Afgrænsning af sikkerhedsforskrifter overfor objektive dækningsklausuler i forsikringsaftaler

Artikelförfattare: Malene Riber Faarbæk
Utgåva:
3, 2005
Språk: Danska
Kategori:

247 Afgrænsning af sikkerhedsforskrifter ...NFT 3/2005 Hvis en klausul fortolkes som en objektiv dækningsklausul, opnår den sikrede ingen dækning for den opståede skade. Fortolkes klausulen som en sikkerhedsforskrift vil dæk- ning afhænge af en vurdering af, om skaden skyldes forsømmelse fra den sikredes side samt af, om der foreligger årsagssammen- hæng mellem overtrædelsen og skaden jf. de præceptive regler i FAL § 51. Desuden er bevisbyrden forskellig afhængig af, hvordan klausulen fortolkes. Problemerne opstår, når forsikringsselskaberne formulerer en sikker- hedsforskrift som en objektiv klausul. Klausulerne i forsikringsbestemmelser er ofte affattet, uden at der skelnes mellem, om der er tale om en sikkerhedsforskrift eller en objektiv dækningsklausul. Undtagelsesbe- stemmelserne lyder ofte blot på, at skade, der er sket under visse omstændigheder, er undta- get fra selskabets risiko, uden at der er givet udtryk for, om undtagelsen skal være subjek- tivt betinget. Undtagelsesbestemmelserne er med andre ord ofte affattet som rent objektive risikobegrænsninger. Afgrænsning af sikkerhedsforskrifter overfor objektive dækningsklausuler i forsikringsaftaler – med udgangspunkt i norsk ret samt en analyse af startspærreklausulen i kaskoforsikringer og dækningsforbeholdet for konstruktionsfejl i ejendomsforsikringer Dette resumé bygger på en kandidatafhandling i 2004 ved Juridisk Institut på Århus Universitet. Formålet med afhandlingen har været at undersøge hvilke momenter, der tillægges betydning ved afgrænsningen af sikkerhedsforskrifter i forhold til objektive dækningsklausuler, og hvilke konsekvenser det vil have, hvis en sikkerhedsforskrift er formuleret som en objektiv klausul. Den fulde afhandling kan ses på NFT hjemmeside: www.sff.a.se/medlemsarea/nftdokument/da_sik.pdf af Malene Riber Faarbæk og Stine Tøfting-Kristensen Cand.jur. advokatfuldmægtig Malene Riber Faarbæk, Kroman Reumert advokater maleneogkim@stofanet.dk Cand.jur. fuldmægtig Stine Tøfting-Kristensen, Juridisk Kontor Århus kommune stine_tk@hotmail.com 248 Afgrænsning af sikkerhedsforskrifter ... Problemet bliver da at skelne mellem de klau- suler, der må accepteres som objektive og de klausuler, der skal behandles efter de præcep- tive regler i FAL § 51. Det problematiseres yderligere af, at der ikke påhviler forsikrings- selskaberne en pligt til at opbygge betingel- serne på en sådan måde, at bestemmelserne er rubriceret som enten objektive dækningsbe- tingelser eller sikkerhedsforskrifter. Der er ikke i FAL fastsat indskrænkninger i selska- bets ret til at fastlægge dets dækningsomfang, men det er en forudsætning, at bestemmelser- ne ikke fraviger lovens præceptive regler.1 Det vil sige, at selskaberne ikke må kunne skrive sig ud af en præceptiv regel, som FAL § 51 er, ved at formulere en sikkerhedsfor- skrift som en objektiv klausul. Denne afgrænsningsproblematik har ikke fået den store opmærksomhed i dansk ret. Problemet er blevet mere indgående behand- let i norsk ret i forbindelse med udarbejdelsen af den nye norske forsikringsaftalelov i 1989 (FAL 1989). Her blev der peget på de proble- mer, som de ”skjulte handlingsklausuler” hid- til havde medført i relation til reglerne om sikkerhedsforskrifter. En ”skjult handlings- klausul”, er en klausul, der er objektivt formu- leret, men som stiller krav til den sikredes adfærd. Herved bevæger den objektive klau- sul sig ind på det område, hvor de præceptive regler for sikkerhedsforskrifter gælder. Ud- valget bag FAL 1989 konkluderede, at det er væsentligt med klare grænser mellem de om- råder, hvor der er aftalefrihed, og de områder, hvor FAL’s regler er ufravigelige.2 På grund af den opmærksomhed der har været vedrø- rende afgrænsningsproblematikken ved udar- bejdelsen af FAL 1989, har der også efterføl- gende i norsk praksis og litteratur været fokus på problemet. Eftersom man i Norge har be- handlet problemstillingen mere indgående, end tilfældet er i Danmark, er retstilstanden og de i Norge fremførte synspunkter interessante ved behandlingen af problemet. Afgrænsningen mellem objektive dæk- ningsklausuler og sikkerhedsforskrifter er på baggrund af ovenstående søgt afklaret med udgangspunkt i norsk ret og en analyse af startspærreklausulen i kaskoforsikringer og dækningsundtagelsen for konstruktionsfejl og manglende vedligeholdelse i ejendomsforsik- ringer. Ved en analyse af praksis vedrørende start- spærreklausulens