Finanstilsynets Securitysystem

Artikel forfatter: Kim Foss Jensen
Utgave:
1, 1998
Sprog: International
Kategori:

88 NFT 1/1998 1. Baggrunden for det intensive- rede tilsyn med reassurance 1.1. Reassurancemarkedets generelle udviklingstræk i de seneste år Erfaringerne med reassurancemarkedet kan sammenfattes i følgende generelle udviklings- træk i de seneste år: At adskillige reassurandører i modsætning til tidligere år enten er helt ophørt med at drive forretning eller er gået ned, heriblandt reassurandører af stor betydning for marke- det. Dette samt den øgede koncentration i de seneste år har bidraget til at begrænse antallet af udbydere. At hyppigheden af katastrofeskader og deres skadesomfang har været markant større i perioden siden 1987 sammenlignet med tidligere perioder. Dette har stillet skærpede krav til kapitalstyrken hos de reassurandø- rer, der afdækker katastroferisici. I 1996 og 97 har de største skaders omfang dog været mindre end i de fleste øvrige år efter 1987. At skader fra langhalet amerikansk ansvars- forretning for især asbestose og miljøskader siden medio 80‘erne er øget med store tab til følge. Der hersker fortsat stor usikkerhed og uforudsigelighed omkring udviklingen af disse skader og de latente risici. At alvorlige retslige konflikter omkring reassurance i de seneste år er øget i antal, og der har efterhånden vist sig mange eksem- pler på reassurandører, der nægter at betale, selv om cedenten forventede at få sine skader betalt. af fuldmægtig Kim Foss Jensen - kontoret for skadesforsikring og koncernspørgsmål, Finanstilsynet Kim Foss Jensen Finanstilsynets Securitysystem Finanstilsynet vil i løbet af 1998 have etableret et secu- ritysystem. Denne etablering skal ses i sammenhæng med det intensiverede tilsyn med reassurance. Finanstilsynet har siden 1993 intensiveret tilsynet med reassurance, der indtil da næsten udelukkende var baseret på regelanvendelse. Årsagen til denne intensi- vering var en ny erkendelse af reassurance som et meget væsentligt risikoområde, hvilket blev underbyg- get af en række markante erfaringer i årene umiddelbart før 1993. Disse erfaringer viste sig ikke at være enestå- ende. De blev tværtimod efterfulgt af tilsvarende erfarin- ger i årene efter 1993. 89 1.2. Særlige erfaringer med kon- krete reassurandører i krise m.m. Der har været en række eksempler i de seneste år på betydelige reassurandører i vanskelig- heder. Lloyds of London spiller en meget stor rolle som reassurandør af danske selskaber, og selskabets problemer, der på et tidspunkt var så alvorlige, at der var risiko for, at det måtte ophøre med at drive forretning, har været fulgt tæt af Finanstilsynet og følges fortsat tæt. Problemerne i Lloyds of London havde årsag i katastrofeskaderne, tegning af ameri- kansk ansvarsforretning i vidt omfang samt den såkaldte LMX-spiral. Efter store bestræ- belser lykkedes det i 1996 at rekonstruere Lloyds of London. Reassurancemarkedets problemer i almin- delighed og Lloyds’ i særdeleshed har haft stor indflydelse på det nordiske reassurance- marked, som er stærkt begrænset i forhold til tidligere. I Danmark er et enkelt reassuranceselskab gået konkurs. RAAS (tidligere Top Inter- national) gik i afløb i 1985 og i konkurs i 1996. Der var tale om et af mange eksempler på, at afvikling af reassuranceforretning er endt med insolvens. Andre danske selskaber har haft betydelige tab på reassuranceforret- ning. Et eksempel omhandlede et selskab med manglende regler for tegning af reassu- ranceforretning samtidig med, at der blev tegnet retrocession for Lloyds-syndikater. Selskabet ophørte med at tegne. Et andet eksempel angik det britiske selskab Municipal, der oprettede en filial i Danmark sidst i 80‘erne, som gik konkurs med store tab for danske selskaber til følge. Endnu et eksempel angik et selskab, hvor mægleren påstås at have afgivet utilstrækkelige/manglende oplysnin- ger til reassurandørerne, der nægtede at betale. Der har i øvrigt også været talrige eksempler på problemer vedrørende den udgående for- retning, ikke mindst inden for kredit- og kau- tionsforsikring, hvor især lemfældig under- writing, kumuleret risiko og utilstrækkelig sikkerhedsstillelse bevirkede, at reassuran- dørerne i en række tilfælde nægtede at betale. 