Pensionsselskabernes rolle i skadeforebyggende arbejde - Fra passiv til aktiv skadesbehandling

211 Fra passiv til aktiv skadesbehandlingNFT 3/2002 Der er meget at vinde ved aktiv skadesbehandling Det viser sig, at kun 40 % af sygedagpenge- sagerne bliver fulgt op til tiden1. Forskellen på en passiv og aktiv indsats fra kommuner- nes side har stor betydning for sygedagpenge- modtagernes opfattelse af, om de fysisk me- ner at kunne klare et arbejde på normale vilkår, hvis det var der. Blandt aktive kommu- ner, hvor de bedst fungerende er støttet hurtigt tilbage til arbejdsmarkedet, mener kun 30 % af sygedagpengemodtagerne, at de kunne klare et arbejde på normale vilkår, mens 40 % har samme opfattelse i passive kommuner.2 På baggrund af praksisundersøgelse 2001 påpe- ger Den Sociale Ankestyrelse, at der er behov for, at kommunerne indarbejder rutiner, der Fra passiv til aktiv skadesbehandling sikrer, at lovens krav om, at der bliver fore- taget en skriftlig helhedsvurdering 8 uger efter borgerne har sygemeldt sig. Konkret har Greve Kommune ved at sætte fokus på syge- dagpengeområde med en tidlig grundig ind- sats afkortet sygeforløbene og reduceret ud- gifterne til sygedagpenge med knapt en fjer- dedel, svarende til 10 mill. kr.3 Direkte på offentlig fø rtidspension Kun ca. 40% af personer, der tildeles almin- delig forhøjet førtidspension af helbredsmæs- sige årsager (skønnet nedsat erhvervsevne Pensionsselskabernes rolle i skadeforebyggende arbejde af Marianne Damkjær og Marianne Balthzer Sørensen Er det pensionsselskabernes opgave at løse pen- sionskundernes sociale og sundhedsmæssige pro- blemer i forbindelse med sygdom og ulykke? Skal selskaberne bruge ressourcer på arbejds- fastholdelse, revaliderings- og behandlingstiltag? Spørgsmålet er etisk og holdningen individuel. Der er dog et helt rationelt aspekt for selskaberne til at gå ind og lave skadeforebyggende tiltag, der skal ses i lyset af kommunernes forsinkede opfølg- ning i sygedagpengesager. Dette forøger sygefra- værets længde og dermed risikoen for et varigt tab af erhvervsevnen hos den enkelte. Dette afspejles i selskabernes udbetalinger ved tab af erhvervsevne. Marianne Damkjær marianne.damkjer@nordea.dk Marianne Balthzer Sørensen marianne.b.sorensen@nordea.dk Marianne Damkjær er afdelingschef for Pension Skade og Marianne Balthzer Sørensen er ansvarlig for Health Care, Nordea Life and Pension, Danmark. 212 Fra passiv til aktiv skadesbehandling med mindst 1/2) eller mellemste førtidspen- sion (skønnet nedsat erhvervsevne med mindst 2/3), kommer i aktivering eller revalidering, før de får tilkendt en førtidspension. Ifølge lovgivningen må kommunerne kun springe de aktive foranstaltninger over, hvis ansøge- rens erhvervsevne er ” ubetydelig” og ikke kan forbedres. En tidligere undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet har vist, at 40-50% af førtidspensionisterne gerne vil arbejde, enten på almindelige eller særlige vilkår, hvis de fik mulighed for det.4 Sammenhæ ng mellem offentlige ydelser og private pensioner De fleste pensionsselskaber vurderer selv kundernes erhvervsevnetab i forhold til for- sikringsbetingelserne, men der er selskaber, hvor betingelsen for udbetaling er tilkendelse af en offentlig pension af helbredsmæssige årsager. De to mest typiske pensionsformer kræver en erhvervsevnenedsættelse på mindst 1/2 eller 2/3. Flere selskaber udbetaler ved midlertidig erhvervsevnenedsættelse oftest efter 3 måneders sygefravær. Andre selska- ber udbetaler kun ved en varig erhvervsevne- nedsættelse. For Nordea Pension gælder, at vi typisk udbetaler efter 3 måneders sygefravær, og det kræver en erhvervsevnenedsættelse for nogle ordninger på mindst 1/2 og for andre ordnin- ger på mindst 2/3. Å rsagssammenhæ nge Hvad er så årsagen til, at nogle personer med kroniske sygdomme eller handicap klarer et arbejde på almindelige eller støttede vilkår, mens andre må overgå til førtidspension? Som det ses, er passivitet og et langvarigt sygefravær af betydning for