Ny terrorforsikringsordning i Danmark

Artikkelforfatter: Claus Tønnesen
E-mail: ct@forsikringogpension.dk
About:

 

Claus Tønnesen er cand. jur. og juridisk rådgiver, tidligere vicedirektør, i Forsikring & Pension, som er de danske forsikringsselskabers og pensionskassers erhvervsorganisation, og har beskæftiget sig med forsikrings- og erstatningsretlige emner i mere end 25 år.


Udgave:
2, 2019
Språk: Dansk
Kategori:
 
 
Resumé: Den 1. juli 2019 ændres den danske forsikringsordning for NBCR-terrorskader til en offentlig erstatningsordning. Den nye lov vil sikre alle danske borgere og virksomheder erstatning som følge af terrorskader, hvor der er anvendt NBCR-våben. Loven omfatter skader på fast ejendom, løsøre, biler, togmateriel og skibe. Eneste betingelse er, at de skadede genstande er brandforsikret.
 

Baggrunden for loven

Danmark har indtil videre heldigvis været forskånet for store terrorbegivenheder, som det er set i bl.a. USA og Frankrig og tidligere også i England, Irland, Tyskland og Spanien.
 
Begivenhederne den 11. september 2001 i USA førte imidlertid til, at Danmark efter et længere udredningsarbejde i 2010 fik en lov om terrorforsikring.
 
Under udredningsarbejdet blev det klart, at især risikoen for terrorskader på bygninger, løsøre, biler, jernbanekøretøjer og skibe forvoldt ved brug af Nukleare, Biologiske, Kemiske eller Radiologiske våben (i det følgende NBCR-terrorskader) er problematisk at håndtere forsikringsmæssigt. Problemet er især, at samfundet på den ene side har en interesse i at borgeres og virksomheders ejendele er forsikret mod denne form for terror, som tilmed kan blive ganske omfattende, og at forsikringsselskaberne på den anden side har store problemer med at genforsikre denne form for skader på rimelige vilkår.
 
Lovens konkrete løsning blev, bl.a. på grund af EU’s forbud mod statsstøtte, ret kompliceret.
 
Loven opererer med en statsgaranti på 15. mia. DKK. Garantien aktiveres imidlertid først, når skaderne under loven inden for et kalenderår når en vis størrelse. Størrelsen (grænsen for garantiens aktivering også kaldet ”branchens selvbehold”) fastsættes en gang om året af erhvervsministeren og udgør summen af følgende to beløb:
 
• Selskabernes tab af egenkapital, indtil selskaber, der tegner sig for 25-30 procent af markedet, er gået konkurs 
• Branchens muligheder for at købe genforsikring på konkurrencemæssige vilkår til en rimelig præmie.
 
Grænsen for statsgarantiens aktivering har de seneste år ligget i størrelsesordenen 13-18 mia. DKK. I de første år efter lovens ikrafttræden var beløbet omkring 5 mia. DKK. Det store spring skyldes den ændrede beregning af selskabernes egenkapital, som fulgte med Solvens II.
 
De nævnte ændrede forudsætninger for selskaberne med den kraftigt forøgede eksponering af egenkapitalen har ført til overvejelser i selskaberne om at begrænse NBCR-terrordækningerne, hvilket igen har ført til den reform af lovgivningen, som træder i kraft den 1. juli 2019. Den kraftige eksponering understreges af, at selskaberne efter forsikringsbetingelserne også hæfter for skader, når statsgarantien på 15 mia. DKK også er opbrugt, dvs. i praksis, når de samlede NBCR-terrorskader er mere end godt 30 mia. DKK.
 
Forsikringsbranchen har derfor nogle år arbejdet for en ændring af loven.
 

Hovedpunkterne i den nye lov

Den nye terrorforsikringsordning er på en række punkter inspireret af den danske stormflodsordning.
 
Hovedprincipperne er følgende:
 
Forsikringsdækning afløses af standardiseret erstatning
Den vigtigste ændring er, at dækningen af NBCR-terrorskader ikke længere afhænger af den tegnede forsikring. Erstatning ydes efter standardiserede erstatningsbetingelser, som fastsættes af myndighederne.

Finansieringen

Erstatningerne betales fremover af staten via et såkaldt statsligt genudlån, som skal betales tilbage til staten via en afgift, som pålægges samtlige forsikringer, der dækker brandrisikoen.
I ”fredstid” opkræves der ikke afgifter til dækning af administration mv.
Som udgangspunkt er maksimum for det statslige genudlån 15 mia. DKK, der pristalsreguleres. Overstiger skaderne dette beløb, kan der ske forholdsmæssig afkortning i erstatningerne og Erhvervsministeren skal underrettes om situationen.
Den hidtidige statsgaranti bortfalder, da erstatningerne fremover finansieres via staten.