1.3. Reassurancemarkedets kendetegn og betydning Reassurancemarkedet er i øvrigt bl.a. kende- tegnet ved dets udpræget internationale ka- rakter samtidig med, at markedet i stort om- fang er ureguleret. Desuden er priserne og kapaciteten på markedet meget svingende og vanskelige at prognosticere for cedenterne. Endelig er markedet stærkt konkurrencepræ- get og består - også efter de mange fusioner i især 1996 - af et stort antal mindre og få dominerende udbydere. Samtidig med ovenstående udviklingstræk og kendetegn må det understreges, at reassu- rance har stor betydning, ikke blot for ceden- ten, men tilmed i bredere perspektiv. Reas- surance muliggør således tegning af forsik- ringer med langt større dækning end det ellers var muligt, hvilket har betydning for erhvervs- livet, fx for de igangværende store anlægsar- bejder, Storebælts- og Øresundsforbindelsen. Reassurance indebærer imidlertid ikke ube- tinget sikkerhed for disse dækninger, hvilket såvel de ovenfor skitserede generelle udvik- lingstræk som de dertilhørende konkrete er- faringer vidner om. Det må i denne forbindelse understreges, at uinddrivelig reassurance er et stigende problem i disse år. Det kan tilmed indebære store og livstruende tab for et for- sikringsselskab, dersom en reassurandør viser sig ude af stand til at efterkomme sine forpligtelser. 2. Karakteren af det intensive- rede tilsyn med reassurance Finanstilsynet har på reasssuraceområdet si- den 1993 bl.a. foretaget årlige særskilte re- assuranceinspektioner på stedet af forsikrings- koncerners reassurance, og markedsovervåg- 90 ningen er blevet stærkt opprioriteret. Den overordnede erkendelse bag Finanstil- synets nuværende tilsyn med reassurance er, at der er 3 problemkredse, som er nødvendige for at føre effektivt tilsyn med området: 1) Reassurancekontrakter/programmers øko- nomiske forudsætninger og betingelser. 2) Reassurancekontraktsret. 3) Kvaliteten af de securities, der er tilknyt- tet kontrakterne. Securitysystemet skal styrke punkt 3 og er således et af flere initiativer, der skal effekti- visere tilsynet med reassurance. 3. Securitysystemets formål og indhold Ved de årlige reassuranceinspektioner på stedet har Finanstilsynet som et væsentligt element forsøgt at vurdere kvaliteten af de pågældende selskabers reassurandører. Da nærmere angivne metoder og det praktiske informationsgrundlag herfor ikke har været tilvejebragt, har det imidlertid været vanske- ligt at foretage denne vurdering tilstrækkeligt hurtigt og udtømmende. Hensigten med secu- ritysystemet er at imødekomme denne van- skelighed. Securitysystemet vil basere sig på edb til systematisk bearbejdelse af information fra selskabers reassurancekontrakter, der indhen- tes ved de årlige inspektioner på stedet. Desuden vil systemet indeholde en række virksomhedsrelaterede oplysninger herunder regnskabsoplysninger om reassurandørerne og brokere samt ratingoplysninger om reas- surandørerne. Desuden vil systemet også indeholde supplerende oplysninger indhentet via den løbende markedsovervågning. Vur- deringen af et selskabs securities vil hoved- sagelig basere sig på reassurandørernes ra- tings, såvel fra et eksternt servicebureau som et særligt udviklet ratingsystem af Finanstil- synet. 