EU-systemet foretager fra 2019 og frem mod 2021 et samlet review af Solvens II-reglerne, der blev indført i 2016. Reglerne er til for at sikre en robust og solid forsikrings- og pensionssektor – også når der er markedsuro eller kriser.
Solvens II-direktivet kræver, at EU-Kommissionen forelægger en vurdering af visse områder af Solvens II for EU-Parlamentet og Ministerrådet, om nødvendigt ledsaget af lovgivningsforslag i 2020. Fristen er blevet udskudt et halvt år på grund af COVID 19.
Første skridt i processen var, at EU-Kommissionen i 2019 bad EIOPA om vejledning. De områder, der skulle gennemgås i direktivet, var:
- De langsigtede garantiforanstaltninger og foranstaltninger vedrørende aktierisiko (LTG-foranstaltningerne)
- De metoder, antagelser og standardparametre, der anvendes til beregning af solvenskapitalkravsformel
- Medlemsstaternes regler og tilsynsmyndigheders praksis med hensyn til beregning af minimumskapitalkravet
- Koncerntilsyn og kapitalstyring inden for en gruppe af forsikrings- eller genforsikringsselskaber
Ud over disse områder har EU-Kommissionen i sin anmodning om rådgivning identificeret andre områder af Solvens II, der skal vurderes, såsom tekniske hensættelser (ud over LTG-foranstaltningerne), kapitalgrundlag, rapportering, proportionalitet og fri udveksling af tjenesteydelser og frihed til etablering. Desuden beder EU-kommissionen EIOPA om at vurdere, om Solvens II-bestemmelserne bør udvides yderligere med hensyn til makrotilsyn, genopretning, samt om der er behov for minimumsharmonisering af regler for afvikling af forsikrings- eller genforsikringsselskaber og for nationale forsikringsgarantiordninger.
Fra et dansk perspektiv er der 7 væsentlige elementer i reviewet:
- Ændring til rentekurven
- Ændring til renterisikoen
- Rapportering
- Proportionalitet
- Systemisk risiko
- Genopretning og opløsning af forsikringsselskaber
- Garantifonde på forsikringsområdet
Ændring af metode for opgørelse af den risikofri rentekurve
EIOPA foreslår ændring af den rentekurve, som forsikrings- og pensionsselskaber anvender, når de regner på, hvor meget kapital de skal have for at kunne udbetale de pensioner eller forsikringsbeløb, som kunderne har krav på.
Konsekvensen af EIOPA’s forslag er, at selskaberne skal sætte flere penge til side. Det betyder, at selskabernes muligheder for at investere i den grønne udvikling forringes, og at prisen på forsikringsprodukter stiger.
Samlet set vurderer Forsikring & Pension, at EIOPA’s forslag dels vil være fordyrende for selskaberne, dels vil medføre formindsket gennemsigtighed omkring opgørelsen af rentekurven. Det sidste kan blive en udfordring for selskabernes risikostyring og dermed til ugunst for kunderne, da selskaberne risikerer at investere mindre optimalt, end de kunne.
Ændring til renterisikoen i standardformlen
EIOPA har tidligere vurderet ændringerne til rentestødet som værende af størst betydning for forsikringsselskaberne, idet negative renter ifølge EIOPA’s forslag også skal stødes, dog højst med en rente på -1,25 %.
Rentestød betyder, at rentekurven skubbes op eller ned, hvorefter selskaberne skal regne på, hvor meget kapital de skal holde i forskellige nye situationer.
Baseret på EIOPA’s impact assessment betyder ændringen i rentestødet en forhøjelse på ca. 2 % på Solvenskapitalkravet for danske selskaber i gennemsnit.
Rapportering
EIOPA er kommet med en række nye forslag til selskabernes rapportering til tilsynsmyndighederne. Allerede i dag er rapporteringen meget omfattende, og selskaberne har investeret betydelige beløb i rapporteringssystemer. Hvis EIOPA’s forslag bliver til lov, vil der igen skulle afsættes medarbejdere og penge til systemudvikling.
Herud over foreslår EIOPA en række ændringer til den offentlige SFCR-rapport. SCR-rapporten var oprindeligt tiltænkt kunder og andre interessenter, men de færreste kunder kender endsige læser materialet. Analytikere har en vis interesse i større selskabers SFCR-rapport, men langt fra nok til at retfærdiggøre det arbejde, som selskaberne lægger i rapporten.
Samlet set mener Forsikring & Pension at enhver ændring til rapportering nøje bør vejes op mod de omkostninger, der er ved de ændrede krav. EIOPA mener, at omkostningerne til ændringerne opvejes af en mere strømlinet rapportering. Det er Forsikring & Pension dybt uenig i.
En af de få positive ændringer er, at EIOPA foreslår, at deadlines for rapportering fastholdes ved 2019-deadlines, dvs. svarende til den frist, der undtagelsesvist har været gældende i 2020, og som gav en forlængelse på 2 uger.
