Den 11. april 2018 offentliggjorde EU-Kommissionen et forslag til en forbrugerpakke under overskriften ”New Deal for Consumers”.
Pakken, der består af to direktivforslag, skal nu forhandles i Parlamentet og Rådet. Tidsplanen for forhandlingerne kendes endnu ikke, og medlemsstaternes holdning til forslagene kendes heller ikke.
Hovedindhold
Det ene direktivforslag (COM(2018) 185 final) har til formål at styrke håndhævelsen af forbrugerbeskyttelseslovgivningen i EU. Det skal bl.a. ske ved, at overtrædelser af reglerne skal kunne medføre bødestraf på op til 4% af årsomsætningen, såfremt en virksomheds overtrædelse af f.eks. direktivet om urimelige kontraktvilkår, har skadet forbrugerne i flere medlemslande.
Endvidere skal forbrugerne have øget adgang til erstatning, såfremt forbrugerbestemmelserne er overtrådt.
I forslaget ligger også øgede krav til gennemsigtigheden for online handelssystemer med større klarhed bl.a. om, hvem forbrugerne handler med, og om de hovedparametre, som er afgørende for den rækkefølge, hvormed tilbud præsenteres.
Endelig indgår et forslag om udvidelse af anvendelsesområdet for direktivet om forbrugerrettigheder (2011/83/EU) til også at omfatte digitale services, som forbrugerne ikke betaler med penge, men med data.
Det andet direktivforslag (COM(2018) 184 final) handler om de såkaldte gruppesøgsmål, og er en opfølgning på en henstilling fra EU-Kommissionen til medlemslandene fra 2013 om at lette adgangen til kollektive søgsmål i forbindelse med tilsidesættelse af forbrugereglerne.
Ifølge forslaget skal medlemslandene anerkende én eller flere institutioner, som på forbrugernes vegne kan forestå gruppesøgsmål, hvor et større antal forbrugere er blevet udsat for (ens) lovovertrædelser.
Gruppesøgsmål kan dreje sig om forbud over for en virksomheds adfærd og erstatning for overtrædelse af forbrugerreglerne.
Foreløbig vurdering af forslagene
I de nordiske lande har der været tradition for et højt niveau i forbrugerbeskyttelsen med effektivt fungerende forbrugermyndigheder, udbredte klageordninger, retshjælp til forbrugerne og en effektivt implementeret EU-regulering på området. Derfor synes behovet for en reform at være mindre presserende i de nordiske lande end i andre dele af EU.
Generel kommentar
Selvom det generelle niveau i forbrugerbeskyttelsen i EU er hævet er der stadig en række lande, der halter efter. I stedet for yderligere regulering, der også vil komme til gælde i de lande, som har en velfungerende forbrugerbeskyttelse, burde EU-Kommissionen måske have større fokus på at få den eksisterende regulering til at fungere i praksis i alle medlemslande, så der er mere ensartede konkurrencevilkår i hele EU.
Konkrete kommentarer
Med forbehold for, at dele af direktivforslagene er vanskeligt tilgængelige og uklart formuleret, rummer flere af de konkrete forslag brud med grundlæggende retsprincipper og retstraditioner i Danmark og formentlig også i de andre nordiske lande.
Det drejer sig bl.a. om følgende elementer:
-
Kredsen af enheder, der kan udpeges til at forestå gruppesøgsmål på forbrugernes vegne, er ganske bred og vil bl.a. indebære, at private forbrugerorganisationer nationalt kan bemyndiges til at udføre denne funktion. Det skaber risiko for uhensigtsmæssige incitamentsstrukturer, som kan medføre mere eller mindre grundløse processer mod virksomhederne
-
Afgørelser fra administrative forbrugermyndigheder i en medlemsstat, der fastslår brud på forbrugerreguleringen, anses for ikke-omstødelige i andre medlemsstater
-
De høje bøder for overtrædelse af forbrugerreglerne vil ”straffe” virksomhederne i medlemslande med et effektivt administrativt tilsyn dobbelt
-
Det fremgår af forslaget, at overtrædelser af direktivet om urimelige kontraktvilkår som minimum skal indebære pligt for den ansvarlige virksomhed til at betale erstatning til forbrugeren, tilsyneladende uden at der er krav om, at forbrugerne skal kunne dokumentere et økonomisk tab
Forslagene bør derfor underkastes en grundig behandling i de kommende forhandlinger i EU-parlamentet og i Rådet.