3.1. Registreringer af reassurancekontrakter Reassurancekontrakterne underkastes en kri- tisk gennemgang, og for hver enkelt kontrakt foretages en række relevante registreringer på edb. For de proportionale kontrakter vil det være kontrakttype (quota share eller surplus), hvilke risici der er dækket af kontrakten, surplus samt selvbehold. For non-proportio- nale kontrakter registreres ligeledes kontrakt- type (excess of loss eller stop loss), hvilke risici der er dækket af kontrakten, kontraktens limit og excess point (svarende til henholdsvis surplus og selvbehold for de proportionale kontrakter) samt størrelsen af evt. aggregates, antal reinstatements og endelig rate on line. De fakultative kontrakter vil ikke være om- fattet af securitysystemet. For hver kontrakt registreres yderligere den/ de tilknyttede broker(e) samt hver enkelt del- tagende reassurandører med angivelse af deres andele af limit/surplus. 3.2. Analyser og informationer i securitysystemet På grundlag af de foretagne registreringer, jf. ovenfor, vil securitysystemet muliggøre en række opslag på en række forudberegnede analyser og informationer (profiler). Disse profiler inddeles i følgende hovedgrupper: 1) Cedentprofil 2) Reassuranceprofil 3) Brokerprofil 4) Markedsprofil 5) Profil af enkeltkontrakter og enkeltdelta- gelser Ad 1) Cedentprofil Systemet afdækker cedentens samtlige reas- surandører med angivelse af hæftelse, ratings og % af cederede risiko. Desuden vil profilen vise, hvorledes de anvendte reassurandører er fordelt på forskellige ratingklasser. Endelig vil den cederede risiko, antallet af anvendte 91 reassurandører og disses gennemsnitlige ra- tings samt de sårbart ratedes andel af hæftelsen kunne identificeres i forhold til risikoklasser, og kontrakttyper, ligesom den cederede risiko fordeling på reassurandørhjemland vises. Ad 2) Reassurandørprofil Systemet afdækker reassurandørens markeds- deltagelse i forhold til risikoklasser og kon- trakttyper med angivelse af hæftelse, mar- kedsandel, gennemsnitlig hæftelse i beløb og i % pr. deltagelse. Desuden afdækkes reassu- randørens hæftelse hos den enkelte cedent og andelen af den samlede cederede risiko fra cedenten. Ad 3) Brokerprofil Systemet afdækker brokerens placerede risiko fordelt på cedenter, ratingklasser, risikoklas- ser, kontrakttyper og reassurandørhjemland med yderligere angivelse af antal formidlede kontrakter, antal reassurandørdeltagelser og den gennemsnitlige rating af reassurandører- ne, heraf andelen af reassurandører, der er sårbart ratede. Ad 4) Markedsprofil Systemet afdækker hver enkelt cedents ce- derede risiko, dennes andel af den totale ce- derede risiko for alle cedenter, antal kontrakt- deltagelser, gennemsnitsrating af reassuran- dørerne. De samme oplysninger afdækkes for hver enkelt broker. Systemet afdækker desuden samtlige reas- surandørers hæftelse, ratings, antal kontrakt- deltagelser og andelen af samtlige selskabers cederede risiko. Desuden afdækkes samtlige hæftelsers fordeling på ratingklasser, risiko- klasser, kontrakttyper og reassurandørhjem- land med angivelse af cederede risiko, antal reassurandører og gennemsnitlig rating, heraf andelen af sårbart ratede hæftelser. Markeds- profilerne omfatter tillige 2 tabeller, hvor samtlige reassurandører henholdsvis rang- ordnes efter deres hæftelse og deres rating med angivelse af deres andele af samtlige hæftelser og antal kontraktdeltagelser. Det er dermed, hvad angår reassurandørerne samme oplysninger, som afdækkes i reassurandør- profilen, blot her med det totale marked som udgangspunkt. Ad 5) Profil af enkeltkontrakter og enkeltdeltagelser Systemet identificerer de konkrete reassuran- cekontrakters rating. Der udvælges enten