Den Finansielle Sektor – et scenari for den fremtidige udvikling

Artikkelforfatter: Michael Knie-Andersen
Udgave:
4, 2000
Språk: Internasjonal
Kategori:

343 NFT 4/2000 1. Udviklingen i den finansielle sektor i Danmark 1.1 Udvikling i balancesum Betragtes udviklingen i den finansielle sektor i Danmark i perioden 1990 til 1999 har der været tale om en vækst på 85 %, fra 2.409 mia. kr. i 1990 til 4.448 mia. kr. i 1999. Denne udvikling dækker imidlertid over betydelige forskelle i vækst i balancesum- mer. Den mest markante udvikling har fundet sted for livsforsikringsselskaber, pensions- kasser og ATP. Dette dækker over en kraftig stigning i pensionsopsparingen, bl. a. som følge af oprettelsen af overenskomstbaserede arbejdsmarkedspensionsordninger i starten af 1990’erne. Også investeringsforeningerne er vokset betydeligt i perioden – fra 21 mia. i 1990 til 196 mia. i 1999 og til dette tal kom- mer pensionsopsparingen i pengeinstitutter- nes depoter, der i 1999 udgjorde 212 mia. kr. Også for realkreditinstitutterne er der sket en bemærkelsesværdig balancevækst, fra 842 mia. kr. i 1990 til 1.332 mia. kr. i 1999, eller en vækst på 58 %. Dette hænger bl. a. sammen med ophævelsen af formålssondringen ved belåning af fast ejendom, der gradvis gen- nemførtes i slutningen af 1980’erne og be- gyndelsen af 1990’erne, samt konverterings- I løbet af det sidste tiår før årtusindskiftet, har den finansielle sektor i Danmark undergået store forandringer. Perioden har været kendetegnet ved en kraftig liberalise- ring, en voksende internationalisering samt en begyndende sammenkædning af finansielle aktiviteter gennem etable- ringen af finansielle koncerner, d.v.s. koncerner med mar- kedsandele inden for både bank, realkredit og forsikring. Udviklingen er ikke kun dansk. En tilsvarende udvikling finder sted på verdensplan, dog især koncentreret om Europa og Nordamerika. Den Finansielle Sektor – et scenari for den fremtidige udvikling af cand. oecon., MBA Michael Knie-Andersen, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Michael Knie-Andersen Dette papir er skrevet på opdrag af Finansrådet. Forfatte- rens øvrige papirer om den financielle bransche kan rekvireres fra Michael Knie-Andersen, Afdelning for Virksomhedsledelse, Institut for Økonomi, Bygning 350, Universitetsparken, Aarhus Universitet, 8000 Århus C, eller per telefon: 8942 5132 eller per E-mail: Knie- Andersen@econ.au.dk. 344 bølgen, der satte ind fra 1993 og efterfølgen- de har givet sig udslag i en række låneomlæg- ninger og optagelse af yderligere belåning. For børsmæglernes vedkommende afspej- ler udviklingen børsreformen, der gav kredit- institutterne adgang til direkte at handle på fondsbørsen. Pengeinstitutternes vækst beløber sig i løbet af de ti år til 62 %. Der har i perioden været en omfordeling mellem pengeinstitutternes udlån og realkreditinstitutternes udlån – til fordel for realkreditinstitutterne. Dette skal dog ses i lyset af at der i perioden er tilkommet flere pengeinstitutbaserede realkreditinstitutter. Disse havde i 1999 en markedsandel på 23 %. Totalt har både pengeinstitutternes og real- kreditinstitutternes andel af den samlede ba- lance udviklet sig til hver at udgøre ca. 1/3. Samtidig er der sket en vækst i pensionsop- sparingen så denne i 1999 udgjorde 1/4 af den samlede balance. Også målt i faste priser er der i perioden tale om en betydelig realvækst i den samlede balance, og det er ligeledes målt på denne måde både investeringsforeningerne og pen- sionsinstitutterne, d.v.s. livsforsikringssel- skaber, pensionskasser og ATP, der har de højeste vækstrater. Betragtes den finansielle sektors balance- sum i forhold til værdien af den samlede produktion, BNP, har dette forhold været stigende fra et niveau på 300 % af BNP i 1990 til 366 % af BNP i 1999. Udviklingen er dog ikke foregået jævnt. I både 1992 og 1994 faldt balancesummen kraf- tigt i forhold til BNP, forårsaget af kraftige kursfald på aktie- og obligationsmarkederne. Siden 1994 har procentandelen i forhold til BNP været stigende til det nuværende niveau på 3½ gange BNP. 1.2 Udviklingen i institutter og antal ansatte Antallet af finansielle virksomheder er faldet med knap 5 % i perioden