Forsikringsselskaberne i centrum i den nye stormflodsordning

Der venter nye opgaver for de danske forsikringsselskaber, som fremover skal varetage stormflodsskader og foretage sagsbehandling, taksation samt udbetale erstatning til de stormflodsramte. Der vil blive etableret offentlig kontrol hermed. Forbrugerstyrelsen vil stå for denne kontrol sammen med Stormrådet.

Baggrunden for den nye stormflodsordning

Danmark blev den 2. december 2006 ramt af en omfattende stormflod, som resulterede i knap 4000 stormflodserstatningssager. De stormflodsramte oplevede på grund af det enorme antal sager en skadesagsbehandling, der trak ud. Det førte til et pres på den eksisterende ordning, som resulterede i, at økonomi- og erhvervsministeren nedsatte et udvalg, der skulle revidere stormflodsordningen. Formålet var at sikre en ordning, der kunne håndtere store udsving i sagsmængder og sikre de stormflodsramte bedre og hurtigere hjælp.

I efteråret 2009 afgav Stormflodsudvalget sin betænkning, som lagde op til en række ændringer af den eksisterende stormflodordning. Forud for afgivelsen af betænkningen på 213 sider foregik et omfattende udvalgsarbejde. Udover en gennemgang af den eksisterende stormflodsordning indeholder betænkningen beregninger på de fremtidige klimaændringer i Danmark. Hoved­konklusionerne fra rapporten er, at den samlede effekt af dels et generelt højere havniveau og dels højere maksimal vandstand i forbindelse med stormfloder på et 20 års sigt er + 13-14 cm med et usikkerhedsinterval på minimum +/-5cm.

Anbefalingerne fra betænkningen udmøntede sig i et lovforslag om ændring af lov om stormflod og stormfald. Lovforslaget blev vedtaget af Folketinget den 20. maj 2010 og indebærer en modernisering og en udvidelse af den eksisterende katastrofeordning.

Den danske stormordning

Den danske katastrofeordning udvides med loven endnu engang og omfatter fra den 1. juli 2010 både stormflodsskader, stormfald samt skader forårsaget af ekstreme oversvømmelser fra vandløb og søer.

Stormfald opstår, når vindstyrken under storm og orkan overstiger træernes modstandskraft, så træerne vælter eller knækker. Stormfald kan ske som spredte fald af enkelte træer, i grupper, striber eller hele bevoksninger (fladefald). Sker der fladefald på mere end ½ hektar (=5000 m2) ydes der efter loven tilskud til gentilplantning af private skove, der er væltet som følge af storm. I skemaet fremgår det, hvilke skadetyper der gennem årene har været omfattet af lovens dækningsområde:

Stormflodsskader (havet)

Den valgte model indebærer, at forsikringsselskaberne overtager sagsbehandlingen, taksation og erstatningsudbetalingen af stormflodserstatningssager - en opgave, som Stormrådet hidtil har varetaget. Det har været ønsket at etablere en smidig ordning, der sikrer, at de stormflodsramte får en nem og hurtig afklaring på deres erstatningssag. Det kan vise sig at blive svært at etablere et smidigt system, hvor de ca. 80 selskaber, som tilbyder brandforsikring, skal kunne sagsbehandle stormflodssagerne, som i gennemsnit har en erstatningsudbetaling på 90.000 kr.

Samtidig får de skadelidte adgang til at klage over afgørelser i stormflodssager til Stormrådet, og Stormrådet skal føre tilsyn med forsikringsselskabernes sagsbehandling og erstatningsudbetaling.

En anden central ændring er, at der indføres en ny erstatningsmodel kombineret med, at skadesopgørelses- og værdiansættelsesprincipperne ændres, så de svarer til praksis i almindelige forsikringsaftaler.

Incitament for klimatilpasning

Et af formålene med loven var at indføre en ny erstatningsmodel, som sikrer incitamenter til en omkostningseffektiv klimatilpasning i form af skadesforebyggende adfærd og hensigtsmæssig lokalisering, dels i forbindelse med nybyggeri, dels gennem anlæg af forebyggende foranstaltninger. Dette formål er adresseret i en ny erstatningsmodel, den såkaldte trappemodel, hvor selvrisikoen forhøjes ved gentagne skader på samme ejendom. Den nye model indebærer også, at fremtidige skader registreres af Stormrådet i Bygnings- og Boligregisteret, som er et landsdækkende register med data om samtlige landets bygninger og boliger. Trappemodellen skal således fremme forebyggelse af de skader, som klimaforandringerne forventes at medføre i form af oversvømmelser og stormfloder.

Under debatten i Folketinget fremhævede flere partier de positive effekter, som lovændringerne kunne medføre i form af forebyggelse og tilpasning til klimaforandringerne.

