Terror og forsikring

350 Terror og forsikring NFT 4/2006 Indledning Terror og truslen om terror er først og frem- mest et angreb på den menneskelige tillid, vi tager for givet i hverdagen. En bevidsthed om, at terrorhandlinger kan ramme os hvor som helst i samfundet med enorme skadevirknin- ger som død og ødelæggelse. Terror er et udslag af uforsonligt had, paranoia og enorm aggression. Det er hele samfundet, der udfor- dres, når terroren lurer på overfladen. Terror er blevet en del af den globale virkelighed, og foruden de rent menneskelige tragedier kan vi bl.a. se, hvor skrøbelige de finansielle marke- der er som følge af en terroraktion, og finansiel stabilitet er ikke alene afgørende for den finan- sielle sektor, herunder forsikringsbranchen, men Terror og forsikring NFT vil i dette og næstfølgende nummer belyse emnet terror fra forskellige synsvinkler. Vi starter i dette nummer med problemstillingen set ud fra et o politimæssigt efterretningssynspunkt o militært synspunkt og et o nationalt politisk synspunkt. I næste nummer vil vi beskrive de forsikringsmæssige aspekter af emnet terror på baggrund af resultatet fra en arbejdsgruppe nedsat under Økonomi- og Erhvervsministeriet med deltagelse af repræsentanter fra Økonomi- og Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Justitsministeriet, Dansk Industri, Danmarks Rederiforening og Forsikring&Pension. for samfundet som helhed. Hvis der ikke er en forsikringsbranche, vil der heller ikke være et sted, hvor kunderne kan blive forsikret eller få erstatning udbetalt. Finansiel stabilitet er også afgørende for den enkeltes økonomiske tryg- hed. Derudover er der en meget konkret pro- blemstilling for skadeforsikringsselskaberne. En forsikringspræmie beregnes lidt forsim- plet udtrykt som risikoen for, at skaden sker, gange skadens formodede omfang. Det kan være svært at beregne risikoen for terror på dansk jord men konsekvenserne og omfanget er endnu vanskeligere at overskue. Vi er meget tæt på spørgsmålet om, hvad man får, når man ganger nul med uendeligt. Erik B Johansen glebj@mail.dk Erik B. Johansen er dansk redaktør for NFT. Synspunkter sammenfattet af Erik B. Johansen 351 Terror og forsikring Politiets Efterretningstjenestes rolle i kontraterror indsatsen (Politimester Lars Findsen, chef for Politiets Efterretningstjeneste) Den 7.juli 2005 blev London som bekendt ramt af terrorhandlinger mod transportsyste- met, hvor over 50 personer blev dræbt og over 700 sårede. 14 dage efter, den 21 juli 2005 blev London ramt af et mislykket terroran- greb. Politiets Efterretningstjeneste anmodede – ligesom tjenesten gjorde det efter terrorhand- lingerne i Madrid 2004 – politikredsene om at være opmærksomme på alle relevante oplys- ninger, episoder og hændelser. Desuden blev politikredsene anmodet om at tage kontakt til de sektorer og operatører, som er ansvarlige for infrastrukturelle knude- punkter og lokaliteter/faciliteter, hvor der typisk kan være større menneskemængder samlet. Endvidere tog Politiets Efterretningstjene- ste direkte kontakt til relevante samarbejds- partnere i bl.a.Kontaktgruppen for Kontrater- rorisme, herunder transportsektoren, med til- svarende anbefalinger om at udvise skærpet opmærksomhed. Madrid og London på terrorkortet Terrorhandlingerne i Madrid og London vi- ser, at selv lande, der som Spanien og England generelt vurderes at være godt rustet til at håndtere terrorisme, kan rammes. Den vestlige verden står overfor et kom- plekst og diffust trusselsbillede, hvor det er blevet sværere at identificere den konkrete trussel. At også Danmark er kommet på den inter- nationale terrorismes landkort illustreres bl.a. af de mange internettrusler mod den vestlige verden, herunder Danmark, som i de senere år er blevet fremsat, ikke mindst efter London. I en række af disse trusler nævnes bl.a. Dan- mark som