3D PRINT – hvad har det med forsikring at gøre?

3D print er ikke blot en ny teknologi, der på en enkel og billig måde kan fremstille produkter, som tidligere var umulige at producere eller som skulle stykkes sammen af mange komponenter med deraf følgende kompleksitet, svagheder og øget vægt. Teknologien gør det også muligt hurtigt at reproducere f.eks. kritiske reservedele med deraf følgende begrænsning af driftstab og dermed erstatninger for sådanne tab.

Den 5. april 2017 afholdt Forsikringsforeningen et gå hjem-møde om 3Dprint-teknologier og deres anvendelsesmuligheder i dag og i morgen. Udviklingen på området går hurtigt, men det største udviklingspotentiale ligger forude.

Teknologien kort

3D PRINT anvender forskellige teknologier, men som alle bygger på ”lag på lag-princippet”. Råstoffet er for det meste enten væskebaseret (plast, voks), pulverbaseret (plast, metal, blandinger) og arkbaseret (papir, metal). Lagene smeltes eller bindes sammen med laser, varme, ultralyd eller lim. De tynde lag gør, at det tager noget tid at printe ”højere” emner.

En printer til nogle få tusinde kroner, der var opstillet af den ene foredragsholder på mødet (Jeppe Bank fra 3Dprinthuset), ser sådan ud:

Den kan printe mindre genstande i plastmaterialer, f.eks. dukkestuemøbler, en model af familiens hus i f.eks. 1:100 eller 1:75, (amatør-)skulptørens egne kreationer, arkitektens model for placering og udformning af 5 rækkehuse på en grund, kopi af foredragsholderen selv, mindre komponenter i legetøj, spil, f.eks. en mistet brik til ludospillet, osv. Flere af de nævnte eksempler lå fremme ved siden af printeren, så man kunne røre ved dem. Den opstillede printer var ca. en time om at printe en lidt ubestemmelig dims på 5 x 10 centimeter op til en tykkelse på en lille centimeter. Så det enkelte lag er tyndt!

En noget større printer til nogle (få) millioner kroner, som Teknologisk Institut har stående, ser således ud:

 

Seniorkonsulent Henning Henningsen fra Teknologisk Institut, der var den anden foredragsholder på mødet, oplyste, at der findes professionelle printere til at printe i både plast og i metal. Den her viste printer er en af instituttets to metalprintere, og den kan klare emner op til i størrelsesordenen 25 gange 25 gange 25 centimeter, mens instituttets plastprintere klarer emner op til 50 x 50 x 60 cm. De største metalprintere i verden klarer emner op til over 1 x 1 x 5 meter!

Fælles for alle printere er, at de styres af 3D digitale data. Sådanne data kan fås både ved at tegne emnet i et 3D CAD-tegneprogram, eller ved at scanne et emne. Hertil findes der flere gratis programmer, der er tilgængelige på internettet. Der findes programmer, som kan fotografere emner og udarbejde printprogrammer for reproduktion af de fotograferede emner. Der er værktøjer til, at du selv kan designe dine emner og også programmer, der kan anvendes til at producere bestemte produkter. Jeppe Bank fra 3Dprinthuset nævnte som eksempel på praktisk anvendelse af reproduktionsteknologien 3Dprint af arvede fingerringe, som er stjålet og som reproduceres ud fra et fotografi. Jeppe Bank nævnte dog ikke, at man hér (måske) skal være opmærksom på eventuelle immaterielle rettigheder.

Praktisk anvendelse af teknologien i erhvervslivet

Henning Henningsen fra Teknologisk Institut fremhævede følgende om brug af 3Dprint i erhvervslivet:

Eksempler på forholdsvis enkle produkter

Eksemplerne viser både den lette vej til specialdesignede enkeltprodukter (armskinnen, høreapparaterne og tandproteserne). Værktøjseksemplet viser muligheden for at producere emner med indbyggede kølekanaler, som vanskeligt eller umuligt kan produceres med traditionel støbeteknik. Spændet til sikkerhedsbæltet viser, at det med 3Dprint er muligt at producere et bevægeligt spænde i én arbejdsgang, der samtidig er ultralet og dermed giver store brændstofbesparelser, især på de lange flyrejser.

Eksempler på materialer, som pt. anvendes på Teknologisk Instituts prototype- og produktionsmaskiner

  • Titanium
  • Rustfrit stål
  • Værktøjsstål
  • Aluminium
  • Inconel (Nikkel-legering)
  • Kobber
  • Nylon
  • ABS-plast
  • Gips

Hvorfor er 3D print revolutionerende? (Resumé)

  • Ingen værktøjer andet end en printer og nogle materialer – digitale data er værktøjet
  • Hvis det kan tegnes kan det produceres
  • (Næsten) intet spild af materialer
  • Former og indre strukturer, som ikke kan fremstilles konventionelt
  • Individuel produktion til (næsten) samme pris som serieproduktion

Sparede omkostninger

  • Let at starte en produktion op for et enkelt eksemplar

  • Serieproduktion medfører ofte lageromkostninger og i sidste ende kassation af forældede eller usælgelige produkter

  • Lang leveringstid på traditionelle produkter

 

Eksempler på mere komplicerede produkter

 

Hér skal spares på pladsen og på vægten og printteknikken tillader en meget detaljeret og præcis ”ramme” for de ganske mange forskellige komponenter, som skal installeres og fastgøres til kroppen i helikopteren.

Anvendes, hvor der ønskes lav vægt og ultrastærk konstruktion. Vil ikke kunne fremstilles i traditionelle støbeformer.

Forsikringsperspektivet

Der er selvfølgelig de traditionelle, forsikringsrelevante risici som ved al anden produktion, dvs. risiko for  erhvervs- og produktansvar, risiko for brand i plastprodukterne osv.

En deltager i mødet pegede på risikoen for, at teknologiens lette tilgængelighed og de forholdsvis begrænsede investeringsomkostninger øger risikoen for, at amatører sender dårlige produkter, f.eks. uoriginale reservedele, på markedet, som ikke holder i længden og som medfører skader på maskiner, personer osv. Disse problemer kendes dog også i forhold til traditionelt producerede produkter.

Ved mødets afslutning kom rammerne for det forsikringsmæssigt måske mest interessante eksempel på banen: