Årsberetning for Forsikring & Pension 2002

17 Årsberetning for Forsikring & Pension 2002NFT 1/2003 kord med i alt 60 mia. kr. Siden 1995 har der således været en gennemsnitlig årlig vækst i de fradragsberettigede præmier på over 10 pct., og markedsandelen for disse pensionsin- stitutter under ét er blevet kraftigt øget. Ud- viklingen på kapitalmarkederne førte imidler- tid i 2001 til et negativt investeringsresultat på 11 mia. kr. i modsætning til de store positive resultater i de nærmest foregående år. Også i den hidtil forløbne del af indeværende år har kursudviklingen som helhed været negativ og renten faldende. Udviklingen efter 11. september Medens der således har været tale om vanske- lige tider, er det dog med tilfredshed, jeg kan slå fast, at dansk forsikring også under disse forhold har udfyldt sin rolle som led i samfun- Forsikringserhvervet forsøger i det daglige at varetage den samfunds- mæssige opgave at dække en række skader for kunderne ved at opkræve en solidarisk præmie fra alle dem, der er udsat for den pågældende risiko. En ganske simpel funktion, skulle man synes, men dagligdagen er ikke helt så enkel og gennemsigtig. Årsberetning ved formanden, adm. direktør Holger Dock, AP Pension, ved F&P's årsmøde den 13. november 2002 hos Bojesen på Axelborg, København. Årsberetning for Forsikring & Pension 2002 Holger Dock hd@appension.dk af Holger Dock Skadeforsikringsområdet Trods den alvorlige forskrækkelse, hele for- sikringsverdenen fik med terrorkatastrofen den 11. september sidste år, har den stærke konkurrence på skadesforsikringsområdet fast- holdt et præmieniveau, der kun lige netop har svaret til skaderne. Det gjaldt for 2001, og det ser ikke ud til at blive bedre i 2002. For lave præmier er ikke i nogens interesse. Ingen kan være interesseret i flere Plus Forsikrings- tilfælde. Udviklingen inden for Livs- og Pensionsforsikring Inden for livs- og pensionsforsikring har ud- viklingen været præget af en kraftig vækst i præmiebetalingerne og samtidig af mærkbare aktiekursfald samt et faldende renteniveau. De samlede indbetalinger til livsforsikrings- selskaber og pensionskasser satte i 2001 re- 18 Årsberetning for Forsikring & Pension 2002 dets finansielle og sociale infrastruktur. Jeg vil igen – lige som jeg gjorde sidste år – henvise til det 20. århundredes orkan fra 99, og hertil kommer jo så terroraktionen i USA i september i fjor og de spor, denne begivenhed har sat med hensyn til yderligere terrorfrygt. Som hovedregel har terror ellers været dæk- ket som almindeligt forsikringsbare begiven- heder på både liv og skade. Men et indtryk af de nye dimensioner i forsikringsdækningsbe- hovet ved terroraktioner kan nemt opnås, når jeg kan fortælle, at intet terrorangreb før 11. september i fjor har udløst erstatninger på over 1 mia. $, medens angrebet på World Trade Center på nuværende tidspunkt anslås til en forsikringsudgift på 19 mia. $. Disse udgifter bliver i sidste ende globalt fordelt, hvad vi da også har set resultaterne af her- hjemme. Derudover gav situationen imidlertid an- ledning til vanskeligheder ved at opnå fortsat genforsikring af terrorrisikoen, hvilket bl.a. har betydning for forsikringen af fast ejen- dom. For luftfarten blev offentlige støttesy- stemer for terrordækning umiddelbart indført på begge sider af Atlanten. I Frankrig og Tyskland har statsmagten garanteret for ter- rordækning over en vis størrelse. En lignende ordning er på banen i USA, medens man i Storbritannien og Spanien i forvejen havde ordninger, der sigtede herpå. Herhjemme har det været opfattelsen, at Danmark er et lavri- sikoområde, og at det ikke efter det hidtil foreliggende har været nødvendigt med no- gen statslig garantiordning. Det er da også efterhånden lykkedes stort set at skaffe den fornødne forsikringsdækning til det danske marked i tilfælde af terror. Det er dog sket til klart forøgede genforsikringspræmier. Konkurs i Plus Forsikring Når jeg slår fast, at dansk skadesforsikring under vanskelige vilkår har løst sin opgave, er det vel nærliggende, hvis nogen peger på miseren med Plus Forsikring