Muligheder og udfordringer for de ansatte i forsikringsbranchen

 

Den 20. september 2018 var Forsikringsforeningen initiativtager og vært for en minikonference om ”Digitaliseringen i forsikringsbranchen – muligheder og udfordringer for de ansatte”. En fremtrædende fremtidsforsker, formanden for Forsikringsforbundet og direktøren for Finanssektorens Arbejdsgiverforening gav hver deres bud på, hvad der kommer til at ske, og hvad de ansatte i branchen og selskaberne kan eller ligefrem bør gøre for at sikre sig, at der er tilstrækkeligt som kan og vil arbejde i forsikringsbranchen.

Enighed om de overordnede konklusioner

Claus Kjeldsen, CEO ved Instituttet (bemærk den bestemte form!!) for Fremtidsforskning, Charlotte Hougaard, formand for Forsikringsforbundet og Mariane Dissing, adm. Direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening var ved arrangementets afslutning forbavsende enige om de gode råd til både de ansatte og selskaberne.

De ansatte skal være modige og nysgerrige, selvom uddannelserne har tendens til at halte efter (uddannelse til fremtiden job i stedet for gårsdagens!). Det kræver hos mange, allerede ansatte, en ændret indstilling. Der er stadig for mange, der ”rammes af toget”, og ikke er ordentligt forberedte på det.

Selskaberne har - selvom det er svært – ansvaret for at lægge retningen for udviklingen og kommunikere den også til de ansatte, og de har også ansvaret for skabe plads til den nødvendige (efter-) uddannelse.

Men de tre indlægsholdere havde også hver deres synspunkter, som afspejlede deres respektive roller og den opgave og de ”briller”, som Forsikringsforeningen havde bedt dem om hver især at tage på sig.

Fremtidsforskeren

Claus Kjeldsens indlæg tog afsæt i det såkaldte ”megatrends”, som er de udviklingstræk, som man ”ikke kan komme uden om” og som har en vis levetid på 15-20 år frem. Han fremhævede i sit indlæg to megatrends, nemlig ”Kundernes forventninger til forsikringsbranchen” og ”De nye teknologier i samfundet og i forsikringsbranchen”.

Kundernes ændrede forventninger

Kunderne – og det gælder også forsikringskunderne – har mindre og mindre tid i en kompliceret verden. Kunderne vil derfor gerne have hjælp til mere end tidligere og gerne fra eksperter, der ved, hvad de taler om. Kunderne vil også gerne selv vælge tidspunktet: ”Når jeg kan og jeg vil!”.

Dertil kommer, at mange brancher gerne vil byde sig til, dels de allerede kendte, men også nye brancher, der lever af at kunne levere helhedskoncepter, f.eks. i forhold boligen eller bilen.

For boligens vedkommende går tendensen klart i retning af, at forbrugerne ikke længere ønsker at eje deres bolig. De slipper for vedligeholdelse (rensning af tagrender, græsslåning, hækklipning, snerydning, reparationer osv.), for finansiering, og for at høre og bruge tid på rådgivere, osv. osv. Det giver plads for forsikringsbranchen, bankerne og/eller ejendomsmæglerne til at påtage sig rollen som totalleverandør af familiens bolig.

For bilens vedkommende vil det samme gøre sig gældende. Vi stoler nok mere på det firma, som ejer og er leasinggivere for 100.000 biler end på den lille forhandler, som sælger 25 biler om året og har det lille værksted. Også hér vinder servicepakkerne indpas med ret til erstatningsbil, vinteropbevaring af dæk osv. Hertil kommer de førerløse biler, som på sigt måske ejes af bilfabrikkerne og importørerne, der måske også bærer ansvaret for de skader, bilen forvolder, og som dækkes på en produktansvarsforsikring, som brugeren blot betaler til via lejen af bilen. Bilerne bestiller brugeren til sted og tidspunkt. Det er rationelt, da de fleste biler i dag står stille 95% af tiden.

En anden tendens går i retning af, at forbrugerne ”gerne vil klare det hele selv”, og når det passer dem. Det kræver systemudvikling, der samtidig skal reducere kompleksiteten for kunderne.

Hvad sker der digitalt?

Væsentlige tendenser er hér, at alting kan måles, måleresultatet kan meddeles digitalt og kunderne vil dermed blive meget bedre til selv at konkludere og udnytte valgmulighederne. Det gælder også muligheden for at fravælge forsikringer, fordi det ikke kan betale sig.

Skadebehandlingen vil blive hurtigere, bl.a. vil lægen blive hjulpet med sit svar og sin vurdering, og det samme gælder leasingselskabet.

Der vil komme app’s, som registrerer aggressive chauffører, og som vil gøre det muligt for leasinggiver at prissætte efter risikoen.

Det må også forventes, at solidaritetsprincippet – som følge af al den nævnte viden - kommer under pres. Gruppen, der ikke kan få en forsikring, eller kun en meget dyr én, vil blive større, og gruppen, som slet ikke har et forsikringsbehov, eller som vurderer risikoen som meget lille, vil vokse.

Hvordan påvirker det de ansatte i forsikringsbranchen?

For det første vil meget rutinearbejde i branchen forsvinde. En del underwriting og meget skadebehandling vil blive overtaget af it-baserede koncepter.