fra 1990 til 1999. Der er dog tale om en række modsat rettede udviklingstendenser. Antallet af pengeinstitutter har således væ- Fig. 1: Relative udvikling i balancesummer 1990 - 1999 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 LD i0i0i0i0i0i0 ATP Firmapensionskasser i0i0i0i0i0i0 Pensionskasser i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 Livsfors.selskaber Skadesfors.selskaber Investeringsforeninger B? rsm glere i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 Realkreditins titutter Kreditins titutter i0i0i0i0i0i0 Pengeinstitutter 345 ret konstant faldende gennem perioden. Det samme gælder antallet af børsmæglersel- skaber. Også antallet af skadesforsikringsselska- ber har været faldende medens antallet af firmapensionskasser er næsten halveret i pe- rioden. Til gengæld er investeringsforeninger og antallet af livsforsikringsselskaber steget. Antallet af ansatte inden for den finansielle sektor har udvist en faldende tendens, som det fremgår af fig. 2. Dette fald andrager 10 % af den i 1990 værende arbejdsstyrke. Også her er der dog tale om en række modsat rettede tendenser. Således har antallet af ansatte i pengeinsti- tutterne, livsforsikringsselskaberne og pen- sionskasserne været faldende, medens antal- let af ansatte i henholdsvis realkreditinstitut- ter, skadesforsikringsselskaber, firmapen- sionskasser og ATP har været stigende. Nedenfor foretages der en særskilt gen- nemgang af de enkelte områder. Fra 1990 til 1999 er antallet af pengeinsti- tutter faldet med 16 % og beskæftigelsen inden for sektoren med 20 %. Antallet af ophørte pengeinstitutter er imidlertid reelt højere, da der i perioden er nytilkommet en række pengeinstitutter hovedsageligt som datterselskaber af forsikringsselskaber, pen- sionsinstitutter eller realkreditinstitutter. Til- komsten af denne type pengeinstitutter un- derstreger den nye tendens til udviklingen af finansielle koncerner. Nedgangen i antallet af pengeinstitutter star- tede med de store fusioner i 1990, hvor Den Danske Bank, Handelsbanken og Provins- banken blev til Den Danske Bank medens SDS, Privatbanken og Andelsbanken blev til Unibank. I 1995 fusionerede Bikuben og Giro- bank til BG Bank. Ellers skyldes reduktionen af antallet af pengeinstitutter hovedsageligt fusioner af lokale og regionale pengeinstitutter med større pengeinstitutter. Fra 1990 til 1999 er antallet af pengeinsti- tutfilialer faldet fra 2.884 til 2.188 eller med 24 %. Antallet af realkreditinstitutter er i perio- den steget fra 8 til 11. Desuden er der sket en reaktivering af Totalkredit i 1990 (tidligere Provinsbankernes Reallånefond) og Lands- bankernes Reallånefond i 1994. Landsban- kernes Reallånefond baserer sig på en garant- kreds af større pengeinstitutter medens Total- kredit, der oprindelig var ejet af en fond, stiftet af en række lokale og regionele penge- institutter, nu delvist er ejet af og samarbejder med samme kreds af pengeinstitutter. Tilgangen af realkreditinstitutter er sket ved at der i 1993 oprettedes henholdsvis Dan- ske Kredit og Unikredit som aktiedatter- selskaber af storbankerne ligesom der i 1995 etableredes FIH Realkredit, der er et aktiedat- terselskab af Finansierings Instituttet for In- dustri og Håndværk A/S. I 1998 oprettedes BG Kredit, der er et realkreditaktieselskab ejet af Realkredit Dan- mark (51 %) og BG Bank (49 %). Medio 1998 etableredes et fælles børsnote- ret holdingselskab, Kapital Holding, for BG Bank og Realkredit Danmark. Til gengæld er IRF i perioden fusioneret med Nykredit medens FIH er overtaget af FöreningsSparbanken AB. Antallet af ansatte inden for realkreditinsti- tutterne er i perioden fra 1990 til 1999 steget med 1/4. Antallet af børsmæglerselskaber faldt fra 34 i 1990 til 8 i 1996, men steg så igen til 35 i 1997 for atter at reduceres til 33 i 1999. Årsagen til udviklingen skal ses i sammen- hæng med de gennemførte børsreformer. Med Børsreform I, der trådte i kraft i 1986- 87, ophørte således fondsbørsvekselerernes eneret til at handle på Københavns Fonds- børs. I årene efter reduceres antallet af fonds- børsvekselerer, både som følge af egne fusi- oner, men også på grund af fusioner mellem pengeinstitutterne. Med virkning fra