A/S i dette efter- år. Den sag kan dog ikke ses som en konse- kvens af de særlige markedsvilkår, men der- imod som resultat af fejlslagen ledelse. Det kan man ikke i noget markedsbaseret system gardere sig 100 pct. imod. Heldigvis er det sjældent, at den slags sker. Sidste gang var i 1979. For skadesforsikringsbranchen har det i den situation været afgørende, at private forsikringstagere ikke som følge af konkursen i Plus Forsikring skulle blive ramt af vel- færdstruende tab. Derfor er der som bekendt også spændt et økonomisk sikkerhedsnet ud under disse for- sikringstagere. Det er i sig selv et udtryk for, at branchen lever op til sit samfundsmæssige ansvar, og det er sket efter aftale med økonomi- og erhvervsministeren. I pressen har Finans- tilsynet været kritiseret for at gribe ind for sent. Det er svært at vurdere, om ulykkerne kunne være undgået ved en mere effektiv tilsynsindsats. Men det må konstateres, at de omfattende indberetningskrav og kontrolfor- anstaltninger, som erhvervet er undergivet, ikke i sig selv kan forhindre hændelser som disse. Man kan håbe, at en situation som denne ikke gentager sig. Helt sikker kan man dog som nævnt aldrig være. Vi har derfor også aftalt med økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen, at der bør etableres en egent- lig garantiordning for privatkunder på skades- forsikringsområdet. En sådan ordning bør naturligvis indrettes efter forsikringsproduk- ternes særlige karakter, og garantiordningen må ikke føre til ansvarsforflygtigelse fra sel- skabernes side i form af urealistisk lave præ- mier eller dårlig ledelse. Opinionsundersøgelse skadeforsikring I øvrigt er det selvfølgelig opløftende, at den tilfredshed med skadesforsikringsselskabernes indsats, jeg her har tilkendegivet, også deles 19 Årsberetning for Forsikring & Pension 2002 af kunder bredt i landet. Det ses af en opinions- undersøgelse, som er foretaget af et uafhæn- gigt analyseinstitut og bliver offentliggjort i forbindelse med F&P’s årsmøde. I henhold hertil har de seks store skadesforsikringskon- cerner en høj score med hensyn til produkter og serviceydelser, tilfredshed, loyalitet osv. Faktisk ligger de bedre end andre store finan- sielle koncerner, men måske mere bemærkel- sesværdigt er det, at skadesforsikringsselska- berne er placeret på niveau med nogle af de bedst placerede inden for detailhandelen. Pensionssystemet Som omtalt har også livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser fuldt ud stået distancen i en vanskelig tid. Det er jo ellers gået dramatisk hurtigt ned ad bakke på kapital- markedet. Således er det næppe to år siden, vi stadig hørte om den „ny økonomi“, der ophæ- vede den gængse økonomiske tyngdelov, om it-aktiernes permanente himmelflugt osv. Den- ne hurrastemning, der stred mod alle tidligere erfaringer, er nu ovre, og selv aktieanalytikere gør behjertede forsøg på at se økonomisk virkelighed i øjnene. Trods nedturen har vi dog herhjemme fremdeles et bæredygtigt pri- vat pensionssystem, der skal tage hånd om en meget væsentlig del af fremtidens alderdoms- forsørgelse. Det hviler på et markeds- og aftalemæssigt grundlag og bygger på bidrags- definerede, funderede ordninger. Hvad man åbent stræber efter i andre lande som led i svaret på fremtidens aldringsproblem, er det danske pluralistiske pensionssystem allerede indrettet på. Livs- og pensionsforsikring i Danmark danner således sammen med de sociale pensioner grundlaget for en meget væsentlig del af det danske velfærdssamfund. Også de afgivne garantier er et vigtigt led heri. De har bidraget til i videst muligt omfang at afskærme pensionsopsparerne fra kapital- markedets luner, de er i øvrigt retligt bindende, og i et stort antal af nytegnede unit-linked ordninger ønsker kunderne ligeledes, at der indgår et garantielement. Selskaberne som investorer På trods af markedsudviklingen har livsfor- sikringsselskaber og pensionskasser som sagt levet op til deres forpligtelser, men det er klart, at udviklingen i sig selv giver anledning til alvorlige overvejelser. For så vidt angår myndighedernes rolle skal jeg