De fleste har enten hørt om BlockChain eller kender BlockChain i forbindelse med kryptovalutaen Bitcoin. BlockChain-teknologien er dog meget andet end Bitcoins og anvendelsesmulighederne er mange både i og uden for den finansielle sektor.
I forbindelse med Bitcoins, er der dog opstået en udbredt misforståelse, at BlockChain og Bitcoins skulle kunne gøre én anonym. Tværtimod er der i BlockChain-teknologien indbygget en log, så man altid kan tilbageføre historikken på hver enkelt transaktion der er sket med den pågældende BlockChain.
I disse tider, hvor terrorfinansiering, hvidvask og skatteunddragelse er i fokus og ligger meget højt på stort set alle regeringers agenda, vil en teknologi, hvor man kan tilbageføre transaktionshistorikken være en meget brugbar teknologi til at forhindre og begrænse ovennævnte økonomisk kriminelle handlinger. Der er ingen tvivl om, at BlockChain bliver stort inden for bankverdenen, og de fleste store banker i fuld gang med at udvikle og teste BlockChains, og hvordan de kan få det til at passe ind i deres forretning. Kan man også bruge BlockChain i forsikrings- og pensionsbranchen? Hvad er BlockChain overhovedet taget og hvordan fungerer det?
Hvordan fungerer BlockChain i praksis?
I en BlockChain logges alle transaktioner og bevægelser med tid, sted, dato og den eventuelle monetære værdi af transaktionen. Alle transaktioner genererer en ny blok på kæden af bloks, deraf navnet BlockChain (blokkæde), også kaldet en ledger. Ledgeren fungerer som en transaktionslog, hvor man til enhver tid kan spore transaktioner helt fra kæden blev genereret. Samtidig bliver hver ny blok verificeret gennem avancerede kryptografiske algoritmer, spredt ud over hele BlockChains peer-to-peer netværk. Et peer-to-peer netværk kan bedst defineres som et bruger-til-bruger netværk, hvor brugerne selv driver og bidrager til et decenetralt netværk, hvor der ikke er en central drift eller en central kontrolfunktion som i et traditionelt klient/server netværk. For at kunne manipulere og snyde med en blok skal man have kontrol over mere end 50% af netværket, hvilket er praktisk talt umuligt med så stort, bredt og decentraliseret peer-to-peer netværk. BlockChain er med andre ord meget sikkert og transparent.
Hvorfor er BlockChain overhovedet relevant for forsikrings- og pensionsbranchen?
For det første vil BlockChain-teknologien kunne erstatte mange af de tunge kernesystemer, som branchen bruger i dag. Som databaseteknologi, kan man samle data på meget lidt plads og uden tungt hardware- eller softwaresetup.
En anden mulighed er Smart Contracts, som er en form for intelligent forsikringspolice. I en Intelligent forsikringspolice vil der være indbygget skadeshistorik, og der vil via Smart Contracts kunne indbygges individuelle dækninger, som automatisk kommer til udbetaling ved en skade. Det kan f.eks. være en automatisk udbetaling på rejseforsikringen, når ens fly er forsinket, eller at sundhedsforsikringen kun kan bruges ved specifikke behandlere og for specifikke behandlinger.
Smart Contracts kan også gøre sig gældende ved tingforsikringer. Hvis man f.eks. har registreret sin cykel på sin Smart Contract og denne efterfølgende bliver stjålet, så vil Smart Contracten automatisk sætte en udbetalingsproces i gang, så snart den anmeldes stjålet hos politiet. Dermed bliver skadesprocessen smidigere for både kunde og selskab, da man kun skal anmelde skaden hos politiet og der ikke er en skadebehandler ind over processen. Samtidig kan man indbygge i kontrakten, at hvis forsikringstageren anmelder for mange cykeltyverier, så kan den automatisk ændre dækning på kontrakten eller forhøje selvrisiko.
Ud over at bruge BlockChain som databaseteknologi og i Smart Contracts, så kan BlockChain være med til at reducere forsikringssvindel, hvis selskaberne i fællesskab aftaler overførsler af Smart Contract-information, således at en potentiel forsikringssvindlers anmeldelsesmønster og skadeshistorik tages in mente, ved en ny skade – alt dette uden nogen som helst menneskelig involvering, og dermed uden at personlige informationer nogensinde bliver set af andre. På den måde kan man f.eks. forhindre, at man får udbetaling på samme skade fra flere forsikringsselskaber samtidig. Det anslås, at størrelsen på forsikringssvindel i Danmark udgør ca. 4 mia. kr. årligt, og dette tal vurderes at være støt stigende. Her er der dog tale om et gråzoneområde i lovgivningen omkring persondatabeskyttelse og det må udforskes yderligere om ovennævnte eksempel kan lade sig gøre i praksis.
Anvendelsesmulighederne er store for BlockChain på både interne og kundehenvendte forsikringsprocesser, men også i forhold til IT-setuppet og IT-sikkerhed vil der være anvendelsesmuligheder, som kan gøre forsikringsselskaberne smartere, hurtigere og få bragt deres interne omkostninger ned.
Hvornår rammer BlockChain forsikrings- og pensionsbranchen?
De første danske forsikringsselskaber er allerede gået i gang med at kigge på BlockChain, og hvordan de kan anvende dette i deres forretning. Bankerne fører i øjeblikket an med udvikling og test af teknologien, og realistisk set så vil forsikrings- og pensionsbranchen nok først begynde at anvende BlockChain i kølvandet på, at bankerne i højere og højere grad implementerer BlockChain i deres forretning. De få selskaber, der tidligt øjner mulighederne i teknologien, vil dog stå meget stærkt i fremtidens forsikringsmarked og vil være langt foran konkurrenterne, da mange af de problemer, som både selskaber og kunder oplever i dag, vil kunne løses smartere og med smidige processer til følge.