt i EU inden eventuel vedtagelse.

Forbrugerpolitikken har hidtil været baseret på forudsætninger om, at forbrugerne handler rationelt og bruger tid på at handle. De danske forbrugermyndigheder har bebudet en ændring i forbrugerpolitikken, hvor der i højere grad tages afsæt i adfærdsvidenskaben.