vende tilbage til spørgsmålet om lidt. Imidlertid er der også grund til på den givne baggrund at vurdere vor holdning og adfærd som investorer. Jeg har således allerede antydet, at tilliden til aktie- analytikere af forskellig art er tyndslidt. Der er bl.a. sat spørgsmålstegn ved analytikernes uafhængighed af egne virksomheders interes- ser gennem forskellige internationale under- søgelser, ligesom deres almindelige indsigt i markedsforholdene somme tider kan drages i tvivl. Det har også vist sig, at store børsnote- rede virksomheder – især i USA, men også i Europa – ved svindelagtig regnskabspraksis, insideradfærd og lign. har skabt megen mis- tillid, ligesom vi har set adskillige eksempler på af- og belønningssystemer for virksom- hedsledelser, der bedst kan betegnes som en art organiseret røveri fra investorerne, der jo i stort omfang er pensionsopsparerne. De institutionelle investorer bør gøre en indsats for at fastholde – og gerne udbrede – åbenhed og fornuftig etik på alle disse vigtige områder. Det vil indebære en mere aktiv kon- trol af de ledelsesmæssige dyder i de virksom- heder, som vi investerer i. Den forbrugerpolitiske handlingsplan Åbenhed og gennemsigtighed går vi også ind for i vort eget virke på markederne. Forsik- ringsprodukter er komplicerede, konkurren- cen på markedet drejer sig nødvendigvis om meget andet end præmier og lign., og liv- og 20 Årsberetning for Forsikring & Pension 2002 pensionsprodukter er typisk langvarige og derved undergivet konjunktursvingninger, som ikke umiddelbart kan forudsiges. De kendsgerninger gør det imidlertid ikke min- dre nødvendigt, at der arbejdes med et sæt af forbrugermæssige foranstaltninger, der sta- dig udvikles og tilpasses de aktuelle forhold. Dette er baggrunden for F&P’s forbruger- politiske handlingsplan, som oprindelig blev lanceret i 1998, og ligeledes for det intensive- rede samarbejde med Forbrugerrådet, som i år er skabt gennem Forbrugerdialog i Forsik- ring. Et vægtigt bidrag til gennemsigtigheden har på det seneste været ForsikringsLuppen, som fra udgangen af 2001 også omfatter bil- forsikringer med en samlet dækning på ca. 90 pct. af markedet. På Luppen kan skadesfor- sikringer sammenholdes med hensyn til dæk- ningsomfang og præmiestørrelse. Gennem PensionsInfo har forsikringstagere og medlemmer mulighed for at få et overblik over deres pensionsmæssige situation ved hjælp af systemet, der samler oplysninger fra mange pensionsinstitutter og præsenterer op- lysningerne på en samlet og overskuelig måde. Der arbejdes i øvrigt videre med systemet, således at der kommer endnu flere pension- sinstitutter med, og også en efterlønsbereg- ning er på vej. Som nævnt har F&P et godt samarbejde med Forbrugerrådet om disse og andre tilsva- rende spørgsmål. Dertil kommer så Forsik- ringsoplysningens omfattende virksomhed. Også Ankenævnet for Forsikring opfattes i og uden for forsikringserhvervet som en meget velfungerende institution til betryggelse af forbrugernes stilling. Relationer til ministerier, tilsyn m.fl. Forsikringserhvervet og dets organisation F&P har i årets løb kontakter til og forhandlinger med mangfoldige ministerier, styrelser og andre myndigheder. Særlig intensiv er kon- takten naturligvis til resso rtministeriet Øko- nomi- og Erhvervsministeriet og til den finan- sielle tilsynsmyndighed herunder, Finanstil- synet. Der er i det forløbne år sket vigtige ændringer på dette felt, hvilket gør det nærlig- gende, at jeg kommenterer disse relationer lidt mere indgående. Først og fremmest vil jeg slå fast, at F&P lægger megen vægt på at have et tillidsfuldt og tæt samarbejde med både ministerium og til- syn. Det er også min opfattelse, at ministeren og ministeriet viser stor lydhørhed og forstå- else for erhvervets synspunkter og problemer. Det er imidlertid klart, at det nye såkaldte superministerium, der opstod efter regerings- dannelsen i fjor – omfattende det hidtidige erhvervsministerium samt væsentlige dele af de tidligere økonomi-, bolig- og energimini- sterier – alt andet lige vil kunne virke udtyn- dende på relationerne til den finansielle sek- tor. Det er vel ligesom i et ægteskab, når den ene part ikke mere har tid til at være ret meget hjemme. Som bekendt kan det give proble- mer. I det foreliggende tilfælde så meget desto mere, som der er meget at tale om, også ved køkkenbordet: Fordi den finansielle sektor er genstand for en meget omfattende lovregule- ring, der også er baggrunden for den løbende tilsynsvirksomhed. I den sammenhæng er det bekymrende, at arbejdet med revision af den finansielle lov- givning tilsyneladende reelt foregår i Finans- tilsynets regi. Jeg er godt klar over, at ansvaret for lovforberedelsen formelt ligger i departe- mentet, men vi ser med betænkelighed på, om vi nærmer os en situation, hvor Finanstilsynet reelt er både „lovgivende“ – ved både at skrive lovudkast, bemærkninger til samme og i loven at tillægge sig selv udstrakte beføjelser og bemyndigelser – og udøvende – ved at være tilsynsmyndigheden – og gennem sine af- gørelser i forhold til de finansielle virksom- heder også „dømmende“. Klager behandles i øvrigt også i stort omfang af Finanstilsynet selv, dog med Virksomhedsrådet og Erhvervs- 21 Årsberetning for Forsikring & Pension 2002 ankenævnet som heroiske bagstoppere i de mere grelle, undskyld, principielle tilfælde. Selvfølgelig er det jo Folketinget, som i sidste instans skal vedtage ny lovgivning; men de finansielle love er imidlertid meget omfattende og som bekendt på mange punkter særdeles komplicerede, så embedsværkets oplæg kan nemt blive udslagsgivende. Den parlamentariske kontrol fra Folketingets side er vanskelig at udføre ved så store lovkom- plekser, og selv om f.eks. vi i F&P gør en stor indsats for at skabe opmærksomhed om de vigtigste paragraffer, så kan vi umuligt påtage os rollen som samfundets eller Folketingets garanter for en gennemtænkt og velfungeren- de lovgivning. Finanstilsynets rolle Forholdet til Finanstilsynet prioriterer vi selv- sagt højt. Tilsynet spiller en helt central rolle. Det er tilsynets opgave at tilse, at bestemmel- serne i den finansielle lovgivning overholdes, at reserver findes som foreskrevet, solvens- krav er opfyldt osv. Den indsats forudsætter også en betydelig grad af skønsmæssig virk- somhed. På forsikringsområdet er den tilsyns- virksomhed siden oprettelsen af Forsikrings- rådet i 1905 blevet udøvet på rimelig pragma- tisk vis. Tilsynet har ikke bare fungeret som en kontrollant og regelrytter, men også som en slags sparringspartner, når konjunkturen m.v. har skabt problemer. Det er faktisk helt afgørende for bevarelsen af et effektivt finan- sielt system og i det hele taget finansiel stabi- litet, at det samspil fungerer. Det kræver en balancegang, men F&P håber, at tilsynet frem- deles vil søge at udfylde begge roller, som det jo sker i vore nabolande. Desværre har vi i de seneste år set træk i tilsynets virksomhed, som peger i retning af en mere rigid regelanvendelse og mangel på forståelse for forsikringsvirksomhedernes sær- lige vilkår. Det kan selvfølgelig være en for- nuftig og nødvendig tilsynsvirksomhed over for selskaber og pensionskasser at søge at ændre hidtidig, mangeårig, og af tilsynet ac- cepteret, praksis, hvis man finder, at udvik- lingen i retsopfattelsen eller regnskabsbestem- melser kræver det. Forhåbentlig er vi enige om, at den slags korrektioner bør ske fremad- rettet og ikke med tilbagevirkende kraft. Solvens og risikoeksponering Som nævnt er det ved den generelle regule- ring ønskeligt, at der tages hensyn til de sær- lige forhold i de forskellige finansielle er- hverv, herunder til forsikringsvirksomhedens specielle karakter. Ikke mindst livsforsikrings- selskaber og pensionskasser er i de seneste år blevet ramt af den negative udvikling på ak- tiemarkedet og det faldende renteniveau. Det har i sig selv skabt øget opmærksomhed om- kring disse institutters solvens og risiko- eksponering. Det har bl.a. givet anledning til indførelse af de såkaldte stress-test, hvor grønt, gult eller rødt lys skal give et signal om pågældende pensionsinstituts investerings- risiko i forhold til kapitalgrundlaget. Derud- over har man fremdeles de formelle