den 1. september 1993 346 implementeredes investeringsservicedirek- tivet, der betød at kreditinstitutterne fik ad- gang til at handle direkte på fondsbørserne i EU, i dansk lovgivning. Det betød en yderli- gere reduktion i antallet af børsmæglersel- skaber fra 1993 og fremefter. Den 1. januar 1996 trådte Lov om fonds- mæglerselskaber i kraft. Det betød at en ræk- ke virksomheder, som på kunders vegne hand- ler med eller formidler værdipapirer, skulle have Finanstilsynets godkendelse. Af denne årsag steg antallet af børsmæglere fra 8 i 1996 til 35 i 1997 for atter at reduceres til 33 i 1999. Af disse er 4 egentlige børsmæglere (d.v.s. medlemmer af en fondsbørs) medens 29 er fondsmæglerselskaber. Det øvrige indhold af Børsreform II var en påbegyndt privatisering af fondsbørsen, der medførte at fondsbørsen den 1. januar 1997 blev Københavns Fondsbørs A/S. Antallet af ansatte er først registreret fra 1997, hvor antallet udgjorde 266 personer. I 1999 udgjorde antallet 235 personer. Antallet af investeringsforeninger steg fra 32 i 1990 til 81 ved udgangen af 1999. En investeringsforening har typisk flere afdelin- ger, hver repræsenterende en særlig investe- ringsstrategi. Antallet af afdelinger udgjorde 331 i 1999. Det er karakteristisk for investeringsfor- eningerne, at de normalt arbejder sammen med det pengeinstitut, der er investerings- foreningens depotbank. Opdeles investerings- foreningerne i grupper, efter hvilke der er under samme administration og økonomiske styring, var der 15 grupper i 1999. Dette er et fald i forhold til tidligere, bl. a. forårsaget af de store bankfusioner, men også af at investe- ringsforeningerne, der i begyndelsen havde til hensigt at give private investorer samme fordele som større investorer, i stadig stigen- de omfang anvendes af institutionelle inve- storer til placering af midler. Antallet af skadesforsikringsselskaber har i den betragtede periode været svagt faldende, fra 158 i 1990 til 138 i 1999. Nedgangen dækker imidlertid både over fusioner, men også over nyetableringer, bl. a. som dattersel- Fig 2: Udvikling i antal ansatte 1990 - 1999 i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0i0 0 10000 20000 30000 40000 50000 60000 70000 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 LDi0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0 ATP Firmapensionskasser Pensionskasser i0i0i0i0i0 Livsfors.selskaber i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0 Skadesfors.selskaber Investeringsforeninger B? rsm glere i0i0i0i0i0 Realkreditinstitutter Kreditinstitutter i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0 Pengeinstitutter 347 skaber af andre finansielle selskaber. Konkurrencen inden for dansk skadesfor- sikring er så hård, at selskaberne sjældent opnår teknisk overskud. De økonomiske over- skud er derfor i perioden i betydeligt omfang kommet fra finansindtægterne. På grund af det lave renteniveau er det dog tvivlsomt om dette også kan fortsætte fremover. Meget taler derfor for at dansk forsikring står over for en strukturrationalisering som det f. eks. kendes fra de øvrige nordiske lande, hvor forsikringskoncentrationen er væsentlig stør- re end i Danmark. I Finland, Norge og Sverige har de fem største forsikringskoncerner således i 1999 markedsandele på henholdsvis 89, 82 og 80 %, medens de fem største forsikringskoncer- ner i Danmark har en markedsandel på 70 %. Antallet af ansatte er steget med 24 %, fra 11.113 i 1990 til 13.751 i 1999. Fordelingen af ansatte mellem skadesforsikringsselskaber og livsforsikringsselskaber skal dog tages med noget forbehold, da ansættelser typisk i for- sikringskoncerner er på koncernbasis. I perioden har antallet af livsforsikringssel- skaber været stigende fra 32 i 1990 til 62 i 1999. Stigningen er både en følge af etable- ringen af nye selskaber som følge af aftalen om arbejdsmarkedspensionsordninger i be- gyndelsen af 1990’erne, og etableringen af nye selskaber fra andre finansielle selskabers side samt ikke mindst koncernopsplitning af beskatningsmæssige årsager. Ved overenskomstforhandlingerne i 1991 blev de private arbejdsmarkedsparter enige om etablering af pensionsordninger for den hidtil udækkede del af det