Den danske model — sådan gjorde vi i 1995

375 NFT 4/1995 Da det har været umuligt at undgå, at der er kommet en række direktiver, der griber ind på det traditionelle område, har det derfor været vigtigt i og for Danmark at markere, at disse direktiver ikke skulle implementeres ved lov- givning, men af arbejdsmarkedets parter i overenskomsterne. Denne model har EU ikke troet på, men i år fik Danmark muligheden for at vise, at modellen kunne stå sin prøve. EU har vedtaget et direktiv om arbejdstid, som bl.a. fastlægger rammerne for den mak- simale ugentlige arbejdstid samt pauser. Da næsten alle danske overenskomster indehol- der bestemmelser om arbejdstid, arbejdsti- dens længde og placering, ville det være uhel- digt, om der kom en lov, som ville ensrette de enkelte overenskomsters bestemmelser. Direktivet skal være gennemført i oktober Afdelingschef, cand. jur. Hans Christian Andersen, Finanssektorens Arbejdsgiver- forening Den danske model, og dermed den nordiske forhand- lingsmodel, har i 90’erne været udsat for et pres fra EU. EU har i den ”Sociale dialog“ fremsat en række direktiver, der griber ind i det område, der naturligt har været et forhandlingsområde mellem arbejdsmarkedets parter. Danmark har hver gang i Bruxelles markeret, at EU ikke skulle regulere arbejdsmarkedsforhold, som natur- ligt bliver reguleret af arbejdsmarkedets parter. Vi har i Danmark og Skandinavien en lang og god tradition for, at arbejdsmarkedets parter selv kan regulere forholdene på arbejdsmarkedet gennem aftaler. Hans Christian Andersen Den danske model — sådan gjorde vi i 1995 1996, og arbejdsmarkedets parter aftalte der- for med Arbejdsministeriet, at man ville søge at få implementeret direktivet allerede ved overenskomstforhandlingerne i 1995, såle- des at en lovgivning kunne undgås. Dette kunne efterfølgende danne præcedens for fremtidige direktiver. Kunne modellen så stå distancen? For at svare på dette spørgsmål, skal vi se på den danske model inden for forsikringsområ- det. I Danmark findes der kun én lovgivning om overenskomstforhandlinger, den såkaldte Forligsmandslov – ”Mægling i arbejdsstri- digheder“. Denne lov regulerer alene en for- 376 ligsmands muligheder for at mægle mellem parterne, når de ikke selv har kunnet aftale sig til rette. Loven indeholder herefter en mulig- hed for forligsmanden til at udsætte en varslet konflikt 2 gange efter henholdsvis 2 og 4 uger samt at forligsmanden kan sammenkæde et mæglingsforslag med andre områders mæg- lingsforslag, således at der er mulighed for en fælles afstemning/vedtagelse af mæglings- forslaget. Mellem parterne findes der ikke regler, men der har været tradition for, at man aftalte en køreplan for overenskomstforhandlinger- ne. Køreplanen for forsikringsområdet så i år sådan ud: Overenskomstforhandlingerne 1995 Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Danske Forsikringsfunktionærers Landsfor- ening har drøftet tidsplanen for de kommende overenskomstforhandlinger. På baggrund af drøftelserne er der aftalt følgende tidsplan: August 1994.Underskrive køreplaner med Danske Forsikringsfunktionærers Lands- forening. Statistikudvalg mødes. November 1994.Køreplaner og overenskoms- ter sendes til Forligsinstitutionen. 30. november 1994. Opsigelse af overens- komster/udsættelse aftales. December 1994. Nedsættelse af arbejdsgrup- per. Afslutte OK-93-udvalget, revision af fælles- overenskomsten. Formandsmøde. Februar 1995.Indlede forhandlinger med Danske Forsikring Landsforening. Indlede forhandlinger om særoverenskom- ster. Marts 1995. Forlig. 16. marts 1995. Afslutte forhandlinger og udveksle krav. 17. marts 1995. Evt. videreførelse af for- handlingerne i Forligsinstitutionen (-s regi). 20. marts 1995. Tidligste afgivelse af 1. kon- fliktvarsel. 28. marts 1995. Tidligste afgivelse af 2. kon- fliktvarsel. 3. april 1995. Tidligste iværksættelse af evt. konflikt. Maj 1995. Trykning af overenskomst. Juni 1995. Konference om de nye overens- komster. Parterne havde herved aftalt en procedure, som man var bundet af at skulle følge. De første skridt var at sende køreplanen til For- ligsinstitutionen og lave en fælles opsigelse af overenskomsterne med forbundene. (Se næs- te side). Derefter nedsatte parterne 4 arbejdsgrup- per: 1.En overordnet løngruppe (generelle krav). 