Cykler i forsikringsmarkedet

243 Cykler i forsikringsmarkedetNFT 3/2006 Cyklerne og deres baggrund Cyklerne i forsikringsmarkedet synes at være af 6-8 års varighed1 . D.v.s at der indenfor denne periode findes både hårde og bløde markeder. Hårde markeder med relativt løn- somme forløb af forsikringsforretningen (com- bined ratios som leverer afkast, der dækker forsikringsselskabernes cost of capital og en vis merpræmie til selskabernes ejere) og blø- de markeder med perioder med relativt uløn- somme forløb (combined ratios der enten ikke eller kun lige dækker forsikringsselskabernes cost of capital). Figur 1 illustrerer de cykliske udsving. I virkelighedens verden er udsvinge- ne naturligvis ikke så entydige, som denne sinuskurve viser. At cyklen er en kendsgerning i det danske skadeforsikringsmarked fremgår imidlertid ganske tydeligt af figur 2 (næste side), der viser de danske skadeforsikringsselskabers combined ratio i perioden 1994-2004. Det ses af figuren at perioder med relativt lønsomme combined ratios afløses af klart ulønsomme perioder, hvor combined ratio når niveauer på mellem 110 og 115. Årsagerne til cyklernes opståen er mange. Overordnet kan man sige, at de cykliske ud- Henrik Klitmøller Rasmussen er cand.scient.pol. og Viceadministrerende direktør i KommuneForsikring A/S. af Henrik Klitmøller Rasmussen Cykler i forsikringsmarkedet Henrik Klitmøller Rasmussen hkra@kommuneforsikring.dk Det forhold at skadesforsikringsmarkedet er cyklisk er formentlig et forhold de fleste med kendskab til forsikringsmarkedet er bekendt med. Baggrunden for cyklernes opståen, deres virkning på markedet og forsikringselskabernes mulighed for at håndtere dem er det imidlertid nok værd at fundere nærmere over. Denne artikel, som bygger på et indlæg ved forsikringsdagene i København november 2005, vil forsøge at beskrive cyklens karakter, årsager, de problemer de skaber og vil endeligt søge at give et bud på forsikringsselskabernes mulighed for at håndtere cyklerne i forsikrings- markedet. Afslutningsvis gives en kort vurdering af, om cyklerne vil forsvinde helt eller delvist fra forsikringsmarkedet. Figur 1. Forsikringscyklen 6-8 år 244 Cykler i forsikringsmarkedet sving i forsikringsmarkedet opstår som en ubalance mellem udbud og efterspørgsel efter kapacitet i forsikringsmarkedet. Bag denne ubalance ligger imidlertid en række forhold. Asymmetrisk viden er en af årsagerne til, at der opstår cykler i markedet. I den asymme- trisk viden vil ofte ligge en tendens til over- vurdering af egen viden og evne bl.a. i hen- seende til vurdering af, hvorvidt en given skadeudvikling er en tilfældig fluktuation el- ler en mere varig tendens, der skal give sig udslag i en ændring i den risikobaserede pris. De ofte betydelige tidsforskydninger mel- lem beslutninger og indhøstede erfaringer der kendetegner forsikringsforretning er en an- den årsag til, at der opstår cykler i forsikrings- markedet. Indenfor visse brancher kan der være flere år mellem indtegningen af forsik- ringen og det tidspunkt, hvor skadeforløbet af forsikringen kan konstateres i forsikrings- selskabets regnskab. Disse tidsforskydninger vil ofte forstærke den ovennævnte effekt af asymmetrisk viden. Udover de ovennævnte strukturelle forhold i forsikringsmarkedet er der en række forhold af ekstern karakter, som påvirker det direkte skadesforsikringsmarked. Udviklingen på de finansielle markeder i form af renteudvikling og i et vist omfang tillige kursudvikling på aktiemarkedet påvirker forsikringsselskaber- nes opfattelse af hvad der er en tilfredstillende combined ratio: Lave afkast fra finansmarke- det presser det acceptable niveau for combi- ned ratio ned, medens høje finansafkast over en periode tenderer til at få forsikringsselska- bernes ledelse til at acceptere en højere com- bined ratio. Tingforsikringsmarkedet er typisk stærkt afhængigt af genforsikringsmarkedet. Afhæn- gigheden er naturligt nok størst for de dele af markedet, der er kendetegnet ved store enkelt- risici, og derfor i betydeligt omfang er ubalan- cerede som f. eks. industriforsikringsmarke- det. Eftersom genforsikringsmarkedet i sig selv i betydeligt omfang er cyklisk, påvirkes forsikringsmarkeds