private arbejds- marked med virkning fra 1993. Nogle pen- sionsaftaler administreres af allerede eksi- sterende forsikringsselskaber, men der blev til formålet nyetableret 8 forsikringsselska- ber og 3 pensionskasser. Selv om der eksisterer mange livsforsik- ringsselskaber, er et betydeligt antal dog slut- tet sammen i koncerner. Opsplitningen er sket af skattemæssige årsager. For at spare real- renteafgift har det været fordelagtigt at opde- le kundebestanden på forskellige juridiske enheder efter andel af opsparingen før og efter realrenteafgiftens indførelse. Investe- ringsstrategien i den enkelte juridiske enhed har herefter kunnet optimeres under hensyn- tagen til at visse aktivtyper har været fritaget for realrenteafgift, f. eks. aktieinvesteringer, investeringer i indeksobligationer samt inve- stering i fast ejendom. Med vedtagelse af Pinsepakken i juni 1998 og det samme efterår gennemførte finans- lovsforlig er der vedtaget en ændring af livs- forsikringsselskabernes beskatningsforhold, idet realrenteafgift fra år 2000 er erstatttet af en fast afgift på 26 % af afkastet, ligesom afkastet af en række tidligere friholdte afkast- typer er inddraget under beskatning. Dette har allerede fra 1999 betydet strukturelle ændrin- ger inden for livsforsikringsområdet. I sam- me retning tæller en begyndende indførelse af unit-linked livsforsikringer. Antallet af ansatte i livsforsikringsselska- berne er faldet fra 2.079 til 1.391 fra 1990 til 1999; som nævnt skal beskæftigelsen dog måles som den samlede beskæftigelse inden for både skades- og livsforsikringsselskaber. Denne samlede beskæftigelse er i perioden steget fra 13.192 til 15.466, eller med 17 %. Antallet af Pensionskasser har ligget no- genlunde stabilt gennem perioden – fra 34 i 1990 til 31 i 1999, medens antallet af ansatte i samme periode er faldet fra 561 til 232. Et antal pensionskasser er i periodens løb fusioneret med andre pensionskasser inden for beslægtede områder, idet der dog er opret- tet 3 nye pensionskasser som følge af opret- telsen af de nye arbejdsmarkedspensions- ordninger. Antallet af firmapensionskasser er stort set halveret fra 1990 til 1999, fra 101 til 56. Til gengæld er antallet af ansatte steget fra 33 i 1990 til 47 i 1999. Faldet i antal pensionskas- ser skyldes både fusioner, men især at firma- 348 pensionsordninger i stigende omfang place- res i livsforsikringsselskaber. Et antal kasser er dog også lukket fordi antallet af medlem- mer af firmapensionskassen er kommet under de lovmæssige grænser. Stigningen i antallet af ansatte skal for- mentlig ses som et udtryk for at de tilbagevæ- rende firmapensionskasser i stigende omfang er blevet professionalliserede med henblik på gennemførelse af investeringer. Det under Kreditinstitutter ene tilbageblev- ne institut er FIH, Finansierings Instituttet for Industri og Håndværk A/S. 2. Finansielle koncerner I Danmark så de første etableringer af finan- sielle koncerner dagens lys i midten af firser- ne, men det økonomiske tilbageslag førte for de flestes vedkommende til opgivelse. I be- gyndelsen af 1990’erne har koncerndannel- sen atter taget fart. Der er imidlertid kun i beskedent omfang foretaget bedømmelser af effekten og udbyt- tet af dannelsen af de finansielle koncerner. Dannelsen af finansielle koncerner er i sig selv et udtryk for den skærpelse af konkurren- cesituationen inden for den finansielle sektor, vi i disse år oplever, hvor der i stadig stigende omfang kæmpes om de samme kunder. Ideen med de finansielle koncerner er at udnytte synergien i produktionen af forskellige finansielle produkter. Sådanne synergier el- ler economies of scope forekommer, når omkostningerne ved at producere et givet mix af finansielle produkter tilsammen er mindre end omkostningerne ved at producere samme mængde finansielle produkter separat. Som regel opstår synergier, når flere produktseg- menter kan være fælles om større faste omkost- ninger. Eksempler på områder, hvor en sådan deling af omkostningerne kan medføre be- sparelser er EDB, stabsfunktioner og filial- net. Synergier vil nemmere kunne opstå, hvis man kan tilbyde komplementære produkter som f. eks. bilfinansiering og bilforsikring eller realkreditlån