muligt mål på grund af engagemen- terne i Irak og Afghanistan. Det er i mange tilfælde ikke muligt at afgøre, i hvor høj grad grupperne eller personerne råder over egent- lig operativ kapacitet eller der blot er tale om såkaldte netgrupper, som agerer ved at udsen- de diverse trusler i cyberspace. Danmark udpeget som mål Men omvendt kan man heller ikke ignorere disse trusler. Det er klart, at det giver anled- ning til en vis bekymring når lande, herunder Danmark, på denne måde udpeges som mål. Det kan først og fremmest skabe frygt, men herudover kan det medvirke til, at andre grup- per, som råder over den nødvendige operative kapacitet inspireres til at udføre terrorhand- linger mod de pågældende lande. De fremsat- te trusler på Internettet tages derfor alvorligt og efterforskes selvsagt løbende, ligesom de indgår i Politiets Efterretningstjenestes vur- dering af situationen i Danmark. Derfor er tjenesten også optaget af sammen med sine samarbejdspartnere at spore afsenderne, hvil- ket i flere tilfælde er lykkedes. I de seneste år har Politiets Efterretningstje- neste forsøgt at matche udfordringerne i for- hold til dette komplekse trusselsbillede ved dels at styrke tjenestens operative og overvåg- ningsmæssige aktiviteter, dels at styrke tjene- stens eksterne og koordinerende rolle. Sidst- nævnte er udtryk for én af grundpillerne i efterretningstjenestens strategi i disse år, nem- lig at styrke samfundets samlede robusthed og modstandskraft mod terror. Det sker i erken- delse af, at samfundet i sin helhed – bl.a. som følge af det komplekse trusselsbillede – i langt bredere forstand end hidtil må inddrages i sikringen af det danske samfund, med andre ord, at det er nødvendigt at inddrage alle gode kræfter i kontraterrorindsatsen. Det udvidede samarbejde Denne strategi har udmøntet sig i en lang række initiativer, bl.a. i form af etableringen af partnerskaber med myndigheder, instituti- 352 Terror og forsikring oner og virksomheder. Desuden har tjenesten aftalt med Hjemmeværnet, at Politiets Efter- retningstjeneste i forbindelse med kurser og uddannelse i Hjemmeværnet bl.a. vil oriente- re om trusselsbilledet og om, hvilke forhold det kan være relevant at være opmærksom på, f.eks. mistænkelige eller usædvanlige hæn- delser, afvigelser i normalbilledet mv. Efter min opfattelse bør vi også overveje mulighe- derne for at inddrage sådanne forhold i forbin- delse med uddannelsen af nye værnepligtige. Der er behov for løbende at vurdere, om vi er godt nok rustet til at imødegå truslen fra den internationale terrorisme. Terror (Af Anders Olesen, oberst, chef for Lokal- forsvarsregion København) Der er et yndigt land! Danmark – et demokra- tisk og fredeligt land, men alligevel er ordene terror og terrorisme blevet dagligt anvendte ord. Der er sket en drastisk udvikling globalt og dermed også i Vesten. Det der tidligere skete langt væk er rykket nærmere og blevet en realistisk mulighed, som vi skal lære at leve med, også i Danmark. Senest har Politiet her i efteråret anholdt en række personer, der er sigtet for at forberede en terrorhandling, bl.a. var de i gang med at skaffe eller fremstille sprængstoffer. Ifølge dansk TV2 mener 58% af befolknin- gen, at et terrorangreb er meget sandsynligt. Der er fokus på området, og alle tager det alvorligt, men om beredskabet er godt nok er ikke så nemt at vurdere. Hvad er godt nok? Terrorisme er i høj grad uforudsigelig både på tid, sted og metode. Når eget og uskyldiges liv ikke har betydning, vil man aldrig kunne gardere sig 100%. Kunsten er derfor at udnyt- te de ressourcer og muligheder vi har bedst muligt. Set fra Lokalforsvarsregionens side kan opgaven opdeles i to afgørende forskelli- ge hovedområder, nemlig den forebyggende del og den del, der omfatter alt efter en terror- aktion. Det forebyggende arbejde Hvor der ikke umiddelbart er en