2.Fællesoverenskomsten. 3.Edb-overenskomsten. 4.Øvrige overenskomstforhold. Disse 4 arbejdsgrupper bestod af 2 politikere, ofte personalechefer, og 2 medarbejdere fra Finanssektorens Arbejdsgiverforenings (FA’s) sekretariat på den ene side samt 2 bestyrelsesmedlemmer og 2 sekretariatsmed- arbejdere på lønmodtagerside. Arbejdet gik i gang i december 1994. Formålet med disse grupper var at afklare, undersøge og drøfte de krav, hver af parterne havde til den kommen- de overenskomst. Parterne kunne klart mar- kere, at der var krav, man under ingen om- stændigheder ville imødekomme, og mod- parten havde således mulighed for enten – gennem argumentation – at lade sig overbevi- 377 378 Hvad ”vigtigere“ var, er, at den danske model stod sin prøve. På forsikringsområdet og også på det øvrige finansområde blev arbejdstidsdirektivet implementeret i de en- kelte overenskomster. Parterne var enige om at tilpasse dette direktiv til de eksisterende arbejdstidsbestemmelser og kun korrigere de steder, hvor det var nødvendigt. Forbundene benyttede sig ikke af mulighe- den for at snævre rammerne ind, selv om direktivet gav mulighed herfor, men var eni- ge i, at de hidtidige arbejdstidsregler, som man var aftalepart i, var rimelige. Det kan som eksempel nævnes, at direkti- vet fastlagde, at den maksimale ugentlige arbejdstid inklusive overarbejde, etc., højst måtte andrage 48 timer. Hvis denne bestem- melse blev anvendt fuldt ud, ville der i pres- sede situationer samt inden for holddrift frem- komme store gener i virksomhederne. Da direktivet imidlertid gav mulighed for at aftale en længere ramme for en gennem- snitsbetragtning, blev parterne enige om, at de 48 timer skulle beregnes som gennemsnit over en 13-ugers periode. Herved ville en- hver presset situation kunne overholde overenskomstens bestemmelser. Modellen stod derfor sin prøve inden for forsikringsområdet, men efterfølgende er det ved møder i Arbejdsministeriet konstateret, at der er store dele af det øvrige private arbejdsmarked, som ikke har kunnet blive enige om at implementere det pågældende direktiv. Fristen for at implementere direkti- vet var i første omgang sat til efteråret 1995, men denne frist er nu forlænget til foråret 1996. FA har gjort sit til, at den danske/nordiske model har bestået sin prøve og således kan modstå et pres fra EU. se til at tage kravet af bordet eller fastholde det og tage det med i den afsluttende forhandling, når parternes hovedudvalg, dvs. for- mandskaber, skulle forhandle til sidst. I hver af arbejdsgrupperne blev der holdt ca. 4–5 møder, og der blev udarbejdet slut- protokollater, der dannede grundlag for de endelige forhandlinger, der gik i gang i febru- ar 1995. Parternes hovedudvalg bestod af formand- skabet i FA (3 personer) og 2 medarbejdere fra sekretariatet. Fra Danske Forsikringsfunk- tionærers Landsforenings side af formand, hovedbestyrelsesmedlem samt 2 sekretari- atsmedarbejdere. Arbejdet i arbejdsgrupperne havde været godt og grundigt og kunne derfor hurtigt danne grundlag for det afsluttende overens- komstresultat. På forsikringsområdet har FA 3 overens- komster, 1 med Forsikringskartellet (FK), bestående af Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening (DFL) og Centralforeningen for Danske Assurandører (CDA), 1 overens- komst med Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening (DFL) og endelig en overens- komst med Centralforeningen for Danske Assurandører (CDA). Forhandlingerne gik helt efter planen, idet FA den 13. februar 1995 indgik et forlig med Forsikringskartellet, den 28. februar 1995 et forlig med Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening og endelig den 15. marts 1995 eet forlig med Centralforeningen for Danske Assurandører. Disse aftaler kom i hus på udramatisk vis efter kun 2–3 forhandlings- runder og uden det traditionelle nattesæde. Det økonomiske resultat er nok kendt, men det skal for god ordens skyld nævnes, at det blev 5,25% over en 2-årig periode.