Omvendt privatisering af arbejdsskadeforsikringen

335 NFT 4/1995 Omvendt privatisering af arbejdsskadeforsikringen af Carsten Sommer, direktør i Forsikringsselskabet for Erhvervssygdomme Arbejdsskadelovgivningen i Danmark ændres væsent- ligt i de kommende år. For forsikringsselskaberne bety- der det, at erhvervssygdomsrisikoen udgår af den private forsikring. Samtidigt indføres et mere differentieret tarif- system med et skadeforebyggende sigte, samt et nyt skadesbegreb: ”Spontane løfteskader”. Carsten Sommer Det har været en generel tendens i de fleste europæiske lande, at en række ydelser, der hidtil er varetaget af det offentlige, er udlagt til privat virksomhed – den såkaldte ”privati- sering”. I Danmark oplever vi nu en modsat rettet udvikling, hvor et privat forsikrings- område overlades til det offentlige i fuld for- ståelse med forsikringserhvervets kompetente organer. Set i et nordisk perspektiv kan det nok forekomme overraskende, idet Norge for få år siden gennemførte en ændring af arbejds- skade-lovgivningen (yrkes-skade), der på mange områder minder om den nuværende danske. Medens Sverige har store problemer med at nedbringe udgifterne til arbejdsskade- erstatninger – et problem, der bl.a. har sin årsag i den enorme offentlige subvention på området. Norge har således ikke ønsket sven- ske tilstande – og der er næppe tvivl om, at mange arbejdsgivere (og politikere) i Sverige ønsker norsk/danske tilstande. Den 7. Betænkning Siden 1977 er der nedsat 7 udvalg, der skulle fremkomme med forslag til ændring af ar- bejdsskade-lovgivningen. De 6 første løb alle ind i uoverstigelige vanskeligheder først og fremmest fordi hovedinteressenterne – ar- bejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne –ikke var enige. Resultatet af de mange an- strengelser blev derfor, at man fastholdt den eksisterende lovgivning. 336 I 1992 blev der igen nedsat et udvalg om arbejdsskade. Kommissoriet var mere omfat- tende end de tidligere, idet man ikke alene skulle overveje strukturen men også vurdere en række andre forhold. primært af skade- forebyggende art. I begyndelsen af 1995 afgav udvalget en betænkning, hvor der på næsten alle områder var enighed mellem de deltagende parter. Specielt er det væsentligt, at de to hovedorga- nisationer er enige om det principielle i for- slagene til ny arbejdsskadelovgivning. Den danske regering har tilkendegivet, at man vil basere den kommende lovgivning på udval- gets betænkning, og der er nedsat en række underudvalg, der får til opgave at forberede den nye lovgivning. Sygdomsrisikoen Set med forsikringsøjne er det væsentligste, at erhvervssygdomsrisikoen udgår af den pri- vate forsikring, medens ulykkesforsikringen forbliver i forsikringsselskaberne. Baggrunden herfor er, at arbejdsbetingede sygdomme er vanskelige at indpasse i det normale forsikringsområde, idet nye sygdom- me anerkendes med tilbagevirkende kraft. Det er således ikke muligt at fastsætte risiko- præmien efter den aktuelle risiko. Der skal tillige tages hensyn til, at nye lægevidenskabe- lige dokumentationer for sammenhæng mel- lem en arbejdsproces og en sygdoms opståen kan forøge forsikringsselskabets risiko betragteligt. Dette synspunkt medførte, at den offentlige tilsynsmyndighed, Finanstilsynet, i 1987 ind- førte en pool for erhvervssygdomsrisikoen, hvis formål var at udjævne risikoen mellem forsikringsselskaberne. Få år senere blev For- sikringsselskabet for Erhvervssygdomme oprettet. Dette selskab dækker nu næsten hele det danske forsikringsmarked for denne spe- cielle risiko. Samtidigt med oprettelsen af poolen med- delte Finanstilsynet, at det ikke var nødven- digt at foretage særlige forsikringsmæssige hensættelser for sygdomsrisikoen. Dette med- førte, at selskaberne ikke havde IBNR-hen- sættelser m.v. Med indførelsen af 3. skadeforsikrings- direktiv opstod der derfor et problem for de danske arbejdsskadeforsikringselskaber, idet den frie adgang til at tegne forsikringer over grænserne – samt regnskabsdirektivet – betød, at selskaberne skulle øge hensættelserne be- tydeligt. EU anerkendte den danske