Spørgsmålet er imidlertid, hvor stor en præventiv effekt lovændringerne vil få især på kortere sigt. Det bliver også interessant at se, om danskerne i fremtiden i højere grad vil indtænke risikoen for stormflod i forbindelse med et huskøb. Umiddelbart er det svært at pege på et alternativ til trappemodellen, som kan administreres uden de store vanskeligheder og omkostninger. Trappemodellen afløser en model, hvor der kunne gives pålæg til skadelidte om at foretage skadeforebyggende foranstaltninger. Muligheden for at give pålæg var imidlertid svær at administrere og blev kun brugt ganske lidt i praksis. Spørgsmålet er imidlertid, om trappemodellen vil fungere i praksis set i lyset af, at der kan gå meget lang tid mellem, at der indtræder en stormflodsskade og set i forhold til konsekvenserne af de kommende, forventede klimaændringer.

Dækningsomfanget

Alle - både private og erhvervsdrivende - der har tegnet en brandforsikring, er omfattet af den solidariske erstatningsordning. Der ydes ikke erstatning for fast ejendom og løsøre, for hvilket det i almindelighed er muligt at tegne forsikring mod skader forårsaget af stormflod i et forsikrings­selskab. De gældende bestemmelser om egen skyld, samt at der ikke ydes erstatning for skade på løsøre i kældre og under terræn, for indirekte tab og for skader på jord, videreføres. Derimod udvides den såkaldte ”negativliste” i den gældende lovs § 4, stk. 2, der regulerer hvilke skader på fast ejendom og løsøre, der er dækningsberettigede. Udvidelsen sker ud fra et ønske om at styrke ordningens karakter af en katastrofeerstatningsordning. Helt konkret udvides lovens § 4, stk. 2, med en kodificering af Stormrådets nuværende praksis, ligesom der tilføjes en række tilfælde, hvor der ikke ydes erstatning, eksempelvis for haveanlæg og hegn, springvand, legehuse m.v. placeret i haven.

Skader fra vandløb og søer

Der er kun forholdsvis få erfaringer med indre vandvejsskader, som på flere måder adskiller sig fra stormflodsskader. Eksempelvis opstår en indre vandvejsskade typisk efter længere tids nedbør i modsætning til en stormflodsskade fra havet, som opstår pludseligt. En anden forskel er, at vandløb er undergivet en specifik vandløbsregulering, som tilsigter at regulere vandstanden, og i denne sammenhæng er et væsentligt element oprensning af vandløbet for at sikre, at arealerne ikke oversvømmes. Loven om stormflod og stormfald fastlægger kun de helt overordnede afgrænsninger af skadestyper og procedurer for behandlingen af indre vandvejsskader, og derfor vil der være et stort behov for en nærmere fastlæggelse af, hvilke kriterier der skal være afgørende for, om en skade er dæknings­berettiget efter loven. Der er lagt op til en evaluering af erstatningsordningen for indre vandvejsskader efter 5 år.

Taksatorerne får en vigtig rolle, da de skal være med til at afstemme skadelidtes forventninger til erstatninger. Det kan - særligt i forhold til afgrænsningen af indre vandvejsskader - vise sig at blive en svær opgave på grund af de få erfaringer med denne type af skader og usikkerheden i forhold til at afgøre, om der er tale om en skade, som er omfattet af loven.

Organiseringen

Stormrådet, Forbrugerstyrelsen og forsikringsselskaberne bliver de primære aktører i den nye stormflodsordning.

Stormrådet, som i dag administrerer ordningen, fortsætter og udvides med et medlem fra Klima- og Energiministeriet. Alle 9 medlemmer får stemmeret i alle rådets sager. Stormrådet får tilknyttet sagkyndige fra Kystdirektoratet, Skov- og Naturstyrelsen og By- og Landskabsstyrelsen.

Det nuværende sekretariat i Forsikring & Pension overdrages til Forbrugerstyrelsen.

Forsikringsselskaber, der tilbyder brandforsikring, herunder også udenlandske selskaber, skal i den nye ordning tage sig af taksation, sagsbehandling og erstatningsbetaling for egne forsikringskunders skader. Forsikringsselskaberne skal leve op til kravene i offentlighedsloven og forvaltningsloven. Det medfører, at selskaberne skal tilpasse deres arbejdsgange og indrette it-systemerne, så de bl.a. kan foretage partshøring og håndtere en aktindsigts­anmodning fra en skadelidt eller en journalist m.v. Det stiller nye krav til medarbejderne i selskaberne, som skal uddannes til at løfte de nye opgaver.

Det er tanken, at der skal være en understøttende it-løsning, som kan lette forsikringsselskabernes sagsbehandling. Det er uafklaret, om forsikringsselskabernes sagsbehandling skal foregå i selskabernes egne administrative systemer eller i et nyt fælles sagsbehandlingssystem, udviklet til formålet, som stilles til rådighed af Stormrådet. Ved vurderingen heraf må det forventes, at det årlige, gennemsnitlige antal stormflodsskader på ca. 340 vil indgå som et væsentligt parameter. Derudover må det være succeskriterier, at den valgte løsning er driftssikker og brugervenlig og kan etableres hurtigt og med stor sikkerhed for tidsmæssige og økonomiske estimater. Det er endvidere planen, at der skal opbygges en form for database, som både selskaberne og Stormrådets sekretariat har adgang til og skal anvende i forbindelse med udførelsen af deres opgaver, herunder udarbejdelsen af statistikker.