Der vil blive større behov for medarbejdere til salg og rådgivning om bredere servicepakker end specifikt om forsikringsprodukter.

Det er Claus Kjeldsens vurdering, at kun omkring en fjerdedel af personalet i forsikringsbranchen har det engagement, som skal til for at deltage i omstillingen, og at uddannelserne i den forbindelse halter efter. De ansatte må se i øjnene, at de skal kunne følge med til i hvert fald 2-3 reelt nye jobs i løbet af deres karriere i eller uden for den hidtidige arbejdsplads, og uddannelsesperioderne bliver kortere.

Det vil alt sammen lægge pres på de ansatte og kan gøre det vanskeligere at holde fast i, at ”mit (nuværende) arbejde er min identitet!”.

Det er bekymrende, at omkring 50% af førtidspensionerne allerede nu skyldes stress.

Afslutningsvist gav Claus Kjeldsen nogle gode råd til ansatte i forsikringsbranchen:

  • Den enkelte har ansvaret for ikke ”at brænde ud” – det er godt med en ”Plan B”

  • Vær indstillet på, at mennesker lever længere end virksomheder

  • Opdatér dine kompetencer! Skift job!

  • Nogle skal være mere specialiserede – andre skal have (endnu) bredere kompetencer

  • Fagbevægelsen har generelt taget set udviklingen komme

Hermed var banen kridtet op til, at repræsentanterne for de ansatte og selskaberne kunne komme med deres bud på fremtidens arbejdsmarked og arbejdsforhold i forsikringsbranchen.

Forbundsformanden

Charlotte Hougaard slog hurtigt fast, ”at livet ikke skal være for let, for så dør vores hjerner!”

Charlotte Hougaard spår derfor en lys fremtid for de ansatte i forsikringsbranchen, selvom der bliver færre af dem, og ingen har de samme arbejdsopgaver efter 10 eller måske endda 5 år. Det kan være et problem at være opdateret, men det er der ikke noget nyt i.

Charlotte Hougaard kastede herefter følgende spørgsmål ud i Forsikring & Pensions kantine, hvor konferencen blev afholdt:

”Hvem har ansvaret for, at medarbejderne har de fornødne kvalifikationer?”

Responsen: De ansatte: 100%    

                  Arbejdsgiverne: 30-40 %

                  De faglige organisationer: Meget få (under 10 %)

Charlotte Hougaard kom herefter ind på de mange forespørgsler om råd til, hvilke forhold forsikringsbranchens medarbejderne i fremtiden skal være bedre til. Hun var ikke i tvivl om, at hovedoverskrifterne hér er:

  • Gode sociale kompetencer

  • Holdsport på tværs af fagligheder

Hun opfordrede til, at den enkelte ansatte taler med sin nærmeste leder om retningen i udviklingen, idet hun var overbevist om, at selskaberne har gjort sig deres overvejelser. Hun henviste i den forbindelse til følgende udtalelse fra koncernchef Morten Hübbe til ”Mandag Morgen” den 12. september 2018 om fremtiden for de ansatte i Tryg og roste den klare udmelding:

”Danmarks største forsikringsselskab ruster sig til digitaliseringens forandringer ved bl.a. at investere i 200 it-iværksættere med næse for finans og forsikring. Digitaliseringens bagside betyder dog, at der om 3 år vil være 200 færre stillinger i Ballerup, siger Tryg-direktør Morten Hübbe.”

Direktøren for arbejdsgiverforeningen

Mariane Dissing, Administrerende direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening, var ikke i tvivl om, at der selv inden for en femårs periode vil ske store forandringer for de ansatte i forsikringsbranchen. Det mest afgørende er, at de ansatte er indstillet på, at det er sådan, og er klar til at modtage udfordringerne og fokusere på mulighederne.

 

Udviklingen sætter også sit tydelige præg på antallet af ansatte i FA’s medlemsvirksomheder, som i de seneste år gennemsnitligt falder med omkring 200 om året. Samtidig falder antallet af medarbejdere med erhvervsuddannelse markant, medens antallet med uddannelse på bachelorniveau omvendt stiger. Det betyder, at en stadig større del af den ansatte i branchen er specialister fra ”starten”. Og så har de i øvrigt ”lært at lære” på en videregående uddannelse og har derfor har lettere ved at tilpasse deres kompetencer til de ændrede jobs i fremtiden.

En anden tydelig tendens er, at en stadig større del af de ansattes tid går med projektarbejde med inddragelse af en bred vifte af fagligheder. Det skal de specialiseret uddannede kunne håndtere.

Det er samtidig et positivt træk, at forsikringsbranchen er én af de brancher, der anvender flest ressourcer på at uddanne deres medarbejdere. Og der er tale om mindre uddannelse ”til stolen” og mere uddannelse ”til morgendagens job”.

Afsluttende bemærkninger

Det er mit personlige indtryk, at de omkring 50 deltagerne i minikonferencen ”fik noget med hjem”.

Det var dog ærgerligt, at mange af dem, som var i centrum for arrangementet, dvs. de mange ”almindeligt ansatte” i vores branche, ikke havde fundet vej til Forsikring & Pension denne eftermiddag.

Det er forhåbentlig ikke udtryk for manglende interesse for minikonferencens emne.

Jeg håber, at de til gengæld kan få noget ud af læse denne artikel. Del den gerne på de relevante steder.