problem- stilling og accepterede en overgangsordning for denne forsikringsform indtil udgangen af 1998. Dette betød, at selskaberne skulle opbyg- ge de nødvendige hensættelser inden dette tidspunkt. Det anslås, at de øgede hensættel- ser udgør 1,2 mia.kr., hvilket svarer til 3 års præmieindtægt. Med udvalgets forslag om at fjerne erhvervs- sygdomsrisikoen fra forsikringsområdet und- går arbejdsgiverne at skulle betale til opbyg- ningen af de manglende reserver. Der er in- gen tvivl om, at dette har været medvirkende til, at arbejdsgivernes organisation har stemt for denne løsning. Ny struktur I den kommende løsning skal sygdomsrisikoen administreres af en selvejende institution un- der ledelse af arbejdsmarkedets parter samt af det offentlige. Administrationen forventes at bygge på FFE’s organisation. I modsætning til den svenske ordning skal arbejdsgiverne også i fremtiden betale samt- lige udgifter, der kan henføres til arbejds- betingede sygdomme. Så overførslen til den halvoffentlige institution betyder ikke, at sta- ten vil subsidiere området. Staten, amter og kommuner har hidtil haft mulighed for at være selvforsikret. Denne mulighed ophæves for sygdomsrisikoens ved- kommende, når den nye lov træder i kraft. 337 Skadeforebyggende tarif Udvalget foreslår, at tarifopbygningen base- res dels på erhvervstilknytningen, dels på den pågældendes arbejdsfunktion (kontorarbejde, kørselsfunktion, håndværksmæssigt arbejde eller industriel produktion). Endvidere forelår man, at der indføres en ny supplerende belønningsordning, der giver rabat til de virksomheder, som etablerer sær- lige skadeforebyggende styringssystemer og procesaktiviteter. Begrundelsen for belønningsordningen er, at tarifpræmien afspejler det konstaterede risikoforløb, hvor rabatten ydes, hvis virk- somhedens miljø-standard er af en sådan art, at der fremtidigt må forventes færre skader end de gennemsnitlige. Løfteskader Arbejdsbetingede skader i ryggen kan opstå som følge af en ulykke og sådanne skader har været kendt – og anerkendt – i mange år. I de sidste 5 år har det desuden været muligt at få erstatning for ryglidelse, der skyldes langva- rig påvirkning. I disse tilfælde er lidelsen blevet anerkendt som en erhvervssygdom. Mellem disse to områder er der en ”grå- zone”, hvor skaden ikke er en ulykke, idet der ikke er en udefra kommende begivenhed. Der er heller ikke tale om en erhvervssygdom, hvis skadeårsagen er kortvarig. Som eksempel kan nævnes flyttemanden, der forløfter sig. For at imødekomme denne type risici vil den nye lov indeholde en bestemmelse med følgende ordlyd: ”Ved pludselige løfteskader forstås varige muskel-, nerve- og ledskader, der opstår spon- tant i umiddelbar tilknytning til løftearbejde i akavede stillinger hos personer, som i øvrigt har belastende løftearbejde, når skaden må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af løftearbejdet." Bestemmelsen er udformet således, at det klassiske ulykkesbegreb kan bevares uæn- dret, såvel efter arbejdsskadelovgivningen som i den private ulykkesforsikring. De spon- tane løfteskader skal ifølge udvalgsrapporten behandles af den nye halvoffentlige institu- tion sammen med erhvervssygdommene. Det har ikke været muligt at vurdere de økonomiske konsekvenser af den nye dæk- ning, men da samtlige sådanne skader skal forelægges et særligt udvalg inden de aner- kendes, må det antages, at der vil gå nogen tid inden erstatningsbeløbene bliver af en betyde- lig størrelsesorden. Lovgivning Som anført er der nedsat en række udvalg, der skal fremkomme med forslag til det lov- forberedende arbejde. De fleste af udvalgene skal have afsluttet deres arbejde inden udgan- gen af 1995. Det forekommer derfor sandsyn- ligt, at en væsentlig del af udvalgsrapportens forslag kan gennemføres med ikrafttræden den 1.1.1998. Enkelte elementer kan mulig- vis gennemføres et år tidligere, og noget kan måske vente. Lovgivningen, der skal føre erhvervssygdomsrisikoen ud af den private forsikring, skal senest være gennemført den 1.1. 1999, hvor den danske overgangsbe- stemmelse til 3. skadeforsikringsdirektiv op- hører.