og husforsikring. I Danmark forekommer fem egentlige fi- nansielle koncerner. Det drejer sig om Den Danske Bank, Unidanmark, Nykredit, BRF- Fig 3: Udvikling i antal finansielle institutter 1990 - 1999 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0i0i0 0 100 200 300 400 500 600 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 i0i0i0i0i0i0 LD ATP i0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 Firmapensionskasser Pensionskasseri0i0i0i0i0i0 i0i0i0i0i0i0 Livsfors.selskaber i0i0i0i0i0i0 Skadesfors.selskaber i0i0i0i0i0i0 Investeringsforeninger i0i0i0i0i0i0 B? rsm glere Realkreditinstitutter i0i0i0i0i0i0 Kreditins titutter i0i0i0i0i0i0 Pengeinstitutter 349 kredit og Alm. Brand. Af tabel 2. 1 fremgår de enkelte aktørers finansielle aktiviteter. Tabel 2.1. De finansielle koncerners aktiviteter Finansiel Bank Real- Forsikring koncern kredit Skade Liv Danske Bank X X (X) X Unidanmark X X X X Nykredit X X X (X) BRFkredit X X Alm. Brand X X X Rent historisk etableredes den første egentli- ge finansielle koncern i Danmark i 1984, hvor Hafnia der var en forsikringskoncern gennem etablering af et holdingselskab som moder- selskab for forsikringsselskaberne opnåede at det øverste selskab i koncernstrukturen ikke var omfattet af den finansielle lovgivning. Det gav mulighed for optagelse af andre fi- nansielle aktiviteter som f.eks. bankvirksom- hed, hvilket ikke ville have været muligt for et forsikringsselskab ellers at optage i eget regi. For aktionærerne var der alene tale om ombytning af aktier i forsikringskoncernen med aktier i holdingselskabet. I årene efter omdannedes på tilsvarende vis Baltica koncernen og Topdanmark. Sidst- nævnte omdannedes endog samtidig fra at være en gensidigt baseret forsikringskoncern til at være en aktieselskabsbaseret koncern. Omdannelsen førte i 1986 til nedsættelse af et embedsmandsudvalg under det daværende Industriministerium til at komme med forslag til de ændringer i lovgivningen, de nye kon- cerndannelser nødvendiggjorde. Det førte i de efterfølgende år til en libera- lisering af den finansielle lovgivning både som følge af tilpasningen af dansk lovgiv- ning, men også som følge af en international udvikling, bl.a. opbygningen af det indre marked. Hafnia og Baltica koncernernes kollaps i 1992 og Topdanmark koncernens vanskelig- heder førte til en midlertidig recession i ud- viklingen af finansielle koncerner i Danmark. Topdanmark koncernen afviklede i de føl- gende år alle aktiviteter, der ikke var direkte forbundet med forsikring. Hafnia blev over- taget af Codan, der fortsatte bankdriften, ind- til denne i 1999 afvikles i forbindelse med Codans erhvervelse af svenske Trygg-Hansa og SE-Bankens overtagelse af Codan Bank. Baltica deltes mellem Tryg og Danske Bank, idet Danske Bank overtog alle livsforsik- ringsaktiviteterne (under Danica navnet) samt de privatforsikringer, der var forbundet til Danicas livkunder. Dette betød opstarten på en ny udvikling af finansielle koncerner. I 1991 var der etableret en koncern beståen- de af Tryg og Nykredit i en holdingkonstruk- tion. Det var hensigten at Unibank senere også skulle indgå i denne holdingkonstrukti- on. Planen blev imidlertid opgivet på grund af Unibanks vanskeligheder i begyndelsen af 90’erne og holdingkonstruktionen mellem Tryg og Nykredit blev opløst. Unibank etablerede i stedet eget realkredit- institut i 1993 og fulgte her Danske Banks eksempel. I årene efter etablerede Unibank endvidere eget livsforsikringsselskab og eget skadesforsikringsselskab; sidstnævnte i dele- jerskab med Østifterne forsikring. Den forsikringsmæssige udvikling kom dog ikke op på højde med udviklingen inden for Unibanks realkreditselskab og da Tryg-Baltica i slutningen af 1990’erne mærkede stigende distributionsproblemer, gennemførtes i 1999 en fusion mellem Unibank og Tryg-Baltica. I 1995 indledte Nykredit, Bikuben/Giro- bank (den senere BG Bank) og Topdanmark et samarbejde, der skulle give samme styrke på de finansielle distributionsområder som en egentlig koncerndannelse. Et senere ønske om en egentlig koncern- dannelse førte i 1997 til at Nykredit udtrådte af alliancen, medens BG Bank og Topdan- mark fortsatte samarbejdet. 