Kun NBCR-terrorskader på genstande

Som den hidtil gældende lov ydes der kun erstatning for NBCR-terrorskader.
Og som hidtil dækkes kun skader på fast ejendom, løsøre, biler, jernbanekøretøjer og skibe. Skibe har i praksis ikke været omfattet af den hidtidige lov, da de ikke har været forsikret for NBCR-terrorrisikoen.
Som noget nyt dækkes jordforurening og skade i form af uanvendelighed. Da risikoen for nukleare skader generelt har været undtaget på de fleste forsikringer, er dækningen af denne risiko i praksis ny.
Eventuelt driftstab er omfattet af ordningen.

Kun skader indtrådt i Danmark

Det er i loven præciseret, at skaderne skal være indtrådt i Danmark, også selvom terrorhandlingen måske er udført uden for Danmark. 

Genstanden skal være forsikret mod brandrisikoen

Som i den danske stormflodsordning er det en betingelse for at opnå erstatning, at de skadede genstande er forsikret mod brandrisikoen. Det er uden betydning, om branddækningen indgår i en forsikring, der også dækker andre former for risici, f.eks. vandskader, stormskader osv.

Hvilke forsikringsselskaber er omfattet af loven / selskabernes pligter

Loven gælder for danske skadesforsikringsselskaber, som har tilladelse fra Finanstilsynet til at tegne brandforsikring for de genstande, som er omfattet af loven.
Loven gælder også for de skadesforsikringsselskaber fra andre EU-lande, som tegner de nævnte forsikringer fra en filial i Danmark eller tegner forsikringerne i Danmark som grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed. 
Skadesforsikringsselskaberne har følgende hovedforpligtelser efter den nye lov:
1) Opkræve afgift hos forsikringstagerne til dækning af tilbagebetalingskrav fra staten efter skadesudbetalinger.
2) Taksere skader under loven.
3) Træffe afgørelser om erstatning.
4) Anvise erstatninger til udbetaling.
5) Anmelde forfaldne tilbagebetalingsbidrag til Terrorforsikringsrådet.
6) Indbetale forfaldne afgiftsbeløb til Terrorforsikringsrådet.
7) Overholde forvaltningsloven og offentlighedsloven i forbindelse med behandlingen af skader under loven, bl.a. reglerne om partshøring, begrundelse af afgørelser og retten til klagevejledning.

Terrorforsikringsrådet

Loven administreres ligesom den tidligere lov af Terrorforsikringsrådet. Rådet består af en repræsentant for Finanstilsynet, Erhvervsministeriet, Finansministeriet og forsikringsbranchen. Finanstilsynet er sekretariat for rådet og for ordningen i det hele taget.

Rådet har bl.a. følgende opgaver:
• Træffe beslutning om en terrorbegivenhed er omfattet af loven
• Træffe beslutning om udbetaling af erstatning efter indstilling fra skadesforsikringsselskaberne
• Fastsætter regler om betaling for forsikringsselskabernes taksationer og erstatningsfastsættelser
• Føre tilsyn med forsikringsselskabernes taksationer og skadebehandlinger. 
• Kan meddele påbud om forsikringsselskabernes overholdels af loven
• Behandle klager over forsikringsselskabernes erstatningsafgørelser

Anmeldelse af NBCR-terrorskader

Skader skal anmeldes til det forsikringsselskab, som har den beskadigede genstand brandforsikret. Anmeldelsesfristen er 6 måneder efter skades indtræden.

Opsigelse af eksisterende forsikringer med NBCR-terrordækning.

Selvom det ikke direkte fremgår af loven, ligger der i loven en implicit forudsætning om, at forsikringsselskaberne hurtigst muligt opsiger eksisterende forsikringsdækninger af NBCR-terrorskader.
 
Dette stemmer med den grundlæggende forudsætning om, at NBCR-terrorrisikoen – på grund af manglende statistikker om hyppighed, skadestørrelser mv., ikke er en forsikringsbar risiko i traditionel forstand.
 
På den baggrund vil Forsikring & Pension anbefale selskaberne om ved først givne lejlighed at opsige de eksisterende NBCR-terrordækninger, som vil være omfattet af den nye lov. Det er vurderingen, at skaderne fremover i langt de fleste tilfælde vil være lige så godt dækkede som under de hidtidige forsikringsbetingelser. Som nævnt den nye dækning være ens for alle borgere og virksomheder, idet eneste krav for at få erstatning er, at de skadede genstande er forsikret mod brandrisikoen.
 
Af praktiske grunde vil selskaberne ikke kunne opsige alle forsikringsdækningerne på samme tidspunkt, f.eks. i forbindelse med lovens ikrafttræden. Opsigelserne vil derimod i praksis kunne ske i forbindelse med første hovedforfald på den enkelte forsikring, der falder efter 1. juli 2019, hvor lovens erstatningsordning træder i kraft.
 
For at lette overgangen fra den gamle til den nye ordning er der indsat en bestemmelse i den nye lov om, at et forsikringsselskab, der efter 1. jul 2019 har udbetalt erstatning for en skade, der er omfattet af den nye lov, vil kunne få refunderet erstatningsudgifterne hos staten i det omfang, skadelidte ville have ret til erstatning efter de fælles, standardiserede erstatningsbetingelser.