Hvorfor dataetik bliver license to operate i forsikrings- og pensionsbranchen

Der var ikke mange, der for fem år siden ville have gættet på, at dataetik vil være højt på agendaen i forsikring og pensionsbranchen. Men i dag er dataetik ved at blive en styrkeposition for branchen. Dataetikken tænkes ind kommercielt og det er en god ting. For når branchen ønsker at få adgang til endnu flere data, bliver transparens og tillid vigtigere end nogensinde før. 

Adgang til data

Den 19. februar 2020 lancerede Kommissionen sin ventede digitaliseringspakke. At det er et politisk prestigeprojekt, understreges af, at digitaliseringspakken blev lanceret af såvel kommissionsformand Ursula von der Leyen, næstformand Margrethe Vestager og kommissær for det indre marked – ’digitaliseringskommissær’ - Thierry Breton. Med pakken sættes en klar ambition om, at europæisk erhvervsliv skal være førende i den globale dataøkonomi og der er et betydeligt fokus på bedre rammevilkår for datadeling. Der er også et ligeså tydeligt fokus på, at europæiske værdier såsom etik og individets rettigheder skal være et europæisk kendetegn i konkurrencen med Kina og USA. 

Digitaliseringspakken indrammer temmelig præcist, hvorfor alle forsikrings- og pensionsselskaber, uanset om de vil eller ej, kommer til at forholde sig til dataetik.    
For vi er storforbrugere af data og vi har vi altid brugt data til at pulje og vurdere risici. Men hvor vi er gået fra at bruge nogle få datapunkter tidligere til en del flere i dag, vil vi om nogle år kunne bruge langt flere. 

Data, der betyder noget, for hvordan vi sikrer kunderne bedre mod skader, uheld, sygemelding og alderdom, er i eksplosiv vækst, og data er et grundstof, der skaber forretning for selskaberne og leverer økonomisk tryghed til kunderne.

Data er en driver for innovation og produktudviklingen i branchen og data kan skærpe det enkelte selskab i forhold til konkurrenterne. 

Det digitale nord 

Potentialet for brug af data er særligt højt i Norden. For fælles for de nordiske lande er, at den offentlige sektor er meget langt fremme når det kommer til digitalisering, sammenlignet med resten af verden. Det betyder, at forsikrings- og pensionsbranchen kan levere forbedrede løsninger til både forbrugere og erhvervsliv, hvis branchen i større grad kan få mulighed for at udveksle data med det offentlige og såfremt vi har et større samspil med den nationale it-infrastruktur.

Massiv finansiel regulering og GDPR

Her vil den kritiske læser måske indvende – Hvad skal vi med dataetikken? For forsikrings- og pensionsbranchen er en af de tungest regulerede brancher og dertil kommer, at GDPR sætter klare rammer for brug og opbevaring af persondata. Men vi må også være ærlige, GDPR fjerner på ingen måde de svære etiske valg og dilemmaer, som øget digitalisering medfører. Når branchen lever af at levere tryghed, er det helt centralt løbende at drøfte branchens databrug. For du kan sagtens være GDPR compliant og have en creepy databrug. 

Kampen mod myterne 

I den offentlige debat findes en lang række myter om den avancerede databrug i branchen. Branchens databrug rubriceres ofte sammen med GAFA’erne. (Google, Amazon, Facebook og Apple). Men forsikrings- og pensionsbranchens databrug adskiller sig markant fra GAFA’ernes forretningsmodel. Branchen bruger mange data, men lever ikke af at sælge dem, ja faktisk er der ingen i det danske marked, der sælger data, måske åbenlyst for branchen, men ikke for vores omverden. Langt hen ad vejen er branchens databrug i dag ukontroversiel. 

Branchen har derfor et klart behov for at være bedre til at kommunikere dette budskab til sine kunder og omverdenen generelt. 

Cool eller Creepy skal være license to operate

Den danske forsikrings- og pensionsbranche har valgt at være ’first movers’ på udviklingen og har derfor lanceret dataetiske principper for branchen for at vise, hvad dataetik betyder i praksis. Vi har kaldt principperne ”Cool eller Creepy” et simpelt spørgsmål, hvor kunderne eller branchen intuitivt kan svare – er databrugen cool eller creepy?