en cedent eller alle cedenter, og systemet viser derefter samtlige kontrakter rangordnet efter rating med angivelse af risikoklasse og limit. Denne analyse kan yderligere suppleres med andelen af sårbart ratede reassurandører som rangordenskriterie. Hvad angår enkeltdeltagelser udvælges der en kontrakt eller en reassurandør, og ved valg af en kontrakt viser systemet derefter samtlige reassurandørdeltagelser i kontrakten rangord- net efter hæftelse og med angivelse af cedent, risikoklasse og rating. Ved valg af en reassu- randør vil systemet vise, hvilke kontrakter denne deltager i med angivelse af cedent, limit, risikoklasse og hæftelse. For de ovenfor nævnte typer af profiler og analyser, som systemet præsenterer, er bereg- ningsgrundlaget ved angivelse af relative andele af cederet risiko i alle tilfælde hæftel- sens størrelse. Udover de ovenfor omtalte analysegrupper vil systemet via et virksomhedsregister inde- holde en række regnskabsoplysninger ind- hentet fra eksternt servicebureau og andre oplysninger om reassurandører, hvad enten de deltager i kontrakterne eller ej, til støtte for markedsovervågningen og vurderingen af reassurandørerne. Blandt de mange forhold af tilsynsmæssig relevans, som securitysystemets analyser så- ledes umiddelbart kan afdække, er følgende: Den samlede rating af reassurandører, der hæfter hos cedenten, med udgangspunkt i risikoklasser, kontrakttyper eller enkeltkon- trakter, herunder spredningen af ratings og 92 andele af sårbart ratede reassurandører, så- ledes at evt. dårlig rating kan lokaliseres både hvad angår konkrete risici og re- assurandør(er). Den enkelte reassurandørs betydning og markedsprofil. Opnås kendskab til en reas- surandør i vanskeligheder, kan systemet afdække hæftelsen hos den enkelte cedent samt hvilke slags risici og konkrete kon- trakter, der er tale om. Brokerens evne til at formidle reassurandø- rer med god rating, herunder om der er særlige risici eller kontrakttyper, hvor broke- ren formidler relativt dårlige reassurandører, og hvilke cedenter det drejer sig om. 3.3. Securitysystemets anvendelse og videreudvikling Securitysystemet indebærer en række oplagte anvendelsesmuligheder for tilsynet med reas- surance. Såfremt cedentens securities vurderes at være af tvivlsom kvalitet, vil Finanstilsynet f.eks. kunne kræve hensættelser herpå og/ eller pålægge selskabet ikke at anvende visse reassurandører. Såfremt kvaliteten af cedentens securities derimod er tilfredsstillende, er securitysyste- mets funktion ligeledes opfyldt derved, at systemet umiddelbart kan afdække dette for- hold. Securitysystemet kan yderligere anvendes til præsentation af analyser og data over for en cedent, hvoraf cedentens securities kvalitets- mæssigt vil fremgå med udgangspunkt i bro- kere, risikoklasser og kontrakttyper m.m. og med sammenligninger med branchen. Forinden systemet endeligt etableres i 1998, vil det blive præsenteret for branchen med henblik på evt. justering. Det er også hensigten, at diskutere det af tilsynet udviklede rating- system med branchen, idet Finanstilsynet er bekendt med, at nogle selskaber foretager en selvstændig ratingvurdering af deres reassu- randører. Det ovenfor skitserede system kan betragtes som en første version, som formentlig vil blive udbygget senere. Systemet rummer som mulig udbygning bl.a. indberetning af reassurancekontrakter fra selskaber via et standardiseret blanketsy- stem, der evt. indsendes direkte elektronisk. Andre muligheder omfatter integration af Fi- nanstilsynets interne regnskabsdata, rentabi- litetsanalyser af reassuranceprogrammer, yderligere analyser til at belyse reassurandø- rernes bonitet samt direkte overførsel af ana- lytiske kommentarer fra det eksterne service- bureau.