Liv på plejehjem 1993

323 NFT 4/1993 bredsmæssige problemer og funktionstab. Tidligere gjorde man meget ud af den pleje- mæssige side af omsorgen. Nu ligger hoved- vægten på at få gjort den nye bolig til et (pleje)hjem. Mellem 1.11.92 og 31.5.93 har 3.500 plejehje- msbeboere i København deltaget i en under- søgelse, hvor de personer blandt personalet, de kender bedst, har foretaget en samlet vur- dering af deres helbred, funktionsevne og trivsel ud fra en samtale med hver enkelt bebo- er. Vurderingen foretages af personalet, men der søges enighed om besvarelsen. Nogle spørgsmål om vaner året før indflytningen, kæledyr, TV, kirkegang eller aktuelle proble- Liv på plejehjem 1993 — en helbreds-, funktions- og trivselsundersøgelse af plejehjems- beboere i København af Marianne Schroll, Kommunehospitalet, København Liv på plejehjem Kun 5% af de mennesker, der er over 60 år, bor på plejehjem. Det er 50.000 personer. 5000 af dem bor i København. Bag beslutningen om at flytte på plejehjem ligger oftest en forværring i helbredstilstanden, som fører til sådanne problemer i dagligdagen, at den pleje og om- sorg, der er behov for, ikke kan foregå der, hvor man hidtil har boet. Efter indflytningen ånder alle lettet op. En række problemer er løst for den, der nu er plejehjemsbeboer, de pårørende og de officiel- le hjælpere. Men hvordan former livet sig, efter indflytningen, når baggrunden er svære hel- Liv på plejehjem er navnet på en undersøgelse, der anvender et amerikansk udviklet redskab (flerdimensi- onelt spørgeskema) til vurdering af helbred, funktions- evne og trivsel blandt plejehjemsbeboere i København 1993.I København er gennemført 3500 interview ( som i gennemsnit varer 90 minutter) i 65 plejehjem. Redska- bet har særlig god skelneevne i den tunge ende af funktionsevneskalaen. Desuden kan det af funktionsta- bene afledte ressourceforbrug beregnes. Vurderingen udføres af medlemmer af plejepersonalet, som står den enkelte beboer særlig nær. Vurderingen indgår i det enkelte plejehjems planlægning af den fortsatte pleje. November 1993 vil den første profil af resultaterne foreligge fordelt på køn, alder og institution. Undersøgelsen er repræsentativ for københavnske plejehjemsbeboere (størstedelen deltager i undersøgelsen), den udnytter et internationalt standardiseret og valideret redskab til vurdering af den enkeltes funktionsevne, uafhængigt af sundhedsvæsenets struktur i det pågæl- dende land, hvorfor den er egnet til internationale sammenligninger. En nordisk forskergruppe søger således instrumentet implementeret i de fem nordiske hovedstæder. Marianne Schroll 324 mer med at læse avisoverskrifter, genkende personalet eller holde på vandet kan kun be- svares of beborerne selv. Mange spørgsmål kan beboer og personale besvare sammen. De beskriver i detaljer, hvad beboeren selv kan klare i dagligdagen, og hvad der skal hjælp til ved fx indtagelse af måltider eller personlig hygiejne. Nogle spørgsmål kan kun personalet svare på vedrørende sårbehandling og træ- ningstider. Måske skal de først se, hvad der er nedfældet i plejehjemmets papirer om syg- domsdiagnoser og medicin. Til sidst gennem- gås besvarelsen i fælesskab, før beslutning om oplysningerne må gå videre til de forskere, der vil tælle svarene op og analysere resultaterne. Hvad man får at vide Den samlede vurdering varer 1—2 timer. Den tager udgangspunkt i, hvad deltagerne kan (funktionsevne), og dermed hvilke behov de har for hjælpemidler og personhjælp, deres helbred, beskrevet i form af helbredsproble- mer, lægelige diagnoser og medicinordinatio- ner, og deres evne til at falde til på plejehjemmet ud fra en beskrivelse af aktiviteter, vaner, stem- ning og adfærd. Hvert enkelt plejehjem er de- suden beskrevet hvad angår mursten, service og særlige vilkår. De