Klimaforandringer kræver forberedelse og tilpasning

 

Kombinationen af accelererende global vandstands stigning og øget styrke og hyppighed af vejr- fænomener, der defineres som naturkatastrofer, vil i overskuelig fremtid medføre øget risiko for skader på fast ejendom – skader der ikke vil være omfattet af Stormrådets ordninger.

I tilfælde af naturkatastrofer eksisterer i Danmark et velfungerende samarbejde mellem Stormrådet og forsikringsselskaberne, hvor de forskellige aktørers kompetencer udnyttes maksimalt, men rammerne for ordningerne gør det umuligt at skabe økonomiske incitamenter til at forebygge skader, og undgå, at skader sker igen og igen.

Hvis vandstanden som ventet stiger 25cm. frem mod år 2050, vil skader, der nu er dækket af Stormrådets ordninger, være uden dækning pga. hændelseskriteriet, og det potentielle skades-omfang stiger betydeligt, når kystnære forstæder og havnebyer hyppigt rammes af stormflod.

For at forebygge skader på fast ejendom og dermed økonomisk tab for private, i den finansielle branche og samfundsøkonomisk,bør nuværende forsikringsordninger såvel i Danmark som i resten af verden, tilpasses den ændrede risiko, for at motivere individuelle ejere til at forebygge skader og for at de skader, der fortsat vil ske, er dækket af en forsikringsordning.

Mange steder i Danmark bliver klimaforandringer tænkt ind i byplanlægning og infrastruktur-projekter, men langsigtet økonomisk sikring i tilfælde af naturkatastrofer halter bagud.

Inspiration til velfungerende – og vel kapitaliserede –  forsikringsordninger for naturkatastrofer med obligatorisk deltagelse for ejendomsejere findes f.eks. i Schweitz, hvor klassiske forsikrings- principper går hånd i hånd med fællesskabstanken, det vil sige forsikringsordninger hvor de mange sikrer de få, mens de få gør hvad de kan for at forebygge skader.

 

Klimaforandringer kræver forberedelse og tilpasning, så vi reducerer sårbarhed og omkostninger

Klimaforandringer vil i de kommende år spille en afgørende rolle, dels i form af hyppighed, men især i form af intensitet af vejrfænomener som oversvømmelse, skybrud og stormflod.  Den øgede hyppighed vil formentlig vise sig med betydelige lokale variationer og vil navnlig få stor betydning for ejendomsforsikringerne.

Desuden vil vi i fremtiden se en accelererende udvikling i havvandstandsstigninger, som vil medføre vandstandsstigning i danske farvande på op til 25cm i år 2050, jf. Kystdirektoratets ”2012 - Højvandsstatistikker”.

Det vil betyde, at det der i dag er en 100-års hændelse, i 2050 vil være en 12-års hændelse (uden korrektion for øget hyppighed og styrke) og dermed ikke være omfattet af stormflodsordningen, som kræver, at der skal være tale om en-20 års hændelse. I yderste konsekvens kan det betyde, at der vil være mange flere borgere og virksomheder, som står uden mulighed for at opnå dækning gennem stormflodsordningen.

 

Derfor skal vi forberede og tilpasse ordninger

En udvikling som den forventede (se FAKTA BOKS),  hvor en stigende del af ejendomsmassen ikke er økonomisk sikret ved stormflod/oversvømmelse, er samfundsøkonomisk uhensigtsmæssig, og det må være en væsentlig samfundsøkonomisk prioritet at forebygge eksponering af infrastruktur og at fastholde af værdien af fast ejendom. Alle relevante aktører bør derfor snarest inddrages i planlægning og implementering af forebyggende tiltag.

 

De lavthængende frugter

Som P.C. Lindgren skriver i NFT 3/2016, er det på grund af den danske topografi meget forudsigeligt, hvor og hvad der rammes af stormflod og oversvømmelser. Derfor kan indsatsen for at forebygge prioriteres, og lavthængende frugter er planlægning, som udlægger placering af bygninger og infrastruktur til ”ikke udsatte beliggenheder”. Eller alternativt, netop gøre infrastruktur og byudvikling til en del af forebyggelsen, som det f.eks. er sket med projektet ”FredericiaC”, hvor det tidligere havneindustrikvarter udvikles og hæver byens kystlinje til 2,5 meter over dagligt vande.

Det er dog langt fra alle kystnære områder, der kan finansiere klimasikring med byudvikling. Behovet for at forebygge skader vil være accelererende og næppe hensigtsmæssigt kunne løftes af offentlige/private infrastrukturprojekter alene. Ofte vil det faktisk være mere effektivt, billigere og mindre indgribende i naturen at skabe incitamenter til individuel forebyggelse af skader.

 

FAKTA BOKS

En del tæt bebyggede områder vil ikke være forsikret mod stormflod.

For danne et eget indtryk af de mulige konsekvenser kan man prøve Kystdirektoratets ”havvand på land” –  http://www.klimatilpasning.dk/vaerktoejer/havvandpaaland/havvand-paa-land.aspx - zoom på et kystnært område. Læg f.eks. til grund, at du i år 2060 forventer, at daglig vandstand, på grund af vandstandsstigning, vil være mindst 30 cm over daglig vandstand i dag.  Juster nu ”Vandstand” til 20-årshændelse i 2012 plus de 30 cm og få en indikation af om skader på ejendomme i området vil være dækket under Stormflodsordningen eller ej.

Eksempler på mulige ikke-forsikrede ejendomme i 2060 i Hellerup og Juelsminde, idet oversvømmelse er grå-blåt lag over bebyggede områder.

Juelsminde, 20-års hændelse i 2012: 148 cm / 20-års hændelse i 2060 = 2012 plus 30 cm, i alt 178 cm. Simuleret hændelse 170 cm.