prissætning af udviklin- gen i genforsikringsraterne og måske ikke mindst af forventningen til disses udvikling. Den usikkerhed der knytter sig til ny lovgiv- ning og domstolenes fortolkning af bestående lovgivning øger usikkerhed ved prissætning af en række forsikringsprodukter. I det danske skadeforsikringsmarked gælder dette særligt indenfor ansvarsforsikring og arbejdsskade- forsikring. I løbet af de seneste 5 år er der gennemført en betydelig ændring af den dan- ske erstatningsansvarslovs regler om opgø- relse af personskader med afsmittende virk- ning på reglerne for opgørelse af arbejdsska- deerstatninger. På arbejdsskadefforsikrings- området er der siden 2001 sket ændringer, der stort set har tredoblet udgiftsniveauet. Ænd- ringerne har omfattet effekten af en dom fra 1998, der gælder indregningen af forudbestå- Figur 2: Combined ratio for skadeforsikringsselskaber fra 1994-2004 Kilde: Finanstilsynet 80 85 90 95 100 105 110 115 120 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 245 Cykler i forsikringsmarkedet ende lidelser ved fastsættelsen af erstatninger for arbejdsskader, og en dom fra 1999 om tildeling af førtidspension, som har en af- smittende virkning på fastsættelsen af arbejds- skadeerstatninger. Den førnævnte ændring i erstatningsansvarloven, som påvirker fastsæt- telsen af méngodtgørelser efter arbejdsskade- forsikringsloven. En højesteretsdom fra 2003 om fastsættelsen af arbejdssskadeerstatninger for skadelidte på flexløn. Endeligt i 2003 en ny arbejdsskadeforsikringslov, der bl.a. ud- vider det hidtidige ulykkesbegreb. Disse ænd- ringer er ikke i sig selv af cyklisk art, idet de varigt ændrer erstatningsniveauet (typisk opadgående retning), men de skaber en usik- kerhed omkring forsikringsselskabernes lønsomhedsvurdereringer for disse forsik- ringsprodukter, der kan styrke de cykliske tendenser i markedet. For forsikringskunderne, der ikke kan forventes at følge den bagvedlig- gende lovgivning så tæt, som markedets pro- fessionelle aktører, vil sådanne ændringer til- lige blive oplevet som cykliske udsving, der er svære at forstå. Bag cyklerne ligger formentlig også usmi- digheden i forsikringsselskabernes egen for- retningsmodel. Den langt overvejende del af erhvervelses- og administrationsomkostnin- gerne i danske skadesforsikringsselskaber er faste omkostninger. De faste omkostningers store andel af selskabernes omkostningspro- cent er formentlig i sig selv med til at fremkal- de i hvert fald den bløde fase i cyklen. Det skyldes at beslutningen om at reducere volu- men i situationer, hvor man står overfor fal- dende præmieniveauer med deraf følgende lavere lønsomhed vanskeligggøres af udsig- ten til kraftge forringelser i omkostningspro- centen. Konsekvensen bliver at forsikrings- kapaciteten fastholdes langt ind i cyklens blø- de forløb trods klare udsigter til forringet lønsomhed og mindsket afkast til selskaber- nes ejere. Dette sidste forhold skaber en barriere mod at forlade markedet i perioder med lave afkast. Det er endog vanskeligt at foretage en relativ reduktion ved at nedsætte volumen i de min- dre lønsomme forløb af cyklen. Er cyklen i forsikringsmarkedet et problem? Man kan spørge sig selv om det overhovedet er problem med disse cykliske udsving. Til- svarende vilkår er trods alt kendt i en række andre markeder tænk blot på landbrugets svi- nepriscykler og skovbruget cykler for priser på juletræer. Det er min påstand at cykler og den usikker- hed de skaber, formentlig er et problem i ethvert erhverv, men problemet kan tænkes at være større for forsikringserhvervet end som så. Dette skyldes, at cyklerne på skadesforsik- ringsmarkedet skaber usikkerhed omkring et produkt der grundlæggende er skabt til at levere stabilitet. For kunderne opleves cyklerne som udsving i priserne for at afgive den konkrete risiko. Disse udsving er det oftest vanskeligt for kunderne at forstå baggrunden for og måske af størst betydning: udsvingene i forsikrings- præmierne relaterer sig ikke til udsving i kun- dernes egen forretning og indtjening. De cyk- liske udsving nedsætter derfor værdien af forsikringsproduktet for kunderne og reduce- rer forsikringserhvervet troværdighed. For