oplysninger kan være med til at forklare, at ét plejehjems “profil” afviger fra et andet. - Er det nedfældet i plejehjemmets papirer, hvilke tanker beboeren evt har gjort sig om pleje og behandling ved akut/og eller al- vorlig sygdom? - Hvordan er beboerens evne til at huske og tænke sammenhængende og dermed til at kunne organisere daglige personlige gøre- mål? Lider beboeren af en akut forvir- ringstilstand. Konfusion kan tit være det første symptom på væskemangel eller feber. Tilstanden er vigtig at erkende i tide, således at dem kan vendes. - Hvor hyppigt forekommer demens på københavnske plejehjem? Hvor meget hyppigere er det sammenlignet med be- folkningen uden for plejehjem, eller på plejehjem i andre lande eller i forhold til situationen i Danmark for blot fem år siden? Hvilke andre oplysninger forelig- ger om de mennesker, der fremtræder hu- kommelsessvækkede på plejehjemmene? Bidrager nedsat kommunikationsevne, svækkede sanser, medicin? Er konsekven- sen et stort hjælpebehov, adfærdsproble- mer, hallucinationer? Er symptomet demens diagnostisk udredt (hvad er de bagvedliggende skader), og hvordan kan man derfor forestille sig lidelsen vil skride frem? Hvor lang tid tager det at varetage plejen af demente beboere på plejehjem? Tilsvarende spørgsmål kan besvares ud fra andre dele af vurderingen. Liv på plejehjem er en del af projek- tet "aldring, liv og førlighed" Undersøgelsen indgår i projektet ALDRING, LIV OG FØRLIGHED, forsikringsselskaber- nes forskningsinitiativ, iværksat 1992 i et sam- arbejde mellem tre forskere, en biolog (Andrus Viidik), en geriater (Marianne Schroll) og en epidemiolog (Thorkild I.A. Sørensen). Det overordnede mål er at øge “aktive leveår”, dvs det åremål, hvor man er vidtgående uafhængig af andres hjælp. Tanken er, at det på ethvert trin af “svækkelsesprocessen” er muligt at fore- bygge yderligere svækkelse og afhængighed. I det samlede forskningsprogram repræsente- rer “Liv på plejehjem” førlighed blandt gamle med svære helbredsmæssige problemer. An- dre delprojekter fokuserer på raske hjemmebo- ende gamle og på aldringsprocessen fra op- vækst til alderdom. Følgegruppen 325 For at sikre at undersøgelsen er relevant, dvs at de problemområder, der belyses, koncentre- res om de problemstillinger, der er aktuelle i plejehjemssektoren, har der fra starten været et tæt samarbejde mellem projektgruppen, pleje- hjemmene og sundhedsdirektoratet. Til un- dersøgelsen genemførelse er nedsat en følge- gruppe bestående af Projektleder Kiddy El Kholy, plejehjemsfor- stander Projektsygeplejerske Karin Damkjær Professor, overlæge, dr.med. Marianne Schroll, geriatrisk afd. HL Kommunehospita- let Sygeplejerske Grethe Østergaard-Nielsen, KH, Sygeplejeledelsen. Vicedirektør i Sundhedsdirektoratet Jesper Maarbjerg Susanne Funding, konsulent i Sundhedsdi- rektoratet Fire plejehjemsforstandere, valgt af forstan- derne i hvert af fire københavnske plejehjems- distrikter: Hanne Knudsen, Fælledgården, Jyt- te Erichsen, Hjortespring, Jette Christensen, Ryholtgård og Anne-Grethe Boysen, Herman Koch-gården. Formål Undersøgelsen kan opfylde følgende formål: 1. Beskrive plejehjemsbeboere 1993, en profil 2. Analysere sammenhængen mellem hel- bredstilstand og funktionsevne og trivsel, med henblick på forebyggelse af yder- ligere svækelse 3. Bidrage til planlægning af den fortsatte pleje og behandling af den enkelte beboer. Spørgsmålene er udformet, således at svar der beskriver et problem umiddelbart “trigger” en løsning ud fra det enkelte plejehjems mål for omsorg og pleje (kva- litetssikring). 4. At sammenlige resultaterne internatio- nalt for at opnå viden om ligheder og forskelle i beboersammensætning og funk- tion, pleje og behandlingsmetoder. 