350 I 1997 opretter BG Bank og Realkredit Danmark et fælles realkreditselskab, BG Kre- dit, hvor BG Bank af hensyn til de lov- givningsmæssige regler ejede 49 % af aktie- kapitalen og Realkredit Danmark 51 %. Dette samarbejde udvides i 1998 gennem dannelsen af et fælles børsnoteret holding- selskab, først Kapital Holding, senere Real- Danmark, der både ejde BG Bank og Realkre- dit Danmark. Topdanmark samarbejdede med Kapital Holding, men indgik ikke i koncern- dannelsen. I 2000 er RealDanmark fusioneret med Danske Bank. Nykredit valgte efter koncernens udtræden af samarbejdet at etablere egen bank og eget skadesforsikringsselskab. Sidstnævnte dog i samarbejde med svenske Trygg-Hansa, der imidlertid i 1999 blev overtaget af Codan. I stedet erhvervede Nykredit i 1999 Østifterne forsikring. I 2000 har Nykredit oprettet eget livsforsikringsselskab i samarbejde med Top- danmark. Alm. Brand havde allerede i 1998 erhver- vet SJL Banken, der omdøbtes til Alm. Brand Bank, og i årene siden er udviklet i takt med koncernens forsikringsmæssige aktiviteter. BRFkredit etablerede i midten af 90’erne egen bank. Banken anvendes dog hovedsage- ligt kun i forbindelse med prioriteringsaktivi- teter, f. eks. til stillelse af nødvendige garan- tier ved låneoptagelse eller omprioritering. Udover de egentlige finansielle operatører indgår også en række ”fødekanaler” som væsentlige faktorer ved udviklingen af de finansielle koncerner. Det drejer sig f. eks. om ejendomsmæglerkæder, der specielt si- den 1993 har været væsentlige som kanaler for udviklingen af realkreditinstitutter. Nykredit og Unibank har således egne ejendomsmæglerkæder, medens BRFkredit samarbejder med EDC Mæglerne. RealDan- mark havde etableret ejendomsmæglerkæde, medens Danske Bank har etableret ejendoms- mægleraktiviteter i eget regi. Liberaliseringen af lovgivningen, der fandt sted i slutningen af 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne, er ved periodens slutning afløst af en betydelig detailregulering af den finan- sielle sektor. Formålet hermed har været at give Finanstilsynet mulighed for at sikre de enkelte institutters interesser i koncernsam- menhæng. Udviklingen har ført til en betydelig vækst i den finansielle sektors delmarkeder, med aktiviteter med finansielle koncerner som operatører. Omfanget af disse aktiviteter fremgår af tabel 2. 2. Af tabellen fremgår de finansielle koncer- ners indtrængen på de finansielle delmarke- der. Tabellen angiver hvor stor en markeds- andel de finansielle koncerner har på de en- kelte delmarkeder. Topdanmark er ikke medtaget i tabellen. Som det fremgår af tabellen er de finansielle Marked Mia. kr. 1995 1996 1997 1998 1999 Skadesforsikring Totale marked 21,8 23,1 24,8 25,4 25,2 Andel finans. konc. 12 % 11 % 13 % 35 % 36 % Livsforsikring Totale marked 25,4 30,6 34,3 40,8 37,3 Andel finans. konc. 21 % 23 % 26 % 28 % 30 % Pengeinstitutter Totale marked 678,6 750,2 835,3 868,4 976,4 Andel finans. konc. 56 % 57 % 74 % 74 % 74 % Realkredit Totale marked 820,1 865,3 919,4 992,6 1.054,0 Andel finans. konc. 54 % 58 % 89 % 87 % 87 % Tabel 2. 2.: Finansielle koncerners andel af delmarkeder 351 koncerners indtrængen på skadesforsikrings- området sket relativt langsomt. Dette skyldes bl.a. Danske Banks afhændelse i 1999 af alle skadesforsikringsaktiviteter til Topdanmark. Af de finansielle koncerner driver således alene Unibank (Tryg-Baltica), Alm. Brand og Nykredit skadesforsikringsvirksomhed, medens Topdanmark er leverandør af skades- forsikringsprodukter til Danske Bank. De finansielle koncerner er i større omfang indtrådt på livs- og pensionsforsikringsmar- kedet. Her er aktørerne Danica, Unibank/ Tryg-Balticas livsforsikringsselskab og Alm. Brand. Markedsandelen har været i vækst gennem perioden. Topdanmark er her livsfor- sikringsleverandør til Nykredit. På pengeinstitutområdet har der indtil 1997, hvor Kapital Holding dannes ud over Den Danske Bank og Unibank kun været en række forholdsvis mindre operatører. Det drejer sig om Alm. Brand Bank, Nykredit Bank og BRFkredit Bank. Også på dette område er de finansielle koncerners aktiviteter i vækst. Realkreditområdet har været et vækstmar- ked for de finansielle aktører. Ud over Dan- ske Bank og Unibanks realkreditselskaber, indgår Nykredit og BRFkredit samt fra 1997 Realkredit Danmark (gennem Danske Bank) i tabellen. 