solvens- krav, der fastsætter størrelsen af den egen- kapital, der som minimum skal være til stede. For virksomheder, der arbejder med langsig- tet forretning, er det i sig selv et problem, at solvenskravet svinger med markedets dags- værdier. I et forsikringsselskab eller en pen- sionskasse er forpligtelserne af en helt anden karakter end f.eks. i et pengeinstitut. Den enkelte forsikringstager indbetaler en præmie (eller bidrag), der imidlertid ikke repræsente- rer et krav, den enkelte har mod pensionsinsti- tuttet. Derimod opnår den enkelte en ret til at få udbetalt en bestemt ydelse, når og hvis en forsikringsbegivenhed – f.eks. alderspensio- nering – indtræffer. Pensionsopsparerne kan altså ikke på sam- me måde som i pengeinstitutter med kort varsel kræve deres rettigheder indfriet med likvide midler. Derfor kan det være problema- 22 Årsberetning for Forsikring & Pension 2002 tisk at vurdere kapitalgrundlaget i et livsfor- sikringsselskab eller en pensionskasse på bag- grund af dagsaktuelle kurser. Dertil kommer, at de nævnte stress-test i virkeligheden kom- mer til at virke som et ekstra solvenskrav udløst af en hypotetisk markedsudvikling. Disse betragtninger må ikke tages som ud- tryk for, at der ikke skal være solvenskrav m.v. Naturligvis skal der det af hensyn til beskyttelsen af forsikringstagernes rettighe- der, der i øvrigt også beskyttes gennem place- ringsregler m.m. Men myndighederne bør i en tid med megen markedsuro kunne tage hen- syn til, at aktiekursudsvingene er større på kort end på langt sigt. Ellers er der bl.a. risiko for, at frasalg af aktier eller køb af dyre risiko- afdækningsinstrumenter fører til unødvendi- ge tab og markedspåvirkninger, der yderlige- re forværrer situationen og i sig selv virker destabiliserende på markedet Der er også grund til at slå fast, at det danske private livsforsikrings- og pensionssystem med fuld politisk accept er opbygget på en pluralistisk måde med flere former for ordnin- ger og pensionsinstitutter: Individuelle ord- ninger, pensionsordninger etableret i private virksomheder eller på et endnu bredere aftale- mæssigt grundlag for særlige foreninger, fag eller hele overenskomstområder. Det er efter vor opfattelse vigtigt, at disse kan udvikles i henhold til de deltagende pensionsopspareres og aftaleparters ønsker og behov, og at man ikke gennem tilsynsregler og -administration i praksis umuliggør videreførelsen af dele af dette marked. Vi er godt klar over, at tilpasningen af en del af de bestemmelser, som i dag virker uheldigt for det private pensionssystems funktion, kræ- ver ændringer i lovform. Men også i den henseende er det vigtigt, at tilsynsmyndighe- den som tidligere nævnt er indstillet på rollen som sparringspartner for branchen og ikke nøjes med rigid regeladministration. Pensionsreformer Regeringen nedsatte i februar et udvalg – efter formanden kaldet Bremer-udvalget – som har til opgave at overveje forslag, som kan skabe større frihed for den enkelte til at placere og forvalte pensionsopsparing. I første omgang skal udvalget komme med forslag til, hvorle- des kontohaverne i Den Særlige Pensionsop- sparing (i ATP) kan få ret til at flytte deres indestående til en anden pensionsordning. Fra F&P’s side hilser vi det velkommen, hvis der laves en grundig og sober redegørelse om det danske private livsforsikrings- og pen- sionssystem. Det danske private pensions- system har jo sin basis i bidragsdefinerede, funderede pensionsordninger og er faktisk et forbillede i pensionsreformdiskussionen i store dele af Europa i lyset af fremtidens stigende andel af ældre medborgere på pension. Bremer- udvalgets redegørelse kan vel også ses som en slags forlængelse af den redegørelse fra Øko- nomiministeriet, der for få år siden karakteri- serede det danske pensionssystem som bære- dygtigt. Det er klart, at man kan have forskellige holdninger til selve opbygningen af det sam- lede private pensionssystem, og det er da vist ingen hemmelighed, at der ikke nødvendigvis er 100 pct. enighed blandt F&P’s medlemmer herom. Det er imidlertid vigtigt at understre- ge, at