Proportionalitet
Forsikrings- og pensionsselskaber på tværs af Europa er meget forskellige, både hvad angår størrelse og risikoprofil. I anerkendelse af dette foreslår EIOPA en række ændringer, der skal øge proportionaliteten i Solvens II, bl.a. forhøjelse af grænsen for, hvornår et selskab er et gruppe 2- selskab, fra de nuværende 5 mio. euro i præmieindtægter til 10 mio. euro. Gruppe 2-selskaber er underlagt en lempeligere regulering en gruppe 1-selskaber. Desuden indføres begrebet ”low risk”-selskaber. Et selskab kan betegnes som low risk-selskab, hvis det opfylder mindst 2 ud af 7 betingelser. Eksempler er 1) en combined ratio under 100 i 2 år, 2) selskaber der primært investerer i aktier og obligationer og 3) selskaber, der ikke dækker luftfart, skibe eller kreditrisiko. Det er på nuværende tidspunkt usikkert, hvor meget ændringerne vil påvirke danske selskaber.
Bortset fra dette kommer proportionaliteten i høj grad captive-selskaber til gode, da de med EIOPA’s forslag slipper for en række rapporteringskrav.
Systemisk risiko
EIOPA ønsker, at forsikrings- og pensionsselskaber i højere grad skal anses som systemiske på samme måde som banker. At et selskab er systemisk betyder, at et sammenbrud (konkurs) vil kunne få store økonomiske konsekvenser for samfundsøkonomien og kapitalmarkederne. Kravene til, hvornår et selskab er systemisk, er ikke klare i EIOPA’s oplæg. Til gengæld lægger EIOPA op til, at de nationale tilsynsmyndigheder får betydelige beføjelser over for selskaber, der vurderes til at være systemiske, bl.a. i form af at kunne pålægge dem kapitaltillæg og begrænse udbytteudbetaling.
Genopretning og opløsning af forsikringsselskaber
EIOPA foreslår, at større forsikringsselskaber, hhv. en vis del af et forsikringsmarked i et EU-land, skal udarbejde forebyggende planer for genopretning. Kravet gælder, selvom selskaberne er økonomisk solide med en god overkapitalisering og med en stabil økonomi. Det er uklart, om kravet om forebyggende planer også omfatter andre forhold end økonomisk genopretning, og dermed også uklart, i hvilken udstrækning den nye regulering allerede er indeholdt i Solvens II-direktivet. I Danmark er det f.eks. allerede således, at Finanstilsynet kan forlange, at selskaberne udarbejder såkaldte nødkapitalplaner, der kan aktiveres, hvis deres økonomi udvikler sig i en uhensigtsmæssig retning.
EIOPA foreslår også, at der sker en minimumsharmonisering af reglerne om opløsning af forsikringsselskaber. Meget store selskaber skal også udarbejde en forebyggende plan for opløsning. Formålet med de harmoniserede regler er at undgå en truende konkurs ved i stedet f.eks. at sælge selskabet eller dele af forsikringsporteføljen i selskabet. EU-landene skal efter forslaget etablere en særlig myndighed til at håndtere sager om opløsning af forsikringsselskaber og skal også tage stilling til om og i givet fald, hvordan sådanne løsninger kan støttes af medfinansiering, f.eks. fra midler i en garantifond.
Regler om opløsning af forsikringsselskaber findes i Danmark for livsforsikringsselskaber. Reglerne har dog aldring været anvendt i praksis. Der er i de danske regler ikke fastsat regler eller principper for medfinansiering af de valgte løsninger.
Garantifonde på forsikringsområdet
EIOPA foreslår harmonisering af reglerne om garantifonde, der indebærer pligt for medlemslandene til at etablere garantifonde i både skadesforsikring og livsforsikring. Forslaget efterlader dog en masse åbne spørgsmål til videre drøftelse, bl.a. følgende:
- Hvilke forsikringsprodukter skal være omfattet?
- Skal andre end forbrugere være dækket via garantifondene?
- Hvordan skal fondene finansieres, herunder om der skal opbygges kapital i fondene på forhånd?
EIOPA foreslår, at garantifondene skal dække efter hjemlandsprincippet, dvs. at garantifonden i det konkursramte selskabs hjemland også skal dække erstatningskrav baseret på forsikringer, som selskabet har solgt i andre EU-lande. Forsikring & Pension er modstander af dette princip, som heller ikke gælder for den danske garantifond. Erfaringerne fra to danske forsikringsselskabers konkurs har vist, hvor vanskeligt det er at håndtere forsikringsskader i andre lande end hjemlandet.
Det må forudses, at EU-forhandlingerne om et kommende direktivforslag bliver meget vanskelige. Det illustreres af, at det selv efter langvarige forhandlinger i EU ikke er lykkedes at opnå politisk enighed om Motorforsikringsdirektivet, bl.a. fordi der er uenighed om garantifondsdelen af direktivet.
Tidsplanen
Det forventes, at EU-Kommissionen senest i Q 2/2021 vil fremsætte forslag til revision af Solvens II-direktivet. Eventuelt forslag om etablering af garantifonde er udskilt til særskilt forberedelse i EU-Kommissionen, og det er usikkert, hvornår et eventuelt direktivforslag vil blive fremsat.
Afsnittene ”Genopretning og opløsning af forsikringsselskaber” og ”Garantifonde på forsikringsområdet” er forfattet af Claus Tønnesen.