forsikringsselskaberne og deres ejere betyder de cykliske udsving relativt store udsving i afkastet af den investerede kapital. Dette er problematisk, da forsikring er en ganske kapitalkrævende industri. Under- søgelser af europæisk og amerikansk2 skade- forsikring peger på, at et betydeligt antal for- sikringsselskaber reelt sætter hele det hårde markeds merafkast over styr i det bløde mar- ked og derfor leverer et middelmådigt afkast til ejerne hen over hele cyklen. De relativt store udsving i afkastene fører til krav om højere afkast ud fra den logik der siger at høj volatilitet omsætter sig i en høj 246 Cykler i forsikringsmarkedet risikopræmie. Resultatet bliver en højere pris for risikokapital, end det der havde været tilfældet ved ingen eller mindre cykliske ud- sving. For dele af markedet betyder disse forhold, at der tiltrækkes spekulative eller kortsigtede investorer. Dette ses mest tydeligt i genforsik- ringsmarkedet, hvor dele af markedet har ka- rakter af opportunistisk kapacitet. De cykliske udsving i forsikringsmarkedet øger således sandsynligvis forsikringsbran- chens langsigtede kapitalomkostninger. Kan cyklerne håndteres? Stillet overfor de førnævnte negative forhold ved det cykliske marked er det naturligt at stille sig selv spørgsmålet: Er det muligt at håndtere cyklerne? Set fra det enkelte selskabs side er det cyk- liske marked et vilkår, som man må underka- ste sig og tage udgangspunkt i. Dette er natur- ligvis ikke det samme som at ledelsen blindt skal udsætte selskabet for cyklens effekter. Det enkelte selskabs håndtering af cyklen er en udfordring for selskabets strategiske risk management (Enterprise Risk Management). Gennem processer der fastlægger niveauet for den acceptable risiko og identifikation af de risici cyklen påfører forsikringsselskabet må ledelsen udforme en strategi der definerer de forhold i selskabet forretningsmodel, der skal konkurreres på. Strategien må munde ud i klare mål for, i hvilken udstrækning forsikringsselskabet bør eksponere sig for cyklens risici. Der må med andre ord defineres klare exitpunkter, som definerer, hvornår forsikringsselskabet ophø- rer med at deltage i det cykliske marked. Definitionen af disse punkter afhænger af selskabet afkastkrav, omkostningsstruktur etc. Ved etablering af effektiv forretningsmodel kan selskabet flytte punktet, der definerer, hvornår deltagelse i den bløde del af cyklen bliver urentabelt. Til den effektive foretnings- model hører også en øgning af forretnings- systemets fleksibilitet og en øgning af den variable del af omkostningsbasen således, at selskabet kan tilpasse sit forretningssystem til en lavere omsætning i de bløde dele af cyklen. Dette kan bl.a. ske gennem en større grad af outsourcing, end det man sædvanligvis ser blandt danske skadeforsikringsselskaber. Forsikringsselskabet kan således ikke und- gå cyklen, men det kan søge at styre omfanget af eksponering overfor cyklen og gennem udvikling af en effektiv foretningsmodel gøre det muligt at deltage i større dele af cyklens forløb. Forsvinder cyklen? Afslutningsvis kan man naturligvis stille spørgsmålet: Vil cyklen forblive et væsentligt træk ved forsikringsmarkedet? En række forhold taler for, at de cykliske mekanismer vil afsvækkes i fremtidens for- sikringsmarked. En af de mekanismer som kan tænkes at svække cyklen er den øgede fokus på opgørelse af risikokapital og forsik- ringsselskabernes evne til at levere et tilfreds- stillende afkast af den kapital, som deres for- retning eksponerer. Solvency 2 og de tilhørende Enterprise Risk Management tiltag i forsikringsselskaberne vil øge konsistensen i selskabernes prissæt- ningsprocesser, hvilket sandsynligvis i frem- tiden vil svække nogle af de mekanismer, der fremkalder cyklerne. Den øgede fokus på shareholder value og de ofte tydelige udmeldinger til markedet om afkastkrav vil formentlig også have en disci- plinerende virkning, som på sigt må forventes at svække de mekanismer, der skaber cyklerne. Noter 1 Se Swiss Re: Sigma no 5/2001, Profitability of the non-life insurance industry: its back-to-basics time, s 23ff 2 Se f.eks. McKinsey and Company: The Journey, Revisited – Pathways to Underwriting Excellence, 2004