Forsikring af økonomiske tab ved pandemier – Danmark

 

Den danske regerings økonomiske ekspertpanel har for nyligt peget på behovet for forsikringer, der (bl.a.) kan dække virksomheders tab som følge af pandemier. Forslaget og baggrunden for det kommenteres kort med afsæt i erfaringerne fra COVID 19 – pandemien.

 

Ekspertgruppens forslag

Den danske regerings økonomiske ekspertpanel har netop offentliggjort et forslag om, at der med statens medvirken etableres et forsikringsberedskab, så virksomheder kan forsikre sig mod de økonomiske konsekvenser af pandemier.

Ekspertpanelet skriver bl.a.:

"Tværgående kan der også tænkes forsikringsmuligheder. Allerede i dag findes der forsikringsløsninger forfx IT-nedbrud og ”katastrofeforsikring” i forhold til stormflod. I andre områder af verden er forsikringermod konsekvenser af jordskælv kendte. Der pågår en diskussion om mulighederne for at udvikle forsikringsprodukteri forhold til pandemier. Forsikring i forhold til udsving i aktivitet og efterspørgsel som følgeaf sundhedshændelser er vanskeligere end fx forsikring i forhold til jordskælv. I sidstnævnte tilfælde er forsikringsdækningknyttet til ødelæggelse af fysiske ejendele (maskinel, bygninger m.m.), mens en sundhedshændelse ikke på samme måde ødelægger fysiske ejendele men produktions- og afsætningsmuligheder.

Det gør, at der kan være nødvendigt med statslig intervention for at sikre tilvejebringelse af forsikringsmulighederi forhold til pandemier. Det ligger uden for ekspertgruppens kommissorium nærmere at belyse disse muligheder og problemstillinger.

Aftalepartierne bag ”Rammeaftale om plan for genåbning af Danmark” har allerede aftalt, at der skal nedsættesen ekspertgruppe, der får til opgave at afdække, hvilke rammer der kan forventes at gøre sig gældendei årene fremover, og hvordan der kan lægges en strategi, der sikrer et modstandsdygtigt samfundmed både høj tryghed, solid forebyggelse og trivsel og stabil økonomi.

Ekspertgruppen vurderer, at det også i det skitserede arbejde vil være centralt at indtænke designet af ethjælpepakkeberedskab, som kan aktiveres i tilfælde af en vedvarende pandemi.

Et solidt arbejde med at designe mulige fremtidige hjælpepakker, forsikringssystemer og øvrige sikkerhedsnetunder dansk erhvervsliv, forudsætter erfaringsindsamlinger på tværs af forskellige videnskabeligediscipliner ligesom der vil være brug for samtænkning af blandt andet økonomisk og sundhedsfaglig viden."

Ekspertpanelets forslag kommer som led i en større redegørelse om gradvis udfasning af de statslige hjælpepakker til danske virksomheder, som blev etableret hurtigt efter den første nedlukning af det danske samfund i marts 2020. Hovedelementerne i hjælpepakkerne har været en betydelig statslig kompensation for virksomhedernes faste udgifter, f.eks. husleje, udgifter til leaset driftsmateriel osv. under nedlukningerne, samt kompensation for en stor andel af lønudgifterne til personale, som forblev ansat under nedlukningen.

De statslige hjælpepakker har medført, at store dele af dansk erhvervsliv hidtil har klaret sig ganske godt gennem pandemien, og at stigningen i arbejdsløsheden har været begrænset. Den øgede ledighed er bl.a. blevet kompenseret ved, at et ganske stort antal medarbejdere er blevet korttidsansat i test- og vaccinationscentre og andre servicefunktioner, som er opstået i kølvandet på COVID 19 – pandemien.

De danske forsikringsselskabers rolle og situation under COVID 19 – pandemien

De omfattende statslige hjælpepakker i Danmark har medført, at presset på de danske forsikringsselskaber med krav om dækning af bl.a. virksomhedernes driftstab har været meget begrænset. Spørgsmålet om forsikringsdækning – i modsætning til situationen i andre EU-lande – har derfor fyldt meget lidt i den offentlige debat i Danmark.

Eneste forsikringsområde, som har påkaldt sig offentlighedens og forbrugernes opmærksomhed, har været rejseforsikringsområdet. I starten af pandemien herskede der en betydelig usikkerhed om dækning af hjemrejse fra områder, der blev lukket ned, og mulighederne for at få refunderet udgifter i forbindelse med aflyste, forudbetalte rejser.