konkret trus- sel, yder politiet allerede nu en stor indsats gennem efterretningsindhentning, patrulje- ring, overvågning, synlighed, samarbejde med andre tjenester/sektorer mv. Dette sammen med den samlede befolk- nings årvågenhed og melding om mistænke- lig adfærd, unormale ting osv. er grundlaget for at kunne identificere en evt. trussel, så politiet kan efterforske/undersøge, konkreti- sere og forhåbentlig imødegå. Vi har allerede set flere sådanne eksempler med efterladte kasser, tasker, kufferter m.m., hvor de nød- vendige forholdsregler er truffet. Det har vir- ket indtil nu, og lykkeligvis har der kun været tale om falsk alarm, men det må ikke medføre mindre opmærksomhed, for en dag kan det være alvor. Vi har alle et ansvar og må lære at acceptere de ulemper, det giver med togfor- sinkelser, trafikomlægninger, afspærringer osv. Denne forebyggende indsats ydes altså med de normale ressourcer samt gennem be- folkningens årvågenhed. Konkrete trusler Forestiller man sig en trussel mod nøglepunk- ter i infrastrukturen, er politiets ressourcer ikke tilstrækkelige. I sådanne tilfælde vil det være en helt naturlig mulighed at bruge Hjem- meværnet med alle dets frivillige, engagerede og kompetente medlemmer til overvågning, sikring, bevogtning og evt. udgangskontrol på særligt udvalgte nøgleområder. Når ulykken er sket Indsatsen vil afhænge af omfanget. Kan poli- tiets og redningsberedskabets egne ressourcer ikke klare opgaverne alene, vil der være en lang række områder, hvor Hjemmeværnet vil kunne indsættes, så skaderne og ikke mindst følgeskaderne begrænses mest muligt. Så- 353 Terror og forsikring danne situationer er et af de områder Hjem- meværnets nye uddannelse fokuserer på og anvendelsesmulighederne er mangfoldige, f.eks. rydning af områder, afstivning, afspær- ring, trafikkontrol, førstehjælp, båretransport, kontrol med opmarchområder, sorteringsplad- ser for sårede og samlested for døde, registre- ring, evakuering af ikke tilskadekomne og let tilskadekomne til ydre samleområder, tilfør- sel af forsyninger, afsøgning af områder osv. Hjemmeværnet kan således med kort varsel levere organisatoriske og fleksible enheder, som et væsentligt supplement til løsning af opgaver for såvel politiet som redningsbered- skabet. Alle disse forhold drøftes og indøves på det regionale niveau, hvor de forskellige sektorer er repræsenteret, så der skabes gensidigt kend- skab til muligheder, kapaciteter og procedu- rer, som løbende søges forbedret og optimeret med henblik på at opnå en afbalenceret kapa- citet, som afhængigt af situationens alvor kan tilføres ekstra ressourcer. Danmark som frontløber i kampen mod terror (MF Kristian Pihl Lorentzen (V), Medlem af Folketingets Forsvarsudvalg og Udenrigsud- valg) Danmark på landkortet Vi er nødt til at forholde os nøgternt og reali- stisk til den stående terrortrussel. Visse grup- per har ligefrem fremsat trussel om, at Dan- mark kunne blive et terrormål. Mediernes barske reportager fra tidligere terroraktioner ude i verden minder os alle om, at vi langt fra er usårlige. Terrorangreb rettes ikke kun mod amerikanske interesser. De rammer også europæere, egyptere, tyrkere og indonesere. Vi står således overfor en uforudsigelig og asymmetrisk trussel. Vi kan ikke som strudsen bare stikke hove- det i busken og håbe på, at truslen forsvinder af sig selv. Det fanatisk AL-Qaeda netværk opererer overalt i verden og i mange lande er der såkaldte sovende celler, der på kommando kan vækkes til at planlægge og udføre et angreb. Vi må desværre erkende, at der også i Dan- mark findes grupper af personer, der mere eller mindre åbenlyst sympatiserer med terro- risme som middel i en vanvittig kamp. En kamp, der bunder i en fanatisk og middelal- derlig sammenblanding af politik og religion. En kamp hvor målet helliger ethvert tænkeligt middel. Det er effektivt