Uddannelsesinstitutionen der former fremtidens forsikringsmedarbejder i Danmark

Forsikringsakademiet
Artikel forfatter: Thomas Romer Nielsen
Position: Kundechef og Porteføljemanager
E-mail: trn@foak.dk
Organization: Forsikringsakademiet
Utgave:
2, 2024
Sprog: Dansk
Kategori:

Forsikringsakademiet blev grundlagt i 1953 med det formål at sikre, at forsikring- og pensionsbranchen er kompetent samt en samfundsaktør, alle kan have tillid til.

En samlet forsikring- og pensionsbranche står sammen om uddannelse af medarbejdere, der arbejder med forsikring- og pensionstekniske arbejdsopgaver. Mere præcist er ca.130 aktionærer enige om, at kompetencer rimer på tillid. Derfor har de etableret en fælles uddannelsesinstitution målrettet forsikring og pensionsbranchen, og her kommer Forsikringsakademiet, som ligger i skønne Rungsted, nord for København, ind i billedet.

Forsikringsakademiet har udviklet sig til en hjørnesten i den danske forsikrings- og pensionsbranche ved at netop at samle branchen, der definerer, hvilke kompetencer medarbejderne skal have for at kunne opfylde forventningerne til de mange komplekse jobfunktioner, der er i branchens virksomheder.

Tillid er nøgleordet

Tillid hos kunder og samfundet er branchens væsentligste aktiv. Nøgleordet opnås blandt andet, når alle aktører i branchen er enige om fælles standarder og de uddannelser, der skaber høj faglighed hos medarbejderne. Samtidigt sikrer det, at kunderne får en høj kvalitet af rådgivning ud fra en fælles forståelse af, hvad der er god praksis og kan leve op til lovgivning, selskabernes mål og politikker.

 

Branchen bestemmer selv uddannelserne

Beslutninger om uddannelsernes indhold og struktur træffes af branchen selv gennem Akademirådet og jobspecifikke Advisory boards, som består af repræsentanter fra branchen. Disse råd sikrer, at uddannelserne er i overensstemmelse med både branchens behov og lovgivningskrav. Det giver branchen fuld kontrol over uddannelserne, og skaber en professionel identitet og mobilitet blandt medarbejderne – både internt mellem forskellige afdelinger i selskaberne og eksternt til andre virksomheder inden for branchen.

Men Forsikringsakademiet er mere end blot en uddannelsesinstitution. Det er et videnscenter, hvor branchen har samlet sine faglige fyrtårne, der definerer branchen fagligt gennem praksisnær læring og kontinuerlig udvikling af relevante uddannelser, som ikke kan fås andre steder. Forsikringsakademiet fungerer dermed som et forum for vidensdeling og netværk blandt branchens aktører, hvilket højner branchens samlede faglige niveau og definere fagligheden i forsikring- og pensionsbranchen.

Det giver Forsikringsakademiets en unik position som branchens samlende uddannelsessted, hvilket betyder, at der tilbydes skræddersyede uddannelser, der er direkte anvendelige i det daglige arbejde. Dette er en fordel i forhold til at sikre, at medarbejderne hurtigt opnår de nødvendige kompetencer til at udføre deres job både under og efter uddannelsesforløbet. Forsikringsakademiet har fokus på at præstere i jobbet og effekt i f.eks. kundebetjening.

Her bliver det tydeligt, hvor Forsikringsakademiet adskiller sig fra offentlige uddannelsestilbud inden for forsikrings- og pensionsbranchen. Den offentlige uddannelse dækker en bred vifte af arbejdsområder, hvor en uddannelse fra Forsikringsakademiet er målrettet en specifik jobfunktion.

Fra teori til praksis – i samme omgang

Med et moduleret system af uddannelser, fra grunduddannelser til specialistkurser, sikrer akademiet, at medarbejdere i mange forskellige jobfunktioner er klædt på. At de er helt klar til at håndtere de komplekse produkter og rådgivningssituationer, de møder i deres daglige arbejde. I Danmark bliver en ny medarbejder i branchen først ansat i et forsikrings– eller pensionsselskab i et konkret job og får efterfølgende sin forsikringsfaglige uddannelse på Forsikringsakademiet. Dette sikrer stor transfer fra teori til praksis og en grundsten i den praksisnære uddannelses struktur.

Certificeringer der dækker mere end kravene

Forsikringsakademiet udbyder også certificeringer, der sikrer compliance med både nationale og europæiske lovkrav, herunder IDD-direktivet, men også hvad der forventes af professionelle medarbejders adfærd inden for forsikring og pension både i forhold til kunderne men også til gavn for selskabernes krav om performans.

Kompetencer opnået på Forsikringsakademiet går langt ud over de grundlæggende myndighedskrav, der er fastsat i Insurance Distribution Directiv ”IDD”-direktivet. Mens IDD fokuserer på at sikre, at medarbejdere opfylder et minimumsniveau af viden for at beskytte forbrugerne, fokuserer Forsikringsakademiet på at træne praktiske færdigheder og kompetencer, som gør medarbejderne i stand til at yde en høj kvalitet af rådgivning og sagsbehandling. De består ikke blot eksamen, men ændre adfærd i deres daglige arbejde.

Helt unikke synergier og muligheder

Ved at stå sammen som en branche opnås der store synergier i ressource til at udvikle og innovere den mest effektive læring i et format af dyb læringsfaglighed både fysisk og digitalt. Det betyder også, at serviceleverancen i form af en fælles digital læringsplatform, enkel administration og relevant data flow til selskaberne er mulig. Muligheden for at opnå synergi i form af sit eget Campus Rungstedgaard og dermed en supplerende forretning der bidrager til, laver priser på uddannelse, er kun mulig fordi branchen står sammen om en nonprofitorganisation som Forsikringsakademiet.

Mere end uddannelse og certificeringer

Ud over uddannelse tilbyder Forsikringsakademiet rådgivning og støtte til implementering af lovgivningskrav både nationalt og internationalt når det handler om uddannelse- og kompetencekrav fra myndighederne. Forsikringsakademiet sikrer dermed at branchen bliver hørt i uddannelsespolitiske spørgsmål.

Forsikringsakademiet er således ikke blot en uddannelsesinstitution, men en strategisk partner for forsikrings- og pensionsbranchen, som gennem branchestandarder, innovation og ønske om høj faglighed gennem årene har opnået anerkendelse i det offentlige uddannelsessystem og tilbyder et unikt læringsmiljø både fysisk og digitalt. Gennem Forsikringsakademiet opnår den samlede branche en høj standard af professionelle kompetencer og tillid til branchen.