al livs- og pensionsforsikring nødven- digvis hviler på solidaritet i forskellige grup- per af forsikringstagere og lign. Dels indgår der meget væsentlige forsikringselementer heri såvel med hensyn til invaliditet, dødsfald og alderdomsforsørgelse. Dels har opbygningen af kollektive pensionsordninger forsøgt at udnytte stordrift og forenklet administration for at billiggøre omkostningerne knyttet til pensionsordningerne. I et konkurrencefyldt samfund er der naturligvis kamp mellem disse fordele og trangen til den individuelle pensi- onsordning, hvor muligheden for medlem- mets egen indflydelse på ydelser og opsparing gøres til en attraktiv egenskab ved ordningen. 23 Årsberetning for Forsikring & Pension 2002 Trods den udtalte konkurrence dels mellem individuelle og kollektive pensionsordninger og dels mellem de enkelte pensionsinstitutters evner til administration og formueforvaltning er der fortsat stor politisk interesse omkring ordningerne. Den politiske interesse for pensionssyste- met er imidlertid velkommen. Men måske var det nærliggende, at man først interesserede sig for de egentligt lovbaserede ordninger, for det er jo dem, politikerne umiddelbart har et politisk ansvar for. Som nævnt er et forslag om flytteret for Den Særlige Pensionsopspa- ring også på vej. Os bekendt er det dog en temmelig beskeden liberalisering, der fore- slås her, hvor man ellers selv bestemmer ni- veauet af frihed. Det er skuffende. På det øvrige private pensionsmarked gælder markedsvilkår og den frie aftaleret som de afgørende principper. Under respekt herfor er der dog mange muligheder for at videreudvikle og forbedre. Det er en proces, som for længst er i gang. Således udbydes i dag nye produk- ter, hvor den enkelte har større indflydelse på investeringssammensætningen. Dette gælder også for overenskomstbaserede arbejdsmar- kedspensioner gennem tilbud om valg mel- lem forskellige puljer eller pensionsforvalte- re. Også for de nye produkter med individuel- le investeringsvalg er det dog typisk, at risiko- en for den enkelte pensionsopsparer er søgt begrænset ved en garanti f.eks. mod negativt afkast over ordningens løbetid. Det gælder for 70 pct. af præmieindbetalingerne på sådanne ordninger. Det er endvidere karakteristisk, at kunderne i omkring 80 pct. af de eksisterende puljeordninger overlader valget af investe- ringssammensætning til pensionsinstituttet. Hertil kan føjes, at der i dag også gives større valgfrihed vedrørende ydelsessammensætnin- gen, også i arbejdsmarkedspensionsordnin- gerne. Pensionsinstitutterne er af mange grun- de selv interesseret i og indstillet på en fortsat modernisering af det private pensionssystem, og vi ser frem til, at Bremer-udvalgets rapport kan bidrage med ideer hertil. Revideret lov om Finansiel Virksomhed I fjor indledtes som bekendt en reform af den finansielle tilsynslovgivning, hvilket førte til den nye Lov om Finansiel Virksomhed. Lov- reformen blev allerede i foråret i år tilpasset ved en nyformulering af bestemmelserne om god skik-regler. Det skete efter en noget uskøn infight mellem forskellige offentlige myndig- heder, med de finansielle organisationer som de forbløffede tilskuere. Næste fase i lov- reformprocessen er herefter nu under forbere- delse med henblik på fremsættelse af forslag til en ny revideret Lov om Finansiel Virk- somhed. F&P er gået positivt ind i dette lovforbere- dende arbejde. Det er naturligvis af central betydning, at lovgivningen bliver klar, over- skuelig og indeholder de væsentlige regelfor- enklinger, som regeringen så klart har givet udtryk for ønsket om. Noget sådant forudsæt- ter et særdeles grundigt lovforberedende ar- bejde. Der er her tale om et lovgivningspro- jekt, der inklusive bemærkninger fylder 500 sider med svært tilgængeligt stof. F&P vil fortsat deltage i lovforberedelsen for fuld kraft, men vi må konstatere, at det er et noget hals- brækkende forsøg, der gøres. Vi skal nok bidrage maksimalt, men det er samtidig fair at sige til ministeren, at det ikke kan afvises, at lovreformen bør bearbejdes yderligere, så en forslagsfremsættelse i februar