Efter 25 år med fælles lovgivning for hele den finansielle sektor i Danmark får de danske forsikrings- og pensionsselskaber fra 1. januar 2024 deres ”egen” lov tilbage. Reguleringen bliver enklere og forhåbentlig på sigt også mere målrettet og tilpasset forsikrings- og pensionsbranchens kunder, produkter og forretningsmodeller.
Den 1. juni 2023 vedtog Folketinget enstemmigt den nye lov om forsikringsvirksomhed, der træder i kraft den 1. januar 2024.
Lov om forsikringsvirksomhed er andet led i en større proces hen imod afviklingen af lov om finansiel virksomhed, som i 25 år har været den fælles lovramme for hele den finansielle sektor i Danmark. Første trin i afviklingen af den fælles lovgivning var Fondsmæglerloven (lov om fondsmæglere og investeringsservices og – aktiviteter), der trådte i kraft den 26. juni 2021.
De to første love ventes (måske allerede i 2024) fulgt op af en ny lov om de formelle rammer for Finanstilsynets tilsynsvirksomhed, der bl.a. regulerer Finanstilsynets ledelsesforhold og finansiering. Slutstenen i lovprojektet bliver en ny lov om kreditinstitutter (banker og realkreditinstitutter). Med denne lov (som nok tidligst kommer i 2025) ophæves vil lov om finansiel virksomhed være fortid.
Formålet med den nye lov
Formålene med lov om forsikringsvirksomhed fremgår af lovbemærkningerne til forslaget og kan sammenfattes i følgende punkter:
· Loven vil være hovedlov for forsikringssektoren og størstedelen af pensionssektoren
· Loven vil være mere brugervenlig og på en række punkter skabe øget klarhed om reguleringen samt overblik over denne
· Det nuværende høje beskyttelsesniveau i forhold til forsikrings- og pensionskunderne opretholdes. Lovens indhold svarer i øvrigt på de fleste punkter til den hidtidige regulering i lov om finansiel virksomhed
· Loven understøtter ligesom den hidtidige regulering den finansielle stabilitet og velfungerende finansielle markeder
· Loven imødekommer en anbefaling fra april 2018 fra en arbejdsgruppe om eftersynet af den finansielle regulering, hvor de finansielle organisationer, herunder Forsikring & pension var repræsenteret
Forsikringsbranchens holdning
Forsikringsbranchen har fra første færd støttet tanken om en særlig lov om forsikringsvirksomhed. Og branchen er enig i de nævnte formål med loven, som kommer til udtryk i lovforarbejderne.
Forsikringsbranchen ser imidlertid også loven som en god anledning til at få gjort op med nogle uheldige tendenser i de seneste mange års lovgivnings- og tilsynspraksis på forsikrings- og pensionsområdet i Danmark.
Branchen håber, at det fremover bliver lettere,
· at undgå, at nye regler på bankområdet – som vi bl.a. så det efter finanskrisen – nærmest pr. automatik også indføres for forsikrings- og pensionsselskaber
· at få ændret reguleringen på forsikringsområdet, da det ikke som under lov om finansiel virksomhed hver gang skal overvejes, om tilsvarende ændringer skal gennemføres for andre finansielle delsektorer
· at få den fremtidige regulering – og også det praktiske tilsyn – tilpasset forsikrings- og pensionssektorens særlige forretningsmodeller, kundegrupper og risikoforhold, herunder de enkelte virksomheders systemiske betydning
Branchens ønsker understøttes af, at forsikrings- og pensionssektoren har sin egen EU-regulering i Solvens II – direktivet fra 2009 og den tilhørende forordning som fundament. På trods af det har der dog også i EU været klare tendenser i retning af ”afsmitning” i reguleringen mellem delsektorerne, især fra bank til forsikring. Det seneste eksempel på denne afsmitning er direktivforslaget om genopretning og opløsning af forsikringsselskaber IRRD), som i meget høj grad ligner de tilsvarende regler på bank- og kreditinstitutområdet. Direktivet vil – hvis det vedtages i den foreliggende form – få ganske omfattende konsekvenser for forsikrings- og pensionsselskaberne, herunder de selskaber, som har ingen eller meget begrænset betydning for den finansielle stabilitet.
Få indholdsmæssige ændringer i den nye lov
Som tidligere nævnt videreføres de forsikringsrelevante regler i lov om finansiel virksomhed stort set uændret i den nye lov, dog med en række sproglige og redaktionelle ændringer.
Nogle få indholdsmæssige ændringer skal dog nævnes:
· Der vil blive fjernet nogle særlige nationale krav til selskabernes indberetninger
· Visse virksomheder får bredere mulighed for at yde assistancevirksomhed i form af vejhjælp som i dag kræver tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed (korrekt implementering af EU-regulering)
· Der stilles som noget nyt krav om, at der i større selskaber skal være mindst ét medlem, som har ledelseserfaring fra et forsikringsselskab eller et relevant pengeinstitut eller realkreditinstitut. Finanstilsynet mener, at reglen er en videreførelse af tilsynets praksis.
Efter branchens opfattelse er der tale om en ny regel, som f.eks. udelukker, at ledelseserfaring fra andre relevante finansielle virksomheder, herunder fx et kapital-/investeringsforvaltningsselskab, er tilstrækkelig.
· Mindre livsforsikringer kan fremover tegnes på børn under 8 år
· Finanstilsynet vil på nogle punkter mere effektivt kunne håndhæve lovgivningen, idet et selskabs tilladelse til at drive virksomhed fremover også kan fratages ved tilsidesættelse af administrative forskrifter, fx bekendtgørelser udstedt i medfør af loven
· Der gennemføres en række mindre ændringer med henblik mere hensigtsmæssig og direktivnær implementering af Solvens II-direktivet
Behov for justeringer af den vedtagne lov
Der skal ikke herske tvivl om, at den nye lov om forsikringsvirksomhed vil skabe gode og mere tidssvarende rammer for den offentlige regulering af forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Der er dog efter branchens opfattelse på nogle punkter stadig behov for forbedringer og klargøring af reguleringen.
Et eksempel er reglerne om eksponering. Reglerne, der er en stort set uændret videreførelse af bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed, har til formål at begrænse forsikrings- og pensionsselskabernes mulighed for at indgå aftaler med personer eller virksomheder, hvis særlige relationer til forsikrings- eller pensionsselskabet, kan medføre en særlig risiko for selskabet.
Problemet for forsikrings- og pensionsselskaberne er, at reglernes konkrete udformning fortsat har næsten ensidigt fokus på bankvirksomhed, og at rækkevidden af reglerne for forsikrings- og pensionsselskaberne derfor i høj grad er usikker.
Forsikrings- og pensionsbranchen vil derfor med afsæt i selskabernes produkter og forretningsmodeller forsøge at få skabt større klarhed over bestemmelserne betydning i forhold til forsikrings- og pensionsselskaberne.
Et andet eksempel er reglerne om skadesforsikringsselskaberne aflæggelse af årsrapport, hvor branchen gennem længere tid har ønsket, at selskaberne skal kunne aflægge årsrapport efter IFRS 17 – standarden, som er den almindeligt anvendte standard i mange europæiske lande, som er velkendt i den finansielle sektor og som derfor kan bidrage til gennemsigtighed på de finansielle markeder.
Branchen ser frem til, at det gode samarbejde med de danske myndigheder om reguleringen af og tilsynet med forsikrings- og pensionsbranchen fortsætter i de kommende år til glæde for kunderne, selskaberne og tilsynsmyndighederne selv.