For ikke mange år siden talte danske forsikrings- og pensionsselskaber mest om "kunder". Ordet "forbrugere" tilhørte andre. Men forbrugerne har ingen monopol på. De er lige så vel forsikrings- og pensionsbranchens sag og interesse. Ud fra en simpel erkendelse af, at tilfredse forbrugere også er glade kunder.
Det retoriske skift fra "kunder" til "forbrugere" kan umiddelbart synes en bagatel. Der er jo i vidt omfang tale om samme mennesker, fristes man til at tænke. Men skiftet repræsenterer et mentalt syvmileskridt. Så længe man taler om "kunder", er fokus alene på egen bundlinje. Nu er der ikke noget i vejen med bundlinje. Men efter omverdenens målestok kan den ikke stå alene. Forventningen er i dag, at en stærk, moderne branche tænker bredt – ikke alene på egen indtjening, men også på forbrugerens og fællesskabets ve og vel.
For den danske forsikrings- og pensionsbranche betyder det, at vi skal være de første til at kende forbrugernes behov – og vide, hvor skoen trykker. Og vi skal også være de første til at have bud på løsninger. Det er ambitionen.
Hvad er så forbrugerens behov? Det er at have let adgang til konkurrencedygtige produkter, der passer til dem og deres behov – og i øvrigt at være i stand til at træffe de rigtige valg for dem. Det forudsætter to ting: På den ene side et åbent og gennemsigtigt marked, som forbrugeren let kan navigere i – og på den anden side en vis finansiel indsigt og motivation hos forbrugerne.
På begge områder står vi fortsat over for betydelige udfordringer. Den danske erkendelse er, at vi må arbejde parallelt på begge fronter.
Åbenhed og gennemsigtighed er Forsikring & Pensions erklærede øverste prioritet. Det har det været siden 2006, hvor branchen vedtog sin første forbrugerplan. Branchen søsatte 18 konkrete tiltag, der skulle lette livet for forbrugerne. Et centralt initiativ er at skabe åbenhed om såvel direkte som indirekte omkostninger, der er knyttet til forbrugernes pensionsordninger. Et andet vigtigt initiativ er det netbaserede redskab Forsikringsguiden, der gør det muligt for forbrugerne at sammenligne priser på forskellige selskabers forsikringer.
18-punkts-planen kommer fuldt ud i hus i år. Med planen har branchen opnået anerkendelse blandt beslutningstagere for sin indsats til gavn for forbrugerne. Konkret har det betydet, at Folketinget har holdt sig tilbage for at lovgive på området – netop under henvisning til branchens egen fremdrift.
Vi skal videre. Det skal vi for forbrugernes skyld. Vi ved, at over halvdelen af forbrugerne fortsat finder markedet for forsikring og pension uigennemsigtigt. Forsikring klarer sig marginalt bedre end pension. Grundlæggende er udfordringen dog den samme.
Branchen skal også videre for sin egen skyld. Her er det som med Goethes Faust: Fanden tage den, der erklærer sig tilfreds med tingenes tilstand. Men hvor Fausts risiko var at miste sin sjæl til djævlen, er vores risiko lovgivning. De danske lovgivere har meget klart sagt, at de ønsker mere åbenhed og gennemsigtighed – og hvis vi ikke selv leverer varen, griber de ind. Alene derfor kan vi ikke nøjes med at erklære os tilfredse med de fremskridt, vi har gennemført.
Branchen har derfor vedtaget en ny forbrugerplan 2010. Her tager branchen nye fælles skridt, der skal styrke åbenheden og gennemsigtigheden for forbrugerne. Et omdrejningspunkt i planen er mere overblik og sammenlignelighed. Netop sammenligneligheden har de seneste år vakt intern debat i branchen. For sammenlignelige oplysninger er ikke som at knipse med fingrene. Det kræver forenklinger, der både kan virke misvisende for forbrugerne og gribe dybt ind i selskabernes forretning. Men der er ingen vej udenom.
Moderne forbrugerne skal kunne sammenligne – uanset om det er restauranter, sygehusbehandling eller pension. At det kan være svært at sikre retvisende, sammenlignelige oplysninger, er ikke i dag et validt argument for at lade være.
I den erkendelse lancerer branchen nu flere initiativer. To initiativer handler om omkostninger. Vi vil fremover tilbyde forbrugerne ét tal for deres omkostninger – hhv. i kroner og ører og procent, dvs. et ÅOK og ÅOP. Vi er også enige om at udvikle en fælles omkostningsmåler, så også potentielle kunder kan måle og sammenligne omkostningerne forbundet med givne pensionsordninger.