Forsikringsbranchen er derfor heller ikke som i mange andre EU-lande kommet under større politisk pres for pr. kulance at dække udgifter, der ikke omfattet af de tegnede forsikringer. Myndighederne har generelt anmodet virksomheder, herunder forsikringsselskaber, om at være opmærksomme på behovet for hensyntagende adfærd over for kunderne.

De danske tilsynsmyndigheder har videreformidlet EIOPAs henstillinger om, at forsikringsselskaber nøje skal overveje, om de i lyset af COVID 19 – krisen skal begrænse udbyttebetalingen til selskabernes aktionærer. Henstillingen er så vidt vides ikke fulgt op i forhold til  enkeltselskabers beslutninger om betaling af udbytte til aktionærerne.

EU-overvejelser

Meget hurtigt efter udbruddet af COVID 19 – pandemien begyndte både EIOPA og EU-Kommissionen at overveje mulighederne for et fælleseuropæiske initiativ med det formål at få forsikringsbranchen til mere håndfast at bidrage til mindske de økonomiske konsekvenser for borgere og virksomheder af pandemien. Bl.a. fremgik det af et lækket arbejdsdokument fra EU-Kommissionen, at forsikringsselskaberne enten pr. kulance eller på baggrund af lovgivning skulle forpligtes til helt eller delvist at dække virksomhedernes driftstab, også selvom denne type af dækning ikke fandtes i forsikringsbetingelserne.

EU-Kommissionens forslag blev dog aldrig officielt, bl.a. fordi noget sådant ville stride med almindelige kontraktretlige principper og ville kunne true selskabernes solvensmæssige stilling. Der fremkom i stedet nogle blødere formulerede henstillinger fra bl.a. EIOPA om, at forsikringsselskaber bør udvise fleksibilitet over for kunderne, f.eks. i forhold til håndhævelse af betalingsfrister for forsikringspræmier, og i forhold til bistand ved behandling af skader, udbetaling af a conto – erstatninger osv.

EU-Kommissionen nedsatte i efteråret 2020 en tværfaglig embedsmandsgruppe på højt niveau, som har til opgave at komme med forslag til, hvordan forsikringsbranchen kan løfte sit samfundsansvar i forbindelse med pandemier. Resultatet af gruppens arbejde skulle foreligge med udgangen af Q 1/2021, men foreligger endnu ikke.

Den europæiske forsikringsbranche har via Insurance Europe erklæret sig villig til at indgå i en drøftelse af forsikringsbranchens mulige rolle ved pandemier med de relevante EU-institutioner. Branchen har i drøftelserne, ikke mindst hos EIOPA, mødt forståelse for, at forsikringsbranchen kun har begrænsede muligheder for at løfte opgaven, bl.a. fordi pandemier, som bl.a. COVID 19, er globale eller rammer meget store dele af kloden på en gang. De sædvanlige udligningsmekanismer i det internationale reassurancesystem kan derfor ikke rigtigt kan fungere som økonomisk sikkerhedsnet for selskaberne.

Ekspertpanelets tanker om forsikringsløsninger – forsikringsbranchens reaktion

Som det økonomiske ekspertpanel nævner i rapportuddraget, findes der allerede i dag forsikringsløsninger for IT-nedbrud og forskellige former for naturkatastrofer, f.eks. jordskælv. Det nævnes også, at der i Danmark findes ”katastrofeforsikring” for stormflod. Tilsvarende ordninger findes i øvrigt også for skovfald ved storme, oversvømmelser fra vandløb og søer samt terrorforsikringsbegivenheder, hvor der er anvendt nukleare, biologiske, kemiske eller radiologiske våben.

De nævnte ”katastrofeforsikringer” er dog ikke forsikringsafdækket, men er statslige erstatningsordninger, hvor forsikringsselskabernes rolle er begrænset til at taksere og opgøre skader samt anvise udbetaling af erstatninger. Statens udgifter til erstatninger dækkes ved bidrag, som forsikringsselskaberne opkræver hos deres kunder, som har tegnet brandforsikring for de skadede bygninger, løsøre, skove osv.

