Arbejdsskadeforsikringerne er de seneste år steget og udgør en stadig større del af virksomhedernes forsikringsbudget. I denne artikel belyses nogle af de udfordringer, der rammer arbejdsskadeforsikringerne.
Lidt baggrund
Arbejdsskadeforsikringen er lovpligtig for alle virksomheder, foreninger og lignende, der har ansatte til at udføre arbejde her i landet, hvad enten de modtager løn eller arbejder frivilligt. Det følger af Arbejdsskadesikringslovens § 2, stk. 1.
Forsikringsselskaberne opkræver forsikringspræmien og udbetaler erstatningerne – men det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der beslutter om og i givet fald hvor meget, der skal udbetales efter reglerne i Arbejdsskadesikringsloven. Forsikringsselskaberne skal således følge Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser – dog med en mulighed for at anke afgørelsen, hvis forsikringsselskabet ikke er enigt. Brille- og tandskader kan forsikringsselskaberne dog afgøre selv.
Forsikringsselskaberne har de seneste år set en stigning i både antallet af tilkendte erstatninger og deres størrelse – og det har naturligvis en direkte afsmitning på forsikringspræmierne. Det kommer jeg tilbage til sidst i artiklen.
Med hensyn til de udbetalte erstatninger – så er det alene et anliggende mellem Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, forsikringsselskabet og den skadelidte. Den skadelidtes arbejdsgiver, der som forsikringstager er den, der betaler forsikringen, har ingen ret til at få informationer om konkrete skadesager. Arbejdsgiveren har alene adgang til at modtage information om, hvor mange arbejdsskader, der er anmeldt til forsikringen og i hvilke år (den information har de nemlig allerede, da arbejdsgiveren skal bekræfte, at den skadelidte var ansat på skadestidspunktet og var på arbejde på det pågældende tidspunkt).
Det kan naturligvis give anledning til frustration hos en arbejdsgiver/forsikringstager, der jo fra sine øvrige forsikringer er vant til at modtage detaljerede skadesoplysninger. Men her vejer hensynet til den skadelidte højest (og det er ikke arbejdsgiveren) samt en følge af GDPR. Det er jo heller ikke sikkert, at skadelidte stadig er ansat i virksomheden efter skaden.
Ændret lovgivning m.v.
Som skrevet ovenfor så er arbejdsskadeforsikringsområdet gennemreguleret. Men også andre faktorer end lovgivning direkte rettet imod arbejdsskadeforsikringen påvirker prissætningen på arbejdsskadeforsikringerne.
Folketinget har vedtaget en trinvis forhøjelse af pensionsalderen. Det er lovgivning møntet på en fastholdelse af den arbejdsduelige del af befolkningen på arbejdsmarkedet, så disse kan bidrage til driften af velfærdssamfundet. Men når der ikke længere kun skal betales erhvervsevnetabserstatning, til skadelidte fylder 65 – men til 68, 69 eller 70 år – ja så skal der afsættes en større skadesreserve, og dermed bliver skaden samlet set dyrere og det rammer direkte ned på forsikringspræmierne.
Men et er den stigende pensionsalder. Dødeligheden i samfundet er også faldet – det vil sige, at flere af danskerne i dag rent faktisk når deres pensionsalder, end de gjorde i starten af 1980’erne, da det nuværende beregningsgrundlag for dødelighed blev fastlagt (det såkaldte G82-grundlag). Derfor er forsikringsselskaberne blevet pålagt af myndighederne at ændre deres beregningsmodeller – Finanstilsynet skriver således: ”Lovens gældende dødelighedsforudsætninger, der indgår som aktuarmæssigt princip for fastsættelse af kapitaliseringsfaktorer, baserer sig på G82-grundlaget, som bygger på data om livs- og pensionsforsikredes levetid i slutningen af 1970᾽erne. Levetiden i Danmark er siden 1970’erne steget. Levetidsforudsætningerne fra 1970’erne giver derfor ikke et retvisende billede af den aktuelle levetid i befolkningen. G82-grundlaget indebærer således, at tilskadekomne og efterladte får udbetalt en mindre kapitalerstatning, end hvis der blev anvendt mere tidssvarende forudsætninger om dødelighed.”
Også dette har haft en indflydelse på forsikringspræmierne.
Rente
Vi har i dag en historisk lav rente, og det er der mange med lån, der er tilfredse med. Men også det lave renteniveau udfordrer præmierne på arbejdsskade. Årsagen hertil er, at arbejdsskader er meget langhalede. Det vil sige, at der kan gå op til ca. 8 år fra skaden sker til endelig erstatning udbetales. I tider med et normalt renteniveau ville man afsætte et mindre beløb og så ville renten gøre, at det korrekte beløb var klar på udbetalingstidspunktet. I en verden med negative renter som nu bliver forsikringsselskaberne nødt til at hensætte et større beløb, end der rent faktisk skal udbetales til sin tid. Det påvirker naturligvis forsikringsselskabets skadeudgift – og dermed præmierne.
Positive udviklinger
For få år siden blev der rejst betydelig kritik af både kvaliteten og sagsbehandlingstiden hos Arbejdsskadestyrelsen som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring hed dengang. Det er blevet bedre – men der er stadig afgørelser, som selskaberne ikke er enige i. Derfor har en del forsikringsselskaber valgt at opnormere de afdelinger, der arbejder med at vurdere afgørelserne og anke dem, hvis de er uenige. Dermed er de med til at sikre, at arbejdsskadeforsikringerne kun belastes med de korrekte skader – og at forsikringspræmierne dermed i højere grad kan holdes i ro.
Men selvom en skadelidt opnår en erstatning, så viser undersøgelser, at det giver meget større værdi for den skadelidte at komme hurtigt tilbage på arbejdet igen. Derfor har en række forsikringsselskaber også opnormeret de afdelinger, som arbejder med arbejdsfastholdelse – og det er en win-win situation for både skadelidte og forsikringsselskab – og i sidste ende for dem, der betaler forsikringerne, nemlig arbejdsgiverne. Det er samtidig også en fordel for samfundsøkonomien, når en skaderamt kunde vender tilbage til arbejdsmarkedet fremfor at skulle modtage ydelser fra det offentlige. Hvis et selskab er med til at forkorte et sygdomsforløb, medfører det også færre udgifter til fx sygedagpenge.