5. At sammenligne resultaterne med tidli- gere danske plejehjemsundersøgelser ved- rørende beboersammensætning. Indtryk- ket er, at beboerne før var yngre og mindre plejetunge og mindre demente. 6. Danne basis for opfølgningsundersøgel- ser, interventionsundersøgeleser og del- projekter. Hvorfor støtter Assurandør- Societetet et aldringsprojekt? Fra et forsikringssynspunkt kan ”Aldring, Liv og Førlighed” have interesse, fordi undersøgel- sen giver mulighed for at forudsige sandsyn- ligheden for aktive leveår, så forebyggelse af svækkelse på ethvert trin kan iværksættes. Man kan forestille sig, at den fremtidige folke- pension vil gøre det ønskværdigt at forsikre sig til særlig service ved afhængighedsska- bende svækkelse i alderdommen. Det er derfor nødvendigt at kunne erkende, hvilke ressour- cer der medgår til at dække forskellige behov udløst af fx gangbesvær eller hukommelses- svækkelse. Analysen foregår i samarbejde med Bedømmelsesforeningen. Er der allerede resultater? Den sidste besvarelse er akkurat indløbet og overført til edb identificeret ved et særligt deltagernummer. De allerførste resultater vil først foreligge sidst på året, hvor genenm- snitsresultater af alle besvarelserne bliver frem- lagt ved et møde for det personale på plejehje- mmene, der har stået for vurderingerne. Det bliver en festlig dag, hvor resultaterne af det 326 store arbejde, der er nedlagt i undersøgelsen, kan videregives til de mennesker, der skal bruge dem i det fortsatte udviklingsarbejde. Vi ved dog allerede, at deltagelsesprocen- ten er høj: 3500 besvarelser ud af 4700 tilmeldt undersøgelsen. Det er et resultat i sig selv, at 500 medlemmer af personalet på de 65 pleje- hjem har sat sig ind i, hvordan en sådan samlet vurdering kan registreres på en standardise- ret, sammenlignelig måde. Det er sket gennem undervisning i grupper på ca 20. Fejlprocenten i udfyldelse af skemaerne er lille. Kiddy El Kholy og Karin Damkjær har været i regelmæs- sig telefonkontakt med plejehjemmene i alle tilfælde, hvor der var mangler i udfyldelsen. Pålideligheden er testet i undersøgelsen ved, at 80 beboere er vurderet af to forskellige sygeplejersker to gange. I forundersøgelsen opnåede projektleder og sygeplejerske overensstemmelse på op mod 100% i deres vurderinger af samme beboer. Senere skal undersøgelsens resultater sammenholdes med den vurdering, et sagkyndigt panel når frem til (test af gyldighed). Endelig skal tidsstudier fastlægge forbruget af personaleressourcer til plejen af de forskellige beskrevne behov. Instrumentet: RAI Gennem projektet er introduceret et vurde- ringsredskab, som fortsat kan anvendes i ple- jeplanlægning og evaluering. For at planlægge en kvalificeret pleje for ældre, som bor på plejehjem, må der foruden den traditionelle sygehistorie og lægeundersøglese suppleres med en multidimensionel (flersidet) bedøm- melse, som omhandler funktionsmæssige, fø- lelsesmæssige, intellektuelle og sociale for- hold. Der findes flere kombinationer af bedøm- melsesinstrumenter på markedet (spørgeske- maer, skalaer) også i Danmark, men de fleste beskriver funktionsevne hos ret raske gamle og ikke nuancerne i et stort plejebehov. En særlig kommission blev i 1987 nedsat af Kon- gressen i USA for at anbefale et fælles instru- ment til brug for kvalitetssikring af alle ameri- kanske plejehjem. OBRA 87 Study Commissi- on undersøgte 60 bedømmelsesinstrumenter og beskrev deres styrke og svagheder. Det viste sig, at ingen af dem kunne anvendes til personalets planlægning af beboernes pleje. For at afhjælpe dette udviklede en amerikansk forsker- gruppe det foreliggende Resident Assessment instrument (RAI), som er ekstensivt testet, hvad angår pålidelighed og gyldighed. Da Københavns Kommune i sam- arbejde med Geriatrisk afdeling HL, Kommune- hospitalet i 1991 planlagde en undersøgelse af plejehjemsbeboere