3. Afslutning Den finansielle sektor har gennem det sidste tiår i det gamle årtusinde gennemløbet en markant udvikling. Hvor man i 1980’erne talte om liberalisering og brancheglidning har 1990’erne været præget af polarisering og koncernerdannelser. De finansielle koncerner er under udvik- ling i Danmark og samtidig er antallet af koncerner under indskrænkning. I løbet af få år har de finansielle koncerner opnået væ- sentlige markedsandele på andre finansielle delmarkeder, end der hvor den oprindelige finansielle hovedaktivitet har været. De finansielle koncerner havde således i 1999 en markedsandel på henholdsvis 36 % af skadesforsikringsmarkedet, 30 % af livs- og pensionsforsikringsmarkedet, 74 % af pengeinstitutmarkedet og 87 % af realkredit- markedet (medregnes Codan og Topdanmark er markedsandelene på skadesforsikringsom- rådet 66 % og på livsforsikringsområdet 41 %). De finansielle koncerndannelser må for- ventes at fortsætte udviklingen i det nye årtu- sinde, så alene en håndfuld finansielle kon- cerner i løbet af få år vil dominere de enkelte finansielle delmarkeder. I denne udvikling vil ikke alene økonomi- ske faktorer, men også ejerstrukturen komme til at spille en afgørende rolle. Samtidig er den traditionelle kontakt til kunderne også ved at undergå store foran- dringer. Den teknologiske udvikling bevirker at den traditionelle kontakt til kunderne svin- der ind for store kundegruppers vedkommen- de. Den bliver afløst og/eller suppleret af alternative distributionsformer. Det betyder, at der skal lægges mere vægt på rådgivning om og salg af finansielle ydelser, hvis kunde- kontakten skal opretholdes. Yderligere synes udviklingen at gå i retning af en internationalisering af den danske finan- sielle sektor. Den nordisk konsolidering, der for øjeblikket opleves, kan vel blive forløbe- ren for en europæisk ekspansion. 4. Tabeller (Se følgende sider) 352 Tabel 4.1. Udviklingen i balancesummer i den finansielle sektor 1990 - 1999 Mia. kr. 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 1990-99 Pengeinstitutter 971,3 1.012,8 940,1 1.045,2 949,2 1.020,2 1.167,1 1.299,2 1.457,0 1.574,8 603,5 Kreditinstitutter 28,2 26,7 33,5 33,3 31,8 30,7 36,0 39,2 44,3 52,0 23,8 Realkreditinstitutter 841,9 877,4 885,6 1.051,0 972,5 1.029,0 1.081,5 1.167,0 1.282,1 1.332,0 490,1 Børsmæglere 11,5 19,2 12,0 7,5 0,8 0,9 0,6 1,4 1,5 0,8 -10,7 Investeringsforeninger 21,2 22,5 23,3 31,7 33,7 35,9 56,0 89,3 126,0 196,2 175,0 Skadesfors.selskaber 84,1 91,3 85,3 87,0 88,5 92,7 100,0 100,8 108,8 103,2 19,1 Livsfors.selskaber 221,5 245,9 264,6 307,7 328,2 354,4 402,5 462,5 511,2 610,3 388,8 Pensionskasser 96,0 105,3 113,0 126,1 134,2 145,8 161,1 181,8 213,2 252,6 156,6 Firmapensionskasser 23,9 25,2 27,1 27,2 33,8 33,5 34,9 37,5 38,2 43,5 19,6 ATP 80,3 89,2 97,6 115,0 127,8 138,8 159,0 187,2 199,7 229,3 149,0 LD 28,6 30,5 31,4 32,8 37,0 38,4 42,6 47,8 48,8 53,0 24,4 I alt 2.408,5 2.546,0 2.513,5 2.864,5 2.737,5 2.920,3 3.241,3 3.613,7 4.030,8 4.447,7 2.039,2 Note: Balancesummen inkluderer fra og med 1998 tillige specialforeninger, efter lov nr. 476 af 10. juni 1997 om investeringsforeninger og specialforeninger, der trådte i kraft den 1. januar 1998. Tabel 4.2. Relative udvikling i balancesummer i den finansielle sektor 1990 - 1999 (1990 = 100) 1990 = 100 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 1990-99 Pengeinstitutter 100,0 104,3 96,8 107,6 97,7 105,0 120,2 133,8 150,0 162,1 62,1 Kreditinstitutter 100,0 94,7 118,8 118,8 112,8 108,9 127,7 139,0 157,1 184,4 84,4 Realkreditinstitutter 100,0 104,2 105,2 124,8 115,5 122,2 128,5 138,6 152,3 158,2 58,2 Børsmæglere 100,0 167,0 104,4 65,2 7,0 7,8 5,2 12,2 13,0 7,0 -93,0 Investeringsforeninger 100,0 106,1 109,9 149,5 159,0 169,3 264,2 421,2 594,3 925,5 825,5 Skadesfors.selskaber 100,0 108,6 101,4 103,5 105,2 110,2 118,9 119,9 129,4 122,7 22,7 Livsfors.selskaber 100,0 111,0 119,4 138,9 148,2 160,0 181,7 208,8 230,0 275,5 175,5 Pensionskasser 100,0 109,7 117,7 131,4 139,8 151,9 167,8 189,4 222,1 263,1 163,1 Firmapensionskasser 100,0 105,4 113,4 113,8 141,4 140,2 146,0 156,9 159,8 182,0 82,0 ATP 100,0 111,1 121,5 143,2 159,2 172,9 198,0 233,1 248,7 285,5 185,5 LD 100,0 106,6 109,8 114,7 129,4 134,3 149,0 167,1 170,6 185,3 85,3 I alt 100,0 105,7 104,4 118,9 113,7 121,2 134,6 150,0 167,4 184,7 84,7 Tabel 4.3.: Udviklingen i balancesummer i den finansielle sektor 1990 - 1999, i fast priser Mia. kr. 