Forsikring & Pension og Forsikringsmæglerforeningen i Danmark har umiddelbart stillet sig velvillige over for en dialog med myndighederne i den kommende ekspertgruppe. Begge parter har samtidig peget på de nævnte statsligt (mellem)-finansierede erstatningsordninger som en mulig løsning, hvor ”regningen” efterfølgende sendes videre til forsikringskunderne i form af en stykafgift eller et procentbidrag af forsikringspræmierne, som opkræves sammen disse.

Kan tab ved pandemier forsikringsdækkes via traditionelle forsikringsprodukter?

Som det fremgår af alle de omtalte interessentudsagn i denne artikel om mulighederne for at forsikringsdække tab ved pandemier, er der – i hvert fald en vis - forståelse for, at forsikring ikke uden videre kan dække større tab hos virksomheder, lønmodtagere og private husholdninger som er forårsaget af pandemier. Der er derfor også forståelse for, at forsikringsløsninger skal suppleres med andre løsninger.

Forsikringsløsningernes begrænsninger skyldes især følgende forhold, som ikke nødvendigvis har samme betydning i forhold til de enkelte økonomiske tab, som kan følge med en pandemi:

Pandemier vil typisk ramme meget bredt

COVID 19 pandemien har som bekendt bredt sig til størstedelen af kloden, og har medført kortere eller længere nedlukninger i rigtig mange lande. Driftstabsforsikringer for virksomheder og forsikring af f.eks. løntab vil derfor være uforholdsmæssigt dyre og kræve omfattende kapitalophobning, hvis de skal dække et meget stort antal krav på samme tid. Det globale udligningssystem, som findes i internationale reassurancesystem, vil derfor meget hurtigt komme til at mangle kapacitet under en geografisk udbredt pandemi.

Triggerens særlige karakter

Aktivering af en meget stor del af de relevante forsikringer (bl.a. driftstab, lønkompensation) vil være knyttet til nedlukninger af samfundet, som – i hvert fald i Danmark – er politisk bestemt. Al erfaring viser, at forsikringsdækning af politisk betingede begivenheder og tab udløser særlige risikotillæg, hvis det overhovedet er muligt at tegne forsikring i traditionel forstand.

Forsikringsdækninger skal indpasses i andre økonomiske støtteordninger og anden national regulering

Erfaringerne fra COVID 19-pandemien viser, at der bare inden for EU er store forskelle på regeringernes og parlamenternes appetit på at etablere statslige kompensationsordninger, som skal dække økonomiske tab under pandemier. Behovene er også forskellige fra land til land på grund af forskelle i sociale ordninger, skatteforhold osv. Der synes også at være store forskelle mellem regeringernes ønsker om at bevare kontrollen over samfundets og borgernes sikkerhed både i økonomisk og andre henseender.

Forsikring & Pension har derfor haft en klar holdning om, at fælles løsninger, f.eks. i EU-regi, næppe vil være vejen frem. Opfattelsen har dog været en anden i andre EU-lande, selv efter at planerne om et fælles kompensationssystem med forsikringsbistand, som var fremme i foråret 2020, ikke synes lige om hjørnet.

Afslutning

Selvom private forsikringsløsninger næppe bredt vil kunne dække tab som følge af udbredte pandemier, er det ikke ensbetydende med, at forsikringsbranchen ikke kan spille en aktiv rolle i forhold til dækning af virksomheders og forbrugeres økonomiske tab ved fremtidige pandemier.

Bidraget kunne bl.a. bestå i følgende:

  • Forsikringsbranchen sidder inde med en bred vifte af informationer om værdier i samfundet, omfanget af mulige driftstab ved forskellige begivenheder, osv. Oplysninger af denne art vil kunne anvendes i forbindelse med drøftelser om dækningssummer, selvrisici osv. i fremtidige kompensationsordninger
  • Forsikringsbranchen vil formentlig kunne stille en facilitet med begrænset forsikringsdækning til rådighed, som hurtig vil kunne aktiveres med dækning i f.eks. en kortere periode, indtil andre løsninger ved længerevarende pandemier kan tage over
  • Forsikringsbranchen kan stille sin ekspertise til rådighed i forbindelse med opgørelse af skader, som er dækket via andre faciliteter end traditionel forsikringsdækning, jf. de nævnte danske, statsligt finansierede kompensationsordninger for stormflodsskader og visse terrorbegivenheder mv.

Som nævnt har både Forsikring & Pension og Forsikringsmæglerforeningen meddelt, at de gerne indgår i arbejdet i den kommende ekspertgruppe.