Men omkostninger er ikke alt. Derfor har vi søsat et stort projekt, der lige nu har arbejdstitlen "Fakta om pension". Der er tale om et netbaseret redskab, der vil give forbrugerne adgang til at sammenligne pensionsselskaber og –ordninger ud fra en lang række parametre. Forbrugeren vil fx kunne sammenligne renten i eget pensionsselskab med renten i andre selskaber. De vil kunne sammenligne afkast eller pensionsordningers dækning i forbindelse med kritisk sygdom. Og det skal være muligt at sammenholde også en række "blødere" parametre, fx selskabernes etiske profil og rådgivning. Det er et omfattende og også banebrydende projekt, der skal styrke forbrugerens overblik.
Som pendant til Fakta om pension udvides Forsikringsguiden også med en række "blødere" parametre. På den måde vil forbrugerne fremover kunne sammenligne forsikringsselskabernes kundetilfredshed, klagestatistik og tilgængelighed.
Åbenhed og gennemsigtighed kan ikke stå alene. Vi er også nødt til at stimulere forbrugernes evne og lyst til at forstå sin privatøkonomi. Her kniber det gevaldigt.
Mange danskerne gambler – ubevidst snarere end bevidst - med deres privatøkonomiske trygheden. Mere end 300.000 husstande har ikke indbo- og ansvarsforsikring. Hver tiende har kun folkepensionen at leve for, når de trækker sig tilbage. Mange satser i blinde på, at det hele nok går endda. Kun hver tredje dansker har tjekket, om de har de forsikringer, de har brug for. Hver fjerde har aldrig undersøgt, om deres behov for pension er dækket. Tre ud af fire ved ikke, hvad de kan forvente at få udbetalt fra offentlige ordninger som folkepension, ATP og efterløn.
Noget handler om manglende finansiel viden. Hver tredje unge ved ikke, hvad "rente" er. Næsten hver anden unge kan ikke udpege billigste af tre typer lån. Og værst af alt: De tror, de forstår. Dvs. de har ikke engang en erkendelse af, at de behov for hjælp og rådgivning.
For os er udfordringen at hjælpe danskerne til at blive mere kompetente finansielle forbrugere. Det er en kolossal opgave, der kræver handling på flere niveauer.
For hvor dygtige vi end bliver til at lette livet for forbrugerne, kan det ikke stå alene. Vi må erkende, at vi kommer til kort, uanset hvor mange oversigter, standarder og værktøjer vi opfinder, hvis forbrugerne hverken kan eller vil sætte sig ind i tingene. Spørgsmålet er, hvordan vi ruster forbrugerne og får dem til at bruge deres tid og mentale kræfter på deres privatøkonomi – også i god tid, før det er for sent.
Vi har ikke facit endnu. Vi skal styrke forbrugernes viden. Tesen er, at jo mere den enkelte forstår om vilkår, muligheder og risici, desto mere vil hun eller han engagere sig. Med andre ord: Mere viden er lig stærkere motivation. Erfaringer fra bl.a. USA peger i den retning. Her har de stater, der bruger flest penge på at undervise i privatøkonomi, også en højere sandsynlighed for finansielt aktive borgere.
I Danmark har vi valgt ikke at uddanne vores borgere til tilværelsens finansielle udfordringer – og dermed forberede danskerne til et liv med skat, lån, forsikring og pension. Til trods for at ingen normal voksen slipper for at skulle forholde sig til disse elementære størrelser. Vi har i stedet – i det stille – besluttet os for, at privatøkonomien hører til livets skole. Danskerne skal åbenbart lære det den hårde vej – ved at gøre deres bitre erfaringer.
Sådan behøver det ikke at være. Flere andre sammenlignelige lande – også i Norden - har ræsonneret omvendt: At det også er et samfundsansvar at sikre, at borgerne er rustet til at træffe kloge privatøkonomiske valg. Fordi alt andet er samfundsøkonomisk dyrt og socialt skævt.
Danmark skal ikke blindt kopiere andre landes modeller. Vi skal fx ikke uden videre lancere en måned for finansiel forståelse i Danmark – bare fordi Obama har gjort det i USA. Vi skal finde vores egen vej. Målet er både finansielt stærkere og mere engagerede forbrugere, der kender de basale privatøkonomiske begreber og er bevidste om deres valgmuligheder og de gevinster, de kan hente. Hvis blot de gør sig lidt umage.