Som noget nyt får forsikringsselskaberne mulighed for at samarbejde om at løse de nye opgaver.

Forsikringsselskaberne kan indgå en samarbejdsaftale, som skal godkendes af Stormrådet. Det vides ikke på nuværende tidspunkt, hvor mange selskaber der vil vælge at benytte sig af denne mulighed.

Den fleksibilitet, som loven rummer, kan vise sig at blive afgørende for at undgå at samtlige selskaber etablerer et omkostningsfuldt beredskab, som skal stå stand by i tilfælde af en stormflod.

Set i lyset af at der i gennemsnit årligt har været 340 stormflodsskader, og der er ca. 80 selskaber, som indbetaler til ordningen, kan det vise sig at blive et ganske dyrt beredskab.

Finansieringen – fortsat et solidarisk ansvar

Der ændres ikke på den nuværende finansieringsmodel, hvor der opkræves en obligatorisk årlig afgift tilknyttet hver enkelt brandforsikringspolice og med en bagvedliggende statsgaranti på 200 mio. kr. Dog forhøjes den årlige afgift fra 20 kr. til 30 kr. med virkning fra den 1. januar 2011, hvoraf 20 kr. skal gå til stormflods- og indre vandvejsskader og 10 kr. til stormfald.

Der sker samtidig en opsplitning af den eksisterende pulje, som opdeles i en stormflods- og oversvømmelsespulje samt en stormfaldspulje, der hver får tilknyttet en statsgaranti på 200 mio. kr.

Det kan blive interessant at følge udviklingen i beholdningen af de to puljer. Der er i loven lagt op til, at der ikke kan ske en forhøjelse af afgiften i en midlertidig periode i forhold til stormfald, hvis stormfaldspuljen tømmes, og statsgarantien aktiveres og beløbet skal tilbagebetales. Samtidig er det ikke muligt for puljerne at ”låne” midler hos hinanden.

Forsikringsselskaberne skal honoreres for deres opgavevaretagelse, herunder taksation.

Stormrådet

Stormrådet får nye opgaver, men skal fortsat afgøre, om der har været stormflod eller oversvømmelser af indre vandveje, som berettiger til erstatning. Fremover skal rådet behandle klagesager og føre tilsyn med forsikringsselskabernes sagsbehandling og erstatningsudbetaling. Rådet skal sørge for statistik, m.v. Den nærmere tilrettelæggelse og gennemførelse af Stormrådets tilsyn ligger ikke fast. Det fremgår af bemærkningerne til loven, at Stormrådet skal føre tilsyn med forsikringsselskabernes behandling af stormflodssager. Stormrådets kan som en reaktionsmulighed meddele påbud til forsikrings­selskaberne, som anses for nødvendige for forsikringsselskabernes overholdelse af loven.

Hvornår træder ændringerne i kraft?

Indførelse af ordningen kommer til at foregå i flere tempi. Dele af loven træder i kraft den 1. juli 2010. Det drejer sig bl.a. om bestemmelserne om indre vandvejsskader og udvidelse af Stormrådet.

Den 1. januar 2011 træder afgiftsforhøjelsen i kraft. Herefter skal den nye organisation, regelgrundlaget og it-systemerne på plads og først på dette tidspunkt vil forsikringsselskaberne gå i gang med de nye opgaver. Det er Stormrådet, som indstiller til økonomi- og erhvervsministeren, at de resterende dele af loven skal sættes i kraft. Det fremgår af lovforslaget, at det forventes, at forsikringsselskaberne overtager opgaven i løbet af 2011. Der ligger imidlertid et stort stykke arbejde forude, så en dato tæt på starten af stormflodssæsonen 1. oktober 2011 kunne være et realistisk bud.

Forudsætningen for, at implementeringen af den nye ordning bliver en succes må være, at de fornødne forudsætninger for forsikringsselskabernes overtagelse af opgaven er på plads, førend ordningen sættes i kraft. Helt overordnet drejer det sig om regelgrundlaget, it-systemerne og samarbejdsaftalerne. Erfaringerne viser, at det kan være vanskeligt at indføre nye it-løsninger. Det bliver derfor en af de vigtigste opgaver for Stormrådet i samarbejde med Forsikring & Pension, at finde en model, så it-systemet kommer til at fungere optimalt fra begyndelsen og sikre, at de stormflodsramte ikke oplever forsinkelser eller fejl i sagsbehandlingen.

De første skridt - hen imod at sikre de stormflodsramte bedre og hurtigere hjælp, er nu taget med vedtagelsen af de overordnede retlige rammer. Næste skridt bliver stort og vigtigt for forsikringsselskaberne.

Fakta om den danske stormflodsordning

• Siden 1991 har landet været ramt af stormflod tyve gange og resulteret i næsten 7.000 anmeldte skader
• Der er siden 1991 udbetalt ca. 550 mio. kr. i erstatning til de stormflodsramte.
• Statsgarantien har ikke været aktiveret i stormordningens eksistensperiode
• Læs mere på Stormrådets hjemmeside: www.stormraadet.dk