risikoen for at ” hænge fast” i det offentlige system. Mang- lende opfølgning, ventetider i behandlings- systemet, manglende kontakt til arbejdsplad- sen samt dårligt samarbejde mellem læger og andre behandlere er risikofaktorer5. Den en- kelte kender ikke sine muligheder og rettig- heder og får sværere og sværere ved at danne sig et tydeligt fremadrettet billede af, hvordan han kan klare at vende tilbage til et turbulent og stressende arbejdsmarked og mister efter- hånden arbejdsidentiteten. En undersøgelse viser, at der er 60% større risiko for forlæn- gelse af sygedagpenge ud over 1 år, hvis ens egen vurdering af evne eller mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet er negativ6. Når først pågældende har mistet troen på at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet, kom- mer der en psykosocial overbygning på den eksisterende lidelse, og det ender med en selvopfyldende profeti. Den rigtige hjæ lp i rette tid Det handler ikke om at undgå at udbetale invalidepensioner, men hvis det lykkes at fastholde en person på arbejdsmarkedet frem for at blive førtidspensionist, er det en win- win situation. Metoden til at fastholde den enkeltes til- knytning til arbejdsmarkedet er: Tidlig visitation med fokus på arbejdsfast- holdelse. Opsøgende, tidlig indsats (planlægning og behandling) – efter behov. Grundig information til sygemeldte og an- dre aktører. Sygemeldte medvirker så aktivt som mu- ligt i hele forløbet. Tværfaglig støtte. Nært samarbejde med læge, arbejdsplads og andre aktører. Kontinuerlig tæt opfølgning i hele sygefor- løbet. Sagsbehandleren som proceskonsulent, råd- giver og koordinator7. 213 Fra passiv til aktiv skadesbehandling Nordea Pensions erfaring Ovennævnte beskrivelser afspejles i de pro- blematikker vi oplever i vores daglige arbejde med sygemeldte pensionskunder. Vi oplever, at kunden ofte kun har ringe indsigt i sit behandlingsforløb og tit føler sig meget usik- ker og magtesløs i forhold til sine muligheder for at komme videre og i gang igen. Kunden har behov for rådgivning om det fortsatte forløb. Kontakten til kommunerne er ofte dårlig, og kunden kender ikke de forskellige hjælpeforanstaltninger som findes og har svært ved at følge med og selv tage ansvar. Der kan være lange ventetider på behandling og syge- forløbet bliver som ovenfor beskrevet, tit meget langt. Hvorfor tankerne hurtigt kan drejes hen mod ønsket om en førtidspension, der sikrer roen og økonomien. Sammenholder man ovennævnte med op- følgningens betydning af en offentlig syge- dagpengesag, er det tydeligt, at der er brug for en hurtig, målrettet og koordineret indsats, som supplement til det offentlige, velvidende at det er det offentlige social- og sundheds- system, der har ansvaret. I den daglige skadebehandling er det typisk bevægeapparatssygdomme og psykiske lidel- ser, der dominerer. Hertil kommer hjerte- karsygdomme samt flere og flere af de syg- domme, som i dag betegnes ” De nye syg- domme” som fibromyalgi, whiplash og kro- nisk træthedssymdrom. Projekt Aktiv Skadebehandling ” whiplash” Til undersøgelse og afprøvning af vores hy- potese om nødvendigheden af en tidlig ind- sats, tog Nordea Pension og Tryg Forsikring i foråret 2000, i fællesskab initiativ til Projekt Aktiv Skadebehandling. Et pilotprojekt med fokus på whiplash skader. Projektet skulle rette sig mod personskadebehandlingen i af- delingen for auto og ulykke i Tryg samt i Nordea Pension. Vores formodning var, at en målrettet og tidlig indsats med udgangspunkt i kunden ville betyde: Kortere sygeforløb og hurtigere tilbage- venden til arbejdsmarkedet. Færre helbredsmæssige og sociale omkost- ninger for kunden. Færre omkostninger for selskabet. Mere tilfredse kunder. Alt i alt en positiv løsning for alle parter. Tovholderfunktion Ideen var at skabe en tovholderfunktion. Dag- ligt oplevede vi, at de mange forskellige aktø- rer på sagen ofte ikke arbejdede sammen, misforstod hinanden og at ingen tog ansvar for forløbet. Der kunne være brug for vejled- ning om