Økonomisk ørkenvandring eller nye muligheder?

Den brølende fremgang som har kendetegnet det seneste årti er med ét afløst af en verdensom-spændende krise. Ingen kender endnu dybden og længden af den økonomiske afmatning, men det står klart for de fleste, at de kommende år vil udfordre forsikringsselskaber i et hidtil uset omfang.

 

Meget tyder på, at de økonomiske konsekvenser af krisen vil udvikle sig i 3 faser med et gradvist øget omfang, som illustreret i nedenstående figur.

Den første fase betegnes ofte ”Den finansielle krise”. Denne bølge er blandt andet kendetegnet ved store kurstab på de finansielle beholdninger og væsentligt ændrede risikoforhold.

 

Et andet element i Den Finansielle Krise er øgede omkostninger til reassurance som følge af de højere omkostninger for alle kapital-surrogater kombineret med, at efterspørgslen efter reassurance er stigende i takt med, at polstringen i en række selskaber er reduceret.

 

Denne fase er så småt ved at være bag os. Som følge af Den Finansielle Krise har en række selskaber fået indskrænket deres frihedsgrader væsentligt. I følge en artikel i en af Danmarks største aviser (Jyllands Posten) har fire mellemstore danske forsikringsselskaber tabt mellem 18 og 45 % af deres egenkapital primært som følge af tab på deres finansielle portefølje i denne fase.

 

Krisens første fase har imidlertid ikke ramt alle selskaber lige hårdt. Enkelte selskaber som eksempelvis Codan / Trygg-Hansa og Nykredit Forsikring havde sidste år en rekord stor indtjening på forsikringsdriften og har i tide sadlet om til en mere konservativ investeringspolitik. Sådanne selskaber står i dag næsten stærkere end før krisen.

 

 

Figur 1: Faser i den aktuelle krise

 

 

 

Krisen er imidlertid langt fra ovre. Meget tyder på at krisens anden fase vil øge omfanget af udfordringer.

 

En sandsynlig konsekvens af krisens anden fase er, at antallet af anmeldte skader vil stige væsentligt. En del af denne udvikling vil kunne forklares med en øget kriminalitet i samfundet – eksempelvis et øget antal indbrud – samt det forhold at en række forsikrede aktiver vedligeholdes dårligere i krisetider. En del af forklaringen for udviklingen vil imidlertid også være øget forsikringssvindel.

 

TrygVesta er i Berlingske Tidende citeret for, at der stjæles 60 % flere biler end for et år siden og, at antallet af bilbrande er steget med 41 %. Erfaringer fra UK viser samtidig, at omfanget af forsikringssvindel stiger med mere end 25 % i krisetider.

 

Figur 2: Sammenhæng mellem kreditrisiko og forsikringsrisiko

 

 

 

Selskaber som Nykredit Forsikring er meget opmærksomme på denne udvikling og prøver så vidt muligt at imødegå udviklingen ved en lang række tiltag.


  • Nykredit Forsikring har konstateret en sammenhæng mellem en kundes kreditværdighed på bank og realkredit og kundens forventede skadesprocenter.Sammenhængen er imidlertid ikke entydig, for en god bank- og realkreditkunde er ikke nødvendigvis en god forsikringskunde. Til gengæld viser statistikken ret entydigt, at en dårlig bank- og realkreditkunde ikke er nogen god forsikringskunde.Nykredit Forsikringer bruger i stigende omfang den type af viden til at forebygge tab.
  • Nykredit Forsikring har endvidere ved hjælp af moderne teknologi og komplicerede statistiske modeller indført en kontrol af alle anmeldte skader. I tilfælde hvor mønsteret i en erstatning virker mistænksomt vurderes sagen nærmere. Selskabets skadesbehandlere er derfor ekstra opmærksomme på, om hvorvidt der er sager der bør efterforskes nærmere evt. ved hjælp af efterforskere.

 

Nedenstående udsnit viser et eksempel, hvor TrygVesta med succes har anvendt en efterforsker.

 

Berlingske Tidende, den 23. Maj 2009:

 

”En kunde melder sig uarbejdsdygtig. Han siger, at han umuligt kan arbejde, fordi han ikke længere kan sidde oprejst. Derfor kan han heller ikke deltage i kurser eller arbejdsprøvning, så han kan finde et passende job. Han er forsikret i Trygg-Vesta og kræver en erstatning på 2,3 millioner kroner. Trygg-Vesta synes, det ser mistænkeligt ud og sætter deres efterforskere – tidligere politibetjente - i spil. De går i gang med en overvågning, hvor de finder ud af, at kunden på ingen måde er uarbejdsdygtig. Eksempelvis følger de ham på to rejser over verdenshavene, hvor han sejler både fra USA for danske købere – et meget krævende og fysiks hårdt arbejde. Trygg-Vesta nægter udbetaling.”

 

Et eksempel på at krisen ikke kun rummer problemer men også skaber muligheder for det proaktive forsikringsselskab er, at det nu er muligt at opnå væsentlige rabatter på indkøb i forbindelse med skadesudbetalinger. For blot få år siden var det vanskeligt at få en aftale med en håndværker endsige at få udbedret en skade inden for en rimelig tid til en fornuftig pris.

 

Nu har krisen skabt en mere gunstig forhandlingssituation for forsikringsselskaberne, og navnlig materialepriserne er som følge af krisen under stort pres. Som storindkøber af håndværksydelser er det derfor oplagt at genforhandle eksisterende aftaler.

 

Den tredje fase af krisen virker endnu fjern, men alligevel tegner der sig et klart billede af de udfordringer, som forsikringsbranchen vil blive mødt med. Investeringsafkastet (renset for inflation) vil forblive lavt i en periode og forsikringsdriften må derfor kunne hvile i sig selv. Samtidig vil der ikke være en naturlig opdrift i forsikringspræmierne som følge af indeksering, da disse vil nærme sig nul. Fundamentet for et tilfredsstillende resultat skal derfor skabes via en kombination af selektive præmieforhøjelser og en effektivisering af selskabernes skadesfunktion.

 

Et andet element i tredje fase af den finansielle krise er, at lovgivningskravene vil stige. Lovgivere både nationalt og internationalt vil stille øgede krav til transparens og rapportering. Disse rapporteringskrav vil udfordre de større selskaber på omkostningssiden og udfordre de mindre og mellemstore selskaber både økonomisk og kompetencemæssigt.

 

Figur 3: Forskellige scenarier for krisen

 

 

 

Samlet set synes de glade dage, hvor den samlede verdensøkonomi kørte i højt gear og hvor vækstrater på 3-5 % var normalt, at være slut. Den nuværende krises længde og dybde kendes endnu ikke og det forbliver til dels en trossag om hvorvidt man tror krisen er forbipasserende (V-scenariet) eller om den er længerevarende (U-scenariet). En fremherskende teori er, at den aktuelle optimisme på fondsbørsen er et såkaldt ”bear-market-rally” dvs., at optimismen snart vil blive afløst af en forstærket krise (W-scenariet). Kun de mest pessimistiske tror dog på japanske tilstande (L-scenariet), dvs. at økonomien i mange år frem kommer til at køre i slæbe-gear.

 

Uanset trosretning vil den kommende tid udfordre skadesforsikringsbranchen betydeligt. Der er imidlertid også muligheder i den aktuelle situation for de selskaber der forstår at udnytte situationen. I denne artikel er en række af mulighederne skitseret og som det fremgår, behøver der ikke at være tale om økonomisk ørkenvandring.

BilagStørrelse
2.85 MB
683.63 KB
477.5 KB