er urealistisk. Det gælder så meget desto mere, som vi jo er enige i regeringens ønske om, at en mærkbar regelforenkling bør følge af denne lovreform. Forsikringsaftaleloven Et grundigt og tilfredsstillende lovforbere- dende arbejde om en anden af forsikringser- hvervets „grundlove“ – forsikringsaftaleloven – er i øvrigt efter tre år afsluttet med offentlig- gørelsen i sidste uge af en omfattende betænk- ning fra det af justitsministeren nedsatte ud- 24 Årsberetning for Forsikring & Pension 2002 valg. Herved sker en tilpasning og modernise- ring af den noget alderstegne aftalelov. Ud- valgets arbejde er af høj kvalitet, og F&P bakker generelt op om de stillede forslag. Erstatningsansvarsloven I det forløbne beretningsår er de nye erstat- ningssummer fra den reviderede erstatnings- ansvarslov som bekendt trådt i kraft. Det har ført til mærkbare præmiestigninger bl.a. på motorforsikringsområdet. F&P har imidlertid støttet gennemførelsen af denne forhøjelse af personskadeerstatningerne. Forsikringsselska- berne er enige i, at reformen er til gavn for de skadelidte, og det er da også tilfredsstillende, at der fra kundernes side generelt er vist stor forståelse for de nødvendige præmiestigninger. Boligpakken Regeringen har endelig i dette efterår fået gennemført en såkaldt boligpakke, som bl.a. skal skabe incitamenter for forsikringsselska- ber, pensionskasser og andre investorer til at investere i nyt udlejningsbyggeri. Gennem et særligt skattefradrag skal det angiveligt sikres, at sådanne investeringer forrentes svarende til den effektive obliga- tionsrente. Det er F&P’s opfattelse, at bolig- pakken indeholder substans, og vi har taget godt imod den. Vi kan ikke på nuværende tidspunkt sige, i hvilket omfang pakken reelt skaber nybyggeri, bl.a. indeholder pakken nemlig også regler, der modarbejder interes- sen. Her tænker jeg på de indsatte beløbs- grænser, der kan kølne interessen for de øn- skede boliginvesteringer. Jeg tror imidlertid, at der trods alt vil være interesse hos vore medlemmer for at gå ind i denne aktivitet. Det samfundsmæssige ansvar Jeg skal slutte min beretning med nogle ganske få bemærkninger om det overordnede sam- fundsmæssige ansvar, som F&P gennem orga- nisationens medlemmer varetager, og som vi netop har præciseret i F&P’s vedtægter og organisationens værdigrundlag. Som allerede nævnt formidler forsikringsselskaber og pen- sionskasser et samlet økonomisk trygheds- system for borgere og virksomheder, således at borgere og virksomheder ved tegning af forsikringer kan mildne den økonomiske virk- ning af forsikringsbegivenheder, herunder in- validitet, pensionering og tab af formuegoder. En anden vinkel af vores arbejde kan ses i, at der løbende er sket en vis overførsel af opgaver fra det offentlige til forsikringsvirk- somhed. Der kan jeg f.eks. pege på nye an- svarsdækninger, miljø- og forureningsforsik- ringer, stormflods- og stormordninger, sund- hedsforsikringer osv. Dertil kommer, at for- sikringsordninger generelt søges tilrettelagt, så de har et skadeforebyggende og kriminali- tetsbekæmpende sigte og i det hele taget ani- merer til fornuftig adfærd. F&P og mange enkeltselskaber gør yderli- gere en ekstraindsats ved at bakke op bag foretagender som Rådet for Større Færdsels- sikkerhed og Det Kriminalpræventive Råd, ved indsats til revalidering og sygdomsfore- byggelse og til forebyggelse af de såkaldte piskesmældsskader samt senest gennem den store stopindbrud.dk-kampagne, der i øvrigt netop er blevet til i samarbejde med Det Kri- minalpræventive Råd. Der er adskilligt flere områder, hvor forsik- ringserhvervet i samarbejde med den offentli- ge sektor givetvis ville kunne aflaste denne. Nogle af de hidtidige opgaver, man har øn- sket, at vi skulle løse, har nok mest haft karakter af en art skjult skatteopkrævning, og det er til gengæld bestemt ikke vor livret. Vi ser frem til en fortsat udvikling af forsik- rings- og pensionsbranchen til fordel først og fremmest for vore kunder og ejere, men også til fordel for samfundsinteresser og de skade- lidte, som nyder godt af vores virksomhed.