Hellerup, 20-års hændelse i 2012: 131 cm. / 20-års hændelse i 2060 = 2012 plus 30 cm, i alt 161 cm. Simuleret hændelse 160 cm.

Kilder: http://www.klimatilpasning.dk/vaerktoejer/havvandpaaland/havvand-paa-land.aspx , og http://www.masterpiece.dk/UploadetFiles/10852/36/Højvandsstatistikker_2012_rev_15.07.2013.pdf

 

 

Frivilligt for ejendomsejeren at forebygge

Ejendomsejeres adfærd kædet sammen med naturkatastrofer og forsikring er velbeskrevet i videnskabelig litteratur. Kort fortalt sker det sjældent, at udsatte ejere eller lokalsamfund frivilligt vælger at forebygge – det skal der økonomiske incitamenter til.

Al fast ejendom er pt. omfattet af ordningerne, og omkostninger til udbedring af skader har hidtil været af en størrelsesorden, der trods manglende forebyggelse, omtrent har kunnet finansieres af den kollektive ordning. Men fornuften i at genopbygge de samme ejendomme gang på gang kan diskuteres. Fremadrettet bør ordningerne fortsat omfatte al fast ejendom, forudsat at ejerne forebygger hyppige skader.

Der er i Stormrådets nuværende ordninger ikke en reel mulighed for at skabe økonomiske incitamenter, som giver den enkelte ejer motivation til at forebygge skader. At skabe økonomiske incitamenter vil kræve, at Stormrådets afgifter differentieres, så de afspejler risikoen for skader på den enkelte ejendom, såfremt ejer undlader at forebygger skader. På kort sigt vil den enkelte ejer af en berørt ejendom få udgifter til ejendomsspecifik forebyggelse, derfor skal der i samarbejdet mellem Stormrådet, forsikringsselskaber og realkredit udvikles retningslinjer for ejendomsspecifik rådgivning om forebyggelse, og skabes sikkerhed for, at omkostningerne spredes ud over en årrække, således at ejere får tryghed i hverdagen nu, og sikkerhed for at ejendommens værdi fastholdes på lang sigt.

 

Er Stormrådets ordning holdbar på sigt?

En fastholdelse af 20-års-hændelsen som kriterium for erstatning kan blive et fundamentalt problem - en ”systemisk svaghed” – som bør rettes for at sikre, at ordningerne fortsat fungerer efter hensigten. Hvis klimaforandringer udvikler sig som forventet, bør Stormrådets ordninger og finansiering senest om 10 år være tilpasset fremtidens vejr, i modsat fald vil en - beskeden - men stigende del af danske ejendomme falde udenfor Stormrådets ordninger, ejerne vil være de første tabere og en stigende del af danske realkreditobligationer vil have pant i fast ejendom, der ikke er økonomisk sikret ved stormflod/oversvømmelse.

At styrke Stormrådets ordninger så al fast ejendom også fremover vil være dækket – altså gradvist over 5-10 år at gå bort fra 20-års hændelse som erstatningskriterium - og give incitamenter/stille krav til individuel forebyggelse, er muligt i en fælles kollektiv ordning som den nuværende. Dog vil den forventede stigning i antal eksponerede ejendomme, kræve at risikoen i højere grad afspejles i forsikringspræmien (afgiften), for at ordningen fortsat skal opfattes som rimelig af de mange, som betaler for de få, og for at skabe de nødvendige økonomiske incitamenter til individuel forebyggelse, og sidst men ikke mindst for at reducere individuelle og samfundsøkonomiske tab.

Inspiration til langsigtet styrkelse af Stormrådets ordninger kan findes i både Spanien og en del kantoner i Schweiz, der har kollektive naturkatastrofeforsikringer karakteriseret ved op til 100% erstatning, og at forsikringspræmien (afgiften) er en funktion af:

1.                   Ejendommens forsikringssum (genopbyggelse),

2.                   Definition af risikoområder (3-4 niveauer),

3.                   Individuel forebyggelse,

4.                   Ejers selvrisiko.

Canton Graubünden (Schweiz) tager et skridt videre og gør ejendomsfinansiering afhængig af en forsikringsattest. ”Gebaude Versicherung Graubünden” (GVG) tager med obligatorisk deltagelse klart udgangspunkt i fællesskabstanken, således at:

-                     alle ejendomme pr. definition er dækkede,

-                     risikoen er afspejlet i forsikringspræmien,

-                     eventuelle krav om forebyggelse afhænger af risikozone,

-                     rådgivning om forebyggelse er gratis,

-                     krav til ”genopbygning på ikke udsat beliggenhed” efter skade er mulig,

-                     risikozoner revideres løbende,

-                     ordningen opbygger store finansielle reserver og mulighed for medfinansiering af permanent forebyggelse og præmienedsættelse, når finansielle reserver når ”loft”.

En god dansk kopi vil kunne afskærme ejere, samfundsøkonomien og den finansielle branche fra chok forårsaget af fremtidens vejr og naturkatastrofer.

 

Det må gerne blive nu – eller ret snart!

Klimaforandringer er ikke morgendagens udfordring - de forberedende skridt vi tager i dag, vil reducere sårbarhed og omkostninger i morgen – og mange steder i Danmark tages initiativ til forebyggelse.

Optimering af Stormrådets ordninger i samarbejde med forsikringsselskaber og resten af den finansielle branche er nødvendig for at undgå unødige direkte tab, og at et stigende antal eksponerede ejendomme falder i værdi, når de ikke er længere er omfattet af de nuværende ordninger – tab, der i sidste ende smitter af på samfundet, dvs. os alle sammen!