I Danmark er solidaritetstankegangen slået igennem på endnu en ellers ikke forsikringsbar skade, nemlig tørkeskader på bygninger. Fra 1. juli 2022 kan tørkeramte husejere også få erstatning fra en ny kollektiv erstatningsordning. Manglende erfaringer med opgørelse af tørkeskader gør det dog bestemt ikke problemfrit for forsikringsselskaberne.
Den 16. december 2021 vedtog Folketinget en ny lov om indførelse af en tørkeskadeordning. Danmark har dermed fået endnu en kollektiv katastrofeerstatningsordning. Tørkeordningen, som fremover yder erstatning i tilfælde af sprækkede huse på grund af tørke, træder i kraft den 1. juli 2022.
Baggrund for ordningen
I sommeren 2018 var der tørke i Danmark, og ifølge DMI var året 2018 det mest tørkeramte år i Danmark i 99 år.
Tørken forårsagede ikke kun store konsekvenser for landbruget. Omkring 200 forsikrede husejere oplevede sætningsskader på deres huse som følge af den langvarige tørke. Så godt som samtlige anmeldelser blev afvist af forsikringsselskaberne med den begrundelse, at der ikke var tale om pludselige skader. Nogle forsikringsselskaber havde specifikt undtaget skader som følge af tørke i deres forsikringsbetingelser.
Det fik flere politiske partier til at tage aktion. Regeringen nedsatte en arbejdsgruppe, som skulle undersøge forholdene omkring tørkeskader på huse, forsikringsvilkår relateret hertil og mulige modeller for løsninger fremadrettet. Resultatet af undersøgelsen fra arbejdsgruppen viste, at der kun var ganske få forsikringsselskaber, som udbød tørkedækning i forsikringsvilkårene. I de fleste tilfælde havde de tørkeramte husejere derfor ingen dækning at hente på deres forsikringer.
I februar 2020 tilkendegav Erhvervsministeriet, at de ønskede at gøre noget ved problemet, og at der var god politisk opbakning hertil. Ministeriet foreslog på et møde med F&P, at der skulle indføres en form for forsikringspligt for ikke-forsikringsbare ’klimaskader’, herunder f.eks. stormflods-, oversvømmelses- og tørkeskader. Herudover skulle forsikringspligten knyttes til bygningsforsikringer, hvorefter den eksisterende stormflodsordning skulle flyttes over på alle bygningsforsikringer. Her ville tørkeskadeordningen også skulle tilknyttes. I fremtiden ville andre ikke-forsikringsbare klimaskader kunne komme til.
Efter flere drøftelser mellem Erhvervsministeriet og F&P blev ministeriets ene forslag til to mulige modeller. Der blev nemlig også foreslået en model, hvor der oprettes endnu en kollektiv erstatningsordning i offentligt regi efter samme model som stormflods- og oversvømmelsesordningen.
Efter yderligere overvejelser og drøftelser mellem F&P og Erhvervsministeriet blev det klart, at det var mest effektivt og også mere trygt for forbrugerne at lægge en tørkeordning ind under det allerede eksisterende set-up for stormflod og oversvømmelse, hvor der er etableret en kollektiv, statslig erstatningsordning for brandforsikrede bygninger. Samtidigt var det også den klart bedste løsning for forsikringsselskaberne, da tørkeskader har været et område, hvorfra der ikke har kunne hentes mange erfaringer. Samtidigt er de kollektive erstatningsordninger og sagsbehandlingen heri et allerede kendt landskab for forsikringsselskaberne. Selskaberne vil derfor også i denne ordning få ansvaret for at taksere og behandle skaderne.
Uundgåelige vanskeligheder ved ordningen
Forsikringsselskaberne har under drøftelserne med ministeriet udtrykt, at det ikke er uden problemer at indføre en erstatningsordning for tørkeskader. Den største udfordring vil være at fastslå, om en revne i huset er sket som følge af tørke. Tørke kan være den direkte skadeårsag, men mange huse har større eller mindre revner som følge af alder, bevægelser i underlaget og mindre rystelser. Tørken kan i sådanne tilfælde bare være en medvirkende faktor.
Konstatering af skaderne indeholder derfor langt flere skøn end ved de vandskader, der dækkes af den nuværende stormflods- og oversvømmelsesordning. Det vil i mange tilfælde kræve en særlig ekspertise at fastslå, om en skade er dækket af tørkeordningen.
Herudover forventes det, at taksators timeforbrug vil være højere end i stormflodssager og at tekniske undersøgelser vil være dyrere og mere komplicerede at udføre, da der er begrænsede erfaringer på området.
På baggrund af de bekymringer, som branchen fremlagde for Erhvervsministeriet, blev det besluttet, at ordningen skulle indgå en negativliste, som nu fremgår af lovens § 4, stk. 3. Negativlisten vil sikre, at det kun er de skadelidte boligejere, der er ramt af alvorligere skader, der kan få erstatning fraordningen. Derved målrettes erstatningerne de borgere, der virkelig har brug for det. Dette er også i overensstemmelse med ordningens overordnede formål, nemlig at fungere som en katastrofeerstatningsordning.
Finansiering
Tørkeordningen finansieres kollektivt af alle husejere, der har tegnet en forsikring, der dækker brandrisikoen. Med udgangspunkt i omfanget af tørken tilbage i 2018 er der lavet et overslag over økonomien i ordningen, eller så at sige belastningen af ordningen ved lignede tørkeperioder. Ud fra beregningerne er det blevet vurderet, at tørkeordningen kan finansieres gennem det bidrag, som forsikringstagerne allerede betaler gennem stormflodsafgiften. Indførelsen af ordningen vil derfor ikke umiddelbart blive dyrere for forsikringskunderne, idet skaderne finansieres via forsikringstagernes bidrag til stormflodsordningen.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil i løbet af foråret - med tæt inddragelse af branchen v/F&P og teknisk ekspertise – arbejde på at få udarbejdet en bekendtgørelse, som skal fastsætte de nærmere regler om opgørelse af tørkeskader.
Mere af herom i en senere artikel.