offentlige hjælpemuligheder, som regler for sygedagpenge, arbejdsprøvning, flexjob og ikke mindst revalidering. I praksis betød dette, at skadebehandlerne nu skulle til at være mere udfarende og opsø- gende i deres arbejde. De skulle arbejde ud fra et helhedssyn og gå fra en passiv til aktiv skadebehandling. De blev introduceret til aktiv telefonrådgivning, sorg og krise teorier og offentlige hjælpemuligheder. Samtidig blev der lavet et behandlingstilbud til de whiplash- ramte i samarbejde med krisepsykologer og en gruppe specielt uddannede fysioterapeu- ter, som arbejder med empowerment i be- handlingen. De skulle i det daglige stå som eksterne tovholdere på behandlingsdelen samt være i kontakt med selskabets sagsbehandlere. Status Vores erfaring blev, at kunden er meget posi- tiv overfor denne aktive kontakt. Skadebe- handleren fungerer nu som rådgiver og intern tovholder, der sikrer koordineringen mellem sundhedssystemet, det sociale system og sel- skabet. Kunden føler sig taget alvorligt og 214 Fra passiv til aktiv skadesbehandling hjulpet, og at der bliver lyttet til ham. Hertil kommer, at kvaliteten i skadearbejdet for selskaberne er blevet løftet. Kontakten og dialogen med andre aktører er blevet tættere, og vi ser, at flere kunder hurtigere end tidlige- re vender tilbage til arbejdsmarkedet, hvilket har betydet besparelser for selskaberne og for samfundet. Vores pilotprojekt viste, at der er mange gevinster ved aktiv skadebehandling. En må lrettet indsats I Nordea Pension har vi nu valgt at lave aktiv skadebehandling, som et delelement i en sam- let strategi. Vi har udviklet en helhedsmodel til sundhedsfremme, der bygger på: Analyse, information og rådgivning. Forebyggende, skadebegrænsende og be- handlende koncepter. Hospitalsforsikring og kritisk sygdom. Vi har valgt en flerstrenget strategi i forebyg- gelsesarbejdet. Indsatsen retter sig både mod den enkelte pensionsforsikrede, den pen- sionsforsikredes arbejdsgiver og behandlings- systemet. Følgende indsatser indgår i strategien: Sparring om aktiv sygepolitik på arbejds- pladsen for personaleansvarlige hos vores firmapensionskunder. Etableret en rådgivningslinie, hvor både personaleansvarlige og medarbejderne kan ringe og spørge om muligheder og rettighe- der ved sygdom. Kontakt til alle der søger om dækning for tab af erhvervsevne med, henblik på at inddrage den syge som en aktiv part i syge- forløbet samt orientere og muligheder og rettigheder. Oprettelse af netværk af psykologer og spe- cielt uddannede fysioterapeuter, der funge- rer som tovholdere. Mulighed for at firmapensionskunderne kan tilkøbe forebyggende, skadebegrænsende og behandlende healthcareydelser med bl.a. fysioterapeutiske kropstjek, psykologisk krisehjælp, misbrugsrådgivning samt tvær- faglig behandling på virksomheden med kiropraktorer, fysioterapeuter og zonetera- peuter. Forsikrings- og pensionsprodukter der dæk- ker ved sygdom og ulykke. Tilsammen danner ydelserne en helhed, der begrænser sygefravær og mindsker risikoen for, at kunden ender på invalidepension. Afslutning Pensionsselskaberne har en klar interesse i, som supplement til det offentlige, at løse pensionskundernes sociale- og sundhedsmæs- sige problemer i forbindelse med sygdom og ulykke. Erfaring viser, at hvis der sættes ind på rette tid med det rigtige tilbud, så er ressourcer givet ud på arbejdsfastholdelse, revaliderings- og behandlingstiltag en gevinst for både kun- den, pensionsselskabet og samfundet. Pensionsselskaberne har derfor mange in- citamenter til aktivt at gå ind i skadeforebyg- gende arbejde. Kilder: 1 Arbejdsmarkeds Politisk Agenda 10.maj 2001. 2 Langvarige sociale sager – klienternes holdnin- ger, Socialforsknings Instituttet 14.juli 1999. 3 Politiken 13. august 2001. 4 Arbejdsmarkeds Politisk Agenda 29. august 2001 5 Undersøgelse af sygedagpengeområdet i seks kommuner april 2002, formidlingscenter Aar- hus. 6 Sygemeldt – og i gang, AKF rapport august 1997. 7 Sygedagpenge og arbejdsfastholdelse, pjece Socialministeriet 2000.