Perpetuum mobile

Artikelförfattare: Steen Leth Jeppesen
Utgåva:
4, 2004
Språk: Internationell
Kategori:

297 Kommentaren: Perpetuum mobileNFT 4/2004 Regulering efter regulering har ramt forsik- ringserhvervet i mange, mange år. En gang i mellem taler man om og gennemfører (en vis) deregulering. Men det er sjældent. Det er som en istid. En gang i mellem tør isen op, men hurtigt fryser det hele til igen. I Danmark var den seneste dereguleringstid i slutningen af 1980érne, men herefter er det næsten uafbrudt gået den modsatte vej.1 En stadig voksende del af reguleringen stam- mer fra det internationale system, idet trans- missionsmekanismen primært er EU. Over halvdelen af reguleringen i Danmark af de finansielle virksomheder stammer således fra EU. Kun 3 ud af de oprindelige 42 initiativer i den nuværende finansielle handlingsplan mangler at blive vedtaget. Nu skal der så angiveligt besluttes en opfølgning på den fi- nansielle handlingsplan. Regulering følger på regulering. Forsik- ringsfolk, forsikringserhvervets europæiske og nationale organisationer m.fl. går med flid ind i de enkeltstående diskussioner om nye regnskabsregler, solvensbestemmelser, garan- tiordninger, forbrugerregler osv. For hver gang at nå det bedst mulige – mindst dårlige – resultat. Hele den samlede reguleringsindu- stri, dens produktion, den overordnede for- nuft heri, de samlede virkninger heraf og dens politiske legitimitet orker man imidlertid som helhed ikke at tage stilling til. Man kan ikke se skoven for bare træer, som det hedder på dansk. Billedet med haren, som er kommet ind i billygternes lysstråle og ikke kan komme ud, er måske også dækkende for forsikrings- erhvervet og dets organisationer. Den europæiske forsikringsorganisation CEA har optalt, at over 30 europæiske og internationale organer beskæftiger sig med at regulere forsikringsvirksomheden. Med for- skellig intensitet naturligvis, men dertil kom- mer så i det enkelte land hele det nationale reguleringsapparat. Den internationale forsikringstilsynsorga- nisation IAIS blev vel oprindeligt oprettet med det hovedformål at yde støtte til emer- ging markets. I dag er IAIS en standardformu- lerende virksomhed. Den formulerer core prin- ciples mv., der herefter vender tilbage til med- lemslandene som ”internationale standarder”, K O M M E N T A R E N Perpetuum mobile af Steen Leth Jeppesen Steen Leth Jeppesen er cand.polit.og direktør i Forsikring&Pension (F&P). SLJ@ForsikringensHus.dk 298 Kommentaren: Perpetuum mobile som man – med eller uden transmission via EU – anstændigvis må efterleve.2 Med Valuta- fonden og Verdensbanken som aktører holder man øje med respekten for standarderne. Pri- vate revisor- og aktuarorganisationer som IASB og IAA bliver bedt om at udfærdige regelsæt, som mere eller mindre uændret lige- ledes omsættes til ”internationale standarder”. I virkeligheden er det et reguleringsmæs- sigt perpetuum mobile (evighedsmaskine), der er skabt. Reglerne laves reelt af personer og organer, som lever af at lave regler, som har til altoverskyggende hovedopgave at sikre, hvad man definerer som finansiel stabilitet. Der er i realiteten ingen politisk kontrol med den proces. Dens legitimitet er tvivlsom, dens finansiering mørkelagt. Naturligvis er finansiel stabilitet en vigtig målsætning. Men som alt andet bør dette afvejes med andre mål. Hvad betyder regule- ringsstrømmen for effektivitet og konkurren- ce på de finansielle markeder, for produkt- udvikling, for omkostningerne og dermed kun- dernes udgifter, for indtjeningen og i det hele taget for de finansielle virksomheders rolle som erhvervsvirksomheder med stor betyd- ning for produktion og beskæftigelse? Og hvordan kan man egentlig med stor sikkerhed vide, at de mange indsatser med det formål at sikre finansiel stabilitet i virkeligheden har den virkning? Det er svært at komme til at diskutere. Praktikere i den finansielle sektor er som nævnt stærkt optagne af den helt aktuelle problemstilling, og organisationerne koncen- trerer sig tilsvarende om de enkelte sager. Mange – ikke mindst i vor nordiske del af verden – er måske også præget med et gen, der i hvert fald udløser en slags rygmarvsfornem- melse af, at forslag fra offentlige myndighe- der nok har en grundlæggende fornuft i sig. Og politikere i små lande kan erfaringsmæs- sigt kun vanskeligt hamle op med ”inter- nationale standarder”. Fremtiden ser således ikke alt for lys ud. Evighedsmaskinen bliver næppe foreløbig demonteret. 1 I rapporten ”Fremtidssikring” fra Industrimini- steriet i 1988 foreslås således en lang række regelforenklinger. I et notat til regeringen fra Det tværministerielle Kontaktudvalg (embeds- mandsudvalg) fra marts 1991 slås imidlertid allerede til lyd for en strammere regulering af de finansielle virksomheder. 2 I Finanstilsynets ”Resultatkontrakt 2004-2007” hedder det således, at Finanstilsynet i sit virke som udgangspunkt overholder ”internationale standarder udstedt af Basel-Komiteen, Interna- tional Association of Insurance Supervisors (IAIS), International Organization of Securities Commissions (IOSCO), Committee of Europe- an Securities Regulators (CESR), IMF m.fl.”, cfr. ”Beretning fra Finanstilsynet 2003”, p. 37f.