I den kommende måneds tid venter vi spændte på, om UK forlader EU kl. 23.00 den 29. marts 2019 uden en aftale med EU, om Brexit blive udskudt, eller om der kommer en overgangsperiode med en midlertidig aftale.
Finanstilsynet i Danmark har meddelt forsikringsbranchen, at selskaberne skal være forberedt på Brexit uden en aftale, en såkaldt ”hård Brexit”. Denne artikel forsøger at sammenfatte de umiddelbare konsekvenser af en hård Brexit for de danske forsikringsselskaber.
Den aktuelle situation og dens umiddelbare konsekvenser for forsikringsselskaberne
Det britiske forsikringsforbund, ABI, anser det nu for overvejende sandsynligt, at Storbritannien (i det følgende UK) forlader EU den 29. marts 2019 uden en generel overgangsaftale.
Det betyder, at UK fra dette tidspunkt er at betragte som et tredjeland på linje med f.eks. USA.
Det indebærer, at danske forsikringsselskaber fremover skal have tilladelse af de britiske myndigheder til at etablere datterselskaber eller filialer i UK, og at tilladelse også er nødvendig for at kunne drive grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed ind i UK. Tilsvarende skal UK-selskaber, der ønsker at drive virksomhed i Danmark, have tilladelse af Finanstilsynet efter de EU-baserede regler i lov om finansiel virksomhed.
En hård Brexit indebærer også, at den frie udveksling af data mellem UK og Danmark begrænses, idet UK i databeskyttelsesmæssig henseende bliver et ”usikkert” tredjeland, da databeskyttelsesforordningen ikke længere gælder for UK.
En tredje konsekvens er, at de danske livsforsikringsselskaber, der hidtil i meget vidt omfang har fået clearet derivater (værdipapirer, som er afhængige af værdien af de underliggende aktiver) i clearinginstitutter i UK, næppe længere vil kunne gøre dette. Forsikring & Pension drøfter p.t. med Finanstilsynet, hvordan de deraf affødte problemer kan løses.
Overgangsløsninger om adgangen til at drive forsikringsvirksomhed
De danske selskabers mulighed i UK
Forsikring & Pension har i første omgang haft fokus på de danske selskabernes mulighed for fortsat at tilbyde og servicere forsikringer for forsikringstagere i UK.
Finanstilsynet har meddelt Forsikring & Pension, at ingen danske livsforsikringsselskaber har givet meddelelse til Finanstilsynet (”notificeret”) om, at de driver virksomhed i UK.
Derimod har et mindre antal skadesforsikringsselskaber meddelt Finanstilsynet, at de driver skadesforsikringsvirksomhed i UK.
Finanstilsynet har informeret disse selskaber om, at den britiske regering har givet mulighed for, at selskaber, der op til Brexit driver forsikringsvirksomhed i UK, kan ansøge de britiske myndigheder om tilladelse til at fortsætte denne virksomhed i op til 3 år. Den britiske dronning (i praksis regeringen) kan forlænge fristen med yderligere et år. Tilladelsessystemet går under navnet ”Temporary Permission Regime”, og ansøgning skal indgives til UK-myndighederne inden den 29. marts 2019.
Finanstilsynet har spurgt de nævnte skadesforsikringsselskaber, om de vil udnytte overgangsordningen. Ganske få selskaber har meddelt, at de vil ansøge om tilladelse efter overgangsordningen.
Når antallet af selskaber er så lille kan det hænge sammen med, at der tilsyneladende er selskaber, som benytter sig af en konstruktion, hvor et UK-selskab ”fronter” forretningen over for forsikringstageren i UK, hvorefter UK-selskabet genforsikrer kontrakten 100 procent i det danske forsikringsselskab.
UK-selskabers mulighed i Danmark
Der er ikke fra EU’s side etableret en overgangsordning som den, der er introduceret for EU-selskaberne i UK.
Bl.a. Lloyds har forudset denne situation og har etableret et datterselskab i Bruxelles. Det muliggør, at Lloyds uændret kan fortsætte deres forsikringsaktiviteter i bl.a. Danmark.
Finanstilsynet har uofficielt oplyst, at de efter en hård Brexit nøje vil følge UK-selskabers virksomhed i Danmark, og at man hverken vil tillade nytegning eller fornyelse af eksisterende forsikringer. Som udgangspunkt vil Finanstilsynet dog ikke gribe ind overfor, at allerede tegnede forsikringer forbliver i kraft, indtil de udløber.
Finanstilsynet har endnu ikke udsendt ”advarsler” til de danske forsikringskunder i UK-selskaber om, at de kan risikere med kort varsel at stå uden forsikringsdækning. Det forlyder, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er opmærksom på situationen, men styrelsen har endnu ikke meldt noget ud til offentligheden.
Det bemærkes, at det danske finanstilsyn vurderer, at en hård Brexit ikke umiddelbart vil få konsekvenser for de såkaldte korrespondentforsikringer. Korrespondentforsikringer er enkeltstående forsikringer, som er indgået udelukkende på forsikringskundens initiativ, og hvor forsikringsselskabet ikke officielt har tilkendegivet/underrettet tilsynsmyndighederne i værtslandet om, at selskaber agter at markedsføre og tegne forsikringer i det pågældende marked.
Konsekvenser for udveksling af persondata
Forsikringsselskaber indhenter og behandler et meget stort antal persondata, herunder risikooplysninger og oplysninger om skader. En mindre del af disse oplysninger udveksles mellem selskaberne i forbindelse med bl.a. regressager og i genforsikringsforhold.
En hård Brexit betyder imidlertid, EU's databeskyttelsesregler i databeskyttelsesforordningen fra 2018 ikke længere gælder i UK. Det betyder samtidig, at UK i databeskyttelsesmæssig henseende bliver et ”usikkert” tredjeland. Det får som udgangspunkt den konsekvens, at overførsel af persondata fra danske til UK - forsikringsselskaber/genforsikringsselskaber kun kan ske i meget begrænset omfang under de strenge betingelser i databeskyttelsesforordningens artikel 46.
På et tidspunkt forlød det, at EU-Kommissionen ville udnytte adgangen i databeskyttelsesforordningen artikel 45 til at fastslå, at der i UK er et ”tilstrækkeligt beskyttelsesniveau” til at overførsel kan ske fra et EU-land til UK uden konkret tilladelse. Kommissionen har imidlertid ikke indtil nu fastslået, at UK har et tilstrækkelig højt beskyttelsesniveau, og selskaberne vil derfor ikke uden videre kunne sende persondata til UK efter en hård Brexit.
Det bliver spændende at se, om EU-Kommissionen, når en hård Brexit måtte blive en realitet, har en tilfredsstillende løsning klar.
Sammenfatning
En hård Brexit kan give de danske skadesforsikringsselskaber nogle udfordringer i forhold til deres kunder i UK, men en overgangsordning er etableret.
En hård Brexit kan give danske forsikringskunder i UK-selskaber en udfordring, med mindre UK-selskabet, som f.eks. tilfældet er med Lloyds, har etableret et datterselskab i et EU, der kan fronte forretningen for UK-selskabet.
Databeskyttelsesreglerne kan forventes at give udfordringer for de danske forsikringsselskaber, der f.eks. er genforsikret i UK-selskaber, med mindre EU-Kommissionen hurtigt erklærer UK for et databeskyttelsesmæssigt ”sikkert land”.