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 1990-99 Pengeinstitutter 547,5 557,4 506,8 556,5 495,4 521,6 584,4 636,3 700,8 739,3 191,8 Kreditinstitutter 15,9 14,7 18,1 17,8 16,6 15,7 18,0 19,2 21,3 24,40 8,5 Realkreditinstitutter 474,6 482,6 477,4 559,6 507,6 526,1 541,6 571,8 616,7 625,4 150,8 Børsmæglere 6,5 10,6 6,5 4,0 0,4 0,5 0,3 0,7 0,7 0,4 6,1 Investeringsforeninger 12,0 12,4 12,6 16,9 17,6 18,4 28,0 43,8 60,6 92,1 80,1 Skadesfors.selskaber 47,4 50,2 46,0 46,3 46,2 47,4 50,1 49,4 52,3 48,5 1,1 Livsfors.selskaber124,9 135,3 142,6 163,8 171,3 181,2 201,6 226,6 245,9 286,5 161,6 Pensionskasser 54,1 58,0 60,9 67,1 70,0 74,5 80,7 89,1 102,5 118,3 64,2 Firmapensionskasser 13,5 13,9 14,6 14,5 17,6 17,1 17,5 18,4 18,4 20,4 6,9 ATP 45,3 49,1 52,6 61,2 66,7 71,0 79,6 91,7 96,0 107,7 62,4 LD 16,1 16,8 16,9 17,5 19,3 19,6 21,3 23,4 23,5 24,9 8,8 I alt 1.357,8 1.401,0 1.355,0 1.525,2 1.428,8 1.493,0 1.623,1 1.770,6 1.938,8 2.088,1 730,3 353 Tabel 4.4.: Relative udviklinge i balancesummer i den finansielle sektor 1990 - 1999, i fast priser 1990 = 100 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 1990-99 Pengeinstitutter 100,0 101,8 92,6 101,6 90,5 95,3 106,7 116,2 128,0 135,0 35,0 Kreditinstitutter 100,0 92,5 113,8 111,9 104,4 98,7 113,2 120,8 134,0 153,5 53,5 Realkreditinstitutter 100,0 101,7 100,6 117,9 107,0 110,9 114,1 120,5 129,9 131,8 31,8 Børsmæglere 100,0 163,1 100,0 61,5 6,2 7,7 4,6 10,8 10,8 6,2 -93,8 Investeringsforeninger 100,0 103,3 105,0 140,8 146,7 153,3 233,3 365,0 505,0 767,5 667,5 Skadesfors.selskaber 100,0 105,9 97,0 97,7 97,5 100,0 105,7 104,2 110,4 102,3 2,3 Livsfors.selskaber 100,0 108,3 114,2 131,1 137,1 145,1 161,4 181,4 196,9 229,4 129,4 Pensionskasser 100,0 107,2 112,6 124,0 129,4 137,7 149,2 164,7 189,5 218,7 118,7 Firmapensionskasser 100,0 103,0 108,1 107,4 130,4 126,7 129,6 136,3 136,3 151,1 51,1 ATP 100,0 108,4 116,1 135,1 147,2 156,7 175,7 202,4 211,9 237,8 137,8 LD 100,0 104,3 105,0 108,7 119,9 121,7 132,2 145,3 146,0 154,7 54,7 I alt 100,0 103,2 99,8 112,3 105,2 110,0 119,5 130,4 142,8 153,8 53,8 Tabel 4.5.: Antal virksomheder i den finansielle sektor 1990 - 1999 Antal 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 1990-99 Pengeinstitutter 222 219 210 206 202 198 197 191 187 187 -35 Kreditinstitutter 12 975322111-1 Realkreditinstitutter 8 8 8 9 10 10 10 10 11 11 3 Børsmæglere 34 31 29 16 8 5 8 35 34 33 -1 Investeringsforeninger 32 35 34 45 47 50 55 53 67 81 49 Skadesfors.selskaber 158 156 157 160 159 154 156 148 147 138 -20 Livsfors.selskaber 32 37 41 50 52 52 55 55 59 62 30 Pensionskasser 34 34 34 33 33 32 31 31 31 31 -3 Firmapensionskasser 101 89 84 78 75 72 65 63 60 56 -45 ATP 111 11111110 LD 11 111111110 I alt 635 620 606 604 591 577 581 589 599 602 -33 Note: Investeringsforeninger inkluderer fra og med 1998 tillige specialforeninger, efter lov nr. 476 af 10. juni 1997 om investerings- foreninger og specialforeninger, der trådte i kraft den 1. januar 1998. Tabel 4.6.: Antal ansatte i den finansielle sektor 1990 - 1999 Antal 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 1990-99 Pengeinstitutter 49.725 51.014 47.560 45.465 46.685 43.010 40.496 39.102 40.288 40.018 -9.707 Kreditinstitutter - ----12518135137137137 Realkreditinstitutter 3.213 2.929 2.912 3.125 3.172 3.128 3.449 4.347 4.324 4.082 869 Børsmæglere - ------26289235235 Investeringsforeninger - ----- ----- Skadesfors.selskaber 11.113 11.748 11.869 12.829 12.845 11.895 12.521 12.690 13.132 13.751 2.638 Livsfors.selskaber 2.079 1.974 2.036 1.833 1.721 2.064 2.765 2.291 1.715 1.391 -688 Pensionskasser 561 602 414 432 440 439 449 451 235 232 -329 Firmapensionskasser 33 32 32 30 39 35 53 45 41 47 14 ATP 392 392 402 486 513 533 541 566 590 653 261 LD 30 33 34 33 32 29 31 31 33 38 8 I alt 67.146 68.724 65.259 64.233 65.447 61.258 60.423 59.924 60.778 60.584 -6.562