i København, blev det be- sluttet at indføre brugen af RAI, i uforkortet udgave med henblick på international sam- menlignelighed. Værdien af et sådant undersøgelsesinstru- ment kan sammenlignes med et blodtryksap- parat eller en kikkert til undersøglese af ma- vesår. Det er et instrument, der kan måle funk- tionsevne, så man ikke nøjes med at sige, at det går godt, middel eller dårligt. Man kan nuance- ret og præcist beskrive en tilstand, vurdere hvad der influerer på dens forværring eller bedring og følge og måle udviklingen med tiden. For at gøre liv på plejehjem bedre må vi vide, hvordan det er nu Med RAI er et sådant instrument plantet i Danmark, og det skal der nok udvikle sig fro- dige resultater af. I projektgruppen er vi især interesseret i personalets muligheder for at pleje de mange demente beboere. Tidligere blev demente med adfærdsproblemer visiteret til særlige plejehjem, men i de sidste år er flere af disse blevet nedlagt og de almindelige ple- jehjem har påtaget sig den krævende opgave samtidig med at personaleressourcerne er ble- vet mindre. De fleste, som planlægger plejen udtaler, at de ikke kan klare mere, de mangler ressourcer og uddannelse, eller ønsker i hvert 327 fald omlægning af de givne ressourcer så de kan klare plejeopgaverne for de demente med adfærdsproblemer. Den foreløbige antagelse er, at der er mange demente på københavnske plejehjem ( over halvdelen af beboerne?), og at antallet er stærkt øget de sidste fem år. De er ikke diagnostisk udredt. Vi ved ikke, om leve- grupper er bedre end integration i almindelige afsnit ( hvis de er de mange, er det vel de øvrige, der skal integreres?). Vi ved ikke, hvad der karakteriserer demente, dvs fx problemer med at holde på vandet, hyperaktivitet, inaktivitet. Det er ind-trykket, at selv mobile, forsåvidt selvhjulpne demente beboere er uhyre perso- nalekrævende, fordi de uafbrudt søger kontakt eller kræver igangsætning eller indgreb på grund af forvirring eller uhensigtsmæssig adfærd. Er der behov for samme personale, lokaler, flere, færre, anderledes uddannede? En første forudsætning for ændring af be- tingelserne er et god beskrivelse af det bestå- ende. Nordisk sammenlignende un- dersøgelse: NORD-RAI Under ledelse af med dr. Gunnar Ljunggren fra Institutionen för Geriatrik, Huddinge Sykehus er dannet en nordisk gruppe af forskere (geri- atriske professorer), som anvender RAI-in- strumentet på ensartet måde: Gunnar Ljunggren, Stockholm. Knut Laake, Oslo Palmi Jonsson, Reykjavík Reijo Tilvis, Helsinki Marianne Schroll, København Formålet er - At introducere RAI-instrumentet i de nordiske lande som et standardiseret redskab til flerdimensionel analyse af karakteristika hos beboere i ældreboliger og institutioner. -At analysere den information der frem- kommer vedrørende effektiviteten og cost effectiveness af forskellige terapeutiske og rehabiliterende tiltag. - At udvikle et fælles netværk, hvor man kan diskutere problemer som institutionstyper, an- vendelse af neuroleptika og tvangfor- anstaltninger, funktionsevne og demensud- vikling. -At arbejde med formidling af viden om RAI- instrumentet i individuel plejeplanlæg- ning på forskellige institutioner. Danmark er det første land efter Sverige, der har gennemført dataindsamling med brug af RAI . Liv på Pljehjem indgår i projektet ”Aldring Liv og Førlighed”, som er støttet af Forsik- ringserhvervets Forskningsinitiativ. Referencer Morris JN, Hawes C, Fries BE, et al. Designing the National Resident Assessment Instrument for Nursing Facilities. The Gerontologist 1990:30;293-307 Ljunggren G, Fries BE and Winblad U. Inter- national validation and Reliability Testing of a Patient Classification System for Long-Term Care. European J Gerontology 1993: (in press).

BilagaStorlek
125.73 KB