at gøre folk utrygge. Det er derfor vigtigt, at vi lader dagligdagen gå vide- re. Vi skal ikke mure os inde i hjemmet af skræk for at bevæge os ud i det offentlige rum, for at tage bus, tog eller metro eller deltage i større arrangementer. Der må ikke blive oppi- sket en stemning af overdreven frygt. International kamp mod terror Der har længe hersket uenighed om definitio- nen på terrorisme. Herunder skelnen mellem terrorister og frihedskæmpere. Det er derfor glædeligt at der i regi af FN er vedtaget følgen- de klokkeklare definition på terrorisme: En- hver voldelig handling mod civile med hen- blik på at skræmme en befolkning eller tvinge en regering eller internationale organisationer til at handle på en bestemt måde. Terrorisme er et globalt problem på tværs af grænser. Bekæmpelse af terrorisme løses der- for bedst gennem internationalt samarbejde. FN, EU, OSCE og NATO er alle organisatio- ner, der er aktive i håndteringen af terrorisme. Dette arbejde skal styrkes. Det forhindrer dog ikke, at de enkelte lande selv tager yderligere initiativer. Hjemlig indsats mod terror Der er også behov for fokus på den hjemlige indsats mod terror. Først og fremmest skal der satses kraftigt på en systematisk overvågning af grupper og enkeltpersoner, der sympatise- 354 Terror og forsikring rer med terror. Den bedste metode til bekæm- pelse at terror er at opdage planer om angreb inden de føres ud i livet. Politiets Efterret- ningstjeneste spiller en vigtig rolle i denne forbindelse. Vi skal sikre, at fanatiske gruppe- ringer i Danmark ikke i fremtiden kan bidrage til indsamling af penge til internationale ter- ror-netværk. Kun de færreste ønsker et overvågnings- samfund eller en politistat. Men vi er nødt til at forholde os realistisk til terrorruslen. Vi må skele til de britiske erfaringer med, at en konsekvent videoovervågning på stærkt be- færdede steder i det offentlige rum bidrog til hurtig pågribelse af terrorristerne. Vi må have en debat om, hvor langt vi er villige til at gå på kompromis med vort åbne samfund og bor- gernes frihedsrettigheder for at kunne øge borgernes sikkerhed. Dette er en yderst vigtig balance. Samfundet har også brug for et effektivt totalberedskab, hvor vi på forhånd har indøvet en hurtig indsats, hvis det værste skulle ske. Politiet, Forsvaret – herunder specialstyrkerne – Hjemmeværnet og Det Civile Beredskab er alle vigtige elementer i dette totalforsvar. Regelmæssige øvelser med realistiske scena- rier skal sikre et effektivt totalforsvar i alle landets regioner. Ingen garantier mod terror Vi må ikke gøre os illusioner. Ingen kan give garantier mod et terroranslag. Men vi skal alligevel deltage aktivt i forebyggelse af terror både nationalt og internationalt. Vi kan styrke det net af internationale relationer, der giver en stærk fælles indsats. Vi kan sørge for at være beredte til at håndtere en konkret trussel eller et anslag. Og vi kan nægte at lade terro- rister forhindre os i at opretholde en normal dagligdag i et åbent og demokratisk samfund. Kun derved kan vi vise terroristerne, at vi ikke lader os kue. (Note. Ovenstående bidrag er i lettere bear- bejdet og forkortet omfang hentet fra bladet ”Folk og Forsvar” nr.3, september 2005 – 6.årgang udgivet af den forsvars-og sikker- hedspolitiske organisation Folk og Forsvar.) Afsluttende bemærkninger Det er hele samfundet, der udfordres, når terroren lurer. Kan vi fastholde de værdier, vores samfund hviler på eller smitter terrori- sterne os? Hvis vi møder trusler med fasthed, forbrydelser med rettergang og straf og for- skellighed med tolerance og dialog, kan terro- ren aldrig vinde. I næste nummer af NFT vil vi belyse, om og i hvor stor udstrækning terror overhovedet kan forsikres og se på de økonomiske konse- kvenser for de enkelte forsikringsselskaber, forsikringsbranchen og for genforsikrings- branchen.