Men i realiteten er det ikke noget let spørgsmål for god dataetik er en vanskelig opgave. For hvordan laver man overhovedet etiske principper på et område som digitalisering? Digitalisering og data er måske det område, hvor det normative flytter sig med størst hast. Vores grænser og holdninger er i konstant bevægelse, og over en kort periode kan der ske store ændringer i, hvad der opfattes som normalt eller rimeligt.

Mit personlige ynglingseksempel er smartwatches som eksempelvis mange motionister, inklusiv mig selv, bruger flittigt. Havde du i 2010 spurgt 100 personer om de vil gå med et smartwatch, der overvåger deres søvn, stressniveau, aktivitetsniveau mv. og sender data til et amerikansk firma, jah så er mit gæt, at ca. 95 ud af 100 personer havde sagt klart nej. I 2020 ses smartwatches, der gør netop det, overalt. Det billede siger meget om, hvordan vores holdninger udvikler sig. Den udvikling er selvfølgelig ikke endimensionel, det kan gå begge veje.   

Med den fortsat stigende digitalisering og øgede databrug skal de dataetiske principper være værktøjet, der gør det muligt for branchen på den ene side at øge tempoet på den digitale omstilling, men på anden side sikre den nødvendige refleksion. Det handler således ikke om at begrænse digitalisering i branchen. Populært sagt skal de dataetiske principper sammenlignes med sikkerhedsudstyr, der gør det mere sikkert at øge hastigheden på digitaliseringens motorvej. 
De enkelte hovedprincipper i ’cool eller creepy’ er transparens, personalisering og forebyggelse samt datasikkerhed og hvert punkt suppleres med, hvad princippet betyder i praksis. Hvis dataetik har fanget din interesse, så læs principperne i sin helhed på www.forsikringogpension.dk/temaer/dataetik/, men kort fortalt handler det om:  

Transparens

For at forbrugerne kan kontrollere og trygt dele deres data, skal det være transparent, hvad forbrugerne siger ja til, hvorfor og hvordan deres data bliver analyseret og opbevaret, hvad de bliver anvendt til og ikke mindst, hvad fordelene for forbrugerne er.

Personalisering og forebyggelse

De forbrugere der ønsker det bør kunne sætte flere data i spil for at kunne få hurtig hjælp eller en bedre pris. Men der skal også være løsninger til de særligt sårbare, som omvendt kan blive ramt negativt af stigende personalisering. Forebyggelse vil altid være et kerneområde i forsikring, fordi det vil gøre det muligt for os at leve med færre skader.

Datasikkerhed

Når en privat virksomhed eller myndighed forvalter forbrugerens data, så har pågældende en etisk forpligtigelse til at opbevare disse data sikkert.

Det politiske niveau og dataetikken

Der har fra politisk hold også været en dataetiske oprustning i de seneste år. Blot for at nævne et par få eksempler kom den danske regeringens ekspertgruppe om dataetik i 2018 med en lang række anbefalinger, der skulle sikre en mere etisk tilgang til brug af data hos virksomhederne. Den danske regering nedsatte i april 2019 Det Dataetiske Råd, der har til formål at følge den teknologiske udvikling og bidrage til, at etiske spørgsmål undersøges og drøftes, så den øgede brug af data understøttes på en etisk forsvarlig måde. Ultimo 2019 udgav det sundhedsfokuserede ’Det Etiske Råd’ i Danmark en rapport, hvor de foreslog et forbud mod, at forsikringsbranchen brugte data fra wearables.  

På det europæiske niveau har Kommissionen netop lanceret sin ’hvidbog for kunstigintelligens’ der bygger oven på blandt andet kommissionen etiske guidelines for kunstig intelligens fra 2019. EIOPA har en igangværende ekspertgruppe vedrørende digital etik. 
Der er med andre ord allerede et stort fokus på at fremme erhvervslivets brug af data, men også som det eksemplificeres ovenfor på at styre udviklingen. Derfor er det måske mere relevant end nogensinde før, at vi i forsikrings- og pensions er endnu mere transparente omkring vores databrug og i dialog med vores omverden om, hvordan vi bruger data. Her er de dataetiske principper ’Cool eller Creepy’ første del af rejsen.