første led kan det konstate- res, at det fortolkes som en objektiv dæk- ningsklausul. Ivan Sørensen stiller sig kritisk overfor fortolkningen, idet han mener, at der er tale om en sikkerhedsforskrift. Der kan anføres vægtige argumenter for Ivan Søren- sens fortolkning, men de praktiske problemer omkring bevisbyrden taler for at acceptere, at første led skal fortolkes som en objektiv dæk- ningsklausul. Desuden er beskyttelsesbeho- vet ved første led ikke så stort som tilfældet er ved andet led. For at denne løsning kan for- svares, må der stilles betydelige krav til klar- heden, da der er tale om en fravigelse af præceptive regler. Det skal være klart for forsikringstageren, at de to led fortolkes for- skelligt. Lever selskaberne derfor ikke op til dette krav, finder vi, at det vil være mere korrekt at anse første led som værende en sikkerhedsforskrift. Startspærreklausulens andet led fortolkes som en sikkerhedsforskrift, hvilket der er enig- hed om såvel i praksis som i litteraturen. Vi finder den valgte fortolkning korrekt, da alle argumenter taler herfor. En gennemgang af praksis vedrørende klau- sulen om konstruktionsfejl viser, at den for- tolkes som en objektiv dækningsklausul. I litteraturen er der enighed om, at klausulen skal fortolkes som en objektiv dækningsklau- sul, dog antager Preben Lyngsø som den ene- ste, at der er tale om en sikkerhedsforskrift. Vi er af den opfattelse, at den i praksis anvendte fortolkning er den mest korrekte, da der ikke kan fremføres argumenter, der er så vægtige, at de med rette kan føre til det modsatte resultat. 249 Afgrænsning af sikkerhedsforskrifter ... Klausulen om manglende vedligeholdelse fortolkes både i litteraturen og i praksis som en sikkerhedsforskrift, hvilket vi er enige i, da det er i overensstemmelse med de momenter, der tillægges betydning ved afgrænsningen. Momenters betydning for afgrænsningen Efter gennemgang og analyse af den oven- nævnte praksis er vi af den opfattelse, at flere momenter har betydning ved afgrænsningen mellem objektive dækningsklausuler og sikkerhedsforskrifter. Det kan konstateres, at det har stor betyd- ning, om der er tale om et adfærdsregulerende vilkår, hvilket også fremgår af U.2002.2706 VLD. Det er både forståeligt og hensigtsmæs- sigt, at dette moment spiller en stor rolle, idet det stemmer overens med FAL § 51’s kerne- område, der er en regulering af den sikredes adfærd, hvorfor vi er enige i, at momentet tillægges afgørende betydning. Det ses til gengæld ikke at have betydning, at objektive vilkår står i den samme klausul som sikkerhedsforskrifter. Vi mener, at argu- mentet bør tillægges større betydning, da det har stor betydning for forsikringstagerens mulighed for at gennemskue klausulen og vurdere sin retsstilling, og det vil være let for forsikringsselskaberne at opdele vilkårene og derved skabe øget klarhed. Det bliver tillagt betydning, hvis en bestemt fortolkning af en klausul har særlig betydning for forsikringsselskabet jf. udtalelsen i U.2002.2706 VLD. Det er acceptabelt at tage praktiske hensyn til selskabet, men der må være tale om væsentlige praktiske problemer, og momentet må ikke altid kunne påberåbes for at opnå et for selskaberne ønskeligt resul- tat, idet man ikke må glemme hensynet til forsikringstageren. Om klausulen er traditionel ses ikke at have afgørende indflydelse på afgrænsningen, men vil kunne anføres til støtte for det resultat, de andre momenter vil føre til. Vi er ikke af den opfattelse, at momentet skal være afgørende, da forsikringsselskaberne ikke skal kunne slip- pe af sted med en tvivlsom fortolkning, blot fordi den er almindelig og har været anvendt gennem længere tid. Forsikringstageren har dog større mulighed for at vide, hvordan en traditionel klausul bliver fortolket, hvorfor der ikke helt bør ses bort fra momentet. Retsvirkningen af, at en objektivt formule- ret klausul reelt er en sikkerhedsforskrift, bør være tilsidesættelse, såfremt den ikke lever op til kravene i FAL § 51. Dette er begrundet i, at der er tale om en beskyttelsespræceptiv regel. Dog bør domstolene have mulighed for, ved vurderingen af om formkravene er opfyldt, at tage hensyn til, om selskabet har været i berettiget tvivl om, hvorvidt klausulen i prak- sis skal fortolkes som en objektiv dæknings- klausul eller en sikkerhedsforskrift. Tilside- sættelse udelukker ikke, at selskabet har mu- lighed for at påberåbe sig andre regelsæt, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Noter 1 A. Drachmann Bentzon og Knud Christensen, 1952, s. 280f og Årsberetning, 1999, s. 109. 2 Betænkning 1423, s. 181f.